Esekiel 20

1 I det syvende år, i den femte måned, på den tiende dag i måneden, kom nogen av Israels eldste for å spørre Herren, og de satte sig foran mig.

In pripetilo se je v sedmem letu, v petem mesecu, deseti dan meseca, da so določeni izmed Izraelovih starešin prišli, da bi povpraševali od Gospoda in se usedli pred menoj.

2 Da kom Herrens ord til mig, og det lød så:

Potem je prišla k meni Gospodova beseda, rekoč:

3 Menneskesønn! Tal med Israels eldste og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Er I kommet for å spørre mig? Så sant jeg lever, lar jeg mig ikke spørre av eder, sier Herren, Israels Gud.

»Človeški sin, govori Izraelovim starešinam in jim reci: ›Tako govori Gospod Bog: ›Ali ste prišli, da povprašujete od mene? Kakor jaz živim, ‹ govori Gospod Bog, ›nočem biti povpraševan od vas.

4 Vil du dømme dem, vil du dømme, menneskesønn? Tal til dem om deres fedres vederstyggeligheter

Ali jih hočeš soditi, človeški sin, ali jih hočeš soditi? Povzroči jim, da spoznajo ogabnosti njihovih očetov

5 og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: På den dag da jeg utvalgte Israel og løftet min hånd til ed for ætlingene av Jakobs hus og gav mig til kjenne for dem i Egyptens land, da jeg løftet min hånd til ed for dem og sa: Jeg er Herren eders Gud -

in jim reci: ›Tako govori Gospod Bog: ›Na dan, ko sem izbral Izraela in dvignil svojo roko k semenu Jakobove hiše in se jim dal spoznati v egiptovski deželi, ko sem vzdignil svojo roko k njim, rekoč: ›Jaz sem Gospod, vaš Bog; ‹

6 på den dag løftet jeg min hånd og tilsvor dem at jeg vilde føre dem ut av Egyptens land til et land som jeg hadde utsøkt for dem, et land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land.

na dan, ko sem vzdignil svojo roko k njim, da jih privedem iz egiptovske dežele v deželo, ki sem jo odkril zanje, tekočo z mlekom in medom, ki je slava vseh dežel.

7 Og jeg sa til dem: Enhver av eder kaste bort de vederstyggeligheter hans øine henger ved, og gjør eder ikke urene med Egyptens motbydelige avguder! Jeg er Herren eders Gud.

Potem sem jim rekel: ›Vsak mož naj odvrže ogabnosti svojih oči in ne omadežujte se z egiptovskimi maliki.‹ Jaz sem Gospod, vaš Bog.‹

8 Men de var gjenstridige mot mig og vilde ikke høre på mig; de kastet ikke bort de vederstyggeligheter som deres øine hang ved, og forlot ikke Egyptens motbydelige avguder. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem midt i Egyptens land.

›Toda uprli so se zoper mene in me niso hoteli poslušati. Noben mož ni odvrgel ogabnosti svojih oči niti niso zapustili egiptovskih malikov. Tedaj sem rekel: ›Nanje bom izlil svojo razjarjenost, da dovršim svojo jezo zoper njih v sredi egiptovske dežele.

9 Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for det folks øine som de bodde blandt, og for hvis øine jeg gav mig til kjenne for dem for å føre dem ut av Egyptens land.

Toda ravnal sem zaradi svojega imena, da to ne bi bilo oskrunjeno pred pogani, med katerimi so bili, v čigar pogledu sem se jim dal spoznati v tem, da sem jih privedel iz egiptovske dežele.

10 Og jeg førte dem ut av Egyptens land og lot dem dra inn i ørkenen.

Zatorej sem jim velel, da gredo iz egiptovske dežele in jih privedel v divjino.

11 Og jeg gav dem mine bud og kunngjorde dem mine lover; for det menneske som holder dem, skal leve ved dem.

In dal sem jim svoje zakone in jim pokazal svoje sodbe, katere, če jih človek izpolnjuje, bo torej živel v njih.

12 Også mine sabbater gav jeg dem, så de skulde være til et tegn mellem mig og dem, forat de skulde vite at jeg er Herren, som helliger dem.

Poleg tega sem jim dal tudi svoje šabate, da bodo znamenje med menoj in njimi, da bodo lahko vedeli, da jaz sem Gospod, ki jih posvečujem.

