1 Mosebok 11
1 Og hele jorden hadde ett tungemål og ens tale.
Byla pak všecka země jazyku jednoho a řeči jedné.
2 Og da de drog frem mot øst, fant de en slette i landet Sinear, og de bosatte sig der.
I stalo se, když se brali od východu, nalezli pole v zemi Sinear, a bydlili tam.
3 Og de sa til hverandre: Kom, la oss gjøre teglsten og brenne dem vel! Og de brukte tegl istedenfor sten, og jordbek istedenfor kalk.
A řekli jeden druhému: Nuže, nadělejme cihel, a vypalme je ohněm. I měli cihly místo kamení, a zemi lepkou místo vápna.
4 Så sa de: Kom, la oss bygge oss en by med et tårn som når op til himmelen, og gjøre oss et navn, så vi ikke skal spres over hele jorden!
Nebo řekli: Nuže, vystavějme sobě město a věži, jejíž by vrch dosahal k nebi; a tak učiňme sobě jméno, abychom nebyli rozptýleni po vší zemi.
5 Da steg Herren ned for å se byen og tårnet som menneskenes barn hadde begynt å bygge.
Sstoupil pak Hospodin, aby viděl to město a věži, kterouž stavěli synové lidští.
6 Og Herren sa: Se, de er ett folk, og ett tungemål har de alle; dette er det første de tar sig fore, og nu vil intet være umulig for dem, hvad de så får i sinne å gjøre.
A řekl Hospodin: Aj, lid jeden a jazyk jeden všechněch těchto, a toť jest začátek díla jejich; nyní pak nedadí sobě v tom překaziti, což umínili dělati.
7 La oss da stige ned der og forvirre deres tungemål, så den ene ikke forstår den andres tungemål!
Protož sstupme a změťme tam jazyk jejich, aby jeden druhého jazyku nerozuměl.
8 Så spredte Herren dem derfra over hele jorden, og de holdt op med å bygge på byen.
A tak rozptýlil je Hospodin odtud po vší zemi; i přestali stavěti města toho.
9 Derfor kalte de den Babel; for der forvirret Herren hele jordens tungemål, og derfra spredte Herren dem ut over hele jorden.
Protož nazváno jest jméno jeho Bábel; nebo tu zmátl Hospodin jazyk vší země; a odtud rozptýlil je Hospodin po vší zemi.
10 Dette er historien om Sems ætt: Da Sem var hundre år gammel, fikk han sønnen Arpaksad to år efter vannflommen.
Titoť jsou rodové Semovi: Sem, když byl ve stu letech, zplodil Arfaxada ve dvou letech po potopě.
11 Og efterat Sem hadde fått Arpaksad, levde han ennu fem hundre år og fikk sønner og døtre.
A byl živ Sem po zplození Arfaxada pět set let; a plodil syny a dcery.
12 Da Arpaksad var fem og tretti år gammel, fikk han sønnen Salah.
Arfaxad pak živ byl pět a třidceti let, a zplodil Sále.
13 Og efterat Arpaksad hadde fått Salah, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.
A po zplození Sále živ byl Arfaxad čtyři sta a tři léta; a plodil syny a dcery.
14 Da Salah var tretti år gammel, fikk han sønnen Eber.
Sále také živ byl třidceti let, a zplodil Hebera.
15 Og efterat Salah hadde fått Eber, levde han ennu fire hundre og tre år og fikk sønner og døtre.
A živ byl Sále po zplození Hebera čtyři sta a tři léta; a plodil syny a dcery.
16 Da Eber var fire og tretti år gammel, fikk han sønnen Peleg.
Živ pak byl Heber čtyři a třidceti let, a zplodil Pelega.
17 Og efterat Eber hadde fått Peleg, levde han ennu fire hundre og tretti år og fikk sønner og døtre.
A živ byl Heber po zplození Pelega čtyři sta a třidceti let; a plodil syny a dcery.
18 Da Peleg var tretti år gammel, fikk han sønnen Re'u.
Peleg pak živ byl třidceti let, a zplodil Réhu.
19 Og efterat Peleg hadde fått Re'u, levde han ennu to hundre og ni år og fikk sønner og døtre.
A živ byl Peleg po zplození Réhu dvě stě a devět let; a plodil syny a dcery.
20 Da Re'u var to og tretti år gammel, fikk han sønnen Serug.
Réhu také živ byl třidceti a dvě létě, a zplodil Sáruga.
21 Og efterat Re'u hadde fått Serug, levde han ennu to hundre og syv år og fikk sønner og døtre.
A po zplození Sáruga živ byl Réhu dvě stě a sedm let; a plodil syny a dcery.
22 Da Serug var tretti år gammel, fikk han sønnen Nakor.
Živ pak byl Sárug třidceti let, a zplodil Náchora.
23 Og efterat Serug hadde fått Nakor, levde han ennu to hundre år og fikk sønner og døtre.
A byl živ Sárug po zplození Náchora dvě stě let; a plodil syny a dcery.
24 Da Nakor var ni og tyve år gammel, fikk han sønnen Tarah.
Náchor pak živ byl dvadceti a devět let, a zplodil Táre.
25 Og efterat Nakor hadde fått Tarah, levde han ennu hundre og nitten år og fikk sønner og døtre.
A živ byl Náchor po zplození Táre sto a devatenácte let; a plodil syny a dcery.
26 Da Tarah var sytti år gammel, fikk han sønnene Abram, Nakor og Haran.
Živ pak byl Táre sedmdesáte let, a zplodil Abrama, Náchora a Hárana.
27 Dette er historien om Tarah og hans ætt: Tarah fikk sønnene Abram, Nakor og Haran. Og Haran fikk sønnen Lot.
Tito jsou pak rodové Táre: Táre zplodil Abrama, Náchora a Hárana; Háran pak zplodil Lota.
28 Og Haran døde hos sin far Tarah i sitt fedreland, i Ur i Kaldea.
Umřel pak Háran prvé než Táre otec jeho v zemi narození svého, totiž v Ur Kaldejských.
29 Og Abram og Nakor tok sig hustruer; Abrams hustru hette Sarai, og Nakors hustru hette Milka og var en datter av Haran, far til Milka og Jiska.
I zpojímali sobě ženy Abram a Náchor; jméno ženy Abramovy Sarai, a jméno ženy Náchorovy Melcha, dcera Háranova, kterýž byl otec Melchy a Jeschy.
30 Og Sarai var ufruktbar, hun hadde ikke noget barn.
Byla pak Sarai neplodná, a neměla dětí.
31 Og Tarah tok med sig Abram, sin sønn, og Lot, Harans sønn, sin sønnesønn, og Sarai, sin sønnekone, sin sønn Abrams hustru; og de drog ut sammen fra Ur i Kaldea for å reise til Kana'ans land, og de kom til Karan og bosatte sig der.
I vzal Táre Abrama syna svého, a Lota syna Háranova, vnuka svého, a Sarai nevěstu svou, ženu Abrama syna svého, a vyšli spolu z Ur Kaldejských, aby se brali do země Kananejské, a přišli až do Cháran, a bydlili tam.
32 Og Tarahs dager blev to hundre og fem år; så døde Tarah i Karan.
A byli dnové Táre dvě stě a pět let; i umřel Táre v Cháran.
