Esekiel 20
1 I det syvende år, i den femte måned, på den tiende dag i måneden, kom nogen av Israels eldste for å spørre Herren, og de satte sig foran mig.
A kum rhih dongkah a hla nga nah hnin rha dongah a pha vaengah Israel a hamca khuikah hlang rhoek tah BOEIPA dawt ham ha pawk uh tih ka mikhmuh ah ngol uh.
2 Da kom Herrens ord til mig, og det lød så:
Te vaengah BOEIPA ol tah kai taengah ha pawk tih,
3 Menneskesønn! Tal med Israels eldste og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Er I kommet for å spørre mig? Så sant jeg lever, lar jeg mig ikke spørre av eder, sier Herren, Israels Gud.
“Hlang capa Israel a hamca rhoek te thui pah. Ka Boeipa Yahovah loh a thui he amih taengah thui pah. Kai dawt ham na pawk nama? Kai hingnah he nangmih ham kan dawt sak mahpawh. He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
4 Vil du dømme dem, vil du dømme, menneskesønn? Tal til dem om deres fedres vederstyggeligheter
“Amih te lai na tloek aya? Hlang capa aw lai na tloek aya? A napa rhoek kah tueilaehkoi te amih ming sak.
5 og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: På den dag da jeg utvalgte Israel og løftet min hånd til ed for ætlingene av Jakobs hus og gav mig til kjenne for dem i Egyptens land, da jeg løftet min hånd til ed for dem og sa: Jeg er Herren eders Gud -
Ka Boeipa Yahovah loh a thui he amih taengah thui pah. Israel ham ka coelh khohnin ah Jakob imkhui kah a tiingan te ka kut ka phuel. Egypt khohmuen ah amih te ka ming sak coeng. Te vaengah amih taengah ka kut ka phuel tih, 'Kai tah BOEIPA na Pathen ni,” ka ti nah.
6 på den dag løftet jeg min hånd og tilsvor dem at jeg vilde føre dem ut av Egyptens land til et land som jeg hadde utsøkt for dem, et land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land.
Te khohnin ah Egypt khohmuen lamloh amih doek ham amih te ka kut ka phuel pah. Suktui neh khoitui aka long khohmuen neh khohmuen pum kah a kirhang khaw amih ham ka yaam pah.
7 Og jeg sa til dem: Enhver av eder kaste bort de vederstyggeligheter hans øine henger ved, og gjør eder ikke urene med Egyptens motbydelige avguder! Jeg er Herren eders Gud.
Te dongah amih te thui pah. Hlang he a mik kah sarhingkoi te voei saeh lamtah Egypt mueirhol neh poeih uh boel saeh. Kai tah nangmih kah BOEIPA Pathen ni.
8 Men de var gjenstridige mot mig og vilde ikke høre på mig; de kastet ikke bort de vederstyggeligheter som deres øine hang ved, og forlot ikke Egyptens motbydelige avguder. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem midt i Egyptens land.
Tedae kai he n'koek uh tih kai taengkah he hnatun ham a huem uh moenih. Hlang he a mik kah sarhingkoi te voei pawt tih Egypt mueirhol te a hnoo uh moenih. Te dongah ni amih soah ka kosi hawk ham neh Egypt khohmuen khui kah amih taengah ka thintoek sah ham ka thui.
9 Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for det folks øine som de bodde blandt, og for hvis øine jeg gav mig til kjenne for dem for å føre dem ut av Egyptens land.
Tedae ka ming ham ka saii dongah namtom mikhmuh ah ka poeih sak pawh. Te rhoek lakli ah khaw amih ham tah amamih mikhmuh ah ka phoe pah tih Egypt khohmuen lamloh amih kang khuen.
10 Og jeg førte dem ut av Egyptens land og lot dem dra inn i ørkenen.
Te vaengah amih te Egypt khohmuen lamloh ka khuen uh tih amih te khosoek la ka thak.
11 Og jeg gav dem mine bud og kunngjorde dem mine lover; for det menneske som holder dem, skal leve ved dem.
Amih taengah ka khosing ka paek tih ka laitloeknah te amih ka ming sak. Te te aka vai hlang daeng ni te nen te a hing eh.
12 Også mine sabbater gav jeg dem, så de skulde være til et tegn mellem mig og dem, forat de skulde vite at jeg er Herren, som helliger dem.
Ka Sabbath te khaw kamah laklo neh amih laklo ah miknoek la om ham neh, BOEIPA kamah loh amih ka ciim te ming sak ham amih taengah ka paek.
13 Men Israels hus var gjenstridig mot mig i ørkenen; de fulgte ikke mine bud og forkastet mine lover, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem, og mine sabbater vanhelliget de grovelig. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem i ørkenen og gjøre ende på dem.