13 Men Israels hus var gjenstridig mot mig i ørkenen; de fulgte ikke mine bud og forkastet mine lover, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem, og mine sabbater vanhelliget de grovelig. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem i ørkenen og gjøre ende på dem.

Toda Izraelova hiša se je uprla zoper mene v divjini. Niso hodili po mojih zakonih in prezirali so moje sodbe, katere, če jih človek izpolnjuje, bo torej živel v njih; in moje šabate so silno oskrunili. Potem sem rekel: ›V divjini bom nadnje izlil svojo razjarjenost, da jih použije.

14 Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.

Toda ravnal sem zaradi svojega imena, da le-to ne bi bilo oskrunjeno pred pogani, v katerem pogledu sem jih privedel ven.

15 Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg ikke vilde la dem komme inn i det land som jeg hadde gitt dem, det land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land,

Vendar sem prav tako vzdignil svojo roko k njim v divjini, da jih ne bom privedel v deželo, ki sem jim jo dal, tekočo z mlekom in medom, katera je slava vseh dežel;

16 fordi de forkastet mine lover og ikke fulgte mine bud og vanhelliget mine sabbater; for deres hjerte fulgte deres motbydelige avguder.

zato ker so prezirali moje sodbe in niso hodili po mojih zakonih, temveč so oskrunili moje šabate, kajti njihovo srce je šlo za njihovimi maliki.

17 Men jeg viste dem skånsel og ødela dem ikke; jeg gjorde ikke aldeles ende på dem i ørkenen.

Kljub temu jim je moje oko prizaneslo pred tem, da bi jih uničil niti jim v divjini nisem storil konca.

18 Og jeg sa til deres barn i ørkenen: Følg ikke eders fedres bud og hold ikke deres lover og gjør eder ikke urene med deres motbydelige avguder!

Temveč sem njihovim otrokom v divjini rekel: ›Ne hodite po zakonih svojih očetov niti ne obeležujte njihovih sodb niti se ne omadežujte z njihovimi maliki.

19 Jeg er Herren eders Gud; følg mine bud og hold mine lover og gjør efter dem!

Jaz sem Gospod, vaš Bog; ravnajte se po mojih zakonih in držite se mojih sodb in jih izvršujte;

20 Og hellighold mine sabbater! De skal være til et tegn mellem mig og eder, forat I skal vite at jeg, Herren, er eders Gud.

in posvečujte moje šabate; in te bodo znamenje med menoj in vami, da boste lahko vedeli, da jaz sem Gospod, vaš Bog.‹

21 Men barna var gjenstridige mot mig; de fulgte ikke mine bud og holdt ikke mine lover, så de gjorde efter dem, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem; mine sabbater vanhelliget de. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem i ørkenen.

Vendar so se otroci uprli zoper mene. Niso se ravnali po mojih zakonih niti se niso ravnali po mojih sodbah, da bi jih izpolnjevali, katere, če človek izpolnjuje, bo torej živel po njih; oskrunjali so moje šabate. Potem sem rekel: ›Nadnje bom izlil svojo razjarjenost, da dovršim svojo jezo zoper njih v divjini.‹

22 Men jeg drog min hånd tilbake og gjorde det jeg gjorde, for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.

Kljub temu sem umaknil svojo roko in zaradi svojega imena storil, da le-to ne bi bilo oskrunjeno pred očmi poganov, v čigar očeh sem jih izpeljal.

23 Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg vilde sprede dem blandt hedningefolkene og strø dem ut i landene,

V divjini sem prav tako svojo roko vzdignil k njim, da bi jih razkropil med pogane in jih razpršil skozi dežele;

24 fordi de ikke holdt mine lover, men forkastet mine bud og vanhelliget mine sabbater, og deres øine fulgte deres fedres motbydelige avguder.

ker niso izvrševali mojih sodb, temveč so prezirali moje zakone in skrunili moje šabate in njihove oči so bile za maliki njihovih očetov.

