< Esekiel 20 >

1 I det syvende år, i den femte måned, på den tiende dag i måneden, kom nogen av Israels eldste for å spørre Herren, og de satte sig foran mig.
Hagi Babilonima kinama huta mani'nonkeno 7nima hia kafumofo, namba 5fu ikamofona 10ni knazupa Israeli ranra vahe'mo'za Ra Anumzamofontegati antahintahi erinaku navuga emani'naze.
2 Da kom Herrens ord til mig, og det lød så:
Ana hazageno Ra Anumzamo'a amanage huno nasmi'ne,
3 Menneskesønn! Tal med Israels eldste og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Er I kommet for å spørre mig? Så sant jeg lever, lar jeg mig ikke spørre av eder, sier Herren, Israels Gud.
Vahe'mofo mofavremoka, Israeli ranra vahetamina amanage hunka zamasamio, Mikozama Kegava Hu'nea Ra Anumzamo'a huno, tamagra Nagri nagenoka huta antahintahi erinaku e'nazo? Nagra kasefa hu'na mani'noa Ra Anumzamo'na huankita, tamagra nagenoka huta antahintahia e'origahaze.
4 Vil du dømme dem, vil du dømme, menneskesønn? Tal til dem om deres fedres vederstyggeligheter
Hagi kagra keaga huzmantenka refko huzmanto, vahe'mofo mofavremoka, keaga huzmantenka zamafahe'mofo hi'mnage avu'ava zama zamavariri zama nehaza zana eri ama' huge'za negenagenka,
5 og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: På den dag da jeg utvalgte Israel og løftet min hånd til ed for ætlingene av Jakobs hus og gav mig til kjenne for dem i Egyptens land, da jeg løftet min hånd til ed for dem og sa: Jeg er Herren eders Gud -
amanage hunka zamasamio, Mikozama Kegava Hu'nea Anumzamo'a amanage huno hie, Israeli vahe'ma Nagri vahe manigahaze hu'nama huhampri'noa kna zupa, Isipi mopafi Jekopu mofavreramina huvempa huzmante'na Nagra Ra Anumzanamo'na tamagri Anumza mani'noe hu'na huama hu'noe.
6 på den dag løftet jeg min hånd og tilsvor dem at jeg vilde føre dem ut av Egyptens land til et land som jeg hadde utsøkt for dem, et land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land.
Hagi ana knarera Nagra Isipi mopafintira zamavare atirami'na kasefa mopama zamigahuema hu'na huhampri'noa mopafi zamavare'na vugahue. Ana mopafina ami rine tume rimo'enena avitegeno maka mopa agatere'nea mopagino knare'zantfa huno hentofaza hu'nea mopa me'ne.
7 Og jeg sa til dem: Enhver av eder kaste bort de vederstyggeligheter hans øine henger ved, og gjør eder ikke urene med Egyptens motbydelige avguder! Jeg er Herren eders Gud.
Hagi nagra amanage hu'na zamasami'noe, hi'mnage zama ante'nazana mago mago'mota eri netreta, Isipi vahe'mofo kaza osu havi anumzana monora hunteta tamagra'a tamazeri pehena osiho hu'noe. Nagra Ra Anumzana tamagri Anumza mani'noe hu'na zamasami'noe.
8 Men de var gjenstridige mot mig og vilde ikke høre på mig; de kastet ikke bort de vederstyggeligheter som deres øine hang ved, og forlot ikke Egyptens motbydelige avguder. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem midt i Egyptens land.
Hianagi zamagra ha'renante'za ke'ni'a ontahi'naze. Ana nehu'za ana hi'mnage zama zamavugama ante'nazana zamefira huomi, Isipi vahe'mofo havi anumzantera monora hunte'za vu'naze. Ana nehazageno Nagrira tusi narimpa ahege'na, narimpa ahezmante'na Isipi mopafi zamazeri haviza hugahue hu'noe.
9 Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for det folks øine som de bodde blandt, og for hvis øine jeg gav mig til kjenne for dem for å føre dem ut av Egyptens land.
Hianagi umani'naza kumate vahe'mofo zamavufima huvempama hu'na, Isipiti'ma zamavare'na egahue hu'nama hu'noa zanku nagesa nentahi'na, Nagima eri haviza nehu'za nagazema erinami zanku'ene ana zana osu'noe.
