< Esekiel 34 >
1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
Hichun hiche thusei hi Pakaija konin kahenga ahung lhunge.
2 Menneskesønn! Spå mot Israels hyrder, spå og si til dem, til hyrdene: Sa sier Herren, Israels Gud: Ve Israels hyrder, som røkter sig selv! Er det ikke hjorden hyrdene skal røkte?
Mihem chapa, Israel lamkai kelngoi chingho dou nan gaothu seijin. Thaneitha Pakaija kon hiche thusei hi seipeh in. Akelngoiho vah louva amaho leh amaho kivah ho itobang tah a lunggenthei nan nga hitam. Kelngoi chingho chun akelngoi ho avahva ding hilou ham?
3 Fettet eter I, og med ullen klær I eder, det fete slakter I; hjorden røkter I ikke.
Nangin anoitwi chun amul akisil ahi tin nagellin chule ahoi pen pen naki thauvin ahin nanghon kelngoi hon ho kel nathoh sah uve.
4 Det svake har I ikke styrket, og det syke har I ikke lægt, og det sønderbrutte har I ikke forbundet, og det bortdrevne har I ikke ført tilbake, og det fortapte har I ikke opsøkt, men med vold og med hårdhet har I hersket over dem.
Nanghon alhasam la nadon pouvin, adamlou la najen pouvin, ahilouleh amaha jong natompeh pouve. Nanghon avahmang khat jong naga hoilut pouvin, chule amang khat jong naga holdoh pouve. Hiche sang chun nanghon gilou tah le lungsetna beihellin achunguva vai nahom uve.
5 Og således blev de adspredt, fordi de ingen hyrde hadde; de blev til føde for alle markens ville dyr og blev adspredt.
Hijeh chun ka kelngoite aching beijin akithethang soh tauve. Chule gamsaho din bailamtah a neh thei diuvin nahoije.
6 Min hjord farer vill på alle fjell og på hver høi bakke, og over hele landet er min hjord spredt; det er ingen som spør, og ingen som leter efter den.
Amaho molle lhang ho ah avah thang soh tauve, ahijeng vang'in koimachan amaho chu agahol doh pouve.
7 Hør derfor Herrens ord, I hyrder!
Hichejeh chun nangho kelngoi chingho Pakai thusei hi ngaijuvin.
8 Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, sannelig, siden min hjord er blitt til rov, og den er blitt til føde for alle markens ville dyr, fordi den var uten hyrde, og mine hyrder ikke spurte efter min hjord, men hyrdene røktet sig selv og ikke røktet min hjord -
Keima kahing jinge tin thaneitah Pakaiyin aseije. Nanghon kelngoiho nadalhauvin chule gamsa hon abullu diuvin nada lhauve. Nangho kakelngoi ching nahi vangun kakelngoi mangsa ho koimachan na holdoh pouve. Nangho leh nangho na kikhoh sah un chule kelngoite gilkel thoh in nada lhauve.
9 derfor, I hyrder, hør Herrens ord!
Hiche jeh a chu nangho kelngoi chingho Pakai thusei hi ngaijuvin.
10 Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over hyrdene og vil kreve min hjord av deres hånd og la dem ophøre med å røkte hjorden, så hyrdene ikke mere skal røkte sig selv, og jeg vil redde min hjord av deres munn, så den ikke skal være til føde for dem.
Hiche hi thaneitah Pakai thusei ahi. Keiman hiche kelngoi chingho nangho hi kamelma a kangaito ahitai. Chule keiman ka kelngoi ho chung changa thilsoh jouse amaho chunga kadel ding ahi. Akel ngoi chinnu kangah sah a, chule keiman amaho le amaho akivah u jong kalah peh ding ahi. Akamsung uva konna ka kelngoi ho kai huhdoh uva, kelngoi ho chu avella ama anchah a pangkit lou ding ahitai.
11 For så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer og vil spørre efter min hjord og se til den.
Ajeh chu hiche hi Pakai thusei ahi. Keimatah in kaholla chu ka kelngoiho chu kahoikhom ding ahi.
