Esekiel 11
1 Og et vær løftet mig op og førte mig til den østre port i Herrens hus, den som vender mot øst, og ved inngangen til porten så jeg fem og tyve menn og midt iblandt dem Ja'asanja, Assurs sønn, og Pelatja, Benajas sønn, som var høvdinger blandt folket.
Hichun lhagao chun eidom sangin chuleh Pakai houin solam kelkot phung khopi sunga milal cheh mi somnile nga ho kanamu namun a chun eipuilut e. Amaho lah a chun Azzur chapa Jaazaniah le Beniah chapa Pelatiah, mipiho lamkai teni jong chu ana um lhone.
2 Og Herren sa til mig: Menneskesønn! Dette er de menn som tenker ut urett og gir onde råd i denne stad,
Lhagao chun kakomah “Mihem chapa, hiche mihem ho hi khopi sunga thildihlou gonga, chuleh thuhil dihlou jeng hilho chu ahiuve.
3 de som sier: Det blir ikke så snart tale om å bygge hus; den er gryten, og vi er kjøttet.
Amaho chu mipi jah a chun insah phat hilou ham? Hiche khopi hi thihbel tobang ahin, eihohi belsunga umsa bang kihong bit ihiuve tin amaho chun aseipeh uve tin kajah a aseije.
4 Derfor, spå mot dem, spå du menneskesønn!
Hijeh chun mihem chapa amaho dounan ging tah leh kicheh tah in gau thu seijin.
5 Og Herrens Ånd falt på mig, og han sa til mig: Si: Så sier Herren: Således har I sagt, I av Israels hus, og de tanker som stiger op i eders ånd, dem kjenner jeg.
Hichun Pakai lhagao kachungah ahung um'in kajah a hiche thuhi seijin eiti. Hiche Israel mipite koma Pakai thusei ahi, keiman nathusei u chu kahenai, ijeh inem itile nalungsung uva hung lut a lunggel jouse chu keiman kahet ahi.
6 Mange er de som I har drept i denne stad; I har fylt dens gater med drepte.
Nangman khopi sunga mi tamtah nathat in lamlen ho chu mithi nadip set e.
7 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: De som I har drept og latt ligge midt i staden, de er kjøttet, og den er gryten; men I skal føres ut av den.
Hijeh a chu thaneitah Pakai chun hitia hi asei ahi, aphai hiche khopi hi thihbel chu ahi. Ahinlah asahal ho chu nanghon thudih louva natha hou sa chu ahi. Ahin nanga dingin vang keiman hiche bel sunga kona khu kaloidoh ding nahi.
8 I frykter for sverdet, og sverdet vil jeg la komme over eder, sier Herren, Israels Gud.
Keiman nachunga kichat umtah chemjama kidouna nachunga kahin pohlut khum ding nahi tin thanei tah Pakai chun aseije.
9 Jeg vil føre eder ut av den og gi eder i fremmedes hånd, og jeg vil holde dom over eder.
Jerusalema kona keiman kadeldoh ding, nadouna a kathutanna mangcha a thu hin tanding, gamdang miho khut a kapeh doh ding nahi.
10 For sverdet skal I falle; ved Israels grense vil jeg dømme eder, og I skal kjenne at jeg er Herren.
Israel gamgi dung, nalampi dunga chu nakisat chap diu hitia chu keiman nachunga thutanna kahin bolla chutah le nangin keima hi Pakai kahi tihi nahin hetdoh ding ahi.
11 Den skal ikke være en gryte for eder, og I skal ikke være kjøttet i den; ved Israels grense vil jeg dømme eder.
Ahipoi hiche khopi hi nang ding thihbel chu hilou ding, chule sable sunga umsa tobang jong chu nehilou ding ahi. Keiman Israel gamgi chin geija nathu kahin tanding ahi.
12 Og I skal kjenne at jeg er Herren, hvis bud I ikke har fulgt, og hvis lover I ikke har holdt; men I har holdt eder efter de hedningefolks lover som bor rundt omkring eder.
Chutia chu nangin keima hi Pakai kiti chu nahin hetdoh ding ahi ati. Ijeh inem itile nangin kadan thupeh hole kachondan ho jui ding nanom pon, nakim vella nam mite chondan joh najui jin ahi.”
13 Mens jeg holdt på å spå, døde Pelatja, Benajas sønn, og jeg falt på mitt ansikt og ropte med høi røst og sa: Akk, Herre, Herre! Vil du aldeles gjøre ende på det som er igjen av Israel?
