1 Mosebok 30

1 Da Rakel så at hun og Jakob ikke fikk barn, blev hun misunnelig på sin søster og sa til Jakob: La mig få barn! Ellers dør jeg.

Te Rahel nda feꞌe bꞌonggi sa. Naa de, ana horo-mbala aꞌa na. De ana olaꞌ no sao na nae, “Aꞌa! Fee au anaꞌ dei! Mete ma hokoꞌ, malole lenaꞌ, au mateꞌ a.”

2 Da optendtes Jakobs vrede mot Rakel, og han sa: Er jeg i Guds sted, som har nektet dig livsfrukt?

Boe ma, Yakob bua e nae, “Ho mae au ia, Lamatualain, fo bisa fee ho anaꞌ, do?”

3 Da sa hun: Se, der er min trælkvinne Bilha; gå inn til henne, forat hun kan føde på mine knær, så også jeg kan få barn ved henne!

Rahel olaꞌ nae, “Taꞌo ia! Malole lenaꞌ, aꞌa haꞌi mala ate ngga Bilha. Muu sungguꞌ mo e, fo ana bꞌonggi fee au anaꞌ.”

4 Så gav hun sin trælkvinne Bilha til hustru, og Jakob gikk inn til henne.

Boe ma, ana fee Bilha neu Yakob, de ana sungguꞌ no e.

5 Og Bilha blev fruktsommelig og fødte Jakob en sønn.

Bilha o nairu boe, de bꞌonggi ana touꞌ esa.

6 Da sa Rakel: Gud har dømt i min sak; han har hørt min bønn og gitt mig en sønn. Derfor kalte hun ham Dan.

Rahel olaꞌ nae, “Lamatualain rena au hule-oꞌe ngga. Naa de, Ana fee au ana touꞌ esa. Ana naꞌetuꞌ au dedꞌea ngga no ndoo-tetuꞌ.” Rahel babꞌae anaꞌ naa, Dan (sosoa na ‘neꞌetuꞌ dedꞌeat’).

7 Og Bilha, Rakels trælkvinne, blev atter fruktsommelig og fødte Jakob ennu en sønn.

Basa ma, Bilha nairu seluꞌ, de bꞌonggi ana touꞌ esa fai.

8 Da sa Rakel: Jeg har kjempet Guds kamper med min søster, og nu har jeg vunnet. Og hun kalte ham Naftali.

Rahel olaꞌ nae, “Au ukusosoek o aꞌa ngga ena, ma au uꞌsenggiꞌ e.” Naa de, ana babꞌae anaꞌ naa, Naftali (sosoa na ‘esa nda nau kala saꞌ boe’).

9 Da Lea så at hun ikke fikk flere barn, tok hun sin trælkvinne Silpa og gav Jakob til hustru.

Lea duꞌa nae eni nda bꞌonggi sa ena ma, ana fee Yakob sao nala ate na Silpa.

10 Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob en sønn.

Boe ma Silpa bꞌonggi ana touꞌ esa.

11 Da sa Lea: Til lykke! Og hun kalte ham Gad.

Lea olaꞌ nae, “Au uanale ngga, malole ena.” Naa de, ana babꞌae anaꞌ naa, Gad (sosoa na ‘uanale maloleꞌ’).

12 Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob ennu en sønn.

Basa ma, Silpa bꞌonggi ana touꞌ esa fai.

13 Da sa Lea: Hvor lykkelig jeg er! For alle kvinner vil prise mig lykkelig. Og hun kalte ham Aser.

Lea olaꞌ nae, “Weh! Ia naa, au feꞌe umuhoꞌo na! Mete te, basa inaꞌ ra olaꞌ-olaꞌ rae, au onton seli.” Naa de, ana babꞌae anaꞌ naa, Aser (sosoa na ‘nemehoꞌo’).

14 En dag i hvetehøstens tid gikk Ruben ut og fant alruner på marken og bar dem hjem til Lea, sin mor; da sa Rakel til Lea: Kjære, gi mig nogen av din sønns alruner!

Lao esa, nandaa no fai etu-oru are ma, Ruben lao lasi neu, de nita hau modꞌo sa bisa tao atahori hambu anaꞌ. De ana nendi fee ina na Lea. Rahel nita taꞌo naa ma, ana noꞌe Lea nae, “Aꞌa e! Fee au modꞌo fo Ruben nendiꞌ a mbei dei.”

15 Men hun svarte henne: Er det ikke nok at du har tatt min mann? Vil du nu også ta min sønns alruner? Da sa Rakel: Nu vel, han kan sove hos dig inatt, hvis jeg får din sønns alruner!

Te Lea nataa nae, “We! Ho ia, manaseliꞌ! Rambas mala au sao ngga. Ia ma, ho mae rambas mala modꞌo naa mia au ana ngga fai, do? Ho, nda mo mamaem sa!” Te Rahel olaꞌ nae, “Taꞌo ia, aꞌa. Mete ma au hambu modꞌo na, tetembaꞌ ia, muu sungguꞌ mo Ako.” Ma Lea nau boe.