12 Likesom en hyrde ser til sin hjord på den dag han er iblandt sine adspredte får, således vil jeg se til mine får og redde dem fra alle de steder hvor de er adspredt på en dag med skyer og skodde.
Keima tah akithethangsa kelngoi hon chinga kapan ding ahi. Keima tah in ka kelngoi ho chu kaholdoh a chuleh akiththang nao muthim lah le muijong noija aumnau mun cheh a konna kaki huhdoh diu ahi.
13 Og jeg vil føre dem ut fra folkene og samle dem fra landene og føre dem til deres eget land, og jeg vil røkte dem på Israels fjell, i dalene og på alle de steder i landet hvor de bor.
Keiman amaho chu amaho gam mong mong Israel gam'a mitin vaipi leh namtin vaipi lah a konna ain cheh uva kahin lepui kit diu ahi. Keiman Israel molsang chung dungle vadung pang ho a chule mihem chenna mun jousea kavah diu ahi.
14 På en god beitemark vil jeg la dem beite, på Israels høie fjell skal deres havnegang være; der skal de hvile på en god havnegang, og på en fet beitemark skal de beite på Israels fjell.
Henge keiman Israel molsang ho chunga hamhing phatna mun chu kapeh diu ahi. Hiche lungmonna munna chu kachen sah diu chule Israel lhang chung hamhing phatna gam chu kapeh diu ahi.
15 Jeg vil selv fø min hjord og selv la den hvile, sier Herren, Israels Gud.
Keima tah in ka kelngoite kaki china chule lungmong tah a akol nadiu kapeh ding ahitin thaneitah Pakaiyin aseije.
16 Det fortapte vil jeg opsøke, og det bortdrevne vil jeg føre tilbake, og det sønderbrutte vil jeg forbinde, og det syke vil jeg styrke. Men det fete og det sterke vil jeg ødelegge; jeg vil røkte det efter hvad rett er.
Keiman avah mangsa kaholdoh a chule inlang bitsella kahin puikit diu ahi. Keiman maha puho katom peh a chule alha samho kahat doh sah kit ding ahi. Ahinlah a athao ho leh athahat ho kasuhmang ding ahi. Keiman kavah diu ahi – henge thutah'a kavah diu ahi.
17 Og I, min hjord, så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg dømmer mellem får og får, mellem værer og bukker.
Chule nangma dingin vang kakelngoi ho hiche hi thaneitah Pakaiyin mihemte koma asei chu ahi. Keiman ahonlah koma gancha khat leh adangho chunga thu katan ding keltah a konna kelngoi kachom khen ding ahi.
18 Er det ikke nok med at I får beite den beste beitemark, siden I trår ned resten av eders beitemark med eders føtter? Er det ikke nok at I får drikke det klare vann, siden I gjør resten grumset med eders føtter?
Nangma dinga hamhing phalai pentah nakikoi ding chu phaset jeng louham? Nangman jong adang dang ho chu nachot ngim jeng ding ham? Twichim lai lai nadon chu nang dinga phajeng lou ham? Nangin jong nadon moh ho chu nakenga nachot neh neh jeng ding ham?
19 Og min hjord - skal den ete det som er trådt ned av eders føtter, og drikke det som er gjort grumset av eders føtter?
Keima kelngoi hon nang chot ngemsa chu aneh uva chule nang chotnehsa chu iti aneh uva adon diu ham?
20 Derfor sier Herren, Israels Gud, så til dem: Se, jeg kommer og vil dømme mellem de fete får og de magre får.
Hiche jeh a chu hiche hi thaneitah Pakai thusei ahi. Keiman tahbeh a kelngoi athao ho le kelngoi gong ho kikah a thu katan ding ahi.