10 Og jeg førte dem ut av Egyptens land og lot dem dra inn i ørkenen.
E'ina hu'negu Isipi mopafintira zamavare'na atirami'na, ka'ma kokampina e'noe.
11 Og jeg gav dem mine bud og kunngjorde dem mine lover; for det menneske som holder dem, skal leve ved dem.
Nagra tra ke'ni'a nezami'na, kasegeni'a zamasmi'noe. Na'ankure ana kasegeni'ama amage'ma antesimo'a, ofri manigahie.
12 Også mine sabbater gav jeg dem, så de skulde være til et tegn mellem mig og dem, forat de skulde vite at jeg er Herren, som helliger dem.
Hagi ana nehu'na mani fruhu kna Sabatima zami'noana, Nagri'ene zamagri'ene amu'nompi mago avame'za me'nenige'za, Ra Anumzamo huhampri ranteno tazeri ruotge hu'nea vahe mani'none hu'za ke'za antahi'za hugahaze.
13 Men Israels hus var gjenstridig mot mig i ørkenen; de fulgte ikke mine bud og forkastet mine lover, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem, og mine sabbater vanhelliget de grovelig. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem i ørkenen og gjøre ende på dem.
Hianagi Israeli vahe'mo'za ka'ma kokampima ne-eza Nagri kea amage nonte'za, kasege'ni'ane tra ke'ni'anena zamefi humi'naze. Zamagrama tra keni'a amage'ma antazaresina knare hu'za manizasine. Sabati manigasa knani'a kegava osu'naze. E'ina hu'nagu ka'ma kokampima neazage'na narimpa ahezmante'na zamazeri haviza hugahue hu'noe.
14 Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.
Hianagi negazage'nama Isipiti'ma zamavare'na atirami'nama e'noa vahe'mokizmi zamavufima, e'inahu'ma hanu'na Nagra'a nagima eri haviza huzanku Israeli vahera zamazeri havizana osu'noe.
15 Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg ikke vilde la dem komme inn i det land som jeg hadde gitt dem, det land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land,
Hagi ka'ma kokampima neazage'na nazana erisga hu'na amanage hu'na huvempa hu'noe, miko mopama ageterenea mopama amirine tumerimo'enema avite'nea mopama zamigahuema hu'na huvempama hu'noa mopafina zamavare'na ovugosue hu'na huvempa hu'noe.
16 fordi de forkastet mine lover og ikke fulgte mine bud og vanhelliget mine sabbater; for deres hjerte fulgte deres motbydelige avguder.
Na'ankure zamagra keni'a amagera nonte'za, tra keni'a zamefi hunemi'za, Sabati knani'a kegava nosu'za, vahe'mo'za zamazanteti trohu'naza anumzantaminte monora hunte'naze.
17 Men jeg viste dem skånsel og ødela dem ikke; jeg gjorde ikke aldeles ende på dem i ørkenen.
Hianagi zamavufima koana nasuntagige'na zamahe ofri'na, ka'ma kokampina zamazeri havizana osu'noe.
18 Og jeg sa til deres barn i ørkenen: Følg ikke eders fedres bud og hold ikke deres lover og gjør eder ikke urene med deres motbydelige avguder!
E'ina hu'negu mofavre naga'zmia amanage hu'na zamasmi'noe, tamafahe'mokizmi zamavu'zmavara novaririta, zamagrama hu'naza zana huta kaza osu havi anumzantamina monora hunteta tamazeri pehena osiho hu'na zamasami'noe.
19 Jeg er Herren eders Gud; følg mine bud og hold mine lover og gjør efter dem!
Hagi Nagra Ra Anumzana tamagri Anumza mani'noanki, keni'a amage nenteta tra keni'a amage anteho.
20 Og hellighold mine sabbater! De skal være til et tegn mellem mig og eder, forat I skal vite at jeg, Herren, er eders Gud.
Ana nehuta Sabati knani'aramina kegava hiho. Na'ankure amu'nontifina e'i ana knamo'a mago avame'za me'nena Ra Anumzamo'na tamagri Anumza manisugeta, tamagra Nagri vahe manigahaze.
21 Men barna var gjenstridige mot mig; de fulgte ikke mine bud og holdt ikke mine lover, så de gjorde efter dem, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem; mine sabbater vanhelliget de. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem i ørkenen.
