2 Mosebok 12
1 Og Herren sa til Moses og Aron i Egyptens land:
Hoe ty tsara’ Iehovà amy Mosè naho Aharone an-tane Mitsraime ao:
2 Denne måned skal være eders nytt årsmåned, den skal være den første av årets måneder hos eder.
Hatao’ areo fifotoram-bolañe ty volañe toy; ie ty hatao’ areo valoham-bolan-taoñe.
3 Tal til hele Israels menighet og si: På den tiende dag i denne måned skal hver husfar ta sig ut et lam, et lam for hvert hus.
Aa le tseizo amy valobohò’ Israeley te, amy fahafolo’ ty volañe toy, songa handrambe ty vi’e ho añ’anjomban-drae’e ze lahilahy, ty vi’e ze hasavereñañe.
4 Men dersom huset er for lite til et lam, skal han og hans nærmeste nabo ta et lam sammen efter tallet på deres husfolk; efter hvad enhver eter, skal I regne folk på hvert lam.
Aa naho loho kede te ami’ty vi’e raike ty hasavereñañe, le hangala’e raike hatraok’ amo marine’ i anjomba’eio ty ami’ty ia’ ondaty, ze hahafikamà’ ondatio ty hamolilia’o ty vi’e.
5 Det skal være et lam uten lyte, av hankjønn, årsgammelt; et lam eller et kje kan I ta.
Tsy hanan-kandra i vi’ey; lahi’e an-tao’e valoha’e ty ho rambeseñe ke amo añondrio he amo oseo.
6 Og I skal gjemme det til den fjortende dag i denne måned; da skal hele Israels samlede menighet slakte det mellem de to aftenstunder.
Ho tana’o pak’ ami’ty andro fahafolo-efats’ ambi’ i volañey; le songa hamono ty aze amy folak’ àndroy ze amy valobohò’ Israele.
7 Og de skal ta av blodet og stryke på begge dørstolpene og på det øverste dørtre på de hus hvor de eter det.
Handrambesa’ iareo ty lio’e vaho hafitse ami’ty lahindalañe roe naho ami’ty ambone’e amy ze anjomba ikamañe azey.
8 Og de skal ete kjøttet samme natt; stekt ved ild og med usyret brød og bitre urter skal de ete det.
Ho kamae’ iereo amy haleñey i hena natono añ’afoy naho ty mofo po-dalivay, le ampitraofo àña-mafaitse t’ie kamaeñe.
9 I må ikke ete noget av det rått eller kokt i vann, men stekt ved ild, med hode, føtter og innvoller.
Tsy ho kamaeñe manta, tsy ho sambaiheñe, fa atono añ’ afo ty loha’e naho o tombo’eo vaho o aova’eo.
10 Og I skal ikke levne noget av det til om morgenen; er det noget igjen om morgenen, skal I brenne det op i ilden.
Tsy ho sisaeñe ami’ty maraiñe; fa fonga horoañe amy maraiñey ze sisa.
11 Og således skal I ete det: med ombundne lender, med sko på føttene og med stav i hånd, og I skal ete det i hast; det er påske for Herren.
Zao ty hikama’o aze: misikiñe ty vania’o, mihana o fandia’oo, naho am-pità’o ty kobaiñe; le ikamañe masika. I Fihelañ’Ambone’ Iehovà izay.
12 For samme natt vil jeg gå igjennem Egyptens land og slå ihjel alt førstefødt i Egyptens land, både folk og fe, og over alle Egyptens guder vil jeg holde dom; jeg er Herren.
Fa hiranga an-tane Mitsraime iraho te haleñe, le ho lihiñeko kàboke ze valohan’ anak’ an-tane Mitsraime ao ndra ondaty ndra hare vaho hametsake zaka amo ndrahare’ i Mitsraimeo: Izaho Iehovà.
13 Og blodet på de hus som I er i, skal være til et tegn for eder; når jeg ser blodet, vil jeg gå eder forbi; og ikke skal noget slag ramme eder til ødeleggelse når jeg slår Egyptens land.
Viloñe ho anahareo amo anjomba’ imoneña’ areoo i lioy; aa naho treako ty lio, le hiary ambone’ areo iraho vaho tsy ho zevoñe’ ty angorosy te lihiñeko ty an-tane Mitsraime.
14 Og denne dag skal være en minnedag for eder, og I skal holde den som en høitid for Herren; det skal være en evig forskrift for eder å holde den, slekt efter slekt.
Ho andro faniahiañe anahareo ty andro toy. Hambena’ areo ho sabadidak’ am’ Iehovà; amo hene tarira’ areoo ty hañambena’ areo aze ho fañè tsy modo nainai’e.
15 I syv dager skal I ete usyret brød. Straks på den første dag skal I ha all surdeig bort av eders hus; enhver som eter syret brød fra den første til den syvende dag, han skal utryddes av Israel.
