Esekiel 22
1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
Tun Pakaija konna thu kisei kahenga ahung lhunge:
2 Og du menneskesønn! Vil du dømme, vil du dømme blodstaden? Forehold den alle dens vederstyggeligheter!
“Mihem chapa, Jerusalem thutan dinga nakigot jou hitam? Hiche tolthatte khopi thutan dinga nakigot hitam? Kidah dah um achonsetna ho khu japi masanga phondoh pehsoh hellin.
3 Og du skal si: Så sier Herren, Israels Gud: Du by som har utøst dine innbyggeres blod, forat din tid skal komme, du som har gjort dig motbydelige avguder og således er blitt uren!
Chule thaneitah pakaija kon hiche thu amanu khu gapen: O tolthat khopi, manthahna ke mochanna milim doi dimsetna khopi, anen leh anamse
4 Ved det blod som du har utøst, er du blitt skyldig, og ved de motbydelige avguder som du har gjort, er du blitt uren, og du har fått dine dager til å nærme sig og har nådd dine år; derfor gjør jeg dig til hån for folkene og til spott for alle landene.
Nathisanso jeh a themmo chang nahi. Nangma namilim doi sem ho jeh a kisuboh nahi. Namanthahna nikho chu hung lhung ahitai. Nakum kichaina chu nalhun ahitai.
5 De land som er nær, og de som er langt borte fra dig, skal spotte dig, du med ditt utskjemte navn og din store forvirring!
O minse khopi! Nohphah na a dimset, nanghi agamla leh anaija miho jouse tot nopna nahung hi tei ding ahitai.
6 Se, Israels fyrster i dig brukte alle sin arm til å utøse blod.
Israel sunga lamkai ho jouse nakulpi sunga chengho jouse chu tolthat kun cheh ahiuve.
7 Far og mor blev ringeaktet hos dig; mot den fremmede blev det brukt vold hos dig; den farløse og enken blev undertrykt hos dig.
Mipate lhe minu teho kimusit a kilhemto cheh ahiuve. Gamchom miho jong chu namna a avengtup diu akikoiju ngai ahitai. Chagate leh meithai ho jong dan dihlou vin akibol in, chuleh genthei akithoh sah uve.
8 Mine helligdommer foraktet du, og mine sabbater vanhelliget du.
Nangin kathil thengho ijan neise peh pon, chuleh ka cholngah nikhon cholngah ni jong nasukeh uve.
9 Baktalere stod frem hos dig for å utøse blod, og på dine fjell blev der ett avgudsoffer; skjenselsgjerninger skjedde hos dig.
Miho chun midang khat chu dihlou tah in themmo achanin chule amaho chu athina diu munna chun asol jiuve. Nangla namilim doihou chule thilphalou bol nadimset uve.
10 Farens blusel blottedes hos dig; en kvinne som var uren i sin månedlige svakhet, krenkedes hos dig.
Pasal ho chu apa jinu toh alum khomun, chule numei athilon pet jong akitimat piuve.
11 En bar sig vederstyggelig at mot sin næstes hustru, og en annen vanæret sin sønnekone i skammelig utukt, atter en annen krenket sin søster, sin fars datter, hos dig.
Nakulpi sunga chun pasal ho chu a inhengpa jinu toh ajongun ahi. Khat chun amounu asuboh in, khat kit ma chun asopinu khel khel jong ada achamlouvin aluppin ahi.
12 Gaver tok de hos dig for å utøse blod; rente og overmål tok du, og mot din næste gjorde du urett og vold, og mig glemte du, sier Herren, Israels Gud.
Hicheho hi tolthat ding kigo sumpa homma dan dihlou sumhol, muntinna mi nei lahpeh in aume. Aman keima mong mong eigelpha tapouvin, chuleh kathupeh ho jong ahepha tapouve.
13 Men se, jeg har slått mine hender sammen over den urettferdige vinning du har samlet dig, og over det blod du har utøst i din midte.
Ahinlah tua hi keiman nalung thim thenlouna leh nathisan so hatna jeh a vetda naum na chunga kakhut teni kabeh ding ahi.
14 Skal ditt hjerte holde stand eller dine hender ha sin styrke i de dager da jeg vil ha med dig å gjøre? Jeg, Herren, har sagt det, og jeg skal gjøre det.
Nachung thu kitan niteng ichan thahatna hia chule hangsan tah le kichatna beihel nah idem? Keima, Pakaiyin kasei ahi. Chuleh keiman kaseisa chu kabol ding ahi.
15 Jeg vil sprede dig iblandt folkene og strø dig omkring i landene, og jeg vil ta bort fra dig all din urenhet.
Keiman namtin vaipi ho lah a kathu thethanga chule nagitlouna jousea kasuhtheng ding nahi.
16 Du skal bli vanhelliget ved din egen skyld for folkenes øine, og du skal kjenne at jeg er Herren.
Nangho jeh a namtin vaipi jouse lah a jabolna beija kahung um teng leh keima hi Pakai kahi ti neihin hetdoh ding ahi.
