Esekiel 21

1 Da kom Herrens ord til mig, og det lød så:

Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

2 Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot Jerusalem og prek mot helligdommene og spå mot Israels land!

Vahe'mofo mofavremoka, Jerusalemi kumatega kavugosa hunte'nenka mono nomofona sifna ahenentenka, kasnampage hunka Israeli mopa huhaviza hunka,

3 Og si til Israels land: Så sier Herren: Se, jeg kommer over dig og drar mitt sverd av skjeden, og jeg vil utrydde både rettferdige og ugudelige i dig.

amanage huo, Ra Anumzamo'a amanage hie, antahio, Nagra ha'renegante'na bainati kazinknoni'a anoma'afintira avazuhu saga hu'na fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'ene kefo avu'avazama nehaza vahera kagripintira zamahenati atregahue.

4 Fordi jeg vil utrydde både rettferdige og ugudelige i dig, derfor skal mitt sverd fare ut av skjeden mot alt kjød, fra syd til nord.

Na'ankure Nagra tamagripintira fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'ene kefo avu'ava zama nehaza vahera bainati kazinknoni'a anore'na eri'nena sauti kazigati'ma marerino noti kazigama uhanati'nea vahera maka hara rezmantegahue.

5 Og alt kjød skal kjenne at jeg, Herren, har draget mitt sverd av skjeden; det skal ikke mere vende tilbake.

E'ina hanuge'za maka vahe'mo'zama ke'za antahi'zama hanazana, Nagra Ra Anumzamo'na bainati kazinia anoma'afintira avazuhu sga hu'na eri'noankina ete anoma'afina vazi ontegahue.

6 Men du, menneskesønn, skal sukke så det bryter i dine lender; i sår verk skal du sukke for deres øine.

Hagi vahe'mofo mofavre Izikieliga, kagra ana vahetamimofo zamavuga krafagea nehunka, tumoka'amo'a netanenigenka zavira netenka tusiza hunka kasunkura huo.

7 Og når de da sier til dig: Hvorfor sukker du? - da skal du svare: Over en tidende; for den kommer, og da skal hvert hjerte smelte og alle hender synke og hver ånd bli sløv og alle knær bli som vann; se, det kommer, og det skal skje, sier Herren, Israels Gud.

Hagi ana'ma nehananke'za negage'za, na'a nehigenka katagura nehunka zavi krafa nehane? hu'zama kantahigesagenka, amanage hunka kenona huzmanto, na'ankure fore'ma hania zamofo agenke nentahi'na anara nehue hunka huo. Mika vahe'mofo tumo'mo'a atanenkeno, zamazampina hanavea omanenkeno zamahirahi nerena, zamagu'amo'a kna nehanigeno, zamarenamo'a hanavezmia omaneno hefa'hofa hugahie. Mikozama kegavama hu'nea Anumzamo'a huno, knazamo'a ne-e. Knazamo'a kantega ne-e huno hu'ne!

8 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

9 Menneskesønn! Spå og si: Så sier Herren: Si: Et sverd, et sverd er hvesset, og slipt er det og.

Vahe'mofo mofavremoka amanage hunka kasnampa kea huo, Ra Anumzamo'a amanage hie, bainati kazinknona, kume knazageno asanetege'za masave frente'naze.

10 Til å slakte er det hvesset, til å lyne er det slipt. Eller skulde vi glede oss, du min sønns stamme som forakter alt tre?

Hagi ana bainati kazinknoma kumema kanente'neana vahe akafrinaku higeno kumera kaneno masavena frentegeno, kopsinamo'ma nehiaza huno ru marave marave hu'ne. Ne'nimofo Juda azompagura tamagra musena huta tamentintia osiho! Na'ankure ana bainati kazinknomo'a maka azompa antagi akafri kafro hugahie.

11 Det skulde slipes for å tas i hånd; det er hvesset dette sverd, og det er slipt for å gis i en drapsmanns hånd.

E'ina hu'negu bainati kazinknona amigeno masavena frenteno vahe'ma ahe vahe'mo'ma eri'are retro hunte'ne.

12 Skrik og hyl, menneskesønn! For det kommer over mitt folk, det kommer over alle Israels fyrster; de blir overgitt til sverdet sammen med mitt folk. Derfor slå dig på lenden!

Hagi vahe'mofo mofavre Izikieliga, katagura hunka zavi krafa nehunka kazana ruge ruge huo. Na'ankure ana bainati kazinknonura vahe'ni'ane, maka Israeli vahetamimofo ugagota kva vahetaminena hara huzmantegahie. Hagi ana Israeli ugagota kva vahe'mo'zane, Israeli vaheni'anena bainati kazinknonu maka zamahegahaze.

13 For en prøvelse er for hånden, og hvad skulde den ramme, om ikke den stamme som forakter tukt? sier Herren, Israels Gud.

