Esekiel 36

1 Og du menneskesønn! Spå om Israels fjell og si: Hør Herrens ord, I Israels fjell!

»Tudi ti, človeški sin, prerokuj Izraelovim goram in reci: ›Ve Izraelove gore, poslušajte Gospodovo besedo:

2 Så sier Herren, Israels Gud: Fordi fienden ropte: Ha, ha! over eder og sa: De evige hauger er blitt vår eiendom,

›Tako govori Gospod Bog: ›Ker je sovražnik rekel proti vam: ›Aha, celo starodavni visoki kraji so naša posest; ‹

3 derfor skal du spå og si: Så sier Herren, Israels Gud: Fordi, ja fordi de ødelegger og higer efter å opsluke eder fra alle sider, så I kan bli de andre folks eiendom, og fordi I er kommet på tunger og leber og i ondt rykte blandt folk,

zato prerokuj in reci: ›Tako govori Gospod Bog: ›Ker so vas naredili opustošene in vas požrli na vsaki strani, da bi lahko bile posest preostanku poganov in ste vzete na ustnice jezičnikov in ste razvpitost ljudstva.

4 derfor, I Israels fjell, hør Herrens, Israels Guds ord! Så sier Herren, Israels Gud, til fjellene og haugene, til bekkene og dalene og til de øde grushauger og de forlatte byer, som er blitt til rov og til spott for de andre folk, som bor rundt omkring,

Zato ve gore Izraelove, poslušajte besedo Gospoda Boga: ›Tako govori Gospod Bog goram in hribom, rekam in dolinam, pustim opustošenostim in mestom, ki so zapuščena, ki so postala plen in posmeh preostanku poganov, ki so naokoli; ‹

5 derfor sier Herren, Israels Gud, så: Sannelig, i min brennende nidkjærhet har jeg talt mot de andre folk og mot hele Edom, som har tilkjent sig mitt land til eiendom med hjertens glede og med inderlig forakt, for å drive ut dem som bor der, og utplyndre det;

zato tako govori Gospod Bog: ›Zagotovo sem govoril v ognju svoje ljubosumnosti zoper preostanek poganov in zoper ves Edóm, ki so mojo deželo določili v svojo posest z radostjo vsega svojega srca, s krutimi umi, da bi ga vrgli ven za plen.‹

6 derfor skal du spå om Israels land og si til fjellene og haugene, til bekkene og dalene: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg har talt i min nidkjærhet og i min harme: Fordi I har båret folkenes hån,

Zato prerokuj glede dežele Izrael in reci goram in gričem, rekam in dolinam: ›Tako govori Gospod Bog: ›Glejte, govoril sem v svoji ljubosumnosti in v svoji razjarjenosti, ker ste nosili sramoto poganov.‹

7 derfor sier Herren, Israels Gud, så: Jeg har løftet min hånd og svoret: Sannelig, de folk som bor rundt omkring eder, de skal selv lide hån.

Zato tako govori Gospod Bog: ›Povzdignil sem svojo roko: ›Zagotovo bodo pogani, ki so okoli vas, nosili svojo sramoto.‹

8 Men I, Israels fjell, I skal utskyte eders grener og bære eders frukt for mitt folk Israel; for det skal snart komme.

Toda ve, oh Izraelove gore, boste pognale svoje mladike in obrodile svoj sad mojemu ljudstvu Izraelu; kajti pri roki so, da pridejo.

9 For se, jeg kommer til eder, jeg vil vende mig til eder, og I skal bli dyrket og tilsådd.

Kajti, glejte, jaz sem za vas in obrnil se bom k vam in ve boste preorane in posejane,

10 Og jeg vil føre mange mennesker op på eder, hele Israels hus, og i byene skal det atter bo folk, og ruinene skal bygges op igjen.

in jaz bom pomnožil ljudi na vas, vso Izraelovo hišo, celó vse izmed njih, in mesta bodo naseljena in opustošenosti bodo pozidane,

11 Jeg vil føre mennesker og fe i mengde op på eder, og de skal økes og være fruktbare; jeg vil la det bo folk på eder som i fordums tider og gjøre mere vel mot eder enn i eders første tid, og I skal kjenne at jeg er Herren.

in jaz bom na vas pomnožil človeka in žival; in narasli bodo in prinašali sad. In jaz vas bom naselil po vaših prejšnjih posestvih in vam bom storil boljše kakor ob vaših začetkih: in spoznale boste, da jaz sem Gospod.

12 Jeg vil la mennesker, mitt folk Israel, ferdes på eder, og de skal ta dig i eie, og du skal være deres arv, og du skal ikke mere bli ved å gjøre dem barnløse.