25 Derfor gav jeg dem også bud som ikke var gode, og lover som de ikke kunde leve ved.

Zatorej sem jim prav tako izročil zakone, ki niso bili dobri in sodbe, po katerih naj ne bi živeli;

26 Jeg lot dem bli urene ved sine offergaver, idet de lot alt som åpner mors liv, gå igjennem ilden, så jeg kunde ødelegge dem, forat de skulde kjenne at jeg er Herren.

in oskrunil sem jih v njihovih lastnih darovih, s tem, da so počeli, da gre skozi ogenj vse, kar odpre maternico, da bi jih lahko naredil zapuščene, z namenom, da bi lahko vedeli, da jaz sem Gospod.‹

27 Tal derfor til Israels hus, menneskesønn, og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Også dermed hånte eders fedre mig at de viste troløshet mot mig;

Zatorej, človeški sin, govori Izraelovi hiši in jim reci: ›Tako govori Gospod Bog: ›Vendar so vaši očetje proti meni izrekali bogokletje v tem, da so zagrešili prekršek zoper mene.

28 jeg førte dem inn i det land som jeg med løftet hånd hadde svoret å ville gi dem; men så snart de så en høi bakke eller et løvrikt tre, ofret de der sine slaktoffer og bar der frem sine harmelige offergaver; dit kom de med sin søte offerduft, og der utøste de sine drikkoffer.

Kajti ko sem jih privedel v deželo, za katero sem vzdignil svojo roko, da jim jo dam, takrat so videli vsak visok hrib in vsa debela drevesa in tam so darovali svoje klavne daritve in tam so predstavljali izzivanje svojega daru. Tam so tudi naredili svoje prijetne dišave in tam so izlivali svoje pitne daritve.‹

29 Da sa jeg til dem: Hvad er disse offerhauger, siden I søker til dem? - Og allikevel kalles de offerhauger den dag idag.

Potem sem jim rekel: ›Kaj je visok kraj, kamor greste?‹ In njegovo ime je imenovano Bama do današnjega dne.

30 Si derfor til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Hvad? I gjør eder urene på samme vis som eders fedre og driver hor med deres vederstyggeligheter;

Zato reci Izraelovi hiši: ›Tako govori Gospod Bog: ›Ali ste oskrunjeni po načinu svojih očetov? In grešite vlačugarstvo po njihovih ogabnostih?

31 når I bærer frem eders gaver og lar eders barn gå gjennem ilden, gjør I eder ennu den dag idag urene ved alle eders motbydelige avguder - og jeg skulde la mig spørre av eder, Israels hus? Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg lar mig ikke spørre av eder.

Kajti ko darujete svoje darove, ko svojim sinovom povzročate, da gredo skozi ogenj, same sebe oskrunjate z vsemi svojimi maliki, celo do današnjega dne. In ali naj bom povpraševan od vas, oh Izraelova hiša? Kakor jaz živim, ‹ govori Gospod Bog, ›nočem biti povpraševan od vas.

32 Og aldri skal det skje det som kommer eder i sinne, når I sier: Vi vil være som hedningene, som folkene rundt om i landene; vi vil dyrke tre og sten.

In to, kar prihaja v vaše misli, sploh ne bo, da pravite: ›Mi bomo kakor pogani, kakor družine dežel, da služimo lesu in kamnu.‹

33 Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg vil regjere over eder med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.

› Kakor jaz živim, ‹ govori Gospod Bog, ›zagotovo bom z mogočno roko in z iztegnjenim laktom in z izlito razjarjenostjo vladal nad vami

34 Og jeg vil føre eder ut fra de folk og samle eder fra de land som I nu er spredt i, med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.

in vas izpeljem izmed ljudstva in vas zberem iz dežel, po katerih ste razkropljeni, z mogočno roko, z iztegnjenim laktom in z izlito razjarjenostjo.

35 Og jeg vil føre eder til folkenes ørken, og der vil jeg gå i rette med eder, åsyn til åsyn;

In jaz vas bom privedel v divjino ljudstev in tam se bom pravdal z vami iz obličja v obličje.

36 likesom jeg gikk i rette med eders fedre i ørkenen ved Egyptens land, således vil jeg gå i rette med eder, sier Herren, Israels Gud.

Podobno kakor sem se pravdal z vašimi očeti v divjini egiptovske dežele, tako se bom pravdal z vami, ‹ govori Gospod Bog.

37 Og jeg vil la eder gå forbi under hyrdestaven, og jeg vil føre eder inn i paktens bånd,

›In povzročil vam bom, da boste šli pod palico in privedel vas bom v vez zaveze

38 og jeg vil skille ut fra eder de gjenstridige og dem som er falt fra mig; fra deres utlendighets land vil jeg føre dem ut, men til Israels land skal ingen av dem komme, og I skal kjenne at jeg er Herren.

in izmed vas bom očistil upornike in tiste, ki so odpadli zoper mene. Izpeljal jih bom iz dežele, kjer začasno prebivajo in ne bodo vstopili v Izraelovo deželo in spoznali boste, da jaz sem Gospod.