Fito andro ty hikamà’ areo mofo po-dalivay; le fonga hafaha’ areo añ’ anjomba’ areo ze atao lalivay aolo’ i andro valoha’ey; amy t’ie mikama lalivay amy andro valoha’ey pak’ami’ty andro faha-fito, le haitoañe am’ Israele indatiy.
16 Og på den første dag skal I holde en hellig sammenkomst, og likeså på den syvende dag en hellig sammenkomst. Intet arbeid skal gjøres nogen av de dager; bare den mat som enhver av eder trenger, må I lage til.
Amantaño fivory miavake i andro valoha’ey, naho fivory miavake ho anahareo ka i andro fahafitoy, le tsy mitoloñe ndra inoñ’inoñe amy andro rey naho tsy amy ho kamaeñe: izay avao ty ho fitoloña’ areo.
17 I skal holde de usyrede brøds høitid, for på denne samme dag førte jeg eders hærer ut av Egyptens land; derfor skal det være en evig forskrift for eder å holde denne dag, slekt efter slekt.
Ambeno i sabadidake mofo po-dalivaiy amy t’ie ty andro nampiengàko amy Mitsraime i valobohò’ areoy: aa le hambena’ areo amo hene tarira’ areoo ty andro toy ho fañè tsy modo kitro añ’afe’e.
18 I den første måned, på den fjortende dag i måneden om aftenen skal I ete usyret brød, og det skal I gjøre helt til den enogtyvende dag om aftenen i samme måned.
Amy volam-baloha’ey, amy andro faha folo-efats’ambi’ i volañeiy naho hariva, ty hikama’ areo mofo po-dalivay pak’ ami’ty hariva’ i andro faha-roapolo-raik’ ambiy.
19 I syv dager skal det ikke finnes surdeig i eders hus; enhver som eter syret brød, han skal utryddes av Israels menighet, enten han er en fremmed eller innfødt i landet.
Fito andro te tsy hanjoan-dalivay ty añ’ anjomba’ areo ao, amy t’ie mikama raha nanoen-dalivay ro haitoañe amy valobohò’ Israeley indatiy, ndra t’ie mpañialo ndra te nitoly amy taney.
20 Intet syret skal I ete, i alle hus skal I ete usyret brød.
Tsy hikama raha aman-dalivay fa mofo po-dalivay ty ho kamae’ areo amo hene akiba’ areoo.
21 Da kalte Moses alle Israels eldste til sig og sa til dem: Gå og hent småfe for eders familier og slakt påskelammet!
Aa le fonga kinoi’ i Mosè o roandria’ Israeleo, nanoa’e ty hoe, Añakaro vi’e le andrambeso ty amo hasavereña’ areoo vaho lentao i Fihelañ’ amboney.
22 Og I skal ta et knippe isop og dyppe i blodet som er i skålen, og stryke på det øverste dørtre og på begge dørstolpene noget av blodet i skålen, og ingen av eder skal gå ut av sin husdør før om morgenen.
Rambeso ty tsampan-tseva, le aloño amy lio am-panakey; naho afitsezo an-dahin-dalañe roe eo naho an-tokonañe ambone eo i lio am-panakey vaho tsy ia ty hiakatse an-dalañ’ anjomba’e ampara’ te maray.
23 For Herren skal gå igjennem landet for å slå egypterne, og når han ser blodet på det øverste dørtre og på begge dørstolpene, skal han gå døren forbi og ikke la ødeleggeren få komme inn i eders hus og slå eder.
Amy te hitoañe mb’eo t’Iehovà hanjevoñe o nte-Mitsraimeo; aa ie mahavazoho ty lio amy tokonañe amboney naho amy lahindalañe roe rey, le hiary ambone’ i lalañey t’Iehovà vaho tsy henga’e hizilik’ an-kiboho’ areo ao i mpandrotsakey hanjevoñe.
24 Dette skal I holde; det skal være en forskrift for dig og dine barn til evig tid.
Hambena’ areo nainai’e izay, ho fañè tsy modo ama’o naho amo tarira’oo.
25 Og når I kommer inn i det land Herren skal gi eder, således som han har lovt, da skal I holde denne tjeneste.
Ie mivotrake an-tane hatolo’ Iehovà anahareo ty amy tsara’ey le ho henefe’ areo ty fitoroñañe toy.
26 Og når eders barn sier til eder: Hvad er dette for en tjeneste som I holder? -
Aa naho añontanea’ o ana’ areoo ty hoe: Ino ty fitoroñ’areo toy?
27 da skal I si: Det er påskeoffer for Herren, som gikk forbi Israels barns hus i Egypten da han slo egypterne og fridde våre hus. Og folket bøide sig og tilbad.
