2 Mosebok 3
1 Og Moses gjætte småfeet hos Jetro, sin svigerfar, presten i Midian, og han drev engang småfeet bortom ørkenen og kom til Guds berg, til Horeb.
Moses tah a masae, Midian khosoih Jethro kah boiva aka luem puei la om. Te vaengah boiva te khosoek hael la a hmaithawn hatah Pathen kah tlang Horeb la pawk.
2 Der åpenbarte Herrens engel sig for ham i en luende ild, midt ut av en tornebusk; og han så op, og se, tornebusken stod i lys lue, men tornebusken brente ikke op.
Te vaengah BOEIPA kah puencawn te anih taengah tangpuem khui lamkah hmairhong hmai neh a phoe pah. A sawt vaengah tangpuem te hmai loh a dom dae tangpuem te tlum pawh.
3 Og Moses sa: Jeg vil gå bort og se dette vidunderlige syn, hvorfor tornebusken ikke brenner op.
Te dongah Moses loh, “Ka nong vetih a hmuethma tanglue he ka hmu lah eh. Balae tih tangpuem ke a ung pawh,” a ti.
4 Da Herren så at han gikk bort for å se, ropte Gud til ham midt ut av tornebusken og sa: Moses, Moses! Og han svarte: Ja, her er jeg.
Hmuh hamla a nong te BOEIPA loh a hmuh. Te dongah Pathen loh anih te tangpuem khui lamkah a khue tih, “Moses, Moses,” a ti nah hatah, “Kai ni he ue,” a ti nah.
5 Da sa han: Kom ikke nærmere, dra dine sko av dine føtter! For det sted du står på, er hellig jord.
Te vaengah, “Hela ha mop boeh. Na khokhom te na kho dong lamloh dul dae, a soah na pai thil hmuen he hmuencim khohmuen ni,” a ti nah.
6 Så sa han: Jeg er din fars Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. Da skjulte Moses sitt ansikt, for han fryktet for å skue Gud.
Te phoeiah, “Kai tah na pa Pathen, Abraham Pathen, Isaak Pathen neh Jakob kah Pathen ni,” a ti nah. Te vaengah Moses loh a maelhmai a thuh tih Pathen te paelki ham khaw a rhih.
7 Og Herren sa: Jeg har sett mitt folks nød i Egypten, og jeg har hørt deres klagerop over arbeidsfogdene; jeg vet hvad de lider.
Te vaengah BOEIPA loh, “Egypt ah ka pilnam kah phacipphabaem te ka hmuh rhoe ka hmuh coeng tih anih aka tueihno mikhmuh kah a pangngawlnah te ka yaak. Te phoeiah a nganboh te ka ming coeng.
8 Og nu er jeg steget ned for å utfri dem av egypternes hånd og for å føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land som flyter med melk og honning, det land hvor kana'anittene bor og hetittene og amorittene og ferisittene og hevittene og jebusittene.
Egypt kut lamloh anih huul ham neh te khohmuen lamloh khohmuen then neh hubung khuila, suktui neh khoitui aka long khohmuen la, Kanaan neh Khitti, Amori neh Perizzi, Khivee neh Jebusi hmuen la thak ham ka suntla coeng.
9 Nu er Israels barns skrik nådd op til mig, og jeg har også sett hvorledes egypterne mishandler dem.
Israel ca rhoek pangngawlnah loh kai taengla ha pawk coeng tih amih aka nen Egypt kah nennah khaw ka hmuh coeng he.
10 Så gå nu du avsted, jeg vil sende dig til Farao, og du skal føre mitt folk, Israels barn, ut av Egypten!
Pharaoh taengla nang kan tueih coeng dongah cet lamtah ka pilnam Israel ca rhoek te Egypt lamloh khuen laeh,” a ti nah.
11 Men Moses sa til Gud: Hvem er jeg, at jeg skulde gå til Farao, og at jeg skulde føre Israels barn ut av Egypten?
Tedae Moses loh Pathen te, “Pharaoh taengla ka caeh ham neh Egypt lamloh Israel ca rhoek khuen ham khaw kai tah unim?” a ti nah.
12 Og han sa: Sannelig, jeg vil være med dig, og dette skal være dig et tegn på at jeg har sendt dig: Når du har ført folket ut av Egypten, da skal I holde gudstjeneste på dette fjell.
Te vaengah, “Nang taengah rhep ka om vetih he he nang ham miknoek coeng ni. Kai loh nang kan tueih coeng tih pilnam te Egypt lamloh na khuen vaengah he tlang ah Pathen te thothueng thil uh,” a ti nah.