Tedae Israel imkhui loh khosoek ah kai he n'koek uh. Ka khosing dongah pongpa uh pawt tih ka laitloeknah he a hnawt uh. Te te aka vai hlang tah te nen te hing ni. Ka Sabbath he poeng a poeih uh. Te dongah ni ka kosi he amih soah hawk ham neh khosoek ah amih khah ham ka thui.
14 Men det jeg gjorde, det gjorde jeg for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.
Tedae ka ming ham ka saii dongah ni namtom mikhmuh ah a poeih pawh. Te rhoek mikhmuh lamloh amih te ka khuen.
15 Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg ikke vilde la dem komme inn i det land som jeg hadde gitt dem, det land som flyter med melk og honning, det fagreste av alle land,
Te phoeiah khohmuen khuila amih a kun pawt ham khosoek ah amih te ka kut ka phuel thil van. Khohmuen tom kah a kirhang neh suktui khoitui aka long te ka paek dae ta.
16 fordi de forkastet mine lover og ikke fulgte mine bud og vanhelliget mine sabbater; for deres hjerte fulgte deres motbydelige avguder.
Ka laitloeknah te a hnawt uh tih ka khosing dongah pongpa uh pawh. A lungbuei te a mueirhol hnuk a vai sak uh dongah ka Sabbath te a poeih uh.
17 Men jeg viste dem skånsel og ødela dem ikke; jeg gjorde ikke aldeles ende på dem i ørkenen.
Tedae amih a poci lamloh amih te ka mik loh a rhen tih amih te khosoek kah a bawtnah ah ka khueh pawh.
18 Og jeg sa til deres barn i ørkenen: Følg ikke eders fedres bud og hold ikke deres lover og gjør eder ikke urene med deres motbydelige avguder!
A ca rhoek te khosoek ah, 'Na pa rhoek kah oltlueh dongah pongpa uh boel lamtah amih kah laitloeknah te ngaithuen uh boeh. Amih kah mueirhol nen khaw poeih uh boeh.
19 Jeg er Herren eders Gud; følg mine bud og hold mine lover og gjør efter dem!
Kai BOEIPA na Pathen kah ka khosing dongah pongpa uh. Ka laitloeknah he ngaithuen lamtah te te vai uh.
20 Og hellighold mine sabbater! De skal være til et tegn mellem mig og eder, forat I skal vite at jeg, Herren, er eders Gud.
Te dongah ka Sabbath he ciim lamtah kai laklo neh nangmih laklo ah miknoek la om saeh. Kai tah nangmih kah BOEIPA na Pathen la nan ming uh ham om.
21 Men barna var gjenstridige mot mig; de fulgte ikke mine bud og holdt ikke mine lover, så de gjorde efter dem, enda det menneske som holder dem, får leve ved dem; mine sabbater vanhelliget de. Da sa jeg at jeg vilde utøse min harme over dem, fullbyrde min vrede på dem i ørkenen.
Tedae a ca rhoek loh kai he n'koek uh tih ka khosing dongah pongpa uh pawh. Ka laitloeknah te vai ham ngaithuen uh pawh. Te te aka vai hlang tah te nen te hing van ni. Ka Sabbath te a poeih uh. Te dongah ni amih soah ka kosi hawk ham neh amih te khosoek ah ka thintoek sah thil ham ka thui.
22 Men jeg drog min hånd tilbake og gjorde det jeg gjorde, for mitt navns skyld, forat det ikke skulde bli vanhelliget for de folks øine for hvis øine jeg hadde ført dem ut.
Tedae ka kut he ka yueh tih ka ming ham ka saii dongah namtom mikhmuh ah poeih uh pawh. Amih te te rhoek mikhmuh lamloh ka khuen.
23 Men jeg løftet også min hånd for dem i ørkenen og svor at jeg vilde sprede dem blandt hedningefolkene og strø dem ut i landene,
Namtom taengah amih taekyak ham neh diklai ah amih haeh ham khosoek ah amih te ka kut ka phuel thil bal.
24 fordi de ikke holdt mine lover, men forkastet mine bud og vanhelliget mine sabbater, og deres øine fulgte deres fedres motbydelige avguder.
Ka laitloeknah he vai uh pawt tih ka khosing te a hnawt uh. Ka Sabbath he a poeih uh tih amih mik loh a napa rhoek kah mueirhol hnukah a khueh uh.
25 Derfor gav jeg dem også bud som ikke var gode, og lover som de ikke kunde leve ved.
Kai khaw amih taengah oltlueh ka paek dae then uh pawt tih tiktamnah neh hing uh pawh.
26 Jeg lot dem bli urene ved sine offergaver, idet de lot alt som åpner mors liv, gå igjennem ilden, så jeg kunde ødelegge dem, forat de skulde kjenne at jeg er Herren.