Nagra vahe'ni'a rezamahe'na kegahuankino, zamagrama keni'ama ontahisazana maka ama ana zantmimo'a zamagrite fore hugahie huno Miko'zama Kegvama Hu'nea Anumzamo'a hu'ne.

14 Og du menneskesønn, spå og slå hendene sammen! Dobbelt, ja tredobbelt kommer sverdet, det sverd som slår mange ihjel, dette sverd som slår den store ihjel, det som truer dem på alle kanter.

Hagi vahe'mofo mofavre Izikieliga, amanage hunka kasnampa kea huo. Kazana nehenka atregeno vahe'ma ahe kazinknomo'a tare zupa vahera zamahege, 3'a zupa zamahege hino. Ana bainati kazinknom'a rama'a vahe zamahegahiankino, maka kazigati vahera zamavazagi kagino zamahe frigahie.

15 Forat hjertene skal smelte og anstøtene bli mange, setter jeg et blinkende sverd mot alle dets porter; akk, det er gjort til å lyne, skjerpet til å slakte.

Ana hanageno tumo'zamimo'a netanenkeno, hankavezmia omanegahie. Hagi ana bainati kazinknona maka kuma kafantera vahe'ma ahe fri'are retrurente'nageno me'neno kopsinagna huno rumarave nehuno vahe'ma ahe fri'are retrotra huno me'ne.

16 Ta dig sammen og hugg til høire! Vend dig og hugg til venstre! Dit hvor din egg er bestemt!

Hagi ana bainati kazinknomoka tamaga kaziga rukrahe hunka runekafrinka, hoga kaziga rukrahe hunka runekafrinka, ina kazigo rukrahe'ma hanantega rukafrio.

17 Også jeg vil slå hendene sammen og stille min harme; jeg, Herren, har talt.

Hagi Nagra nazana nehesugeno, nasima vazi'nea zamo'a ome amne hugahie huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

18 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

19 Og du menneskesønn, gjør dig to veier, som kongen av Babels sverd kan fare frem på! Fra ett land skal de begge gå ut, og du skal risse en hånd - risse den ved begynnelsen av veien til hver by!

Vahe'mofo mofavre Izikieliga, Babiloni kini ne'mofo bainati kazinknomo'ma esiankana tare huhamprinto. Hagi ana tare kamokea magoke moparetike agafa hugaha'e. Hagi avame'za trohunka rankumategama agafa huno'ma nevaza kantu hanare retru rentetere huo.

20 En vei skal du gjøre som sverdet kan fare frem på til Rabba i ammonittenes land, og en til Juda, inn i Jerusalem, den faste by.

Hagi bainati kazinknomo'ma Amoni vahepima Raba kumate'ma vania ka huhamprinentenka, kazinknomo'ma Judane vihumo'ma agatere kumapima Jerusalemima vanianka huhamprio.

21 For Babels konge står på veiskjellet, ved begynnelsen av de to veier, for å la sig spå; han ryster pilene, han spør husgudene, han ser på leveren.

Na'ankure Babiloni kini ne'mo'a tare kamokema hatana'ma hunate otineno, amena erinteno negeno, keve'aramina ruroretore huno zagoa reno negeno, vahe'mo'zama zamazanteti'ma tro'ma hu'naza havi anumzana ina kante vanue huno agenoka huno antahi negeno, Kresramanama vu afu'mofo tumora rezaganeno keso'e hugahie.

22 I sin høire hånd får han loddet: Jerusalem; der skal han stille op murbrekkere, åpne munnen til krigsskrik, lufte røsten med hærrop - stille op murbrekkere mot portene, kaste op en voll og bygge skanser.

Hagi amenezama tro'ma nehanigeno'a, tamaga azampina Jerusalemi kumare huno krente'nenia kevemo efregahie. Ana'ma hanigeno'a ame huno ha'ma hu kezana netino, zamaheho huno'ma hanige'zama vahe'ma zamahesagu ve meme afutamina zamazeri retro huzmante'ne. Hagi ana kezama ati'neana ana ve meme afutamimo'za Jerusalemi kuma kafante hara nehu'za, mopa kafiza ana kuma keginamofo megia ante hihi hu'za mareriza mani'neza kahama renafe hu'za mareri'zana za'za zafareti tro hu'za renafe kahana hu'za mareri'za vahera hara huzmantegahaze.

23 Men dette er i deres øine bare en tom spådom; de har jo de helligste eder. Men han minner om deres misgjerning, forat de skal gripes.

Hianagi Jerusalemi kumapima mani'naza vahe'mo'za kesazana, havige'za hu'za ameneza tro nehaze hu'za antahigahaze. Hagi zamagra Jerusalemi vahe'ene Babiloni vahe'ene mago rimpama huno mani' keaga huke huvempa huna'anagi, Babiloni kini ne'mo'a kumima hu'naza zantera huzamagesa huno kina huzmanteno zamavareno vugahie.

