< 2 Mosebok 8 >
1 Da sa Herren til Moses: Gå inn til Farao og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
Gospod je spregovoril Mojzesu: »Pojdi k faraonu in mu reci: ›Tako govori Gospod: ›Odpusti moje ljudstvo, da mi bodo lahko služili.‹‹
2 Dersom du nekter å la dem fare, da vil jeg plage hele ditt land med frosk.
Če pa odkloniš, da jih odpustiš, glej, bom vse tvoje meje udaril z žabami.
3 Og elven skal vrimle av frosk, og de skal krype op og komme inn i ditt hus og i ditt sengkammer og op i din seng og i dine tjeneres hus og på ditt folk og i dine bakerovner og i dine deigtrau.
Reke bodo rodile žab v obilju, ki bodo šle gor in prišle v tvojo hišo, v tvojo spalnico, na tvojo posteljo, v hiše tvojih služabnikov, na tvoje ljudstvo, v tvoje peči in v tvoje nečke.
4 Ja, på dig og på ditt folk og på alle dine tjenere skal froskene krype op.
Žabe bodo prišle tako nate, kakor na tvoje ljudstvo in na vse tvoje služabnike.«
5 Og Herren sa til Moses: Si til Aron: Rekk ut din hånd med din stav over elvene, over kanalene og over sjøene, og la froskene komme op over Egyptens land!
Gospod je spregovoril Mojzesu: »Reci Aronu: ›Iztegni svojo roko s svojo palico nad vodotoke, nad reke in nad ribnike ter povzroči žabam, da pridejo nad egiptovsko deželo.‹«
6 Og Aron rakte ut sin hånd over Egyptens vann, og froskene kom op og dekket hele Egyptens land.
Aron je iztegnil svojo roko nad egiptovske vode in žabe so prišle gor ter pokrile egiptovsko deželo.
7 Men tegnsutleggerne gjorde det samme med sine hemmelige kunster og lot froskene komme op over Egyptens land.
Čarovniki so tako storili s svojimi izrekanji urokov in nad egiptovsko deželo privedli žabe.
8 Da kalte Farao Moses og Aron til sig og sa: Bed til Herren at han vil ta froskene bort fra mig og mitt folk! Da til jeg la folket fare, sa de kan ofre til Herren.
Potem je faraon dal poklicati Mojzesa in Arona ter rekel: »Rotita Gospoda, da lahko odstrani žabe od mene in od mojega ljudstva; jaz pa bom pustil ljudstvu oditi, da bodo lahko žrtvovali Gospodu.«
9 Og Moses sa til Farao: Ha selv den ære å si når jeg skal bede for dig og dine tjenere og ditt folk at froskene må bli drevet bort fra dig og dine hus, så de bare blir tilbake i elven.
Mojzes je rekel faraonu: »Slava nad menoj. Kdaj naj rotim zate in za tvoje služabnike in za tvoje ljudstvo, da uniči žabe pred teboj in tvojimi hišami, da bodo lahko preostale samo v reki?«
10 Han svarte: Imorgen. Da sa Moses: La det bli som du sier, forat du kan kjenne at det ikke er nogen som Herren vår Gud.
Rekel je: »Jutri.« Rekel je: » To bodi glede na tvojo besedo, da lahko spoznaš, da ni nikogar podobnega Gospodu, našemu Bogu.
11 Froskene skal vike fra dig og dine hus og fra dine tjenere og ditt folk; bare i elven skal de bli tilbake.
Žabe bodo odšle od tebe in od tvojih hiš in od tvojih služabnikov in od tvojega ljudstva. Preostale bodo samo še v reki.«
12 Så gikk Moses og Aron ut igjen fra Farao, og Moses ropte til Herren for froskenes skyld som han hadde ført over Farao.
Mojzes in Aron sta odšla izpred faraona. Mojzes je klical h Gospodu zaradi žab, ki jih je privedel zoper faraona.
13 Og Herren gjorde som Moses hadde sagt, og froskene som var i husene og gårdene og på markene, døde bort;
Gospod je storil glede na Mojzesovo besedo in žabe so poginile po hišah, po vaseh in po poljih.
14 og de samlet dem i dyngevis, og landet blev fylt med stank.
Zbrali so jih skupaj na kupe in dežela se je usmradila.
15 Men da Farao så at han hadde fått luft, gjorde han sitt hjerte hårdt og hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.
Toda ko je faraon videl, da je bil predah, je zakrknil svoje srce in jima ni prisluhnil, kakor je rekel Gospod.
16 Da sa Herren til Moses: Si til Aron: Rekk ut din stav og slå i støvet på jorden, så skal det bli til mygg i hele Egyptens land.
Gospod je rekel Mojzesu: »Reci Aronu: ›Iztegni svojo palico in udari prah dežele, da [iz] tega lahko nastanejo uši po vsej egiptovski deželi.‹«
17 Og de gjorde således; Aron rakte ut sin hånd med sin stav og slo i støvet på jorden, og myggene kom både på folk og fe; alt støvet på jorden blev til mygg i hele Egyptens land.
Storila sta tako, kajti Aron je iztegnil svojo roko s svojo palico in udaril prah dežele in [iz] tega so nastale uši na človeku in na živali. [Iz] vsega prahu dežele so nastale uši po vsej egiptovski deželi.
