1 Mosebok 39

1 Josef blev ført ned til Egypten; og Potifar, en egypter, som var hoffmann hos Farao og høvding over livvakten, kjøpte ham av ismaelittene som hadde hatt ham med sig dit.

Leleꞌ naa, atahori Ismael ra ro Yusuf Masir neu. Sia naa, hambu malangga esa, nara na Potifar. Eni, malangga mia basa soldꞌadꞌu mana manea sia mane Masir ume panggat na. Potifar hasa nala Yusuf mia mana danggan ra, fo dadꞌi ate sia ume na. Sia naa, LAMATUALAIN tulu-fali Yusuf, de ue-tatao nara basa se dadꞌi no maloleꞌ.

2 Men Herren var med Josef, så alt lyktes for ham; og han vedblev å være i huset hos sin herre egypteren.

3 Da hans herre så at Herren var med ham, og at Herren lot alt det han gjorde, lykkes for ham,

Malangga na nita e tao ues malole na seli, ma nahine tebꞌe nae LAMATUALAIN tulu-fali Yusuf.

4 fant Josef nåde for hans øine og fikk gå ham til hånde; og han satte ham over sitt hus, og alt det han hadde, la han i hans hender.

Naa de malangga na hii ma namahere e. De ana soꞌu e dadꞌi mandor sia umen. Ana fee ne tao mataꞌ neu umen ma basa hata-heton.

5 Og helt fra den tid han hadde satt ham over sitt hus og over alt det han hadde, velsignet Herren egypterens hus for Josefs skyld, og Herrens velsignelse var over alt det han hadde, både i huset og på marken.

Huu Yusuf leo sia naa, de Lamatualain o fee papala-babꞌanggiꞌ neu malangga, atahori Masir naa. Ume isi nara, hata-heto na, osi na, no ue-tatao na o dadꞌi maloleꞌ.

6 Og han overlot alt det han hadde, i Josefs hender, og han så ikke til med ham i noget, uten med den mat han selv åt. Og Josef var vakker av skapning og vakker å se til.

Huu Potifar mete Yusuf tao mataꞌ neu basa ue-tataos ra no maloleꞌ, naa de ana nda afiꞌ duꞌa saa saꞌ boe, nahineꞌ a naaꞌ a. Leleꞌ naa, Yusuf ia meulau na seli.

7 Og nogen tid efter hendte det at hans herres hustru kastet sine øine på Josef og sa: Kom og ligg hos mig!

Ana nda feꞌe leo dooꞌ sia naa sa te, Potifar sao na nau no e. Boe ma ana kokoe Yusuf fo nae sungguꞌ no e.

8 Men han vilde ikke og sa til sin herres hustru: Min herre ser ikke til med mig i nogen ting i hele sitt hus, og alt det han eier, har han lagt i mine hender;

Te Yusuf nda nau sa. De nataa nae, “Afiꞌ taꞌo naa, inaꞌ! Te malangga ngga Potifar fee au koasa fo tao mataꞌ neu basa ue-tataos ra.

9 han har ikke mere å si her i huset enn jeg, og han har ikke nektet mig noget uten dig, fordi du er hans hustru. Hvorledes skulde jeg da gjøre denne store ondskap og synde mot Gud?

Sia ume ia, nda hambu atahori sa toꞌu koasa lenaꞌ au sa. Malangga fee au koasa basa ume isiꞌ a, akaꞌ a inaꞌ fo hokoꞌ. Taꞌo bee de au tao deꞌulakaꞌ onaꞌ naa. Naa o au labꞌan Lamatualain hihiin.”

10 Som hun nu dag efter dag talte til Josef, og han ikke føide henne i å ligge hos henne og være sammen med henne,

Te mae onaꞌ naa o, tungga fai, malangga sao na akaꞌ kokoe nakandooꞌ a. Te Yusuf nda tao afiꞌ neu e sa.