21 Fordi I støter alle de svake bort med side og bog og stanger dem med eders horn, til I får adspredt dem og drevet dem utenfor,
Ajeh chu athao hon agong ho leh agilkelho chu tamtah'in kakelngoi ho chu aumkim vellun gam latah a akithe cheh masang seuvin nenh un chule nakiuvin natat un ahi.
22 så vil jeg frelse min hjord, og de skal ikke mere være til rov, og jeg vil dømme mellem får og får.
Hijeh a chu keiman ka kelngoi hon chu kaki huhdoh a chule amaho suhset a umkit talou diu ahi. Keiman gan khat chu ahon lah a konna achom dang khat kah a thu katan ding ahi.
23 Og jeg vil opreise én hyrde over dem, og han skal røkte dem - min tjener David; han skal røkte dem, han skal være deres hyrde.
Chule amaho chunga chu kelngoi ching phatah khat kachapa David kapansah ding ahi. Aman avah uva chule aching uva pang ding ahi.
24 Og jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste blandt dem; jeg, Herren, har talt.
Chule keiman Pakai hi a Pathen u kahi a chule kalhachapa chu kamite lah a leng chapa a pang ding ahi tia keima Pakaiyin kaseidoh sa ahi.
25 Og jeg vil gjøre en fredspakt med dem og utrydde ville dyr av landet, og de skal bo trygt i ørkenen og sove i skogene.
Keiman kamite toh chamna dinga kitepna khat kasemdoh a chule agamsunga konna gamsa hang ho chu kadel mang ding ahi. Hitia chu amaho bitsella gammang lah a lhale theidiu chule thingphung lah ho a chu kichatna beihella ihmu diu ahi.
26 Og jeg vil gjøre dem og landet omkring min haug til en velsignelse; jeg vil sende regn i rette tid; velsignelses regnstrømmer skal det være.
Keiman kamite phatthei kaboh a chule kalhang theng kimvella chu ain hou akisah diu ahi. Chule aphat phat cha kum kihei chin dungjuija angaichat kham khamu go kajuhsah ji ding ahi. Hiche a chu phattheina gohong ju ding ahi.
27 Markens trær skal gi sin frukt, og jorden skal gi sin grøde, og de skal bo trygt i sitt land, og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg bryter stengene på deres åk og frir dem av deres hånd som holdt dem i trældom.
Kamite thei lei leh louho chun gaphatah atama tam asodoh peh a chule bitsella amichang cheh a hing diu ahi. Keiman asoh channao chain katum tan peh a chule soh a ahen nauva konna kahuhdoh tenguleh amahon keima hi Pakai kahiti ahetdoh diu ahi.
28 Og de skal ikke mere være et rov for folkene, og jordens ville dyr skal ikke fortære dem; de skal bo trygt, og ingen skal skremme dem.
Amaho namdang te anchah a pang kit talou diu ahi. Chule gamsa hon jong vallhum kit tapouvinte. Amaho bitsella hingun tin chule koiman akichat sah tah lou diu ahi.
29 Og jeg vil la en plantning vokse op for dem, som skal bli dem til navnkundighet, og de skal ikke mere bli bortrevet av hunger i landet og ikke mere bære folkenes hån.
Chule keiman amaho chu achang leh mim jeh a gam chu kakithansah ding ahi. Hijeh a chu kamite avella kellhah jeh a genthei athoh kit tah loudiu ahilouleh namdang ten ajumso kit lou diu ahitai.
30 Og de skal kjenne at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er mitt folk, sier Herren, Israels Gud.
Hitia chu amahon keima Pakai a Pathenu amaho lah a kaume ti ahetdoh diu ahi. Chule amahon amaho –Israel techu kamite ahi ti ahetdoh diu ahi tin thaneitah Pakaiyin aseije.
31 Og I, min hjord, den hjord jeg før, I er mennesker; jeg er eders Gud, sier Herren, Israels Gud.
Nangma ka kelngoi hon nahin, kahamhing kelngoiho nahiuve. Nangho kamite nahiuvin chule keima na Pathenu kahi tia thaneitah Pakaiyin kasei ahi.