2 Mosebok 33

1 Og Herren talte til Moses: Dra nu bort herfra, både du og det folk som du har ført op fra Egyptens land, til det land jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, da jeg sa: Din ætt vil jeg gi det;

Gospod je rekel Mojzesu: »Odpravi se in pojdi od tod gor, ti in ljudstvo, ki si ga privedel gor iz egiptovske dežele, v deželo, ki sem jo prisegel Abrahamu, Izaku in Jakobu, rekoč: ›Tvojemu semenu jo bom dal, ‹

2 og jeg vil sende en engel foran dig og drive ut kana'anittene, amorittene og hetittene og ferisittene og hevittene og jebusittene.

jaz pa bom pred teboj poslal angela, in jaz bom napodil Kánaanca, Amoréjca in Hetejca in Perizéjca, Hivéjca in Jebusejca

3 Dra op til et land som flyter med melk og honning; jeg vil ikke selv dra op med dig, fordi du er et hårdnakket folk; jeg vilde ellers komme til å ødelegge dig på veien.

v deželo, kjer tečeta mleko in med, kajti jaz ne bom šel gor v tvoji sredi, kajti trdovratno ljudstvo si, da te na poti ne použijem.«

4 Da folket hørte denne hårde tale, sørget de, og ingen tok sine smykker på sig.

Ko je ljudstvo slišalo te zle vesti, je žalovalo in noben človek si nase ni nadel ornamentov.

5 For Herren sa til Moses: Si til Israels barn: I er et hårdnakket folk; drog jeg endog bare et øieblikk op med dig, så måtte jeg ødelegge dig; men legg nu dine smykker av dig, så jeg kan vite hvad jeg skal gjøre med dig.

Kajti Gospod je rekel Mojzesu: »Reci Izraelovim otrokom: ›Vi ste trdovratno ljudstvo. V trenutku bom prišel v tvojo sredo in te použil, zato sedaj iz sebe odloži svoje ornamente, da lahko vem, kaj ti storiti.‹«

6 Da tok Israels barn sine smykker av og bar dem ikke mere, efterat de hadde draget fra fjellet Horeb.

Izraelovi otroci so se pri gori Horeb ogolili svojih ornamentov.

7 Men Moses tok et telt og slo det op utenfor leiren et godt stykke fra; han kalte det sammenkomstens telt, og enhver som søkte Herren, gikk ut til sammenkomstens telt utenfor leiren.

Mojzes je vzel šotorsko svetišče in ga postavil zunaj tabora, daleč od tabora ter ga imenoval Šotorsko svetišče skupnosti. In pripetilo se je, da kdorkoli je iskal Gospoda, je odšel k šotorskemu svetišču skupnosti, ki je bil zunaj tabora.

8 Og hver gang Moses gikk ut til teltet, reiste hele folket sig, og de stod hver i døren til sitt telt og så efter Moses, til han var kommet inn i teltet.

Pripetilo se je, ko je Mojzes šel ven v šotorsko svetišče, da je vse ljudstvo vstalo in vsak mož je stal pri vratih svojega šotora in gledal za Mojzesom, dokler ta ni odšel v šotorsko svetišče.

9 Og når Moses var kommet inn i teltet, da senket skystøtten sig og stod i døren til teltet, og han talte med Moses.

Ko je Mojzes vstopil v šotorsko svetišče, se je pripetilo, [da] se je spustil oblačen steber in stal pri vratih šotorskega svetišča in Gospod je govoril z Mojzesom.

10 Og alt folket så skystøtten stå i døren til teltet, og alt folket reiste sig og bøide sig hver i døren til sitt telt.

Vse ljudstvo je videlo oblačen steber stati pri vratih šotorskega svetišča, in vse ljudstvo je vstalo in oboževalo, vsak mož pri vratih svojega šotora.

11 Og Herren talte til Moses åsyn til åsyn, likesom en mann taler med sin næste. Så vendte han tilbake til leiren, men hans tjener Josva, Nuns sønn, en ung mann, vek ikke fra teltet.