17 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
Hichun Pakaija konin hiche thuhi kahenga ahung lhunge:
18 Menneskesønn! Israels hus er blitt mig til slagg; de er alle sammen som kobber og tinn og jern og bly i en ovn; sølvslagg er de blitt.
Mihem chapa, Israelte hi dangka kisol nunga thih eh panna neilou bep ahiuve. Amaho hi thih eh kidalha hah, tin thih chule ngenthih kihal panna bei ahiuve.
19 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Fordi I alle er blitt til slagg, se, derfor vil jeg samle eder sammen i Jerusalem.
Hijeh chun, amaho chu seipeh in, hiche hi Pakai thusei ahi. Nangho Jerusalema patepna hoise tah kapuilut ding nahi.
20 Likesom en samler sølv og kobber og jern og bly og tinn i en ovn og blåser ild på det for å smelte det, således vil jeg samle eder i min vrede og min harme og legge eder i ovnen og smelte eder.
Thuhkhuh lentah a hah, thih, ngen chule tinho kisong jol banga kason jol ding nahi. Kalungsatna meikouva kason jol ding nahi.
21 Ja, jeg vil samle eder og blåse på eder med min vredes ild, og I skal smeltes i den;
Keiman nangho kapui khomuva chule kalung hanna meikou chu kasemlut khum diu nahi.
22 som sølv smeltes i en ovn, således skal I smeltes i den, og I skal kjenne at jeg, Herren, har utøst min harme over eder.
Chutia chu nangho danka banga naki song jol diu ahi. Hiteng chuleh nanghon kalung hanna chung uva keima Pakaiyin kasunlhah khumu ahi chu nahin hetdoh dingu ahi.
23 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
Pakaija konin kahenga thukhat ahung lhung kitne:
24 Menneskesønn! Si til det: Du er et land som ikke er renset, som ikke har fått skyllregn på vredens dag.
“Mihem chapa, hiche thuhi Israel mite pen. Vetda a naum lai nikho sunga hi akisubohsa gam, gojuh louna gam tobang hiding ahi.
25 De profeter det har i sin midte, er en flokk av sammensvorne; de er lik en brølende løve, som raner og røver; de fortærer menneskeliv, de tar gods og kostbarheter; de gjør mange til enker der.
Naleng chapateu chu guhtima thildih gongho lah a ajauvun keipin aneh ding sa agep bangin avah leuve. Mona neilou miho aval lhumuve. Gou kikholho leh gouthil mantam ho alahpeh uva amhon gamsunga mitamtah meithai asosah tauve.
26 Dets prester gjør vold på min lov og vanhelliger mine helligdommer; mellem hellig og vanhellig gjør de ingen forskjell, og de lærer ikke å skjelne mellem urent og rent; for mine sabbater lukker de sine øine, og jeg blir vanhelliget midt iblandt dem.
Nathempu houvin kahilna ho asuseuvin, chule kathil thengho asuboh tauve. Amahon ipi chu thil theng hija ipi chu athenglou ham ti akikhetsah pouve. Hou thua chondan theng leh athenglou kikah a akibah louna jong kamite ahil pouve. Kachol nikho jong adonse pouvin hijeh chun amaho lah a jabol louvin kaum lotai.
27 De fyrster det har i sin midte, er lik ulver, som raner og røver; de utøser blod, de ødelegger menneskeliv for å samle urettferdig vinning.
Nalamkai teho'u chu athasa bottle tel jeng ngeiho tobang ahiuve. Amahon mihem tamtah hinkho sum jeh in asumang tauve.
28 Dets profeter stryker over med kalk for dem; de skuer tomhet og spår dem løgn og sier: Så sier Herren, Israels Gud - enda Herren ikke har talt.
Chule na themgao hou jong gaothil mu dihlou vin akisel un, miho dingin ajou jouvun phun asan peh uve. Amahon kathusei hi thaneitah Pakaija kon ahi atiuve, Pakaiyin bon amaho a koma thu sei khalou hella.
29 Folket i landet gjør voldsverk og raner og røver, og den elendige og fattige undertrykker de, og mot den fremmede gjør de voldsverk uten lov og rett.
Milham ho jengin jong vaichate abol gentheijun, genthei te achomun, gamdang miho chu anei agou alahpeh jiuve.
30 Jeg søkte blandt dem efter en mann som vilde mure op en mur og stille sig i gapet for mitt åsyn til vern for landet, så jeg ikke skulde ødelegge det; men jeg fant ingen.
Keiman agamsung huhna ding chonphatna kulbang gen pha ding mikhat tou aumdem tin kavelen ahi. Keiman agamsung kasuh mang louna dinga a onglai bang kah a ding ding mikhat tou aum dem tin kaholle, ahivangin khatcha kamudoh poi.
31 Så utøser jeg da min vrede over dem; ved min harmes ild gjør jeg ende på dem; deres gjerninger lar jeg komme over deres eget hode, sier Herren, Israels Gud.
Hijeh a chu tua hi keiman kalungsatna achung'uva kasunlhah khum diu, kalung hanna meikonga kahalvam diu ahi. Achonsetnau jeh a achung'uva achiana gimbolna aluchung uva kaset khum peh diu ahi tin thaneitah Pakai keiman kasei ahi.”
