< Esekiel 20 >

1 I det syvende år, i den femte måned, på den tiende dag i måneden, kom nogen av Israels eldste for å spørre Herren, og de satte sig foran mig.
Tarik apar dwe mar abich e higa mar abiriyo, jodong Israel moko nobiro ira mondo openj wach kuom Jehova Nyasaye mine girito mondo giwinj tiend wachno.
2 Da kom Herrens ord til mig, og det lød så:
Eka wach Jehova Nyasaye nobirona kama:
3 Menneskesønn! Tal med Israels eldste og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Er I kommet for å spørre mig? Så sant jeg lever, lar jeg mig ikke spørre av eder, sier Herren, Israels Gud.
Wuod dhano, wuo gi jodong Israel kendo iwachnegi ni ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho, Bende unyalo biro ira adier mondo upenja wach? Akwongʼora gi nyinga awuon ni ok abi yienu upenja wach, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.
4 Vil du dømme dem, vil du dømme, menneskesønn? Tal til dem om deres fedres vederstyggeligheter
Donge ibiro ngʼadonegi bura? Donge ibiro ngʼadonegi bura, wuod dhano? Ka en kamano, to mi gingʼe timbe mamono mag kweregi
5 og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: På den dag da jeg utvalgte Israel og løftet min hånd til ed for ætlingene av Jakobs hus og gav mig til kjenne for dem i Egyptens land, da jeg løftet min hånd til ed for dem og sa: Jeg er Herren eders Gud -
kendo iwachnegi ni ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: E odiechiengʼ mane ayieroe Israel, ne asingora ni dhood joka Jakobo kendo ne afwenyoranegi e piny Misri. Ne asingoranegi ka awachonegi niya, “An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu.”
6 på den dag løftet jeg min hånd og tilsvor dem at jeg vilde føre dem ut av Egyptens land til et land som jeg hadde utsøkt for dem, et land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land.
Chiengʼno ne asingoranegi ni anagolgi e piny Misri mi atergi e piny mane asemanyo mi ayudonegi, ma en piny mopongʼ gi chak kod mor kich kendo piny maber moloyo pinje duto.
7 Og jeg sa til dem: Enhver av eder kaste bort de vederstyggeligheter hans øine henger ved, og gjør eder ikke urene med Egyptens motbydelige avguder! Jeg er Herren eders Gud.
Kendo ne awachonegi niya, “Neuru ni ngʼato ka ngʼato kuomu owito kido manono ma usechomo wengeu kuomgi kendo kik udok mogak kuom lamo nyiseche manono mag Misri. An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu.”
8 Men de var gjenstridige mot mig og vilde ikke høre på mig; de kastet ikke bort de vederstyggeligheter som deres øine hang ved, og forlot ikke Egyptens motbydelige avguder. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem midt i Egyptens land.
To ne gingʼanyona kendo negitamore winja; ne ok giwito kido manono mane gisechomo wengegi kuome kagilamo, bende ne ok giweyo nyiseche manono mag jo-Misri. Omiyo ne awacho ni abiro olo mirimba mager kuomgi ka aketo mirimba kuomgi e piny Misri.
9 Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for det folks øine som de bodde blandt, og for hvis øine jeg gav mig til kjenne for dem for å føre dem ut av Egyptens land.
To nikech nyinga, ne atimo gima ne nyalo miyo kik yanye e nyim ogendini mane gidak e diergi, kendo mane ongʼeyo ni ne asefwenyora ni jo-Israel kane agologi e piny Misri.
10 Og jeg førte dem ut av Egyptens land og lot dem dra inn i ørkenen.
Kuom mano ne agologi e piny Misri mi akelogi e piny motimo ongoro.
11 Og jeg gav dem mine bud og kunngjorde dem mine lover; for det menneske som holder dem, skal leve ved dem.
Ne amiyogi buchena kendo ne amiyo gingʼeyo chikena, nikech ngʼat marito buchena gi chikena ema biro bedo mangima.
12 Også mine sabbater gav jeg dem, så de skulde være til et tegn mellem mig og dem, forat de skulde vite at jeg er Herren, som helliger dem.
