< 2 Mosebok 8 >

1 Da sa Herren til Moses: Gå inn til Farao og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
le ni­tsara amy Mosè t’Iehovà, Akia miheova mb’ amy Parò mb’eo vaho ano ty hoe ama’e, Hoe ty tsinara’ Iehovà: Ampiavoto ondatikoo, hitoroñe ahiko.
2 Dersom du nekter å la dem fare, da vil jeg plage hele ditt land med frosk.
Aa ie mitoky, tsy hampienga, le inao, ho tsitsifeko sahoñe o tane’oo.
3 Og elven skal vrimle av frosk, og de skal krype op og komme inn i ditt hus og i ditt sengkammer og op i din seng og i dine tjeneres hus og på ditt folk og i dine bakerovner og i dine deigtrau.
Hifamorohotse amy Nailey o sahoñeo. Hiakatse boak’ao hizilik’ añ’ anjomba’o ao naho an-traño firota’o ao naho am-pandrea’o ao naho añ’ anjomba’ o mpitoro’oo naho amo ondati’oo naho amo fanokona’oo vaho amo finga fitroboan-kobao.
4 Ja, på dig og på ditt folk og på alle dine tjenere skal froskene krype op.
Hanganik’ ama’o naho am’ondati’oo vaho amo mpitoro’oo o sahoñeo.
5 Og Herren sa til Moses: Si til Aron: Rekk ut din hånd med din stav over elvene, over kanalene og over sjøene, og la froskene komme op over Egyptens land!
Le hoe t’Iehovà amy Mosè, Saon­tsio t’i Aharone, Ahitio ambone’ o torahañeo naho o talahao vaho o antarao ty fità’o rekets’ i kobai’oy hampiakatse o sahoñeo mb’an-tane Mitsraime mb’eo.
6 Og Aron rakte ut sin hånd over Egyptens vann, og froskene kom op og dekket hele Egyptens land.
Aa le natora-kitsi’ i Aharone ambone’ o rano’ i Mitsraimeo ty fità’e vaho nitroatse mb’an-tamboho mb’eo o sahoñeo nanafotse ty tane Mitsraime.
7 Men tegnsutleggerne gjorde det samme med sine hemmelige kunster og lot froskene komme op over Egyptens land.
Fe tsinikombe’ o ambiasao amo sahà’ iareoo, le nañakatse sahoñe an-tane Mitsraime ka.
8 Da kalte Farao Moses og Aron til sig og sa: Bed til Herren at han vil ta froskene bort fra mig og mitt folk! Da til jeg la folket fare, sa de kan ofre til Herren.
Nikanjie’ i Parò t’i Mosè naho i Aharone le nanao ty hoe: Mihalalia am’Iehovà te hakareñe amako naho am’ ondatikoo o sahoñeo vaho hengako homb’eo ondatio hisoroñe am’ Iehovà.
9 Og Moses sa til Farao: Ha selv den ære å si når jeg skal bede for dig og dine tjenere og ditt folk at froskene må bli drevet bort fra dig og dine hus, så de bare blir tilbake i elven.
Hoe ty Mosè amy Parò, Inao ty engeñe atoloko azo: Ombia ty hihalaliako ho azo naho o mpitoro’oo naho ondati’oo te hasoike ama’ areo vaho añ’ anjomba’ areo o sahoñeo, hampipoke iareo amy sàkay avao?
10 Han svarte: Imorgen. Da sa Moses: La det bli som du sier, forat du kan kjenne at det ikke er nogen som Herren vår Gud.
Le hoe re, Hamaray. Hoe t’i Mosè, Ie o sinaontsi’oo! Hahafohina’o te tsy amam-pañirinkiriñe aze t’Iehovà Andria­nañahare’ay.
11 Froskene skal vike fra dig og dine hus og fra dine tjenere og ditt folk; bare i elven skal de bli tilbake.
Ie misitak’azo naho o anjomba’oo naho o mpitoro’oo naho ondati’oo, le hidok’ amy sàkay avao.