39 Og I, Israels hus! Så sier Herren, Israels Gud: Gå avsted, dyrk hver sine motbydelige avguder! Men siden skal I sannelig høre på mig og ikke mere vanhellige mitt hellige navn ved eders gaver og ved eders motbydelige avguder.

Glede vas, oh Izraelova hiša, ‹ tako govori Gospod Bog: ›Pojdite, služite vsak svojim malikom in tudi v prihodnje, če mi nočete prisluhniti. Toda ne skrunite več mojega svetega imena s svojimi darovi in svojimi maliki.

40 For på mitt hellige berg, på Israels høie berg, sier Herren, Israels Gud, der skal hele Israels hus, alle som er i landet, tjene mig; der vil jeg ha behag i dem, og der vil jeg spørre efter eders offergaver og efter den førstegrøde som I bærer frem av alt det I helliger.

Kajti na moji sveti gori, na gori Izraelove višine, ‹ govori Gospod Bog, ›tam mi bo [služila] vsa Izraelova hiša, vsi izmed njih v deželi mi [bodo] služili. Tam jih bom sprejel in tam bom zahteval vaše daritve in prve sadove vaših daritev, z vsemi vašimi svetimi stvarmi.

41 For den søte dufts skyld vil jeg ha velbehag i eder, når jeg fører eder ut fra de folk og samler eder fra de land som I nu er spredt i, og åpenbarer min hellighet på eder for hedningefolkenes øine.

Sprejel vas bom z vašim prijetnim vonjem, ko vas odvedem izmed ljudstev in vas zberem iz dežel, kamor ste bili razkropljeni; in jaz bom posvečen v vas pred pogani.

42 Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg fører eder til Israels land, til det land som jeg med løftet hånd har svoret å ville gi eders fedre.

In vedeli boste, da jaz sem Gospod, ko vas bom privedel v Izraelovo deželo, v deželo, za katero sem vzdignil svojo roko, da jo dam vašim očetom.

43 Og der skal I komme i hu eders ferd og alle de gjerninger som I har gjort eder urene med, og I skal vemmes ved eder selv for alle de onde gjerninger som I har gjort.

In tam se boste spomnili svojih poti in vseh svojih dejanj, s katerimi ste bili omadeževani; in gnusili se boste samim sebi, v svojem lastnem pogledu, zaradi vseh svojih hudobij, ki ste jih storili.

44 Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg gjør således med eder, for mitt navns skyld og ikke efter eders onde ferd og eders skamløse gjerninger, Israels hus, sier Herren, Israels Gud.

In spoznali boste, da jaz sem Gospod, ko z vami postopam zaradi svojega imena, ne glede na vaše zlobne poti niti ne glede na vaša izprijena početja, oh vi, hiša Izraelova, ‹ govori Gospod Bog.‹«

45 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

Poleg tega je prišla k meni Gospodova beseda, rekoč:

46 Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot syd og prek mot Syden og spå mot skoglandet i syd!

»Človeški sin, naravnaj svoj obraz proti jugu in svojo besedo spusti proti jugu in prerokuj zoper gozd južnega polja;

47 Og si til Sydens skog: Hør Herrens ord! Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg tender en ild i dig, og den skal fortære hvert friskt tre og hvert tørt tre i dig; den luende ild skal ikke utslukkes, men alle ansikter fra syd til nord skal bli forbrent ved den.

in reci južnemu gozdu: ›Poslušaj Gospodovo besedo: ›Tako govori Gospod Bog: ›Glej, v tebi bom zanetil ogenj in ta bo v tebi pogoltnil vsako zeleno drevo in vsako suho drevo. Plameneč ogenj ne bo pogašen in vsi obrazi, od juga do severa, bodo v njem ožgani.

48 Og alt kjød skal se at jeg, Herren, har tendt den; den skal ikke utslukkes.

In vse meso bo videlo, da sem ga zanetil jaz, Gospod. Ta ne bo pogašen.‹«

49 Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! De sier om mig: Han taler jo bare i lignelser!

Potem sem rekel: »Ah, Gospod Bog! O meni pravijo: ›Mar on ne govori prispodob?‹«