< 2 Mosebok 20 >
1 Da talte Gud alle disse ord og sa:
Le nanao o hene tsara zao t’i Andrianañahare:
2 Jeg er Herren din Gud, som førte dig ut av Egyptens land, av trælehuset.
Izaho Iehovà Andrianañahare’o nampieng’ azo an-tane Mitsraime boak’ an-trañom-pandrohizañe ao.
3 Du skal ikke ha andre guder foruten mig.
Ko ho aman-drahare hatovoñ’ ahy irehe.
4 Du skal ikke gjøre dig noget utskåret billede eller nogen avbildning av det som er oppe i himmelen, eller av det som er nede på jorden, eller av det som er i vannet nedenfor jorden.
Ko mandranjy raham-pahasive, ndra saren’ inoñ’ inoñe andikerañe ambone eñe, ndra an-tane ambane atoy, ndra an-drano ambane tane ao.
5 Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; for jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøker fedres misgjerninger på barn inntil tredje og fjerde ledd, på dem som hater mig,
Ko ibokobokoa’o ndra itoroña’o; fa Andrianañahare mpamarahy iraho Iehovà Andrianañahare’o, mpandilo anake ty amo hakeon-drae’eo pak’ an-tarira’e fahefatse naho fahatelo’ o tsy mañaoñe Ahikoo,
6 og som gjør miskunnhet mot tusen ledd, mot dem som elsker mig og holder mine bud.
vaho mampiboake fikokoa-migahiñe ami’ ty tariratse fah’ arivo’ o mpikoko ahiko naho mañàmbeñe o lilikoo.
7 Du skal ikke misbruke Herrens, din Guds navn; for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker hans navn.
Ko vavè’o tsy vente’e ty tahina’ Iehovà Andrianañahare’o, amy te tsy hihevea’ Iehovà ze mivave i tahina’ey ami’ty tsy fanjofaha’e.
8 Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig!
Tiahio ty andro Sabotse hañavaheñe aze.
9 Seks dager skal du arbeide og gjøre all din gjerning.
Eneñ’ andro ty hitoloña’o hanao ze hene tolon-draha’o.
10 Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du intet arbeid gjøre, hverken du eller din sønn eller din datter, din tjener eller din tjenestepike eller ditt fe eller den fremmede som er hos dig innen dine porter.
Fe Fitofàñe am’ Iehovà Andrianañahare’o ty andro fahafito; ko mitoloñ’ ama’e irehe; ihe, ndra ty ana-dahi’o ndra ty anak’ampela’o ndra ty ondevo’o lahy naho ampela, ndra o hare’oo ndra o renetane mpimoneñe an-dalambei’oo.
11 For i seks dager gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt det som i dem er, og han hvilte på den syvende dag; derfor velsignet Herren sabbatsdagen og helliget den.
Amy te eneñ’ andro ty namboare’ Iehovà o likerañeo naho ty tane toy naho i riakey naho ze hene am’ iereo ao vaho nitroatse ami’ty andro faha-fito; le nitahie’ Iehovà ty andro Sabotse vaho nimasiñe’e.
12 Hedre din far og din mor, så dine dager må bli mange i det land Herren din Gud gir dig.
Miasia an-drae’o naho an-drene’o soa t’ie ho lava ohatse an-tane hatolo’ Iehovà Andrianañahare’o azo.
13 Du skal ikke slå ihjel.
Ko mañe-doza.
14 Du skal ikke drive hor.
Ko mañarapilo.
16 Du skal ikke si falskt vidnesbyrd mot din næste.
Ko mitalily vilañe ondaty.
17 Du skal ikke begjære din næstes hus. Du skal ikke begjære din næstes hustru eller hans tjener eller hans tjenestepike eller hans okse eller hans asen eller noget som hører din næste til.
Ko mihàñe ty anjomba’ ondaty; ko mikiroke ty vali’ondaty, ndra ty mpitoro’e lahilahy ndra ampela, ndra ty añombe’e ndra ty birike’e ndra inoñ’inoñe amo fanaña’ ondatio.
18 Og alt folket så og hørte tordenen og luene og basunlyden og fjellet i røk; og da folket så og hørte dette, skalv de og holdt sig langt borte.
Niisa’ ondatio o fipazakeo naho o helatseo naho ty hamatsiaña’ i antsivay naho i vohitse nañatoeñey, toe nahaisake ondatio le nititititike naho nijohañe ey avao,
19 Og de sa til Moses: Tal du med oss, så vil vi høre; men la ikke Gud tale med oss, forat vi ikke skal dø!
vaho nanao ty hoe amy Mosè, Misaontsia ama’ay, le ho janjiñe’ay, fe ko ampitsarae’o ama’ay t’i Andrianañahare tsy mone hikoromake.
20 Men Moses sa til folket: Frykt ikke! Gud er kommet for å prøve eder, og forat frykt for ham skal være over eder, så I ikke synder.
Aa hoe t’i Mosè am’ondatio, Ko hembañe; ie hitsok’ anahareo ty nivotrahan’ Añahare, hañeveña’ areo, tsy handilara’ areo.
21 Så blev folket stående langt borte, og Moses gikk nær til mørket hvor Gud var.
Fe nijohañe ey avao ondatio vaho nitotoke mb’amy filodolodoan-drahoñe nitoeran’ Anaharey ao t’i Mosè.
22 Og Herren sa til Moses: Så skal du si til Israels barn: I har sett hvorledes jeg talte til eder fra himmelen.
Hoe t’Iehovà amy Mosè: Ty hoe ty hatao’o amo ana’ Israeleo, Toe nioni’ areo ty nivolañako boak’ amo likerañeo:
23 I skal ikke gjøre eder nogen gud ved siden av mig; guder av sølv eller guder av gull skal I ikke gjøre eder.
Ko mamboatse saren-drahare volafoty hatovoñ’ ahy ndra mitsene saresaren-drahare volamena ho anahareo.
24 Et alter av jord skal du gjøre mig, og på det skal du ofre dine brennoffer og dine takkoffer, ditt småfe og ditt storfe; på ethvert sted hvor jeg lar mitt navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.
Kitrely tane ty hamboara’o ahy, le ama’e ty hisoroña’o o enga horoa’o naho o sorom-panintsiña’oo, o añondri’oo naho o añombe’oo; amy ze tane ampitiahiako ty añarako, le homb’ ama’o mb’eo iraho hitahy azo.
25 Men dersom du vil gjøre mig et alter av sten, da skal du ikke bygge det av huggen sten; for bruker du ditt huggjern på stenene, da vanhelliger du dem.
Aa naho amboara’o kitrelim-bato le ko anoe’o am-bato finandrake; amy te mahativa aze te añoharam-pàndrake.
26 Og du skal ikke gå op til mitt alter på trapper, forat ikke din blusel skal blottes over det.
Vaho ko mitroatse am-panongañe tsy mone hiboake ty heña’o.