1 Mosebok 30

1 Da Rakel så at hun og Jakob ikke fikk barn, blev hun misunnelig på sin søster og sa til Jakob: La mig få barn! Ellers dør jeg.

Tusruktu wanginna tulik Rachel el osweang nu sel Jacob, oru el mutawauk in lemtai tamtael lal, ac fahk nu sel Jacob, “Orala kutu tulik ah nutik. Kom fin tia, nga ac misa.”

2 Da optendtes Jakobs vrede mot Rakel, og han sa: Er jeg i Guds sted, som har nektet dig livsfrukt?

Jacob el kasrkusrak sel Rachel ac fahk, “Tia nga pa God — El na pa oru kom in tia orek tulik uh.”

3 Da sa hun: Se, der er min trælkvinne Bilha; gå inn til henne, forat hun kan føde på mine knær, så også jeg kan få barn ved henne!

Rachel el fahk, “Bilhah, mutan kulansap luk, el a inge. Ona yorol tuh elan ku in orala sie tulik ah nutik. Fin ouinge ku in oaoala mu nina se pa nga.”

4 Så gav hun sin trælkvinne Bilha til hustru, og Jakob gikk inn til henne.

Ouinge el eisalang Bilhah nu sin mukul tumal, ac el ona yorol.

5 Og Bilha blev fruktsommelig og fødte Jakob en sønn.

Bilhah el pitutuyak ac oswela wen se nu sel Jacob.

6 Da sa Rakel: Gud har dømt i min sak; han har hørt min bønn og gitt mig en sønn. Derfor kalte hun ham Dan.

Rachel el fahk, “God El oru nununku lal ac ase enenu luk. El lohng kwafe luk ac ase wen se nutik.” Ouinge el sang inen tulik sac Dan.

7 Og Bilha, Rakels trælkvinne, blev atter fruktsommelig og fødte Jakob ennu en sønn.

Bilhah el sifilpa pitutuyak ac oswela wen se akluo nu sel Jacob.

8 Da sa Rakel: Jeg har kjempet Guds kamper med min søster, og nu har jeg vunnet. Og hun kalte ham Naftali.

Rachel el fahk, “Nga alein yokna nu sin tamtael luk, tusruktu inge nga kutangla.” Ke ma inge el sang inen tulik sac Naphtali.

9 Da Lea så at hun ikke fikk flere barn, tok hun sin trælkvinne Silpa og gav Jakob til hustru.

Ke Leah el akilenak lah tui orek tulik lal, el eisalang Zilpah, mutan kulansap lal, nu sel Jacob, tuh in oana mutan se kial.

10 Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob en sønn.

Na Zilpah el oswela wen se nu sel Jacob.

11 Da sa Lea: Til lykke! Og hun kalte ham Gad.

Leah el fahk, “Wola ouiyuk.” Ouinge el sang inen tulik sac Gad.

12 Og Silpa, Leas trælkvinne, fødte Jakob ennu en sønn.

Zilpah el sifilpa osweang wen se nu sel Jacob,

13 Da sa Lea: Hvor lykkelig jeg er! For alle kvinner vil prise mig lykkelig. Og hun kalte ham Aser.

na Leah el fahk, “Arulana yohk engan luk! Inge mutan uh ac pangonyu engan.” Ouinge el sang inen tulik sac Asher.

14 En dag i hvetehøstens tid gikk Ruben ut og fant alruner på marken og bar dem hjem til Lea, sin mor; da sa Rakel til Lea: Kjære, gi mig nogen av din sønns alruner!

Ke pacl in kosrani wheat, Reuben el som nu inima uh tuh konauk kutu mandrake, na el us tuku nu yorol Leah, nina kial. Ac Rachel el fahk nu sel Leah, “Nunak munas, se nak kutu mandrake ma tulik nutum an us tuku an.”

15 Men hun svarte henne: Er det ikke nok at du har tatt min mann? Vil du nu også ta min sønns alruner? Da sa Rakel: Nu vel, han kan sove hos dig inatt, hvis jeg får din sønns alruner!

Leah el topuk, “Mea tia fal tari ke kom eisla mukul tumuk ah? A inge kom srike in eisla mandrake lun wen nutik uh.” Na Rachel el fahk, “Kom fin ase mandrake lun wen nutum an, na kom ku in ona yorol Jacob ofong.”

16 Da Jakob om aftenen kom hjem fra marken, gikk Lea ham i møte og sa: Det er hos mig du skal være inatt; jeg har tinget dig for min sønns alruner. Så lå han hos henne den natt.

