1 Mosebok 11
1 Og hele jorden hadde ett tungemål og ens tale.
Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.
2 Og da de drog frem mot øst, fant de en slette i landet Sinear, og de bosatte sig der.
Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
3 Og de sa til hverandre: Kom, la oss gjøre teglsten og brenne dem vel! Og de brukte tegl istedenfor sten, og jordbek istedenfor kalk.
Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
4 Så sa de: Kom, la oss bygge oss en by med et tårn som når op til himmelen, og gjøre oss et navn, så vi ikke skal spres over hele jorden!
Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"
5 Da steg Herren ned for å se byen og tårnet som menneskenes barn hadde begynt å bygge.
Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,
6 Og Herren sa: Se, de er ett folk, og ett tungemål har de alle; dette er det første de tar sig fore, og nu vil intet være umulig for dem, hvad de så får i sinne å gjøre.
og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemål; og når de nu først er begyndt således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
7 La oss da stige ned der og forvirre deres tungemål, så den ene ikke forstår den andres tungemål!
lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der, så de ikke forstår hverandres Tungemål!"
8 Så spredte Herren dem derfra over hele jorden, og de holdt op med å bygge på byen.
Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
9 Derfor kalte de den Babel; for der forvirret Herren hele jordens tungemål, og derfra spredte Herren dem ut over hele jorden.
Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
10 Dette er historien om Sems ætt: Da Sem var hundre år gammel, fikk han sønnen Arpaksad to år efter vannflommen.
Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 År gammel, avlede han Arpaksjad, to År efter Vandfloden;
11 Og efterat Sem hadde fått Arpaksad, levde han ennu fem hundre år og fikk sønner og døtre.
og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 År og avlede Sønner og Døtre.
12 Da Arpaksad var fem og tretti år gammel, fikk han sønnen Salah.
Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;
13 Og efterat Arpaksad hadde fått Salah, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.
og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
14 Da Salah var tretti år gammel, fikk han sønnen Eber.
Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;
15 Og efterat Salah hadde fått Eber, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.
og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 År og avlede Sønner og Døtre.
16 Da Eber var fire og tretti år gammel, fikk han sønnen Peleg.
Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;
17 Og efterat Eber hadde fått Peleg, levde han ennu fire hundre og tretti år og fikk sønner og døtre.
og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 År og avlede Sønner og Døtre.
18 Da Peleg var tretti år gammel, fikk han sønnen Re'u.
Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;
19 Og efterat Peleg hadde fått Re'u, levde han ennu to hundre og ni år og fikk sønner og døtre.
og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 År og avlede Sønner og Døtre.
20 Da Re'u var to og tretti år gammel, fikk han sønnen Serug.
Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;
21 Og efterat Re'u hadde fått Serug, levde han ennu to hundre og syv år og fikk sønner og døtre.
og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 År og avlede Sønner og Døtre.
22 Da Serug var tretti år gammel, fikk han sønnen Nakor.
Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;
23 Og efterat Serug hadde fått Nakor, levde han ennu to hundre år og fikk sønner og døtre.
og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 År og avlede Sønner og Døtre.
24 Da Nakor var ni og tyve år gammel, fikk han sønnen Tarah.
Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;
25 Og efterat Nakor hadde fått Tarah, levde han ennu hundre og nitten år og fikk sønner og døtre.
og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 År og avlede Sønner og Døtre.
26 Da Tarah var sytti år gammel, fikk han sønnene Abram, Nakor og Haran.
Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.
27 Dette er historien om Tarah og hans ætt: Tarah fikk sønnene Abram, Nakor og Haran. Og Haran fikk sønnen Lot.
Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.
28 Og Haran døde hos sin far Tarah i sitt fedreland, i Ur i Kaldea.
Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
29 Og Abram og Nakor tok sig hustruer; Abrams hustru hette Sarai, og Nakors hustru hette Milka og var en datter av Haran, far til Milka og Jiska.
Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
30 Og Sarai var ufruktbar, hun hadde ikke noget barn.
Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
31 Og Tarah tok med sig Abram, sin sønn, og Lot, Harans sønn, sin sønnesønn, og Sarai, sin sønnekone, sin sønn Abrams hustru; og de drog ut sammen fra Ur i Kaldea for å reise til Kana'ans land, og de kom til Karan og bosatte sig der.
Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
32 Og Tarahs dager blev to hundre og fem år; så døde Tarah i Karan.
Taras Levetid var 205 År; og Tara døde i Karan.