Hitia gaothu kasei jing laihin Beniah chapa Pelatiah chu athitai. Hichun keiman tolla chun kamai kasulut in kakap doh tai. “O thaneipen Pakai, nangin Israel sunga mi jouse natha gam ding hitam?”
14 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
Hichun Pakaija thusei chu kahenga ahung lhunge.
15 Menneskesønn! Dine brødre, dine brødre, dine nære frender og hele Israels hus, hele folket, er det til hvem Jerusalems innbyggere sier: Hold eder langt borte fra Herren! Oss er landet gitt til eiendom.
“Mihem chapa, Jerusalem kidalha nalai chengsen, nangma leh Israel mi akidal mangsa miho thu jeng bou asei jiuve”. Amahon mipiho chu “Pakaija konna agamlat tah jeh uva tua hi agam u chu eiho eiki peuvah ahitai” tin asei uve.
16 Derfor skal du si: Så sier Herren, Israels Gud: Da jeg lot dem fare langt bort iblandt hedningefolkene, da jeg spredte dem i landene, blev jeg en kort tid en helligdom for dem i de land de var kommet til.
Hijeh chun soh chang ho chu seipeh un, hiche hi thaneitah Pakai thusei chu ahi. Keiman nangho vannoi gam jousea sohchanga kathemang jeng vangun, keima hi nasoh chan phat sunga jong namun theng u kahi jinge.
17 Derfor skal du si: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg vil samle eder fra folkene og sanke eder fra de land som I er spredt i, og jeg vil gi eder Israels land.
Keima thaneitah Pakaiyin kathethang nau namtin vaipi ho lah a konna kahin le khop tup kit uva, chuleh Israel gamsung chu khatvei kalepeh kit ding nahiuve.
18 Og når de kommer dit, da skal de få bort derfra alle de avskyeligheter og vederstyggeligheter som finnes der.
“Mipiho chu achennau gamsunga ahung kile kit teng ule, amahon kidah um milim hole, kidah dah um milim doi ho melchih jouse alahdoh diu ahitai.
19 Og jeg vil gi dem ett hjerte, og en ny ånd vil jeg gi i deres indre; jeg vil ta bort stenhjertet av deres kjød og gi dem et kjødhjerte,
Chule keiman amaho chu alungchang uva lung ngaitona khatseh kapeh uva, chuleh asung uva lhagao thah khat kakhum peh diu ahi. Keiman alung tah nau song tobang chu kalah mang peh uva, chuleh lungnem nachu alungchang uva kakhum peh dingu ahi.
20 så de skal følge mine bud og holde mine lover og gjøre efter dem; og de skal være mitt folk, og jeg vil være deres Gud.
Hitia amahon kathupeh leh kachondan ho ajui diu ahi. Amaho chu kamite dihtah hiuvin tin, keima a Pathen u kahi ding ahi.”
21 Men de hvis hjerte følger deres avskyeligheter og vederstyggeligheter, deres gjerninger vil jeg la komme over deres eget hode, sier Herren, Israels Gud.
Ahinlah kidah um milim leh kidah dah um milim doi ngaicha jing nalai ho chu achonset nau jeh a bulhingsetna lethuhna kapeh dingu ahi tin keima thaneitah Pakaiyin kasei ahi.
22 Da løftet kjerubene sine vinger, og hjulene fulgte med, og Israels Guds herlighet var ovenover dem.
Hiti chun Cherubim ho chun alhaving u ajah un, apangpeh uva akang ho chutoh huilah a chun aleng tou tauve.
23 Og Herrens herlighet steg op fra staden, og den blev stående på det berg som er østenfor staden.
Hichun Pakai loupina chu khopi chunglanga alengtou vin, solam mol chunga akingan ahi.
24 Og et vær løftet mig op og førte mig i synet ved Guds Ånd til Kaldea, til de bortførte; og synet som jeg hadde sett, steg op fra mig.
Hicheng jou nung chun Pathen lhagao chun Babylon gam'a sohchang ho koma chun eilepui kit tai. Chuleh chuti chun lhagao thilmu na chu akichai tai.
25 Og jeg talte til de bortførte alle de ord som Herren hadde latt mig se.
Chule ken sohchang ho chu Pakaiyin keima eimusah ho jouse chu kaseipeh tai.
