< Esekiel 2 >
1 Og han sa til mig: Menneskesønn! Stå op på dine føtter, så jeg kan tale med dig!
Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Vahe'mofo mofavremoka, otinege'na nanekea kasmi'neno.
2 Og det kom ånd i mig da han talte til mig, og den fikk mig til å stå på mine føtter, og jeg hørte på ham som talte til mig.
Hagi anagema nehigeno'a Avamumo'a nagu'afi efreno nazeri otige'na, otinena nanekema nasamiana antahi'noe.
3 Og han sa til mig: Menneskesønn! Jeg sender dig til Israels barn, til hedninger, oprørerne, som har gjort oprør mot mig; de og deres fedre har vært troløse mot mig helt til den dag idag.
Hagi Agra amanage hu'ne, Vahe'mofo mofavremoka, Nagra Israeli vahetega hunegantoe, keontahi kumapi vahe'ma ha'ma renante'naza vahetega hunegantoe. Zamagrane zamafahe'mozanena ke'ni'a rutrageme e'za menina ama knarera ehanatize.
4 Og til barna med de frekke ansikter og hårde hjerter sender jeg dig, og du skal si til dem: Så sier Herren, Israels Gud.
Hagi zamagu'amo'a havegna huno hankavetigeno, zamagu'a rukrahe osu vahetega hunegantoanki, amanage hunka ome zamasamio, Ra Anumzana Hankavenentake Anumzamo'a amanage nehie.
5 Og enten de hører eller lar det være - for en gjenstridig ætt er de - så skal de vite at en profet har vært midt iblandt dem.
Hagi anankea antahisazo ontahisazo kasnampa nera amu'nontifi emani'neno hu'neane hu'za zamagra ke'za antahi'za hugahaze. Na'ankure zamagra keontahi vahe mani'naze.
6 Men du menneskesønn, frykt ikke for dem, og frykt ikke for deres ord! For nesler og torner er du omgitt av, og mellem skorpioner bor du. Frykt ikke for deres ord og bli ikke forferdet for deres åsyn! For en gjenstridig ætt er de.
Hagi vahe'mofo mofavremoka ave'ave' trazampine segintaveramimofo amu'nompi vano hiankna hugahananki, kagra zamagriku'ene kezmigura korora osuo. Na'ankure zamagra keontahi vahe mani'naze.
7 Og du skal tale mine ord til dem enten de hører eller lar det være; for gjenstridige er de.
Hagi ana vahe'mo'za kea antahisazo ontahisazo Nagri' nanekea eri ama hunka zamasmio. Na'ankure zamagra keontahi vahe mani'naze.
8 Men du menneskesønn, hør på det som jeg taler til dig! Vær ikke gjenstridig som den gjenstridige ætt! Lat op din munn og et det som jeg gir dig!
Hianagi vahe'mofo mofavremoka kema kasaminua kea antahio. E'i ana vahe'mo'zama nehazaza hunka kea ontahisanki, kagira aka hunka amama kami'naku'ma nehua zana no.
9 Og jeg så, og se, en hånd var rakt ut til mig, og i den var det en bokrull.
Anage hige'na negogeno azana rusute namigeno, ana azampina avonkre'za regazarinte'naza avontafe me'nege'na ke'noe.
10 Og han bredte den ut foran mig, og der var skrevet på den både på fremsiden og på baksiden; det var klagesanger og sukk og ve-rop som var skrevet på den.
Hagi ana avontafera eri rupuma hige'nama ke'noana, ana avontafemofo avugane amiganena vahe'mo'zama zmasunku'ma hu keagane, zavi krafagema hu keagane, hazenke zamofo keagane krente'naze.