Galaterne 1
1 Paulus, apostel, ikke av mennesker eller ved noget menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som opvakte ham fra de døde,
Hlang lamkah pawt tih, hlang rhangnen pawt tih, Jesuh Khrih neh duek lamkah anih aka thoh a pa Pathen rhangneh caeltueih Paul neh,
2 og alle de brødre som er hos mig - til menighetene i Galatia:
ka taengkah manuca boeih loh Galati hlangboel rhoek taengah kan yaak sak.
3 Nåde være med eder og fred fra Gud Fader og vår Herre Jesus Kristus,
Mamih a pa Pathen neh Boeipa Jesuh Khrih kah lungvatnah neh ngaimongnah nangmih taengah om saeh.
4 han som gav sig selv for våre synder for å fri oss ut av den nærværende onde verden efter vår Guds og Faders vilje; (aiōn g165)
Mamih kah tholhnah kongah amah aka hnawn uh te. Te daengah ni ta kumhal kah aka pai boethae khui lamloh a pa neh Pathen kah kongaih bangla mamih n'hlawt eh. (aiōn g165)
Thangpomnah tah a taengah kumhal kah kumhal ah om pai saeh. Amen. (aiōn g165)
6 Jeg undrer mig over at I så snart vender eder bort fra ham som kalte eder ved Kristi nåde, til et annet evangelium,
Khrih kah lungvatnah dongah nangmih aka khue taeng lamloh a tloe olthangthen la ki na buung uh te ka ngaihmang van.
7 skjønt der ikke er noget annet; det er bare nogen som forvirrer eder og vil forvrenge Kristi evangelium.
Te te a tloe la a om moenih. Te pawt akhaw nangmih aka hinghuen tih Khrih kah olthangthen palet ham aka ngaih tehlangvang na om uh.
8 Men selv om vi eller en engel fra himmelen forkynner eder et annet evangelium enn det som vi har forkynt eder, han være forbannet!
Tedae kaimih neh vaan lamkah puencawn long pataeng nangmih taengah ka phong uh te nangmih ham voelh a phong atah kosi yook saeh.
9 Som vi før har sagt, så sier jeg og nu igjen: Om nogen forkynner eder et annet evangelium enn det som I har mottatt, han være forbannet!
Thui tangtae vanbangla tahae akhaw koep ka thui. Pakhat mai loh na doe uh tangtae te nangmih taengah voelh a phong atah kosi yook saeh.
10 Taler jeg nu mennesker til vilje, eller Gud? eller søker jeg å tekkes mennesker? Søkte jeg ennu å tekkes mennesker, da var jeg ikke Kristi tjener.
Hlang nim, Pathen nim ka ngaitang coeng he. Hlang kolo nim ka toem. Hlang taengkah kolo ka toem pueng atah Khrih kah sal la ka om eh ka ti moenih.
11 Jeg kunngjør eder, brødre, at det evangelium som er blitt forkynt av mig, ikke er menneske-verk;
Te dongah manuca rhoek nangmih taengah ka phoe coeng. Kai loh ka phong olthangthen he hlang dongah a kungsut moenih.
12 for heller ikke jeg har mottatt det eller lært det av noget menneske, men ved Jesu Kristi åpenbaring.
Kai tah hlang lamloh ka doe pawt tih n'thuituen bal moenih. Tedae Jesuh Khrih kah pumphoenah rhangnen ni.
13 I har jo hørt hvorledes jeg fordum levde som jøde, at jeg over all måte forfulgte Guds menighet og ødela den,
Hnukbuet kah Judah sing neh ka omih te na yaak uh coeng. A puehkan aih la Pathen kah hlangboel te ka hnaemtaek tih ka thup.
14 og jeg gikk videre i jødedommen enn mange jevnaldrende i mitt folk, jeg var enda mere nidkjær for mine fedrene lærdommer.
Judah sing dongah ka namtu lakli kah thawnpuei rhoek lakah ka lamhma. Kamah patuel rhoek kah singyoe aka om dongah khaw muep ka hmae.
15 Men da han som utvalgte mig fra mors liv og kalte mig ved sin nåde,
Tedae a nu bung lamloh kai aka hoep tih a lungvatnah neh aka khue Pathen loh, a capa te ka pum dongah pumphoe sak ham a lungtlun.
16 efter sin vilje åpenbarte sin Sønn i mig, forat jeg skulde forkynne evangeliet om ham blandt hedningene, da samrådde jeg mig ikke med kjød og blod,
Amah te ni namtom taengah ka thui eh. Thii neh saa neh koeloe ka thaem moenih.
17 heller ikke drog jeg op til Jerusalem til dem som var apostler før mig; men jeg drog straks bort til Arabia og vendte tilbake til Damaskus.
Kai hlankah caeltueih rhoek taengah Jerusalem lam khaw ka cet pawh. Tedae Arabia la ka cet tih Damasku la koep ka bal.
18 Siden, tre år efter, drog jeg op til Jerusalem for å bli kjent med Kefas, og jeg blev femten dager hos ham;
Te lamkah a kum thum phoeiah Jerusalem la ka cet tih Kephas te ka ming. Te vaengah anih taengah hnin hlainga ka om.
19 men nogen annen av apostlene så jeg ikke, uten Jakob, Herrens bror.
Tedae Boeipa kah a mana James pawt atah a tloe caeltueih rhoek te ka hmu pawh.
20 Det jeg her skriver til eder - se, det vet Gud at jeg ikke lyver!
Te dongah Pathen hmuhah ka laithae moenih tila nangmih ham ka daek he ne.
21 Derefter kom jeg til Syrias og Kilikias bygder.
Te phoeiah Syria neh Kilikia pingpang la ka pawk.
22 Jeg var av utseende ukjent for de kristne menigheter i Judea;
Tedae ka om vaengkah Khrih ah Judea kah hlangboel maelhmai te khaw ka mangvawt coeng.
23 de hadde bare hørt si: Han som før forfulgte oss, han forkynner nu den tro som han før vilde utrydde;
Tedae, “Hnukbuet kah mamih aka hnaemtaek loh hnukbuet kah a phae tangnah te a phong coeng,” tila a yaak uh dawk nen ni a om uh.
24 og de priste Gud for mig.
Te vaengah kai dong lamloh Pathen te a thangpom uh.