Hianagi ana mofavreramimo'za ke'ni'a nontahi'za, ke'ni'a amagera nonte'za tra keni'a kegava nosu'za, ana kasegema amage'ma antazasina, ofri so'e hu'za manizasine. Hianagi anara osu'naze. Ana nehu'za Sabati knani'a kegava osu'naze. E'ina hazage'na ka'ma kokampina narimpa ahezmante'na zamazeri haviza hunaku hu'noe.
22 Men jeg drog min hånd tilbake og gjorde det jeg gjorde, for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.
Hianagi Nagra e'inara osu'noe. Na'ankure mago'a kumapi vahe'mofo zamavufima Isipiti'ma zamavare'na e'noa zanku nagesa nentahi'na, Nagima eri haviza hu'zanku'ene ana zana osu'noe.
23 Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg vilde sprede dem blandt hedningefolkene og strø dem ut i landene,
Ana nehu'na Nagra amanage hu'na ka'ma kokampina huvempa hu'na zamasami'noe, Israeli vahera zamahe panini hanuge'za hazagre'za mika mopafi vu'za e'za hu'za mago mago hu'za umani emani hugahaze hu'noe.
24 fordi de ikke holdt mine lover, men forkastet mine bud og vanhelliget mine sabbater, og deres øine fulgte deres fedres motbydelige avguder.
Na'ankure zamagra kasegeni'a amagera nonte'za, tra keni'a zamefi hunemi'za Sabati knani'a kegava nosu'za, zamazanteti tro hu'naza anumzantaminte'ma zamafahe'mo'zama mono'ma hunte'naza havi anumzante monora hunte'naze.
25 Derfor gav jeg dem også bud som ikke var gode, og lover som de ikke kunde leve ved.
Ana hazage'na Nagra zamatroge'za zamasimuma eri'za omani tra kene, kasegene amage ante'naze.
26 Jeg lot dem bli urene ved sine offergaver, idet de lot alt som åpner mors liv, gå igjennem ilden, så jeg kunde ødelegge dem, forat de skulde kjenne at jeg er Herren.
Ana nehu'na zamatroge'za musezazmia zamagonesa mofavrezmia zamahe'za Kresramana nevu'za, zamagra'a zamazeri pehena hu'naze. E'inama hu'noana Nagra zamazeri haviza hanuge'za Nagrikura Ra Anumza mani'ne hu'za ke'za antahiza hihogu anara hu'noe.
27 Tal derfor til Israels hus, menneskesønn, og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Også dermed hånte eders fedre mig at de viste troløshet mot mig;
E'ina hu'negu vahe'mofo mofavremoka amanage hunka Israeli vahera zamasmio, Miko'zama Kegava Hu'nea Ra Anumzamo'a huno, Tamafahe'za anahu kna hu'za huhaviza hunante'za zamefi hunami'naze.
28 jeg førte dem inn i det land som jeg med løftet hånd hadde svoret å ville gi dem; men så snart de så en høi bakke eller et løvrikt tre, ofret de der sine slaktoffer og bar der frem sine harmelige offergaver; dit kom de med sin søte offerduft, og der utøste de sine drikkoffer.
Hagi zamigahue hu'nama huvempama huzmante'noa mopafi zamavare'na oge'za, maka za'za agonafine maka anina kuronkuroma hu'nea zafa agafaramimpina ofazmia havi anumzazamirera Kresramana nevu'za nazeri narimpa nehe'za, mnanentake zana kre mna nevu'za, waini tina tagiza ofa hu'naze.
29 Da sa jeg til dem: Hvad er disse offerhauger, siden I søker til dem? - Og allikevel kalles de offerhauger den dag idag.
Ana hazage'na Nagra zamantahige'na amanage hu'noe, Ina'na agonarega monora ome nehaze hu'na zamantahige'noe. Hagi ana kumakura Bamae hu'za menina agia nehaze.
30 Si derfor til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Hvad? I gjør eder urene på samme vis som eders fedre og driver hor med deres vederstyggeligheter;
E'ina hu'negu Israeli vahera amanage hunka zamasmio, Miko'zama Kegavama Hu'nea Ra Anumzamo'a amanage hie, Tamagri tamafahe'mozama hu'nazaza huta agoterafa havi anumzantera a'nemo ru vene savri hiankna huta monora hunenteta tamagra'a tamazeri pehena hu'naze.