Ke Jacob el foloko liki inima uh ke ekela, Leah el illa in osun nu sel ac fahk, “Kom ac motul yuruk ofong, mweyen nga molikomla tari ke mandrake lun wen nutik.” Ke ma inge Jacob el motulla yorol Leah ke fong sac.

17 Og Gud hørte Lea, og hun blev fruktsommelig og fødte Jakob en femte sønn.

God El topuk pre lal Leah, ac el sifilpa pitutuyak ac osweang nu sel Jacob wen se aklimekosr.

18 Da sa Lea: Gud har gitt mig min lønn, fordi jeg lot min mann få min trælkvinne. Og hun kalte ham Issakar.

Leah el fahk, “God El ase nu sik sie ma lacne, mweyen nga sang mutan kulansap luk nu sin mukul tumuk.” Ouinge el sang inen wen se natul inge Issachar.

19 Og Lea blev atter fruktsommelig og fødte Jakob en sjette sønn.

Leah el sifilpa pitutuyak ac oswela wen se akonkosr nu sel Jacob.

20 Da sa Lea: Gud har gitt mig en god gave; nu kommer min mann til å bo hos mig, for jeg har født ham seks sønner. Og hun kalte ham Sebulon.

Ac el fahk, “God El ase nu sik sie mwe kite na wowo. Inge mukul tumuk uh ac eisyu, mweyen nga osweang nu sel wen onkosr.” Ke ma inge el sang inel Zebulun.

21 Siden fødte hun en datter og kalte henne Dina.

Toko el oswela tulik mutan se, ac sang inel Dinah.

22 Da kom Gud Rakel i hu, og Gud hørte henne og åpnet hennes morsliv.

Na God El esamulak Rachel. El topuk pre lal ac oru elan ku in isus.

23 Hun blev fruktsommelig og fødte en sønn. Da sa hun: Gud har tatt bort min skam.

El pitutuyak ac oswela wen se. Na el fahk, “God El eisla mwekin luk ac ase wen se nutik.”

24 Og hun kalte ham Josef og sa: Herren gi mig ennu en sønn!

“Finsrak LEUM GOD Elan ku in sifilpa ase sie wen ah nutik.” Ouinge el sang inen tulik sac Joseph.

25 Da nu Rakel hadde født Josef, sa Jakob til Laban: La mig fare, så jeg kan dra hjem til mitt eget land!

Tukun isusla lal Joseph, Jacob el fahk nu sel Laban, “Filiyula nga in folokla nu yen sik.

26 Gi mig mine hustruer og mine barn, som jeg har tjent dig for, så vil jeg dra bort; du vet jo selv hvorledes jeg har tjent dig.

Ase mutan kiuk ac tulik nutik su nga kulansap nu sum kac, ac nga fah som. Kom arulana etu woiyen orekma luk ke nga kulansap nu sum.”

27 Da sa Laban til ham: Om du bare hadde nogen godhet for mig! Jeg er blitt varslet om at det er for din skyld Herren har velsignet mig.

Laban el fahk nu sel, “Ngan fahkwin ma se: Nga konauk ke susfa lah LEUM GOD El akinsewowoyeyu ke sripom.

28 Så sa han: Si selv hvad du vil ha i lønn, så skal jeg gi dig det.

Fahkma sie lupan mol an nu ke orekma lom, ac nga fah moli kom kac, kom in mau mutana yuruk.”

29 Og Jakob sa til ham: Du vet selv hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din buskap er blitt til under mine hender.

Ac Jacob el fahk, “Kom etu na ouiyen orekma luk nu sum, ac lupan puseni lun un kosro nutum ke pacl nga karingin ah.

30 For det var lite det du hadde før jeg kom, men nu har det øket til en stor mengde, og Herren har velsignet dig hvor jeg satte min fot. Men når skal jeg nu også få gjøre noget for mitt eget hus?

Meet liki nga tuku ah, supus kosro nutum, ac inge arulana pukanteni. Ac LEUM GOD El akinsewowoye kom in acn nukewa nga kulansupwekom we. Inge pacl fal nu sik in suk ma ac wo nu sik ac sou luk.”

31 Da sa Laban: Hvad skal jeg gi dig? Jakob svarte: Du skal ikke gi mig noget; dersom du vil gjøre som jeg nu sier, så skal jeg gjæte din buskap og vokte den, som jeg har gjort.

