2 Mosebok 8

1 Da sa Herren til Moses: Gå inn til Farao og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!

Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, Feronte vunka amanage hunka ome asamio, Ra Anumzamo'a amanage hie, zamatrege'za vahe'nimo'za vu'za, monora ome hunanteho hu'ne hunka ome huo!

2 Dersom du nekter å la dem fare, da vil jeg plage hele ditt land med frosk.

Hagi kagrama zamatresnanke'zama ovanage'na maka Isipi mopafina, Nagra hogatmi huntanenke'za Isipi mopatamifina avite'za eri haviza hugahaze.

3 Og elven skal vrimle av frosk, og de skal krype op og komme inn i ditt hus og i ditt sengkammer og op i din seng og i dine tjeneres hus og på ditt folk og i dine bakerovner og i dine deigtrau.

Naeli timpina hogamoke'za hugahaze. Ana hogamo'za timpintira atirami'za nonka'afi unefre'za nemsanpinkanena unefre'za nemsana sipaka'are enena umaneri'za nemaniza, eri'za vahe ka'amokizmi nompinena umaneneri'za vahe ka'amokizmi zmufgaregane umreneri'za, avenifinena unefre'za, witima krenaku'ma heneraza zompa'ramimpinena ufregahaze.

4 Ja, på dig og på ditt folk og på alle dine tjenere skal froskene krype op.

Ana hanigeno hogamo'za kagri kagofetu takaunere'za, eri'za vahekamofontera takauregahaze.

5 Og Herren sa til Moses: Si til Aron: Rekk ut din hånd med din stav over elvene, over kanalene og over sjøene, og la froskene komme op over Egyptens land!

Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, amanage hunka Aronina asmio, tira tintamimofone karaho tintmimofone tinkeriramimofo agofetu azompa ka'a kazampi erinka rusutegeno, hogatmimo'za emareri'za Isipi mopafina avitegahaze.

6 Og Aron rakte ut sin hånd over Egyptens vann, og froskene kom op og dekket hele Egyptens land.

Anage higeno, Aroni'a Isipi tintamimofo agofetu azana rusutentere huno evigeno, Isipi mopafina hogatmimo'za tintamimpinti emreri'za avite'naze.

7 Men tegnsutleggerne gjorde det samme med sine hemmelige kunster og lot froskene komme op over Egyptens land.

Hianagi Isipi kumapi kaguvazama nehaza vahemo'zanena, oku zama ante'ne'za vahe'ma rezmatga nehaza zantminuti, ana zanke hazage'za Isipi mopafina hogatmimo'za fore hu'za emreri'naze.

8 Da kalte Farao Moses og Aron til sig og sa: Bed til Herren at han vil ta froskene bort fra mig og mitt folk! Da til jeg la folket fare, sa de kan ofre til Herren.

Anante Fero'a Mosesene Aronigizni znagi huno amanage huno znasami'ne, Nunamu huta Ra Anumzamofona antahigekeno, noniafinti'ene vahe'niamokizmi nompintira, hogatamina Anumzamo'a zmavretrenke'na, Israeli vahera zmatranenke'za vu'za Ra Anumzamofonte ome Kresramana vugahaze.

9 Og Moses sa til Farao: Ha selv den ære å si når jeg skal bede for dig og dine tjenere og ditt folk at froskene må bli drevet bort fra dig og dine hus, så de bare blir tilbake i elven.

Mosese'a amanage huno Ferona asami'ne, Kagra kna antege'na Ra Anumzamofontega nunamuna hanugeno, nonka'afinti'ene eri'za vahe ka'amokizmi nompinti'ene vahe ka'amofo nompintira, ana hogatamina zamahe fanane nehuno, Naeli timpima mani'naza hogataminke zmatrenige'za manigahaze.

10 Han svarte: Imorgen. Da sa Moses: La det bli som du sier, forat du kan kjenne at det ikke er nogen som Herren vår Gud.

Fero'a okine higeno, Mosese'a amanage huno asmi'ne, kema hana kante anteno fore hanigenka, mago anumzamo'a tagri Ra Anumzanknara osu'ne hunka antahigahane.