16 Da Jakob om aftenen kom hjem fra marken, gikk Lea ham i møte og sa: Det er hos mig du skal være inatt; jeg har tinget dig for min sønns alruner. Så lå han hos henne den natt.

Bꞌobꞌo na ma, Yakob baliꞌ mia osi nema. Ma Lea neu nandaa no e, de olaꞌ nae, “Aꞌa! Tetembaꞌ ia, aꞌa musi sungguꞌ mo au! Huu au bae basa aꞌa endiꞌ ana ngga modꞌo na ena.” De tetembaꞌ na, Yakob sungguꞌ no Lea.

17 Og Gud hørte Lea, og hun blev fruktsommelig og fødte Jakob en femte sønn.

Boe ma Lamatualain rena Lea hule-oꞌe na. Ana nairu, de bꞌonggi ana touꞌ kaliman.

18 Da sa Lea: Gud har gitt mig min lønn, fordi jeg lot min mann få min trælkvinne. Og hun kalte ham Issakar.

Ana nae, “Lamatualain bae basa au bebꞌengge ngga ena, huu au fee Silpa sao nala sao ngga.” Naa de, ana babꞌae anaꞌ naa, Isaskar (sosoa na ‘bae bebꞌenggeꞌ’).

19 Og Lea blev atter fruktsommelig og fødte Jakob en sjette sønn.

Basa ma Lea nairu seluꞌ, de bꞌonggi ana kanee na.

20 Da sa Lea: Gud har gitt mig en god gave; nu kommer min mann til å bo hos mig, for jeg har født ham seks sønner. Og hun kalte ham Sebulon.

Ana olaꞌ nae, “Lamatualain fee papala-babꞌanggiꞌ maloleꞌ neu au. De ia naa, au sao ngga musi fee hadat neu au, huu au bꞌonggi fee ne ana moneꞌ nee ena.” Naa de, ana babꞌae anaꞌ naa Sebulon (sosoa na ‘fee hadat’).

21 Siden fødte hun en datter og kalte henne Dina.

Lea o bꞌonggi ana inaꞌ esa, de babꞌae e Dina.

22 Da kom Gud Rakel i hu, og Gud hørte henne og åpnet hennes morsliv.

Basa ma, Lamatualain nasanedꞌa Rahel, ma rena hule-oꞌe na. Naa de, Ana soi mamana ana na.

23 Hun blev fruktsommelig og fødte en sønn. Da sa hun: Gud har tatt bort min skam.

Boe ma, Rahel nairu, de bꞌonggi ana touꞌ esa. Ana nae, “Lamatualain nggari hendi au mamaet ngga ena.”

24 Og hun kalte ham Josef og sa: Herren gi mig ennu en sønn!

Ana olaꞌ nae, “Au oꞌe fo Lamatualain fee seluꞌ au ana touꞌ esa fai.” Naa de, ana babꞌae anaꞌ naa, Yusuf (sosoa na ‘hule fo fee seluꞌ’).

25 Da nu Rakel hadde født Josef, sa Jakob til Laban: La mig fare, så jeg kan dra hjem til mitt eget land!

Rahel bꞌonggi Yusuf ma, Yakob olaꞌ no Labꞌan nae, “Amaꞌ! Mete ma bisa, naa, au ae baliꞌ isiꞌ nusa ngga dei.

26 Gi mig mine hustruer og mine barn, som jeg har tjent dig for, så vil jeg dra bort; du vet jo selv hvorledes jeg har tjent dig.

Fee au baliꞌ o sao-ana ngga ra. Amaꞌ bubꞌuluꞌ au tao ues naeꞌ fee amaꞌ ena, de au bae etu se ena. Huu naa, au hak se.”

27 Da sa Laban til ham: Om du bare hadde nogen godhet for mig! Jeg er blitt varslet om at det er for din skyld Herren har velsignet mig.

Boe ma, ama ari na nataa nae, “Ana ngge! Rena dei. Au sangga basa uanaleꞌ, de bubꞌuluꞌ ae Lamatualain fee papala-babꞌanggiꞌ neu au, huu ho.

28 Så sa han: Si selv hvad du vil ha i lønn, så skal jeg gi dig det.

De ia naa, ho mae moꞌe baꞌu sa o, au bae! Sadꞌi ho leo sia ia, ma tao ues mukundoo fee au.”

29 Og Jakob sa til ham: Du vet selv hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din buskap er blitt til under mine hender.

Ma Yakob nataa nae, “Amaꞌ mita no mata ma, au tao ues no manggateeꞌ. Naa de, banda mara boe ramaheta.

30 For det var lite det du hadde før jeg kom, men nu har det øket til en stor mengde, og Herren har velsignet dig hvor jeg satte min fot. Men når skal jeg nu også få gjøre noget for mitt eget hus?

Leleꞌ au nda feꞌe uma sa, amaꞌ suꞌi na nda naeꞌ sa. Te aleꞌ ia, amaꞌ namasuꞌi ena. Lamatualain pala-banggi fee amaꞌ ena, huu au ue-tatao ngga. Ia naa, au ae ue-tao fee sao-ana ngga ra.”