18 Tegnsutleggerne gjorde likeså med sine hemmelige kunster; de søkte å få mygg frem, men kunde ikke. Og myggene blev sittende på folk og på fe.
Čarovniki so tako storili s svojimi izrekanji urokov, da odstranijo uši, toda niso mogli, tako so bile uši na človeku in na živali.
19 Da sa tegnsutleggerne til Farao: Dette er Guds finger. Men Faraos hjerte var og blev forherdet, og han hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.
Potem so čarovniki rekli faraonu: »To je Božji prst.« Faraonovo srce pa je bilo zakrknjeno in jim ni prisluhnil, kakor je rekel Gospod.
20 Da sa Herren til Moses: Stå tidlig op imorgen, og still dig frem for Farao når han går ned til elven, og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
Gospod je rekel Mojzesu: »Vstani zgodaj zjutraj in stopi pred faraona. Glej, ta prihaja k vodi in mu reci: ›Tako govori Gospod: ›Pusti moje ljudstvo oditi, da mi bodo lahko služili.
21 For dersom du ikke lar mitt folk fare, da sender jeg fluesvermer over dig og dine tjenere og ditt folk og dine hus, og egypternes hus skal fylles av fluesvermene, ja endog jorden de står på.
Ali pa, če ne boš hotel pustiti mojemu ljudstvu oditi, glej, bom poslal roje muh nate, na tvoje služabnike, na tvoje ljudstvo in v tvoje hiše. Hiše Egipčanov bodo polne rojev muh in tudi zemlja, na kateri so.
22 Men på den dag vil jeg undta Gosen, hvor mitt folk bor, så det ikke skal være fluesvermer der; da skal du kjenne at jeg, Herren, er midt i landet.
Na ta dan bom oddvojil gošensko deželo, v kateri prebiva moje ljudstvo, da tam ne bo rojev muh; z namenom, da lahko spoznaš, da sem jaz Gospod v sredi zemlje.
23 For jeg vil frelse mitt folk og gjøre forskjell på mitt folk og ditt folk; imorgen skal dette tegn skje.
Jaz bom položil ločnico med svojim ljudstvom in tvojim ljudstvom. Jutri bo to znamenje.‹«
24 Og Herren gjorde som han hadde sagt, og det kom svære fluesvermer i Faraos hus og i hans tjeneres hus; i hele Egypten blev landet herjet av fluesvermer.
In Gospod je storil tako. Prišel je nadležen roj muh v faraonovo hišo, v hiše njegovih služabnikov in v vso egiptovsko deželo. Dežela je bila okužena zaradi roja muh.
25 Da kalte Farao Moses og Aron til sig og sa: Gå og ofre til eders Gud her i landet!
Faraon je dal poklicati Mojzesa in Arona ter rekel: »Pojdite, žrtvujte vašemu Bogu v deželi.«
26 Men Moses sa: Det er ikke rådelig å gjøre så; for det vi ofrer til Herren vår Gud, er en vederstyggelighet for egypterne; om vi nu ofret for egypternes øine det som er en vederstyggelighet for dem, vilde de da ikke stene oss?
Mojzes pa je rekel: »Ni primerno tako storiti, kajti ogabnost Egipčanom bomo žrtvovali Gospodu, našemu Bogu. Glej, pred njihovimi očmi bomo žrtvovali gnusobo Egipčanov in mar nas ne bodo kamnali?
27 Tre dagsreiser vil vi gå ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud, således som han byder oss.
Šli bomo tri dni potovanja v divjino in žrtvovali Gospodu, našemu Bogu, kakor nam bo zapovedal.«
28 Da sa Farao: Jeg vil la eder fare, så I kan ofre til Herren eders Gud i ørkenen; men I må ikke dra langt bort. Bed for mig!
Faraon pa je rekel: »Pustil vam bom oditi, da boste lahko žrtvovali Gospodu, svojemu Bogu, v divjini; samo ne boste odšli zelo daleč proč. Rotite zame.«
29 Moses svarte: Se, jeg går nu ut og vil bede til Herren, og imorgen skal fluesvermene vike bort fra Farao, fra hans tjenere og fra hans folk; bare nu Farao ikke mere vil bruke svik, men la folket fare, så de kan ofre til Herren.
Mojzes je rekel: »Glej, ven grem od tebe in rotil bom Gospoda, da roji muh lahko jutri odidejo od faraona, od njegovih služabnikov in od njegovega ljudstva, toda faraon naj ne postopa več varljivo z nedovoljevanjem ljudstvu, da gre žrtvovat Gospodu.«
30 Så gikk Moses ut fra Farao og bad til Herren.
Mojzes je odšel izpred faraona in rotil Gospoda.
31 Og Herren gjorde som Moses bad, og lot fluesvermene vike bort fra Farao, fra hans tjenere og fra hans folk; det blev ikke én igjen.
Gospod je storil glede na Mojzesovo besedo in roje muh odstranil od faraona, od njegovih služabnikov in od njegovega ljudstva. Niti ena ni preostala.
32 Men Farao forherdet sitt hjerte også denne gang; han lot ikke folket fare.
Faraon pa je tudi tokrat zakrknil svoje srce niti ni hotel odpustiti ljudstva.