11 Froskene skal vike fra dig og dine hus og fra dine tjenere og ditt folk; bare i elven skal de bli tilbake.

Ana maka hogamo'za kagriteti'ene, nonka'afinti'ene, eri'za vahe ka'afinti'ene, vahe ka'afinti'enena omanisageno, Naeli timpinke manigahaze.

12 Så gikk Moses og Aron ut igjen fra Farao, og Moses ropte til Herren for froskenes skyld som han hadde ført over Farao.

Ananteti Mosese'ene Aronikea Feroma atreke vute kea, hogama huntegeno Feroma azeri havizama hu'nea zanku, Mosese'a hanavetino Ra Anumzamofona antahige'ne.

13 Og Herren gjorde som Moses hadde sagt, og froskene som var i husene og gårdene og på markene, døde bort;

Hagi Mosese'ma nunamuma huno antahigea kante anteno, Ra Anumzamo'a ana higeno, hogamo'za nontmimpinti'ene kumapinti'ene hozafinti'enena mika fri vagare'naze.

14 og de samlet dem i dyngevis, og landet blev fylt med stank.

Ana hige'za Isipi vahe'mo'za kevure kevure ana hogatamina zogitru hazageza, kasri'za mika Isipi mopafina hinimna vu'naze.

15 Men da Farao så at han hadde fått luft, gjorde han sitt hjerte hårdt og hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.

Hianagi Fero'ma kegeno hogatamimofo knazama evigeno'a, Ra Anumzamo'ma Agrama hu'nea kante anteno, Ferona antahintahi'a azeri hanavetigeno, Mosesene Aronigizni kea ontahi'ne.

16 Da sa Herren til Moses: Si til Aron: Rekk ut din stav og slå i støvet på jorden, så skal det bli til mygg i hele Egyptens land.

Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, Aronina amanage hunka asmio, azompaka'a erinka kugusopa amasagigeno, maka Isipi mopafina ana kugusopamo'a umpe umpetmi fore hino hunka asamio.

17 Og de gjorde således; Aron rakte ut sin hånd med sin stav og slo i støvet på jorden, og myggene kom både på folk og fe; alt støvet på jorden blev til mygg i hele Egyptens land.

Mosese'ene Aronikea Ra Anumzamo'ma znasmiaza hu'na'e. Aroni'a azompa'a erino kugusopa amasagigeno umpe umpetmi ana kugusopamo'a fore huno, vahe zamufgare'ene vahe'mo'ma kvama nehia zagaraminte'ene maka Isipi kuma'afi mani'naza zagaramimofo zmufgare'enena mani'naze.

18 Tegnsutleggerne gjorde likeså med sine hemmelige kunster; de søkte å få mygg frem, men kunde ikke. Og myggene blev sittende på folk og på fe.

Isipi kumapi kaguvaza erifore nehaza, oku'a tro hu'za antene'za vahe rezmatga nehaza zanteti, ana zanke hu'za umpe umpe eri fore hunaku hu'nazanagi, erifore hugara osazageno, umpe umpetmimo'za vahe zmufgare'ene kegavama nehaza zagaramimofo zamufgarega mani'naze.

19 Da sa tegnsutleggerne til Farao: Dette er Guds finger. Men Faraos hjerte var og blev forherdet, og han hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.

Kaguvaza erifore nehaza vahe'mo'za Ferona amanage hu'za asmi'naze, Anumzamofo azamo ama zana hunerante, hu'za hazanagi Anumzamo hu'nea kante Ferona anthintahi'amo'a hanavetigeno antahi ozami'ne.

20 Da sa Herren til Moses: Stå tidlig op imorgen, og still dig frem for Farao når han går ned til elven, og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!

Anante Ra Anumzamo'a Mosesena asmino, Nanterame otinka Fero'ma tintegama enevanire avure ome otinka amanage hunka asmio, Ra Anumzamo'a huno zmatrege'za vahe'niamo'za vu'za, monora ome hunanteho hunka asamio.

21 For dersom du ikke lar mitt folk fare, da sender jeg fluesvermer over dig og dine tjenere og ditt folk og dine hus, og egypternes hus skal fylles av fluesvermene, ja endog jorden de står på.

Hagi kagrama vahe'ni'ama zmatresnanke'za ovanazana antahio, Nagra kagrite'ene, eri'za vahe ka'are'ene, vahe ka'are'ene nonka'armimpine, Isipi vahe nontamimpine, mopafinena ana zanke hu'za kosintamina hunta'nena mani avitegahaze.