31 Da sa Laban: Hvad skal jeg gi dig? Jakob svarte: Du skal ikke gi mig noget; dersom du vil gjøre som jeg nu sier, så skal jeg gjæte din buskap og vokte den, som jeg har gjort.

Te Labꞌan natane nae, “Au musi bae ho taꞌo bee?” Yakob nataa nae, “Amaꞌ sudꞌi fee au saa-saa boe. Au uꞌuboi ukundoo banda mara, sadꞌi au bisa tao dalaꞌ esa.

32 Jeg vil idag gå gjennem hele din hjord og skille ut alt som er flekket og spraglet og alt som er sort blandt fårene, og likeså alt som er spraglet og flekket blandt gjetene; og det skal være min lønn.

Fee isin au faiꞌ ia boe, uu sia amaꞌ banda nara, fo hii ala hiek-lombo. Bee nda kokotoꞌ sa, ma nda eꞌetaꞌ sa, naa ra, amaꞌ ena na. Te bee kokotoꞌ, ma eꞌetaꞌ, naa, au ena ngga. Ma au o haꞌi ala basa lombo nggeoꞌ ra. Basa naa ra, bae neu bebꞌengge ngga.

33 Og min ærlighet skal vidne for mig, når du siden engang kommer og ser over min lønn. Finnes det hos mig nogen gjet som ikke er flekket og spraglet, og noget får som ikke er sort, så er det stjålet.

Sia fai maꞌabui na, dei fo amaꞌ nahine au ia ndoos, do hokoꞌ. Sudꞌi a fai hiraꞌ amaꞌ nema paresaꞌ au banda nggara. Mete ma hambu hiek nda kokotoꞌ sa, ldo nda eꞌetaꞌ sa, do lombo mutiꞌ, naa, amaꞌ nahine au umunaꞌo banda mara.”

34 Da sa Laban: Vel, la det være som du har sagt!

Boe ma Labꞌan nau nae, “Malole! Taꞌo naa leo.”

35 Og samme dag skilte han ut de stripete og spraglete gjetebukker og alle flekkete og spraglete gjeter, alt det som hadde noget hvitt på sig, og alt sort blandt fårene; og han lot sine sønner ta vare på det,

Faiꞌ naa boe, Labꞌan banggi fea banda kokotoꞌ, eꞌetaꞌ ra, ma lombo nggeoꞌ ra. Ana denu ana nara reu tao mataꞌ neu banda naa ra.

36 og han la tre dagsreiser mellem sig og Jakob. Og Jakob gjætte resten av Labans småfe.

Ma ara rendi se risiꞌ mamanaꞌ esa dodꞌoo na lao eiꞌ fai telu mia Yakob e. Ma Yakob feꞌe naꞌabꞌoi ama ari na hiek-lombo feaꞌ nara.

37 Men Jakob tok sig friske kjepper av poppel-, hassel- og lønnetrær og skavde hvite striper på dem, så det hvite på kjeppene kom frem.

Basa ma, Yakob tati nala hau mataꞌ telu dana nara, de ana fina se dudꞌuiꞌ ra.

38 Og han la kjeppene som han hadde skavd, i rennene - i vanntrauene, hvor småfeet kom for å drikke, like foran småfeet; for de parret sig når de kom for å drikke.

Basa de, ana mbedaꞌ hau naa ra, sia banda ra mamana nininu na. Banda ra hiiꞌ a rahoo sia mamana nininuꞌ naa.

39 Så parret småfeet sig ved kjeppene og fikk stripete, flekkete og spraglete unger.

Banda naa ra rahoo sia hau madꞌudꞌuiꞌ ra mata na, naa fo, ara bꞌonggi na ana nara fulu na kokotoꞌ ma eꞌeꞌtaꞌ.

40 Men lammene skilte Jakob ut og lot småfeet vende øinene mot det stripete og alt det sorte blandt Labans småfe; og således fikk han sig hjorder for sig selv og slapp dem ikke sammen med Labans småfe.

Dadꞌi Labꞌan banda nara, rae rahoo naa, Yakob fee se mbali banda kokotoꞌ ma eꞌeꞌta ra. De ana nara o kokotoꞌ ma ꞌeꞌeta ra. Naa de, banda nara boe ramaheta. Basa de, ana tadꞌa fea se mia Labꞌan banda nara.

41 Og hver gang det sterke småfe parret sig, la Jakob kjeppene midt for øinene på dem i rennene, forat de skulde parre sig ved kjeppene;

Banda maꞌadereꞌ ra rahoo naa, Yakob tao hau madꞌudꞌuiꞌ ra neu mata nara, sia mamana nininu na.

42 men når det var svakt småfe, la han ikke kjeppene der; således kom de svake til å tilhøre Laban og de sterke Jakob.

Te mete ma banda manamaleꞌ ra rahoo na, ana nda tao hau naa ra sa. Naa de, Labꞌan hambu basa banda manamaleꞌ ra. Ma Yakob hambu basa banda maꞌadereꞌ ra.

43 Og mannen blev rikere og rikere, og han fikk meget småfe og trælkvinner og træler og kameler og asener.

No taꞌo naa, Yakob namasuꞌi seli. Hiek-lombo, banda onta, keledei, no ate nara nae na seli.