1 Mosebok 11
1 Og hele jorden hadde ett tungemål og ens tale.
Es hatte aber alle Welt einerlei Zunge und Sprache.
2 Og da de drog frem mot øst, fant de en slette i landet Sinear, og de bosatte sig der.
Da sie nun zogen gen Morgen, fanden sie ein ebenes Land im Lande Sinear, und wohnten daselbst.
3 Og de sa til hverandre: Kom, la oss gjøre teglsten og brenne dem vel! Og de brukte tegl istedenfor sten, og jordbek istedenfor kalk.
Und sie sprachen untereinander: Wohlauf, laß uns Ziegel streichen und brennen! und nahmen Ziegel zu Stein und Erdharz zu Kalk
4 Så sa de: Kom, la oss bygge oss en by med et tårn som når op til himmelen, og gjøre oss et navn, så vi ikke skal spres over hele jorden!
und sprachen: Wohlauf, laßt uns eine Stadt und einen Turm bauen, des Spitze bis an den Himmel reiche, daß wir uns einen Namen machen! denn wir werden sonst zerstreut in alle Länder.
5 Da steg Herren ned for å se byen og tårnet som menneskenes barn hadde begynt å bygge.
Da fuhr der HERR hernieder, daß er sähe die Stadt und den Turm, die die Menschenkinder bauten.
6 Og Herren sa: Se, de er ett folk, og ett tungemål har de alle; dette er det første de tar sig fore, og nu vil intet være umulig for dem, hvad de så får i sinne å gjøre.
Und der HERR sprach: Siehe, es ist einerlei Volk und einerlei Sprache unter ihnen allen, und haben das angefangen zu tun; sie werden nicht ablassen von allem, was sie sich vorgenommen haben zu tun.
7 La oss da stige ned der og forvirre deres tungemål, så den ene ikke forstår den andres tungemål!
Wohlauf, laßt uns herniederfahren und ihre Sprache daselbst verwirren, daß keiner des andern Sprache verstehe!
8 Så spredte Herren dem derfra over hele jorden, og de holdt op med å bygge på byen.
Also zerstreute sie der HERR von dort alle Länder, daß sie mußten aufhören die Stadt zu bauen.
9 Derfor kalte de den Babel; for der forvirret Herren hele jordens tungemål, og derfra spredte Herren dem ut over hele jorden.
Daher heißt ihr Name Babel, daß der HERR daselbst verwirrt hatte aller Länder Sprache und sie zerstreut von dort in alle Länder.
10 Dette er historien om Sems ætt: Da Sem var hundre år gammel, fikk han sønnen Arpaksad to år efter vannflommen.
Dies sind die Geschlechter Sems: Sem war hundert Jahre alt und zeugte Arphachsad, zwei Jahre nach der Sintflut,
11 Og efterat Sem hadde fått Arpaksad, levde han ennu fem hundre år og fikk sønner og døtre.
und lebte darnach fünfhundert Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
12 Da Arpaksad var fem og tretti år gammel, fikk han sønnen Salah.
Arphachsad war fünfunddreißig Jahre alt und zeugte Salah
13 Og efterat Arpaksad hadde fått Salah, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.
und lebte darnach vierhundertunddrei Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
14 Da Salah var tretti år gammel, fikk han sønnen Eber.
Salah war dreißig Jahre alt und zeugte Eber
15 Og efterat Salah hadde fått Eber, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.
und lebte darnach vierhundertunddrei Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
16 Da Eber var fire og tretti år gammel, fikk han sønnen Peleg.
Eber war vierunddreißig Jahre alt und zeugte Peleg
17 Og efterat Eber hadde fått Peleg, levde han ennu fire hundre og tretti år og fikk sønner og døtre.
und lebte darnach vierhundertunddreißig Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
18 Da Peleg var tretti år gammel, fikk han sønnen Re'u.
Peleg war dreißig Jahre alt und zeugte Regu
19 Og efterat Peleg hadde fått Re'u, levde han ennu to hundre og ni år og fikk sønner og døtre.
und lebte darnach zweihundertundneun Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
20 Da Re'u var to og tretti år gammel, fikk han sønnen Serug.
Regu war zweiundreißig Jahre alt und zeugte Serug
21 Og efterat Re'u hadde fått Serug, levde han ennu to hundre og syv år og fikk sønner og døtre.
und lebte darnach zweihundertundsieben Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
22 Da Serug var tretti år gammel, fikk han sønnen Nakor.
Serug war dreißig Jahre alt und zeugte Nahor
23 Og efterat Serug hadde fått Nakor, levde han ennu to hundre år og fikk sønner og døtre.
und lebte darnach zweihundert Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
24 Da Nakor var ni og tyve år gammel, fikk han sønnen Tarah.
Nahor war neunundzwanzig Jahre alt und zeugte Tharah
25 Og efterat Nakor hadde fått Tarah, levde han ennu hundre og nitten år og fikk sønner og døtre.
und lebte darnach hundertundneunzehn Jahre und zeugte Söhne und Töchter.
26 Da Tarah var sytti år gammel, fikk han sønnene Abram, Nakor og Haran.
Tharah war siebzig Jahre alt und zeugte Abram, Nahor und Haran.
27 Dette er historien om Tarah og hans ætt: Tarah fikk sønnene Abram, Nakor og Haran. Og Haran fikk sønnen Lot.
Dies sind die Geschlechter Tharahs: Tharah zeugte Abram, Nahor und Haran. Aber Haran zeugte Lot.
28 Og Haran døde hos sin far Tarah i sitt fedreland, i Ur i Kaldea.
Haran aber starb vor seinem Vater Tharah in seinem Vaterlande zu Ur in Chaldäa.
29 Og Abram og Nakor tok sig hustruer; Abrams hustru hette Sarai, og Nakors hustru hette Milka og var en datter av Haran, far til Milka og Jiska.
Da nahmen Abram und Nahor Weiber. Abrams Weib hieß Sarai, und Nahors Weib Milka, Harans Tochter, der ein Vater war der Milka und der Jiska.
30 Og Sarai var ufruktbar, hun hadde ikke noget barn.
Aber Sarai war unfruchtbar und hatte kein Kind.
31 Og Tarah tok med sig Abram, sin sønn, og Lot, Harans sønn, sin sønnesønn, og Sarai, sin sønnekone, sin sønn Abrams hustru; og de drog ut sammen fra Ur i Kaldea for å reise til Kana'ans land, og de kom til Karan og bosatte sig der.
Da nahm Tharah seinen Sohn Abram und Lot, seines Sohnes Harans Sohn, und seine Schwiegertochter Sarai, seines Sohnes Abrams Weib, und führte sie aus Ur in Chaldäa, daß er ins Land Kanaan zöge; und sie kamen gen Haran und wohnten daselbst.
32 Og Tarahs dager blev to hundre og fem år; så døde Tarah i Karan.
Und Tharah war zweihundertundfünf Jahre alt und starb in Haran.