Da, ljudem bom povzročil, da hodijo po vas, celó moje ljudstvo Izrael; in vzeli te bodo v last in boš njihova dediščina in odslej jih ne boš več oropala ljudi.‹

13 Så sier Herren, Israels Gud: Fordi de sier til dig: Du er en menneskeeter, og du har gjort dine folk barnløse,

Tako govori Gospod Bog: ›Ker ti pravijo: ›Ti dežela, požiraš ljudi in si oropala svoje narode; ‹

14 derfor skal du ikke mere ete mennesker og ikke mere føre dine folk til fall, sier Herren, Israels Gud.

zatorej ne boš več požirala ljudi niti ne boš več oropala svojih narodov, ‹ govori Gospod Bog.

15 Og jeg vil ikke mere la dig høre folkenes hån, og folkeslagenes spott skal du ikke mere bære, og dine egne folk skal du ikke mere føre til fall, sier Herren, Israels Gud.

›Niti ne bom več povzročal ljudem, da v tebi slišijo sramoto poganov niti ne boš več nosila graje ljudstev niti ne boš več povzročala padca svojim narodom, ‹ govori Gospod Bog.‹«

16 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

Poleg tega je prišla k meni Gospodova beseda, rekoč:

17 Menneskesønn! Israels hus bodde i sitt land, og de gjorde det urent ved sin ferd og sine gjerninger; som en kvinnes månedlige urenhet var deres ferd for mitt åsyn.

»Človeški sin, ko je Izraelova hiša prebivala v svoji lastni deželi, so jo omadeževali s svojo lastno potjo in svojimi lastnimi početji. Njihova pot je bila pred menoj kakor nečistost odstranjene ženske.

18 Da utøste jeg min harme over dem for det blods skyld som de hadde utøst over landet, og fordi de hadde gjort det urent med sine motbydelige avguder.

Zatorej sem nanje izlil svojo razjarjenost zaradi krvi, ki so jo prelili nad deželo in zaradi njihovih malikov, s katerimi so jo oskrunili

19 Og jeg spredte dem blandt folkene, og de blev strødd omkring i landene; efter deres ferd og deres gjerninger dømte jeg dem.

in razgnal sem jih med pogane in razpršeni so bili med dežele; glede na njihovo pot in glede na njihova dejanja sem jih sodil.

20 Og da de kom til de folk som de kom til, vanhelliget de mitt hellige navn, og det blev sagt om dem: Dette er Herrens folk, og allikevel måtte de dra ut av hans land!

In ko so vstopili k poganom, kamorkoli so odšli, so oskrunili moje sveto ime, ko so jim rekli: ›Ti so Gospodovo ljudstvo, pa so odšli ven iz njegove dežele.‹

21 Da ynkedes jeg over mitt hellige navn, som Israels hus hadde vanhelliget blandt de folk som de var kommet til.

Toda imel sem usmiljenje zaradi svojega svetega imena, ki ga je Izraelova hiša oskrunila med pogani, kamor so odšli.‹

22 Derfor skal du si til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Ikke for eders skyld, Israels hus, gjør jeg det, men for mitt hellige navns skyld, som I har vanhelliget blandt de folk som I er kommet til.

Zato reci Izraelovi hiši: ›Tako govori Gospod Bog: › Tega ne delam zaradi tebe, oh hiša Izraelova, temveč zaradi svojega svetega imena, ki ste ga oskrunili med pogani, kamor ste odšli.

23 Jeg vil hellige mitt store navn, som er blitt vanhelliget blandt folkene, det som I har vanhelliget blandt dem, og folkene skal kjenne at jeg er Herren, sier Herren, Israels Gud, når jeg åpenbarer min hellighet på eder for eders øine.

In jaz bom svoje veliko ime, ki je bilo oskrunjeno med pogani, ki ste ga oskrunili v njihovi sredi, posvetil; in pogani bodo spoznali, da jaz sem Gospod ‹, govori Gospod Bog, ›ko bom v vas posvečen, pred njihovimi očmi.

24 Jeg vil hente eder fra folkene og samle eder fra alle landene, og jeg vil la eder komme til eders eget land.

Kajti jaz vas bom vzel izmed poganov in vas zbral iz vseh dežel in vas privedel v vašo lastno deželo.

25 Og jeg vil sprenge rent vann på eder, og I skal bli rene; fra alle eders urenheter og fra alle eders motbydelige avguder vil jeg rense eder.

Potem bom na vas poškropil čisto vodo in boste čisti. Pred vso vašo umazanostjo in pred vsemi vašimi maliki vas bom očistil.