A bung kah cacuek boeih te a doe vaengah amih kah kutdoe lamloh amamih te ka poeih sak. Amih te ka pong sak daengah ni BOEIPA kamah te m'ming uh eh.
27 Tal derfor til Israels hus, menneskesønn, og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Også dermed hånte eders fedre mig at de viste troløshet mot mig;
Te dongah hlang capa aw Israel imkhui te voek. Ka Boeipa Yahovah loh a thui he amih taengah thui pah. Kai he na pa rhoek loh n'hliphen uh tih boekoeknah la kai taengah boe a koek uh.
28 jeg førte dem inn i det land som jeg med løftet hånd hadde svoret å ville gi dem; men så snart de så en høi bakke eller et løvrikt tre, ofret de der sine slaktoffer og bar der frem sine harmelige offergaver; dit kom de med sin søte offerduft, og der utøste de sine drikkoffer.
Amih te paek ham ka kut ka phuel thil khohmuen khuila amih te ka khuen. Te vaengah a sang la a hmuh som boeih neh thing bu boeih taengah amih kah hmueih te pahoi a ngawn uh. Tedae amih konoinah te nawnnah la hnap a paek uh tih a hmuehmuei botui te hnap a khueh uh daengah amih kah tuisi te a doeng uh.
29 Da sa jeg til dem: Hvad er disse offerhauger, siden I søker til dem? - Og allikevel kalles de offerhauger den dag idag.
Te dongah amih te, “Balae hmuensang la na mop thil uh te?” ka ti nah. Tedae a ming te tahae khohnin due Bamah la a khue.
30 Si derfor til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Hvad? I gjør eder urene på samme vis som eders fedre og driver hor med deres vederstyggeligheter;
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh a thui he Israel imkhui te thui pah. Na pa longpuei ah na poeih uh tih amih kah sarhingkoi hnukah na cukhalh uh nama?
31 når I bærer frem eders gaver og lar eders barn gå gjennem ilden, gjør I eder ennu den dag idag urene ved alle eders motbydelige avguder - og jeg skulde la mig spørre av eder, Israels hus? Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg lar mig ikke spørre av eder.
Nangmih kah hmai te na ca rhoek paan sak ham na kutdoe na tloeng uh tih mueirhol cungkuem neh tihnin due na poeih uh. Israel imkhui nangmih long nim kai na dawt eh? Nangmih te kan dawt sak mahpawh. Kai hingnah ni tite ka Boeipa Yahovah kah olphong ni.
32 Og aldri skal det skje det som kommer eder i sinne, når I sier: Vi vil være som hedningene, som folkene rundt om i landene; vi vil dyrke tre og sten.
Thing neh lungto bawk ham namtom neh diklai huiko bangla om sih tila nangmih te na lungbuei ah kun cakhaw om rhoe om mahpawh.
33 Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, jeg vil regjere over eder med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.
Kai tah hingnah ni tite ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. Tlungluen kut neh ban ka thueng tih kosi ka hawk neh nangmih kan manghai thil het mahpawt nim?
34 Og jeg vil føre eder ut fra de folk og samle eder fra de land som I nu er spredt i, med sterk hånd og med utrakt arm og med utøst harme.
Nangmih te pilnam lamloh kang khuen vetih diklai lamloh nangmih te kan coi ni. Amih lakli ah tlungluen kut neh n'taekyak tih bantha a thueng phoeiah ni kosi neh ka hawk thil.
35 Og jeg vil føre eder til folkenes ørken, og der vil jeg gå i rette med eder, åsyn til åsyn;
Pilnam kah khosoek la nangmih te kang khuen vetih nangmih te na maelhmai, maelhmai ah lai kan tloek ni.
36 likesom jeg gikk i rette med eders fedre i ørkenen ved Egyptens land, således vil jeg gå i rette med eder, sier Herren, Israels Gud.
Egypt khohmuen kah khosoek ah na pa rhoek lai ka tloek thil bangla nangmih soah lai ka tloek ni. He tah Boeipa Yahovah kah olphong ni.
37 Og jeg vil la eder gå forbi under hyrdestaven, og jeg vil føre eder inn i paktens bånd,
Nangmih te mancai hmuiah kam pah sak vetih paipi kah pinnah khuila nangmih kam pawk puei ni.
38 og jeg vil skille ut fra eder de gjenstridige og dem som er falt fra mig; fra deres utlendighets land vil jeg føre dem ut, men til Israels land skal ingen av dem komme, og I skal kjenne at jeg er Herren.
Kai aka tloelh tih boe aka koek thil te nangmih lamloh ka kuet ni. A lampahnah khohmuen lamloh amih ka khuen cakhaw Israel khohmuen la kun mahpawh. Te vaengah BOEIPA kamah he nan ming uh bitni.