Bende ne amiyogi Sabato maga kaka ranyisi e kinda kodgi, mondo omi gingʼe ni an Jehova Nyasaye ema ne amiyo gibedo maler.
13 Men Israels hus var gjenstridig mot mig i ørkenen; de fulgte ikke mine bud og forkastet mine lover, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem, og mine sabbater vanhelliget de grovelig. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem i ørkenen og gjøre ende på dem.
Kata kamano, jo-Israel nongʼanyona e thim. Ne ok giluwo buchena, kendo ne gidagi rito chikena. Ne ok girito chikena kata obedo ni chikego miyo gibedo mangima ok girito Sabato maga. Omiyo ne awacho ni abiro olo mirimba kuomgi kendo abiro tiekogi e thim.
14 Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.
To nikech nyinga, ne atimo gimane nyalo miyo kik yanye e nyim ogendini mane oneno ka agologi e diergi.
15 Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg ikke vilde la dem komme inn i det land som jeg hadde gitt dem, det land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land,
Bende ne asingoranegi e thim nine ok abi kelogi nyaka e piny mane asemiyogi, ma en piny mopongʼ gi chak kod mor kich, kendo en piny maber moloyo pinje duto
16 fordi de forkastet mine lover og ikke fulgte mine bud og vanhelliget mine sabbater; for deres hjerte fulgte deres motbydelige avguder.
nikech ne gidagi luwo chikena gi buchena kendo ne ok girito Sabato maga. Ne ok atimo kamano nikech chunjegi ne otwere kuom nyisechegi manono.
17 Men jeg viste dem skånsel og ødela dem ikke; jeg gjorde ikke aldeles ende på dem i ørkenen.
To kata kamano ne akechogi kendo ne ok anegogi kata tiekogi chuth e thim.
18 Og jeg sa til deres barn i ørkenen: Følg ikke eders fedres bud og hold ikke deres lover og gjør eder ikke urene med deres motbydelige avguder!
Ne awachone nyithindgi e thim niya, “Weuru luwo puonj mane wuoneu oketo kata rito chike mag-gi, kendo kik udwanyru gi nyisechegi manono.
19 Jeg er Herren eders Gud; følg mine bud og hold mine lover og gjør efter dem!
An Jehova Nyasaye ma Nyasachu; luwuru buchena kendo rituru chikena maber.
20 Og hellighold mine sabbater! De skal være til et tegn mellem mig og eder, forat I skal vite at jeg, Herren, er eders Gud.
Rituru Sabato maga e yo maler, mondo gibedi ranyisi e kinda kodu. Eka unungʼe ni An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu.”
21 Men barna var gjenstridige mot mig; de fulgte ikke mine bud og holdt ikke mine lover, så de gjorde efter dem, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem; mine sabbater vanhelliget de. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem i ørkenen.
To nyithindogo nongʼanyona kama: Ne ok giluwo buchena, ne ok girito chikena, kata obedo ni ngʼat moritogi bedo mangima, kendo ne ok girito Sabato maga. Omiyo ne awacho ni ne abiro olo mirimba kuomgi kendo tiekogi e thim.
22 Men jeg drog min hånd tilbake og gjorde det jeg gjorde, for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.
To ne angʼwononegi ma ok atimo kamano mondo nyinga kik kethre e kind ogendini mane oneno kagolo jo-Israel e piny Misri.
23 Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg vilde sprede dem blandt hedningefolkene og strø dem ut i landene,
Ne asingoranegi e thim kakwongʼora ni abiro keyogi e dier ogendini e piny ngima,
24 fordi de ikke holdt mine lover, men forkastet mine bud og vanhelliget mine sabbater, og deres øine fulgte deres fedres motbydelige avguder.
nikech ne ok girito chikena gi buchena kendo ne ok girito Sabato maga, ka chunygi osiko kagombo nyiseche manono mag kweregi.
25 Derfor gav jeg dem også bud som ikke var gode, og lover som de ikke kunde leve ved.
Ne aweyogi bende mondo oritgi gi buche maricho kendo e bwo chike mane ok nyal rito ngimagi.