12 Så gikk Moses og Aron ut igjen fra Farao, og Moses ropte til Herren for froskenes skyld som han hadde ført over Farao.
Nienga i Parò amy zao t’i Mosè naho i Aharone vaho nikaike Iehovà t’i Mosè ty amo sahoñe nitsobore’ i Paròo.
13 Og Herren gjorde som Moses hadde sagt, og froskene som var i husene og gårdene og på markene, døde bort;
Le nanoe’ Iehovà i nihalalie’ i Mosèy, nimate añ’ anjomba ao o sahoñeo naho an-kiririsa ey naho an-tetek’ ao.
14 og de samlet dem i dyngevis, og landet blev fylt med stank.
Aa le natonto’ iareo an-kivotri-kivotry ampara’ te nitrotròtse i taney.
15 Men da Farao så at han hadde fått luft, gjorde han sitt hjerte hårdt og hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.
Aa naho nioni’ i Parò t’ie nikepake le nampientetse arofo, nihiri­tsiritse am’ iereo, amy nitsara’ Iehovày.
16 Da sa Herren til Moses: Si til Aron: Rekk ut din stav og slå i støvet på jorden, så skal det bli til mygg i hele Egyptens land.
Le hoe t’Iehovà amy Mosè, Anò ty hoe amy Aharone, Ahitio o kobai’oo vaho paoho ty lembo’ o taneo, hanjaria’e boròm-pìhetse hanitsike ty tane’ i Mitsraime.
17 Og de gjorde således; Aron rakte ut sin hånd med sin stav og slo i støvet på jorden, og myggene kom både på folk og fe; alt støvet på jorden blev til mygg i hele Egyptens land.
Nanoe’ iereo; nahiti’ i Aharone ty fità’e reke-kobaiñe vaho pinao’e ty debo’ i taney, le nirodañe am’ ondatio naho amo hàreo ty boròm-pìhetse, ze atao debok’ an-tane eo fonga ninjare boròm-pìhetse nanitsike ty tane Mitsraime.
18 Tegnsutleggerne gjorde likeså med sine hemmelige kunster; de søkte å få mygg frem, men kunde ikke. Og myggene blev sittende på folk og på fe.
Nimanea’ o ambiasao ty hañakatse boròm-pìhetse amo sahà’ iareoo fe tsy nahalefe. Nipetak’ am’ondatio naho amo hareo o boròm-pìhetseo.
19 Da sa tegnsutleggerne til Farao: Dette er Guds finger. Men Faraos hjerte var og blev forherdet, og han hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.
Le hoe o ambiasao amy Parò, Rambom-pitàn’ Añahare toy! fe nihagàñe avao ty arofo’ i Parò le tsy nihaoña’e, izay ty nitsara’ Iehovà.
20 Da sa Herren til Moses: Stå tidlig op imorgen, og still dig frem for Farao når han går ned til elven, og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
Le hoe t’Iehovà amy Mosè, Maña­leñaleña le mijohaña añatrefa’ i Parò, t’ie miavotse mb’an-drano mb’eo vaho ano ty hoe, Hoe ty tsi­nara’ Iehovà: Angao hiavotse mb’eo ondatikoo hitalaho amako.
21 For dersom du ikke lar mitt folk fare, da sender jeg fluesvermer over dig og dine tjenere og ditt folk og dine hus, og egypternes hus skal fylles av fluesvermene, ja endog jorden de står på.
Aa hera tsy hengà’o homb’eo ondatikoo, le haropako ama’o ty laletse mifamorohotse naho amo mpitoro’oo naho am’ondati’oo naho añ’anjomba’ areo ao, le hifamorohotse añ’ anjomba’ o nte-Mitsraimeo o laletseo vaho an-tane ijohaña’ iareo.
22 Men på den dag vil jeg undta Gosen, hvor mitt folk bor, så det ikke skal være fluesvermer der; da skal du kjenne at jeg, Herren, er midt i landet.
