< Esekiel 35 >

1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
Avellin Pakaija kon thusei khat ahung lhung kitne.
2 Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot Se'ir-fjellet og spå mot det!
Mihem chapa, kiheiyin, chuleh Seir molsang lang khu maingat inlnag chule amite dounan gaothu seikit in.
3 Og du skal si til det: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over dig, du Se'ir-fjell, og jeg vil rekke ut min hånd mot dig og gjøre dig til en ørken, en ødemark.
Thaneitah Pakaija kon hiche thuhi seipeh in, keima namelma kahi O Seir molsang! Chuleh keiman nangma douna a kakhut tum kalap a kasuhmang hel ding ahi.
4 Dine byer vil jeg gjøre til grushoper, og du selv skal bli til en ørken, og du skal kjenne at jeg er Herren.
Keiman nakhopi ho kasuhsetna chule ahomkeuva kajam ding ahi. Hiteng chule nangman keima Pakai kahi ti nahet doh ding ahi.
5 Fordi du bærer på et evig fiendskap og overgav Israels barn i sverdets vold - i deres ulykkes tid, da den misgjerning skjedde som førte til undergang,
Nangin Israel mite kichaitih neilouva nahot bol jeng chun panpi beija aum laitah u, achonset nau jouse jeh a ka engbolla panpi beija aum laitah un nasatlih sah game.
6 derfor, så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, vil jeg gjøre dig til blod, og blod skal forfølge dig; fordi du ikke har hatet blod, skal blod forfølge dig.
Keima kahing jinge tin thaneitah Pakaiyin aseije. Nangin thisan naneh nom lou navet sah a panna chu keiman nangma thisan mama nakisil nadinga kapeh ding ahi, naphat hung lhungah ahitai.
7 Jeg vil gjøre Se'ir-fjellet til en ørken, en ødemark, og utrydde av det både den som drar frem, og den som drar tilbake.
Keiman Seir molsang kam hella kajama, amite jamdoh dinga kigo jouse leh ahung kinung le jouse katha gam ding ahi.
8 Jeg vil fylle dets fjell med dets drepte menn; på dine hauger og i dine daler og i alle dine bekker skal det falle menn som er drept ved sverd.
Keiman na molsang jong mithi kadip ding ahi. Nalhang sangho naphaicham ho chuleh nagam kotong ho jouse chemjama mihem kithatsa kadipset ding ahi.
9 Til evige ørkener vil jeg gjøre dig, og dine byer skal ikke reise sig igjen, og I skal kjenne at jeg er Herren.
Keiman nangma atonsot a kam hel dinga kasem ding nahi. Nakhopi ho avella kisapha kit louhel ding ahi. Hiteng chuleh nangin keima Pakai kahi ti neihet doh ding ahi.
10 Fordi du sa: De to folk og de to land skal bli mine, og vi vil ta dem i eie, enda Herren har vært der,
Ijeh inem itile nangin Israel leh Juda gam chu keiho a ahi nati, keihon amaho chu kalo khum diu ahi natiuve. Hichun munna chun Pakai aume tia kagel chom diu ham?
11 derfor vil jeg, så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, gjøre med dig efter den vrede og avind som du har lagt for dagen i ditt hat mot dem, og jeg skal bli kjent blandt dem når jeg dømmer dig.
Hijeh a chu tahbeh mong in keiman kahing jinge, tin thaneitah Pakaiyin aseije. Keiman nalung hanna nanatoh ho kalethuh ding nahi. Keiman nalung hanna toh nathangsetna chuleh namihotna ho jouse jeh a ka engbol ding nahi. Nangma chunga kathilbol a konna keima tah Israel te lah a kaphondoh ding ahi.
12 Og du skal kjenne at jeg, Herren, har hørt alle de spottord som du har talt mot Israels fjell, da du sa: De er ødelagt, oss er de gitt til føde.
Hiteng chuleh nangin keima Pakaiyin Israel molsang douna a musitna thucheng nasei jouse hi ajadoh taiti nahet doh ding ahi. Ajeh chu nangin amahohi dalhahsa ahiuvin neh dinga eiho eiki peuvah ahi tin naseije.
13 Og I talte overmodig mot mig med eders munn og brukte mange ord mot mig; jeg har nok hørt det.
Hitichun naseiyin kei dounan nasatah in naki loupi sah in, chuleh hiche ho jouse chu kajan ahi.
14 Så sier Herren, Israels Gud: Mens all jorden gleder sig, vil jeg legge dig øde.
Hichehi thuneitah Pakai thusei ahi. Vannoi leiset pumpi hi keiman nangma ahom keuva kakoi tengleh kipah diu ahi.
15 Som du gledet dig fordi Israelættens arv blev ødelagt, således vil jeg gjøre mot dig; en ørken skal Se'ir-fjellet og hele, hele Edom bli, og de skal kjenne at jeg er Herren.
Israel gam ahom keuva akijam petna nangin nakipapi ahi. Tua keima nangma chungchanga kipah ding kahi. Nangma nahin nangho Seir molsang mite chule Edoma cheng jouse nakithe ngim hel diu ahi. Hiteng chuleh nanghon keima hi Pakai kahi ti nahetdoh diu ahi.

< Esekiel 35 >