26 Jeg lot dem bli urene ved sine offergaver, idet de lot alt som åpner mors liv, gå igjennem ilden, så jeg kunde ødelegge dem, forat de skulde kjenne at jeg er Herren.
Ne aweyogi thuolo mondo chiwo mane gigolo omi gidok mogak; ma en misango mar nyithindgi duto makayo, mondo omi kihondko omakgi eka gingʼe ni An e Jehova Nyasaye!
27 Tal derfor til Israels hus, menneskesønn, og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Også dermed hånte eders fedre mig at de viste troløshet mot mig;
“Kuom mano, wuod dhano, wuo gi Israel kendo iwachnegi ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Ma e yo machielo ma kwereu noweyago kayanya:
28 jeg førte dem inn i det land som jeg med løftet hånd hadde svoret å ville gi dem; men så snart de så en høi bakke eller et løvrikt tre, ofret de der sine slaktoffer og bar der frem sine harmelige offergaver; dit kom de med sin søte offerduft, og der utøste de sine drikkoffer.
Kane akelogi e piny mane asingora ni anamigi, to kane gineno wi thur moro amora gi yien moloth to negitimo misenginigi kanyo, kendo negigolo chiwo mag-gi mane ochiewo mirimba, kendo ne giwangʼo ubani madungʼ tik mangʼwe ngʼar kendo gipuko misangogi miolo piny.
29 Da sa jeg til dem: Hvad er disse offerhauger, siden I søker til dem? - Og allikevel kalles de offerhauger den dag idag.
Eka nawacho nigi ni: Withur musiko kudhiye ni to nangʼo?’” Kanyo pod iluongo ni Bama nyaka chil kawuono.
30 Si derfor til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Hvad? I gjør eder urene på samme vis som eders fedre og driver hor med deres vederstyggeligheter;
Kuom mano, wachne dhood Israel kama: Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Un bende ubiro dwanyoru kaka kwereu notimo ka gilamo nyisechegi manono?
31 når I bærer frem eders gaver og lar eders barn gå gjennem ilden, gjør I eder ennu den dag idag urene ved alle eders motbydelige avguder - og jeg skulde la mig spørre av eder, Israels hus? Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg lar mig ikke spørre av eder.
Ka uchiwo mich kendo uchiwo yawuotu kaka misango miwangʼo e mach, to mano nyiso ni pod udwanyoru mana gi nyisecheu manono nyaka kawuono. Bende dayienu mondo upenja wach adier, yaye dhood Israel? Akwongʼora gi nyinga awuon, an Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto ni ok abi yienu upenja wach.
32 Og aldri skal det skje det som kommer eder i sinne, når I sier: Vi vil være som hedningene, som folkene rundt om i landene; vi vil dyrke tre og sten.
Ka uparo ni udwaro chalo gi ogendini mamoko, kata ka dhoudi moa e pinje mamoko malamo gik mopa ma gin bao kod kidi, to mano ok bi timore.
33 Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg vil regjere over eder med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.
Akwongʼora gi nyinga awuon, an Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto ni abiro tiyou gi tekona duto gi mirimba mager.
34 Og jeg vil føre eder ut fra de folk og samle eder fra de land som I nu er spredt i, med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.
Abiro golou gi tekona duto gi mirimba mager e dier ogendini ka ua e pinje duto mosekeue.
35 Og jeg vil føre eder til folkenes ørken, og der vil jeg gå i rette med eder, åsyn til åsyn;
Abiro terou e thim mag ogendini kendo kuno ema anangʼadnue bura e wangʼu kuneno.
36 likesom jeg gikk i rette med eders fedre i ørkenen ved Egyptens land, således vil jeg gå i rette med eder, sier Herren, Israels Gud.
Kaka ne ayalo kwereu e thim mar piny Misri, e kaka abiro yalou, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.
37 Og jeg vil la eder gå forbi under hyrdestaven, og jeg vil føre eder inn i paktens bånd,
Abiro kwanou achiel achiel ka un e bwo lochna, kendo abiro miyo ubed joma orito singruokna.
38 og jeg vil skille ut fra eder de gjenstridige og dem som er falt fra mig; fra deres utlendighets land vil jeg føre dem ut, men til Israels land skal ingen av dem komme, og I skal kjenne at jeg er Herren.