13 Da sa Moses til Gud: Men når jeg nu kommer til Israels barn og sier til dem: Eders fedres Gud har sendt mig til eder, og de så spør mig: Hvad er hans navn? - hvad skal jeg da svare dem?
Tedae Moses loh Pathen taengah, “Israel ca rhoek taengla ka pawk tih amih te, 'Na pa rhoek kah Pathen loh nangmih taengla kai n'tueih,’ ka ti nah vaengah kai te, 'A ming ta?' ti uh koinih amih taengah balae ka thui eh? ' a ti nah.
14 Og Gud sa til Moses: Jeg er den jeg er; og han sa: Så skal du si til Israels barn: "Jeg er" har sendt mig til eder.
Pathen loh Moses taengah, “Ka om bangla ka om coeng,” a ti nah. Te phoeiah, “He Israel ca rhoek te, 'Aka om long ni nangmih taengla kai n'tueih,’ ti nah,” a ti.
15 Og Gud sa fremdeles til Moses: Så skal du si til Israels barn: Herren, eders fedres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til eder. Dette er mitt navn til evig tid, og så skal de kalle mig fra slekt til slekt.
Te phoeiah Pathen loh Moses te, “He he Israel ca rhoek taengah, 'Na pa rhoek kah Pathen, Abraham kah Pathen, Isaak Pathen, Jakob Pathen BOEIPA loh kai he nangmih taengla n'tueih,’ ti nah. He tah kumhal kah kai ming ham neh Cadilcahma kah cadilcahma taengah kai poekkoepnah ni.
16 Gå nu og kall sammen de eldste i Israel og si til dem: Herren, eders fedres Gud, har åpenbaret sig for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, og sagt: Jeg har sett til eder og vet hvorledes de farer frem mot eder i Egypten.
Cet lamtah Israel kah patong rhoek te coi laeh. Te phoeiah amih te, “Na pa rhoek kah Pathen BOEIPA te kai taengah phoe coeng. Abraham, Isaak neh Jakob kah Pathen loh, 'Nangmih neh nangmih taengah Egypt kah a saii te ka hip rhoe ka hip coeng.
17 Og jeg sa: Jeg vil føre eder ut av alt det onde I lider i Egypten, til kana'anittenes og hetittenes og amorittenes og ferisittenes og hevittenes og jebusittenes land, til et land som flyter med melk og honning.
Te dongah ni nangmih te Egypt kah phacipphabaem lamloh Kanaan neh Khitti, Amori neh Perizzi, Khivee neh Jebusi khohmuen la, suktui neh khoitui aka long khohmuen la kang khuen eh ka ti coeng.
18 Og de skal høre på dine ord, og du skal gå inn til kongen i Egypten, du og de eldste i Israel, og I skal si til ham: Herren, hebreernes Gud, har møtt oss; la oss nu gå tre dagsreiser ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud.
Te vaengah na ol te a hnatun uh bitni. Namah neh Israel kah a hamca rhoek te Egypt manghai taengla cet uh. Te phoeiah anih te, 'Hebrew kah Pathen BOEIPA loh kaimih he m'mah coeng. Te dongah hnin thum long caeh kah khosoek ah BOEIPA ka Pathen te ka nawn mai pawn eh?,’ ti nah.
19 Men jeg vet at kongen i Egypten ikke vil gi eder lov til å dra ut, ikke engang om han får kjenne en sterk hånd over sig.
Tedae a tlungluen kut nen pawt atah na caeh ham khaw Egypt manghai loh nangmih m'pae mahpawh tila ka ming.
20 Derfor vil jeg rekke ut min hånd og slå Egypten med alle mine under, som jeg vil gjøre midt iblandt dem; så skal han la eder fare.
Te dongah ka kut he ka hlah vetih Egypt te ka ngawn ni. Kamah kah khobaerhambae cungkuem neh a khui ah ka saii daengah ni nangmih te n'tueih pueng eh.
21 Og jeg vil la dette folk finne yndest hos egypterne, så I, når I drar ut, ikke skal dra tomhendt bort;
Pilnam he Egypt mikhmuh ah mikdaithen la ka khueh vetih na caeh uh vaengah khaw kuttling la na cet uh mahpawh.
22 men enhver kvinne skal be sin grannekvinne og den som bor i hennes hus, om smykker av sølv og gull og om klær, og I skal la eders sønner og eders døtre ta dem på sig; dette er det bytte I skal ta av egypterne.
Te dongah huta loh a imben taeng neh a im kah aka bakuep taengah ngun hnopai neh sui hnopai khaw, himbai khaw hoe saeh. Te phoeiah tah na capa rhoek so neh na canu rhoek pum dongla khueh uh lamtah Egypt kah te huul pa uh,’ ti nah,” a ti nah.