39 Og I, Israels hus! Så sier Herren, Israels Gud: Gå avsted, dyrk hver sine motbydelige avguder! Men siden skal I sannelig høre på mig og ikke mere vanhellige mitt hellige navn ved eders gaver og ved eders motbydelige avguder.
Te dongah nangmih Israel imkhui ham ka Boeipa Yahovah loh he ni a. thui. Hlang te a mueirhol paan saeh lamtah thothueng ngawn saeh. Tedae a hnukah kai ol na hnatun uh ngawn mahpawh. Te cakhaw ka ming cim he na kutdoe neh, na mueirhol neh koep na poeih uh mahpawh.
40 For på mitt hellige berg, på Israels høie berg, sier Herren, Israels Gud, der skal hele Israels hus, alle som er i landet, tjene mig; der vil jeg ha behag i dem, og der vil jeg spørre efter eders offergaver og efter den førstegrøde som I bærer frem av alt det I helliger.
He tah ka Boeipa Yahovah kah olphong ni. Israel tlang sang kah ka tlang cim dongah diklai tom kah Israel imkhui tom loh kai m'bawk uh ni. Teah te amih ka doe vetih nangmih kah khosaa neh nangmih buham thaihcuek khaw, nangmih kah hnocim boeih te khaw ka toem ni.
41 For den søte dufts skyld vil jeg ha velbehag i eder, når jeg fører eder ut fra de folk og samler eder fra de land som I nu er spredt i, og åpenbarer min hellighet på eder for hedningefolkenes øine.
Nangmih te hmuehmuei botui la kan moeithen vaengah tah nangmih te pilnam rhoek lamloh kang khuen tih nangmih te diklai lamloh kan coi. Amih taengah n'taekyak cakhaw namtom mikhmuh kah nangmih lakli ah ka ciim uh bitni.
42 Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg fører eder til Israels land, til det land som jeg med løftet hånd har svoret å ville gi eders fedre.
Israel khohmuen khuila nangmih kam pawk puei vaengah BOEIPA kamah te nan ming uh bitni. Te khohmuen te ni na pa rhoek taengah paek ham ka kut ka phuel thil.
43 Og der skal I komme i hu eders ferd og alle de gjerninger som I har gjort eder urene med, og I skal vemmes ved eder selv for alle de onde gjerninger som I har gjort.
Te vaengah na longpuei neh na khoboe rhamlang boeih te pahoi na poek uh bitni. Te loh m'poeih uh dongah nangmih kah boethae cungkuem na saii uh te khaw nangmih maelhmai te na ko- oek uh ni.
44 Og I skal kjenne at jeg er Herren, når jeg gjør således med eder, for mitt navns skyld og ikke efter eders onde ferd og eders skamløse gjerninger, Israels hus, sier Herren, Israels Gud.
Aka poci Israel imkhui aw nangmih kah boethae longpuei tarhing ah pawt tih na khoboe rhamlang bangla ka ming ham nangmih kan saii vaengah BOEIPA kamah te nan ming uh bitni. He tah Boeipa Yahovah kah olphong ni,” a ti.
45 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
Te phoeiah BOEIPA ol te kai taengah ha pawk tih,
46 Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot syd og prek mot Syden og spå mot skoglandet i syd!
“Hlang capa aw, na maelhmai tuithim longpuei la mael lah. Tuithim te saep lamtah tuithim khohmuen kah duup te tonghma thil thui loh Nagev khorham kah kohong khatben lam kah profet ol thui lah.
47 Og si til Sydens skog: Hør Herrens ord! Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg tender en ild i dig, og den skal fortære hvert friskt tre og hvert tørt tre i dig; den luende ild skal ikke utslukkes, men alle ansikter fra syd til nord skal bli forbrent ved den.
Tuithim duup te thui pah lamtah ka Boeipa Yahovah loh a thui BOEIPA ol he hnatun saeh. Nangmih taengah hmai ka hlup vetih nangmih kah thing a thingsup boeih neh thing koh boeih te a hlawp ni. Hmairhong hmaisai khaw thi pawt vetih tuithim lamloh tlangpuei duela maelhmai boeih te rhangto uh ni.
48 Og alt kjød skal se at jeg, Herren, har tendt den; den skal ikke utslukkes.
BOEIPA kamah loh ka toih tih a thih pawt te pumsa loh boeih a hmuh uh ni,” a ti.
49 Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! De sier om mig: Han taler jo bare i lignelser!
Te dongah, “Ka Boeipa Yahovah aw amih loh kai he, 'Anih te neh aka thuidoek pawt nim?' a ti uh,” ka ti.