Abiro pogou gi joma osiko kedo koda kendo ngʼanyona, kata obedo ni abiro gologi oko e piny ma gidake sani, to ok ginidonj e piny Israel. Eka unungʼe ni An e Jehova Nyasaye.
39 Og I, Israels hus! Så sier Herren, Israels Gud: Gå avsted, dyrk hver sine motbydelige avguder! Men siden skal I sannelig høre på mig og ikke mere vanhellige mitt hellige navn ved eders gaver og ved eders motbydelige avguder.
“To in, yaye dhood Israel, ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Dhiuru uti ne nyisecheu, un duto ngʼato gi ngʼato! To gikone ni ubiro luora kendo ok unumi nyinga maler kethre kuom chiwo mich ni nyisecheu manono.
40 For på mitt hellige berg, på Israels høie berg, sier Herren, Israels Gud, der skal hele Israels hus, alle som er i landet, tjene mig; der vil jeg ha behag i dem, og der vil jeg spørre efter eders offergaver og efter den førstegrøde som I bærer frem av alt det I helliger.
Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho niya: Ewi goda maler, ma en got mabor mar Israel, kendo e piny nogono, dhood Israel duto kar rombgi biro tiyonae, kendo kanyo ema anarwakgie. Kanyo ema anadwarie chiwo mau kod mich mau mabeyo moloyo, kaachiel gi misengni mau duto maler.
41 For den søte dufts skyld vil jeg ha velbehag i eder, når jeg fører eder ut fra de folk og samler eder fra de land som I nu er spredt i, og åpenbarer min hellighet på eder for hedningefolkenes øine.
Abiro rwakou kaka ubani madungʼ tik mangʼwe ngʼar ka anagolu ua e dier ogendini kendo ka anachoku ua e pinje ma osekeue, kendo ananyisranu kaka ngʼama ler e dieru ka ogendini neno gi wengegi.
42 Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg fører eder til Israels land, til det land som jeg med løftet hånd har svoret å ville gi eders fedre.
Eka unungʼe ni An e Jehova Nyasaye, ka anaduogu e piny Israel, piny mane asingora kakwongʼora ni anami kwereu.
43 Og der skal I komme i hu eders ferd og alle de gjerninger som I har gjort eder urene med, og I skal vemmes ved eder selv for alle de onde gjerninger som I har gjort.
Kanyo ema unuparie timbeu kod yoreu duto ma usedwanyorugo, kendo ok unubed mamor gi timbe mamono duto musetimo.
44 Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg gjør således med eder, for mitt navns skyld og ikke efter eders onde ferd og eders skamløse gjerninger, Israels hus, sier Herren, Israels Gud.
Unungʼe ni An e Jehova Nyasaye, ka anati e dieru nikech nyinga, to ok nikech yoreu maricho kod timbeu mobam, yaye dhood Israel, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.”
45 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:
46 Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot syd og prek mot Syden og spå mot skoglandet i syd!
Wuod dhano, chom wangʼi yo milambo; yal wach kuom jo-milambo kendo ikor wach kuom bungu manie piny milambo.
47 Og si til Sydens skog: Hør Herrens ord! Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg tender en ild i dig, og den skal fortære hvert friskt tre og hvert tørt tre i dig; den luende ild skal ikke utslukkes, men alle ansikter fra syd til nord skal bli forbrent ved den.
Wach ni bungu man yo milambo kama: Winj wach Jehova Nyasaye. Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Achiegni moko mach kuomi, kendo obiro tieko yiendegi duto, manumu kaachiel gi motwo. Mach mabebni ok nonegi, kendo ji duto kochakore milambo nyaka nyandwat, majni norew wengegi.
48 Og alt kjød skal se at jeg, Herren, har tendt den; den skal ikke utslukkes.
Ji duto none ni an Jehova Nyasaye ema asemoko majno, kendo ok notho.
49 Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! De sier om mig: Han taler jo bare i lignelser!
Eka nawacho niya, “Yaye Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, giwuoyo kuoma kagiwacho ni, ‘Donge owuoyonwa mana gi ngeche?’”

< Esekiel 20 >