Na Laban el sifil pacna siyuk, “Lupa su kom lungse ngan moli kom kac uh?” Ac Jacob el topuk, “Nga tia lungse kutena kain in moul, tuh nga ac srakna karingin un kosro nutum kom fin insese nu ke nunak se luk inge:

32 Jeg vil idag gå gjennem hele din hjord og skille ut alt som er flekket og spraglet og alt som er sort blandt fårene, og likeså alt som er spraglet og flekket blandt gjetene; og det skal være min lønn.

Fuhlela nga in som ac fahsr inmasrlon un kosro nutum nukewa misenge, ac srela sheep fusr sroalsroal nukewa, ac nani fusr ma tuhntun nukewa. Ac pa na ingan molin orekma luk uh.

33 Og min ærlighet skal vidne for mig, når du siden engang kommer og ser over min lønn. Finnes det hos mig nogen gjet som ikke er flekket og spraglet, og noget får som ikke er sort, så er det stjålet.

Ke pacl fahsru ac fisrasr nu sum in konauk lah nga pwaye in kulansap luk uh ku tia. Ke pacl kom ac tuku in liye molin orekma luk uh, fin oasr nani ma tia tuhntun ku sheep ma tia sroalsroal yuruk, kom ac etu na lah ma pusrla.”

34 Da sa Laban: Vel, la det være som du har sagt!

Laban el fahk, “Wona. Kut ac oru oana ma kom fahk an.”

35 Og samme dag skilte han ut de stripete og spraglete gjetebukker og alle flekkete og spraglete gjeter, alt det som hadde noget hvitt på sig, og alt sort blandt fårene; og han lot sine sønner ta vare på det,

Tusruktu, ke len sac pacna Laban el usla nani mukul ma tuhntun ac ma mutan nukewa ma oasr tuhn fasrfasr kac. El oayapa usla sheep sroalsroal nukewa, ac el sang wen natul in liyaung ma inge.

36 og han la tre dagsreiser mellem sig og Jakob. Og Jakob gjætte resten av Labans småfe.

Na el som lukel Jacob wi kosro ma el eisla uh, ac fahsr ke lusa se ma el ac ku in fahsr ke len tolu. Jacob el mutana karingin ma lula ke un kosro natul Laban.

37 Men Jakob tok sig friske kjepper av poppel-, hassel- og lønnetrær og skavde hvite striper på dem, så det hvite på kjeppene kom frem.

Jacob el eis kutu lesak moul ke sak poplar, sak almond, ac sak plane, ac kolosla kutu kolo ah liki, tuh lesak uh fah oasr koa fasrfasr oan kac.

38 Og han la kjeppene som han hadde skavd, i rennene - i vanntrauene, hvor småfeet kom for å drikke, like foran småfeet; for de parret sig når de kom for å drikke.

El kaskiya lesak inge ye mutun un kosro uh ke acn in nim kof lalos. El filiya lesak inge we, mweyen kosro inge ac tutu we ke pacl elos tuku in nim kof uh.

39 Så parret småfeet sig ved kjeppene og fikk stripete, flekkete og spraglete unger.

Ouinge ke nani uh ac forang nu ke lesak inge ke elos afanuki, fahkolos ac tuhntun.

40 Men lammene skilte Jakob ut og lot småfeet vende øinene mot det stripete og alt det sorte blandt Labans småfe; og således fikk han sig hjorder for sig selv og slapp dem ikke sammen med Labans småfe.

Jacob el taran na sheep uh in srisrila liki nani uh, ac oru tuh elos in tu ngetang nu yurin kosro tuhntun ac kosro sroalsroal ke u in kosro natul Laban uh. Ke el oru ouinge uh, el akpusye un kosro natul sifacna, ac srela liki ma natul Laban.

41 Og hver gang det sterke småfe parret sig, la Jakob kjeppene midt for øinene på dem i rennene, forat de skulde parre sig ved kjeppene;

Ke kosro ma ku ikwa uh ac afanuki uh, Jacob el ac filiya lesak uh ye mutalos ke acn in nim kof lalos, kosro inge in mau tutu in masrlon lesak inge.

42 men når det var svakt småfe, la han ikke kjeppene der; således kom de svake til å tilhøre Laban og de sterke Jakob.

Tusruktu el tiana filiya lesak ye mutun kosro ma munas ikwa uh. Ouinge sikyak tuh na kosro munas nukewa ma natul Laban, ac ma ku ikwa nukewa ma natul Jacob.

43 Og mannen blev rikere og rikere, og han fikk meget småfe og trælkvinner og træler og kameler og asener.

Ke ouinge uh, Jacob el arulana kasrupi. Pukanteni u in kosro natul, mwet kulansap lal, oayapa camel ac donkey.