24 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Fordi I selv minner om eders misgjerning, idet eders overtredelser åpenbares, så eders synder viser sig i alle eders gjerninger - fordi jeg således blir minnet om eder, skal I gripes med hånden.

E'ina hu'negu Ra Anumzana Miko'zama Kegava Hu'nea Anumzamo'a amanage hu'ne. Na'ankure Jerusalemi vahe'motama kumi'ma hu'naza zana hunagesa hazage'na, kumitamigura nagesa antahi'noe. Hagi ana avu'ava'ma hazafi maka kasegema hantagi avu'ava'ma hu'naza zamo'a, frara okino eama higeno maka avu'ava zama nehuta kumi'ma hu'naza zamo'a eama hu'ne. Na'ankure tamagra mika avu'ava'ma hu'naza zana hunagesa hazankino, ha' vahe'mo'za eme tamazeri'za kina huramante'za tamavre'za vugahaze.

25 Og du dødsdømte, du ugudelige, du Israels fyrste, hvis dag er kommet når den misgjerning er skjedd som fører til undergang!

Hagi kagra Israeli kva nera kefo avu'avaza hunka kasri avu'avaza nehana nekino, knaka'amo'a atuparega egeno, knazama eri knamo'a atumpare egeno,

26 Så sier Herren, Israels Gud: Ta huen bort og løft kronen av! Det som nu er, skal ikke være mere; det lave skal ophøies, og det høie skal fornedres.

Ra Anumzana Mikozama kegavama Hu'nea Anumzamo'a amanage hie, Kanunte'ma anaki'nana tavravea eri netrenka, kini fetorira eritro. Ko'ma me'neaza huno keonke zamo'a omanegahie. Agima omne vahe'ma anteramino'ma mani'nesia vahera agia aminka azerisga nehunka, agima me' vahe'ma manisgama hu'nesia vahera azeri anteraminka ra agi'a eritregeno agi omne vahe aseno manino.

27 Jeg vil vende op ned, op ned, op ned på det som er; heller ikke ved dette skal det bli, inntil han kommer hvem retten tilhører, og jeg gir ham den.

Nagra Jerusalemi kumara eri haviza nehu'na eri havizantfa hugahue. Ana hutena ana kumara eri so'e osu atranenkeno, eri so'e hugahie hunama hu'noa ne'ma esige'na, agri azampi antegahue.

28 Og du menneskesønn, spå og si: Så sier Herren, Israels Gud, om Ammons barn og om deres hånsord: Du skal si: Et sverd, et sverd er draget, slipt til å slakte, til å fortære, til å lyne,

Hagi vahe'mofo mofavre Izikieliga amanage hunka kasnampa kea huo, Amoni vahe'mo'zama Israeli vahe'ma kema zamasu'za zamazeri havizama nehaza vahera Mikozama Kegavama Hu'nea Ra Anumzamo'a amanage hie hunka zamasamio, bainati kazine, bainati kazimo'a vahe ahenaku anoreno masave frentegeno kopsinamo rumarave marave nehiaza nehie.

29 mens de skuer falske syner for dig og spår dig løgn, for å legge dig ved siden av de ihjelslåtte ugudeliges halser, hvis dag er kommet når den misgjerning er skjedd som fører til undergang.

Ana'ma nehigeno'a Amoni vahe'motagura havige ava'na keneramante'za havige kasnampa ke huneramante'za kefo avu'ava'ma hu'za savri'ma nehaza vahera kazinkno erita zmanankempi nentaze. Ana higeno knazama erisaza knamo'a hago egofta nehie.

30 Stikk sverdet i skjeden igjen! På det sted hvor du blev skapt, i det land hvorfra du er oprunnet, der vil jeg dømme dig.

Hagi bainati kazinknona ete anoma'afi vazinto. Tamagri'ma tro'ma huramante'nea kumapi, tamagehe'mokizmi mopafi keaga Nagra huramantegahue.

31 Og jeg vil utøse min harme over dig, min vredes ild vil jeg la lue mot dig, og jeg vil gi dig i ville menneskers hånd, som er mestere i å ødelegge.

Ana hute'na nasima vazi'nea zana tamagritera eri ama hu'na, vahe'ma zamatama zami'za zamahe fri'zama antahi ani'ma hu'naza vahe zamazampi tamavre antegahue.

32 Du skal bli til føde for ilden, ditt blod skal bli utøst i ditt land, ingen skal mere komme dig i hu; for jeg, Herren, har sagt det.

Ana hanugeta tamagra tevema tevemo'ma te fanene hiankna hanageno korantmimo'a tagiramina, vahe'mo'za tamagrikura mago'anena zamagesa ontahigahaze hu'na Nagra Ra Anumzamo'na nehue.