31 når I bærer frem eders gaver og lar eders barn gå gjennem ilden, gjør I eder ennu den dag idag urene ved alle eders motbydelige avguder - og jeg skulde la mig spørre av eder, Israels hus? Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg lar mig ikke spørre av eder.
Hagi havi anumzantega mofavretamia aheta ofa kresramna nevuta, vahe'mo'zama zamazanteti'ma antre'za tro'ma hunte'naza havi anumzantera monora hunenteta tamagra'a tamazeri pehena hume eta ama knarera ehanatize. Hagi Israeli vahera Nagra tamatre'nugeta nagritetira eta knare antahi'zana eme e'origahaze. Tamage Nagra kasefa hu'na mani'nena Miko'zama Kegavama Hu'noa Ra Anumzamo'na huanki'na, magore hu'na tamatre'nugeta eme nagenoka huta Nagritegatira antahintahia e'origahaze.
32 Og aldri skal det skje det som kommer eder i sinne, når I sier: Vi vil være som hedningene, som folkene rundt om i landene; vi vil dyrke tre og sten.
Hagi tamagrama antahi'zana, manigagi'naza ru mopafi vahe'mo'za nehazaza huta havere'ene zafare'ene antre'zama tro hunte'naza anumzantami monora hunteta vugahune huta tamagesa antahi'naze. Hianagi antahitahi tamifima retroma hu'naza antahintahimo'a eforera osugahie.
33 Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg vil regjere over eder med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.
Hagi Nagra Ra Anumzana miko'zama kegava hu'noa Anumzamo'na kasefa Hu'na mani'noa Anumzanki'na hankavenentake nazana rusute'na narimpa aheneramante'na, kini mani'nena kegava huramantegahue.
34 Og jeg vil føre eder ut fra de folk og samle eder fra de land som I nu er spredt i, med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.
Hagi narimpa aheneramante'na tamahe panani'ma hugeta vahe mopafine kumapinema mago mago huta umani emanima hu'nazana, hankavenentake nazana rusute'na ete tamavre atru hugahue.
35 Og jeg vil føre eder til folkenes ørken, og der vil jeg gå i rette med eder, åsyn til åsyn;
Hagi ru vahe'mokizmi hagege kokampi tamavre'na vu'na, navugosafina negesage'na tamavugosafina nege'na keaga huramante'na knazana tamigahue.
36 likesom jeg gikk i rette med eders fedre i ørkenen ved Egyptens land, således vil jeg gå i rette med eder, sier Herren, Israels Gud.
Hagi kote'ma Isipi vahe hagege kokampima tamafahe'ima knazama zami'noaza hu'na tamagrira knazana tamigahue huno Miko'zama Kegava Hu'nea Ra Anumzamo'a hu'ne.
37 Og jeg vil la eder gå forbi under hyrdestaven, og jeg vil føre eder inn i paktens bånd,
Hagi e'ina hanugeta mago mago'mota azompani'amofo fenka kazigati ankarohu neramisage'na, huhagerafi huvempagea hu'na tamazeri hagerafigahue.
38 og jeg vil skille ut fra eder de gjenstridige og dem som er falt fra mig; fra deres utlendighets land vil jeg føre dem ut, men til Israels land skal ingen av dem komme, og I skal kjenne at jeg er Herren.
Ana nehu'na amu'nontmifintira keni'ama nontahi'za, ha'ma renenantaza vahetamina zamahe fanane hugahue. Hagi anama umani'naza mopafintira zamavare'na atiramigahuanagi, Israeli mopafina eofregahaze. E'ina hanugeta Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.
39 Og I, Israels hus! Så sier Herren, Israels Gud: Gå avsted, dyrk hver sine motbydelige avguder! Men siden skal I sannelig høre på mig og ikke mere vanhellige mitt hellige navn ved eders gaver og ved eders motbydelige avguder.
Hagi Israeli vahe'motagura Miko'zama Kegava Hu'nea Anumzamo'a amanage hie, ke'ni'ama ontahisuta amne zamazanteti'ma antre'za havi anumzama tro hunte'nazana monora hunteho. Hianagi henka tamagra namagera nenteta, havi anumzantera monora hunteta ruotge'ma hu'nea nagia eri havizana osugahaze.