22 Men på den dag vil jeg undta Gosen, hvor mitt folk bor, så det ikke skal være fluesvermer der; da skal du kjenne at jeg, Herren, er midt i landet.

Hianagi Nagra Goseni mopafima vahe'nima mani'naza kumara atresugeno ana kosimo'za omanigahaze. E'ina hanugenka kagra kenka antahinka hananana, Ra Anumzamo ama mopa kegava hu'neno makazana nehie hunka antahigahane

23 For jeg vil frelse mitt folk og gjøre forskjell på mitt folk og ditt folk; imorgen skal dette tegn skje.

Hagi mago avame'zanu vahe ka'ane, vahe'niamokizmi amuno zmifina, ante'na refko okina hugahue.

24 Og Herren gjorde som han hadde sagt, og det kom svære fluesvermer i Faraos hus og i hans tjeneres hus; i hele Egypten blev landet herjet av fluesvermer.

Hagi Ra Anumzamo'a kema hu'neaza higeno, kosintmimo'za Fero nompine, eri'za vahe'amofo nontmimpina tusi'za hu'za vazipanini hu'za kizakiza hu'naze. Ana maka Izipi mopamofona kosimoke'za higeno havizantfa hu'ne. Na'ankure ana maka mopafina kosintmimo'za vazipanini hu'za kizaki'za hu'naze.

25 Da kalte Farao Moses og Aron til sig og sa: Gå og ofre til eders Gud her i landet!

Fero'a Mosesene Aronigizni zanagi huno anage huno znasmi'ne, Isipi mopa'afi vutma Anumzantmimofontega ome Kresramana vunteho.

26 Men Moses sa: Det er ikke rådelig å gjøre så; for det vi ofrer til Herren vår Gud, er en vederstyggelighet for egypterne; om vi nu ofret for egypternes øine det som er en vederstyggelighet for dem, vilde de da ikke stene oss?

Hianagi Mosese'a asmino, e'inama hanunana knarera osugahie. Na'ankure Isipi vahe'mofo zmavurera zmagoteno zmavresra haniaza hugahunankino, have knonu tahe frigahaze.

27 Tre dagsreiser vil vi gå ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud, således som han byder oss.

Hagi Ra Anumzanti'mo hurante'nea kante anteta tagufa zagegna, ka'ma moparega vuta kre sramana vuntegahune.

28 Da sa Farao: Jeg vil la eder fare, så I kan ofre til Herren eders Gud i ørkenen; men I må ikke dra langt bort. Bed for mig!

Higeno Fero'a huno, Tamatranenketa ka'ma mopafi vuta Ra Anumzamofontera ome kresramna vuntegahazanagi, afetera ovutma, tavaonte nevutma nagrikura nunamu hutma antahigenkeno naza hino.

29 Moses svarte: Se, jeg går nu ut og vil bede til Herren, og imorgen skal fluesvermene vike bort fra Farao, fra hans tjenere og fra hans folk; bare nu Farao ikke mere vil bruke svik, men la folket fare, så de kan ofre til Herren.

Mosese'a amanage hu'ne, kagritetira ufegu'a nevanu'na, Ra Anumzamofonte nunamu hane'na kagri'ene eri'za vahe'kane, vahekafintira kosina hunte'na okina omanigahaze. Hanki reravatga hunka Ra Anumzamofona ome kresramna vunteho hunka osuo.

30 Så gikk Moses ut fra Farao og bad til Herren.

Hagi Mosese'a Ferona atreno vuno Ra Anumzamofonte ome nunamu higeno,

31 Og Herren gjorde som Moses bad, og lot fluesvermene vike bort fra Farao, fra hans tjenere og fra hans folk; det blev ikke én igjen.

Mosese'ma antahi'geaza huno, Ra Anumzamo'a Feronteti'ene eri'za vahe'areti'ene vahe'afintira ana maka kosintamina zamazeri atregeno magore huno omanitfa hu'ne.

32 Men Farao forherdet sitt hjerte også denne gang; han lot ikke folket fare.

Hianagi mago'ane ko'ma hu'neaza huno Fero antahintahia eri hanavetigeno, Israeli vahera zmatrege'za ovu'naze.