11 så hendte det en dag at han kom inn i huset for å gjøre sitt arbeid, mens ingen av husets folk var inne.

Lao esa ma, Yusuf ume rala neu, de nae mete ues nara. Faiꞌ naa, atahori nese ume.

12 Da grep hun fatt i hans kappe og sa: Ligg hos mig! Men han lot sin kappe efter sig i hennes hånd og flyktet ut av huset.

Boe ma malangga sao na nema lea Yusuf badꞌu na, de nae, “Uma leo! Ia naa helaꞌ a hita ruꞌa nggita ena. Uma leo fo teu sungguꞌ.” Te Yusuf nda nau sa. De ana nalelea, sambe badꞌu na lufa hendiꞌ e. Boe ma ana nela dea neu. Te inaꞌ naa feꞌe toꞌu nahereꞌ badꞌu a.

13 Og da hun så at han hadde latt sin kappe efter sig i hennes hånd og var flyktet ut av huset,

Ana nita Yusuf nela hela badꞌu na ma,

14 ropte hun på sine husfolk og sa til dem: Se, her har han ført en hebraisk mann hit til oss for å føre skam over oss; han kom inn til mig for å ligge hos mig, men jeg ropte så høit jeg kunde,

ana noꞌe atahori mana tao ues nara, de nafadꞌe nae, “We! Ima mita dei. Faꞌ ra tou Ibrani naa, masoꞌ au kama ngga. Ana nae parkosa au, te au nggasi uhereꞌ. Mete sie, ana hela badꞌu na, de nela dea neu. Au sao ngga nendi atahori ia nda maloleꞌ sa de tao naꞌamamaeꞌ a hita!”

15 og da han hørte at jeg satte i å rope, lot han sin kappe efter sig hos mig og flyktet ut av huset.

16 Så lot hun hans kappe bli liggende hos sig til hans herre kom hjem.

Boe ma ana toꞌu badꞌu naa losa sao na baliꞌ.

17 Da talte hun likedan til ham og sa: Den hebraiske træl som du har ført hit til oss, kom inn til mig for å føre skam over mig;

Sao na baliꞌ ma, ana dui nae, “Aꞌa e! Atahori Ibrani fo aꞌa noꞌ a, faꞌ ra ana mia au kama ngga rala, nae parkosa au.

18 men da jeg satte i å rope, lot han sin kappe efter sig hos mig og flyktet ut av huset.

Te au randu uhereꞌ oꞌe atahori ra. De ana nela, lao hela badꞌu na.”

19 Da nu hans herre hørte hvad hans hustru fortalte, hvorledes hun sa: Således har din træl gjort mot mig, da optendtes hans vrede.

Rena sao na dui taꞌo naa, boe ma Potifar namanasa seli.

20 Og Josefs herre tok og satte ham i fengslet, der hvor kongens fanger holdtes fengslet; og han blev sittende der i fengslet.

Ana denu reu toꞌu Yusuf, de tao e nisiꞌ maneꞌ a bui na rala.

21 Men Herren var med Josef og lot ham vinne alles hjerter og gav ham yndest hos fengslets overopsynsmann.

Te LAMATUALAIN nda liliiꞌ Yusuf sa. De Ana tulun e, losa malangga bui a o hii Yusuf,

22 Og fengslets overopsynsmann satte Josef til å se efter alle fangene som var i fengslet; og alt det som skulde gjøres der, det gjorde han.

ma namahere e boe. De ana fee ne tao mataꞌ neu basa atahori bui ra, ma basa ue-tataos sia naa ra.

23 Fengslets overopsynsmann så ikke efter nogen ting som han hadde under hender, fordi Herren var med ham; og hvad han gjorde, gav Herren lykke til.

Huu naa, malangga nda tao mataꞌ neu saa-saa sia bui rala sa ena. LAMATUALAIN tulu-fali Yusuf nakandooꞌ a, de basa ue-tataos ra dadꞌi no maloleꞌ.