26 Jeg vil gi eder et nytt hjerte, og en ny ånd vil jeg gi inneni eder, og jeg vil ta bort stenhjertet av eders kjød og gi eder et kjødhjerte.

Prav tako vam bom dal novo srce in novega duha bom položil znotraj vas in iz vašega mesa bom odvzel kamnito srce in vam dal meseno srce.

27 Min Ånd vil jeg gi inneni eder, og jeg vil gjøre at I følger mine bud og holder mine lover og gjør efter dem.

Svojega duha bom položil znotraj vas in povzročim vam, da se boste ravnali po mojih zakonih in boste ohranjali moje sodbe in jih izvajali.

28 I skal bo i det land jeg gav eders fedre, og I skal være mitt folk, og jeg vil være eders Gud.

In prebivali boste v deželi, ki sem jo dal vašim očetom; in vi boste moje ljudstvo in jaz bom vaš Bog.

29 Jeg vil fri eder fra alle eders urenheter, og jeg vil kalle på kornet og gjøre det foldrikt og ikke la hungersnød komme over eder.

Prav tako vas bom rešil pred vašo nečistostjo, in jaz bom poklical žito in ga povečal, na vas pa ne bom položil nobene lakote.

30 Jeg vil mangfoldiggjøre trærnes frukt og markens grøde, så I ikke mere for hungers skyld skal lide hån blandt hedningefolkene.

In pomnožil bom sad od drevesa in donos od polja, da ne boste več prejeli graje zaradi lakote med pogani.

31 Da skal I komme i hu eders onde ferd og eders gjerninger, som ikke var gode, og I skal vemmes ved eder selv for eders misgjerninger og eders vederstyggeligheter.

Potem se boste spomnili svojih lastnih zlih poti in svojih početij, ki niso bila dobra in gnusili se boste v svojih lastnih očeh zaradi svojih krivičnosti in zaradi svojih ogabnosti.

32 Ikke for eders skyld gjør jeg det, sier Herren, Israels Gud, det skal I vite! Blues og skam eder over eders ferd, Israels hus!

Tega ne storim zaradi vas, ‹ govori Gospod Bog, ›to naj vam bo znano: bodite osramočeni in zbegani zaradi svojih lastnih poti, oh hiša Izraelova.‹

33 Så sier Herren, Israels Gud: Den dag jeg renser eder fra alle eders misgjerninger, vil jeg la det bo folk igjen i byene, og ruinene skal bygges op igjen,

Tako govori Gospod Bog: ›Na dan, ko vas bom očistil pred vsemi vašimi krivičnostmi, vam bom prav tako povzročil, da prebivate v mestih in opustošenosti bodo pozidane.

34 og det land som var lag øde, skal bli dyrket i stedet for at det var en ørken for hver manns øine som gikk forbi.

In zapuščena dežela bo preorana, kakor ta leži zapuščena pred očmi vseh, ki so hodili mimo.

35 Da skal de si: Dette land som var lagt øde, er blitt som Edens have, og de herjede og ødelagte og nedrevne byer er gjenreist og har fått murer.

In rekli bodo: ›Ta dežela, ki je bila zapuščena, je postala podobna edenskemu vrtu; in opustošena in zapuščena in porušena mesta so postala ograjena in naseljena.‹

36 Og de folk som blir igjen rundt omkring eder, skal kjenne at jeg, Herren, har bygget op igjen det som var revet ned, og tilplantet det ødelagte land. Jeg, Herren, har sagt det, og jeg skal gjøre det.

Potem bodo pogani, ki so ostali okoli vas, vedeli, da sem jaz, Gospod, zgradil porušene kraje in zasadil to, kar je bilo zapuščeno. Jaz, Gospod, sem to govoril in jaz bom to storil.‹

37 Så sier Herren, Israels Gud: Også i dette vil jeg bønnhøre Israels hus, så jeg gjør det for dem: Jeg vil gjøre det så rikt på folk som en fårehjord;

Tako govori Gospod Bog: ›Vendar bom zaradi tega povpraševan od Izraelove hiše, da to storim zanje; povečal jih bom z možmi kakor trop.

38 som en hellig hjord, som Jerusalems hjord på dets høitider, således skal de ødelagte byer bli fulle av menneskehjorder, og de skal kjenne at jeg er Herren.

Kakor svet trop, kakor trop [prestolnice] Jeruzalem ob njenih slovesnih praznikih, tako bodo opustošena mesta napolnjena s tropi ljudi, in spoznali bodo, da jaz sem Gospod.‹«