Gospod je govoril Mojzesu iz obličja v obličje, kakor človek govori svojemu prijatelju. In ponovno se je napotil v tabor, toda njegov služabnik, Nunov sin Józue, mladenič, ni odšel iz šotorskega svetišča.

12 Og Moses sa til Herren: Se, du sier til mig: Før dette folk op! Men du har ikke latt mig vite hvem du vil sende med mig, enda du selv har sagt: Jeg kjenner dig ved navn, og du har funnet nåde for mine øine.

Mojzes je rekel Gospodu: »Glej, praviš mi: ›Privedi to ljudstvo gor, ‹ pa mi nisi dal spoznati koga hočeš poslati z menoj. Vendar si rekel: ›Poznam te po imenu in tudi milost si našel v mojih očeh.‹

13 Dersom jeg nu har funnet nåde for dine øine, så la mig se din vei, så jeg kan kjenne dig og finne nåde for dine øine, og kom i hu at dette folk er ditt folk!

Zdaj torej, prosim te, če sem našel milost v tvojih očeh, pokaži mi torej svojo pot, da te lahko spoznam, da lahko najdem milost v tvojih očeh. Preudari, da je ta narod tvoje ljudstvo.«

14 Da sa han: Mitt åsyn skal gå med, og jeg vil føre dig til hvile.

In on je rekel: »Moja prisotnost bo šla s teboj in jaz ti bom dal počitek.«

15 Men han sa til ham: Dersom ditt åsyn ikke går med, da la oss ikke dra op herfra!

Rekel mu je: »Če tvoja prisotnost ne gre z menoj, nas ne odvedi tja gor.

16 Hvorav kan jeg da vite at jeg har funnet nåde for dine øine, jeg og ditt folk, medmindre du går med oss, så jeg og ditt folk blir æret fremfor alle folkeslag på jorden?

Kajti v čem bo to znano tukaj, da smo jaz in tvoje ljudstvo našli milost v tvojih očeh? Mar ni to v tem, da hodiš z nami? Tako bomo ločeni, jaz in tvoje ljudstvo, od vseh ljudstev, ki so na obličju zemlje.«

17 Da sa Herren til Moses: Også det du nu ber om, vil jeg gjøre; for du har funnet nåde for mine øine, og jeg kjenner dig ved navn.

Gospod je rekel Mojzesu: »Storil bom tudi to stvar, ki si jo govoril, kajti našel si milost v mojih očeh in jaz te poznam po imenu.«

18 Men han sa: La mig da få se din herlighet!

Ta je rekel: »Rotim te, pokaži mi svojo slavo.«

19 Og han sa: Jeg vil la all min godhet gå forbi ditt åsyn, og jeg vil rope ut Herrens navn for ditt åsyn; for jeg vil være nådig mot den som jeg er nådig imot, og miskunne mig over den som jeg miskunner mig over.

In on je rekel: »Vsej svoji dobroti bom storil iti pred teboj in razglašal bom Gospodovo ime pred teboj in milostljiv bom, komur hočem biti milostljiv in usmiljenje bom pokazal na tistem, na komer hočem pokazati usmiljenje.«

20 Og han sa: Du kan ikke se mitt åsyn; for intet menneske kan se mig og leve.

Rekel je: »Ne moreš videti mojega obličja, kajti noben človek me ne bo videl in živel.«

21 Derefter sa Herren: Se, her tett ved mig er et sted; still dig der på berget,

Gospod je rekel: »Glej, tukaj je prostor pri meni in ti boš stopil na skalo.

22 og når min herlighet går forbi, da vil jeg la dig stå i fjellkløften, og jeg vil dekke med min hånd over dig til jeg er gått forbi;

Zgodilo se bo, medtem ko gre moja slava mimo, da te bom postavil v skalno pečino in s svojo roko te bom pokril, medtem ko grem mimo.

23 så vil jeg ta min hånd bort; da kan du se mig bakfra, men mitt åsyn kan ingen se.

In odstranil bom svojo roko in videl boš moje zadnje dele, toda mojega obličja ne bo videti.«