Fe haviko amy andro zay ty tane Gosena imoneña’ ondatikoo, tsy hiropahan-daletse, hahafohina’o te añivo ty tane atoy iraho, Iehovà.
23 For jeg vil frelse mitt folk og gjøre forskjell på mitt folk og ditt folk; imorgen skal dette tegn skje.
Eka, hampijadoñako jebañe añivo’ ondatikoo naho on­dati’oo. Hipoteake maray i viloñe zay.
24 Og Herren gjorde som han hadde sagt, og det kom svære fluesvermer i Faraos hus og i hans tjeneres hus; i hele Egypten blev landet herjet av fluesvermer.
Nanoe’ Iehovà, le havasiañan-dale-dero ty nifoak’ añ’ anjomba’ i Parò naho añ’ an­jomba’ o mpitoro’e iabio; vaho hene nampiantoe’ i fifamorohotan-daletsey ty tane Mitsraime.
25 Da kalte Farao Moses og Aron til sig og sa: Gå og ofre til eders Gud her i landet!
Kinoi’ i Parò amy zao t’i Mosè naho i Aharone le nanao ty hoe, Akia, misoroña aman’ Añahare’ areo an-tane atoy.
26 Men Moses sa: Det er ikke rådelig å gjøre så; for det vi ofrer til Herren vår Gud, er en vederstyggelighet for egypterne; om vi nu ofret for egypternes øine det som er en vederstyggelighet for dem, vilde de da ikke stene oss?
Aa hoe t’i Mosè, Tsy mete t’ie hanoe’ay fa sirika amo nte-Mitsraimeo o fisoroña’ay am’ Iehovà Andrianañahare’aio. Aa naho isoroña’ay am-pahaisaha’ o nte-Mitsraimeo ty raha tiva, tsy ho fetsahe’ iareo vato hao?
27 Tre dagsreiser vil vi gå ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud, således som han byder oss.
Hañavelo telo andro mb’ am-patrambey añe zahay, hisoroñe am’ Iehovà Andria­nañahare’ay, amy ze hitsarae’e ama’ay.
28 Da sa Farao: Jeg vil la eder fare, så I kan ofre til Herren eders Gud i ørkenen; men I må ikke dra langt bort. Bed for mig!
Aa le hoe t’i Parò, Hengako hiavotse mb’ am-patram­bey ao nahareo hisoroñe am’ Iehovà Andrianañahare’ areo naho tsy loho lavitse ty añaveloa’ areo. Mihalalia ho ahiko.
29 Moses svarte: Se, jeg går nu ut og vil bede til Herren, og imorgen skal fluesvermene vike bort fra Farao, fra hans tjenere og fra hans folk; bare nu Farao ikke mere vil bruke svik, men la folket fare, så de kan ofre til Herren.
Le hoe t’i Mosè, Vata’e mienga azo iraho le hihalaly am’ Iehovà te hasitake amy Parò naho amo mpitoro’eo vaho am’ondati’eo hamaray o laletse mifamoroho­tseo le asoao tsy ho fañahie’ i Parò avao, tsy hampienga’e hisoroñe am’ Iehovà ondatio.
30 Så gikk Moses ut fra Farao og bad til Herren.
Aa le nienga i Parò t’i Mosè vaho nihalaly am’ Iehovà.
31 Og Herren gjorde som Moses bad, og lot fluesvermene vike bort fra Farao, fra hans tjenere og fra hans folk; det blev ikke én igjen.
Le nanoe’ Iehovà i nihalalie’ey: nafaha’e amy Parò naho amo mpitoro’eo naho am’ on­dati’eo o laletse nifamoroho­tseo, leo raike tsy napoke.
32 Men Farao forherdet sitt hjerte også denne gang; han lot ikke folket fare.
Le mbe nampientere’ i Parò ty arofo’e henane zay, tsy nenga’e hiavotse ondatio.

< 2 Mosebok 8 >