40 For på mitt hellige berg, på Israels høie berg, sier Herren, Israels Gud, der skal hele Israels hus, alle som er i landet, tjene mig; der vil jeg ha behag i dem, og der vil jeg spørre efter eders offergaver og efter den førstegrøde som I bærer frem av alt det I helliger.
Na'ankure Nagri ruotge agonama, Israeli mopafima za'za agonama me'nere maka Israeli naga'mo'za atru hu'za monora hunantegahaze huno Miko'zama Kegava Hu'nea Ra Anumzamo'a hu'ne. Hagi e'i anante tamantahi kenugeta ofaramine, knare'nare muse zantamina erita enesage'na, antahi muse huramantegahue.
41 For den søte dufts skyld vil jeg ha velbehag i eder, når jeg fører eder ut fra de folk og samler eder fra de land som I nu er spredt i, og åpenbarer min hellighet på eder for hedningefolkenes øine.
Hagi ru vahepinti'ene ru vahe'mokizmi mopafinti'ma ete tamavre'na atirami'na esu'na, mnanentake zama kre mana vazage'na manama nentahi'na musema hunezmantoankna hu'na tamagrikura musena huramantegahue. Ana nehu'na tamagri amu'nompi ruotge navu'nava zani'a eriama hanuge'za, ru kumate vahe'mo'za kegahaze.
42 Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg fører eder til Israels land, til det land som jeg med løftet hånd har svoret å ville gi eders fedre.
Hagi ko'ma tamafahe'ima zamigahue hu'na nazama erisga hu'na huvempama hu'noa mopama Israeli mopafima tamavre'na ufresugeta, Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.
43 Og der skal I komme i hu eders ferd og alle de gjerninger som I har gjort eder urene med, og I skal vemmes ved eder selv for alle de onde gjerninger som I har gjort.
Hagi e'i anante kefo tamavu tamava'ma huta tamazeri pehanama hu'naza zankura tamagesa nentahita, kefo tamavu tamava'ma hu'naza zankura tamagra tamagazegu hugahaze.
44 Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg gjør således med eder, for mitt navns skyld og ikke efter eders onde ferd og eders skamløse gjerninger, Israels hus, sier Herren, Israels Gud.
Hagi kefo avu'ava'ma nehuta havi avu'ava'ma hu'naza zantera, nagima eri haviza hu'zanku nagesa nentahi'na, Israeli vahe'mota tamazeri havizana osugahue. E'ina hanugeta nagrikura Mikozama Kegava Hu'nea Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.
45 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,
46 Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot syd og prek mot Syden og spå mot skoglandet i syd!
Vahe'mofo mofavremoka, sauti mopa kaziga kavugosa hunte'nenka sauti kaziga mopamofona sifna ahenentenka sauti kaziga Negevi mopafima me'nea zafaramimofona kasnampa kea hunka huhaviza huzmanto.
47 Og si til Sydens skog: Hør Herrens ord! Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg tender en ild i dig, og den skal fortære hvert friskt tre og hvert tørt tre i dig; den luende ild skal ikke utslukkes, men alle ansikter fra syd til nord skal bli forbrent ved den.
Hagi sauti kazigama Negevi mopafima me'nea zafaramina amanage hunka zamasamio, Ra Anumzamofo nanekea kama antahio, Mikozama Kegava Hu'nea Anumzamo'a huno, antahiho, Nagra teve taginte'nugeno mika kasefa zafane osapa zafanema zafafima me'neana teno erihana hugahie. Hagi anama taginte'nua tevemo'a, asura osu anefa huno nereno maka sauti kazigama me'nea zafaramina tehana huno marerino, noti kazigama me'nea zafaraminena tehana hugahie.
48 Og alt kjød skal se at jeg, Herren, har tendt den; den skal ikke utslukkes.
Hagi Nagra Ra Anumzamo'na ana tevea taginte'noankino, asura osugahie hu'za maka vahe'mo'za ke'za antahi'za hugahaze.
49 Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! De sier om mig: Han taler jo bare i lignelser!
Anage hige'na nagra amanage hu'noe, Mikozama Kegava hu'nana Anumzamoka, vahe'mo'za nagrikura hu'za, kagra nena raga'a omane fronka ke nehane hu'za nehaze.

< Esekiel 20 >