Le hanoa’ areo ty hoe, Ie ty fisoroñañe i Fiariañ’ Ambone’ Iehovày, amy t’ie niary ambone’ o kibohon’ ana’ Israele e Mitsraimeo naho zinevo’e o nte-Mitsraimeo vaho nado’e o kibohon-tikañeo. Aa le niondreke ondatio, nitalaho.
28 Og Israels barn gikk bort og gjorde dette; som Herren hadde sagt til Moses og Aron, således gjorde de.
Nimb’eo o ana’ Israeleo nanao hambañe amy nandilia’ Iehovà i Mosè naho i Aharoney; izay ty nanoe’ iareo.
29 Så skjedde det ved midnatts tid at Herren slo ihjel alle førstefødte i Egyptens land, fra den førstefødte sønn av Farao, som satt på sin trone, til den førstefødte sønn av fangen, som var i fengslet, og alt førstefødt blandt buskapen.
Ie petsakaleñe, le linihi’ Iehovà ze hene valohan’ anak’ an-tane Mitsraime ao, mifototse amy tañoloñoloña’ i Parò niambesatse amy fiambesam-pifehea’ey pak’ami’ty mpirohy amy nampigabeñañe azey naho ze valohan’ anan-kàre iaby.
30 Da stod Farao op om natten, han og alle hans tjenere og alle egypterne, og det blev et stort skrik i Egypten; for det var ikke et hus hvor det ikke var en død.
Nitroatse haleñe t’i Parò, ie naho ze hene mpitoro’e naho o nte-Mitsraime iabio vaho akore ty fangololoihañe e Mitsraime ao, kanao tsy eo ty anjomba tsy aman-dolo.
31 Og han kalte Moses og Aron til sig om natten og sa: Gjør eder rede, dra ut fra mitt folk, både I og Israels barn, far bort og tjen Herren, som I har sagt!
Aa le kinoi’e t’i Mosè naho i Aharone amy haleñey le nanao ty hoe, Miongaha, Iengao ondatikoo, inahareo naho o ana’Israeleo! Akia, toroño t’Iehovà, amy nisaontsie’ areoy.
32 Ta med eder både eders småfe og eders storfe, som I har sagt, gå og bed godt også over mig!
Endeso o mpirai-lia’ areoo naho o añombe’ areoo, amy nisaontsie’ areoy vaho mañaveloa. Le tatao ka iraho!
33 Og egypterne trengte hårdt på folket for å få dem hastig ut av landet; for de sa: Vi er dødsens alle sammen!
Tinaentae’ o nte-Mitsraimeo ondatio hampalisa ty hampiakarañe iareo amy taney, fa hoe iereo, Fonga mate zahay.
34 Så tok folket sin deig, før den var syret; de svøpte sine deigtrau i sine klær og bar dem på sine skuldrer.
Aa le rinambe’ ondatio o koba’ iareo po-dalivaio, ie nikolopofeñe saroñe an-tsoro’e ao miharo amo fanake fampikobàñeo.
35 Og Israels barn gjorde som Moses hadde sagt, og bad egypterne om smykker av sølv og gull og om klær.
Norihe’ o ana’ Israeleo ty saontsi’ i Mosè le nihalaly bange volafoty naho volamena vaho sikiñe amo nte-Mitsraimeo,
36 Og Herren gav folket yndest hos egypterne, så de gjerne gav dem det de bad om. Det var det bytte de tok av egypterne.
le nosihe’ Iehovà o nte-Mitsraimeo t’ie hatarike am’ iereo, le nomei’ iareo ze hene nihalalieñe. Aa le nifongane’ iareo o nte-Mitsraimeo.
37 Så brøt da Israels barn op fra Ra'amses og tok veien til Sukkot, omkring seks hundre tusen mann til fots foruten barna.
Nañavelo boak’ e Ramesèse pak’ e Sokòte o ana’ Israeleo, ondaty enen-ketse am-pandia fa tsy niaheñe o keleiañeo.
38 Og det drog også en stor hop av alle slags folk med dem, og småfeet og storfeet, en overmåte stor mengde fe.
Valobohòke mifangaro ty nitrao-pienga am’ iereo naho o lia-raikeo naho o mpirai-trokeo naho ty hanañañe tsy fotofoto.
39 Av den deig de hadde med sig fra Egypten, bakte de usyrede kaker; for den var ikke syret, fordi de var drevet ut av Egypten og ikke torde dryge der lenger; heller ikke hadde de laget i stand reisekost.
Natoña’ iareo i mofo po-dalivay amy koba nendese’ iereo boake Mitsraimey, Tsy nian-dalivay i kobay amy t’ie natao’ o nte-Mitsraimeo soike le nihepakepake fa tsy eo ty hañalankaña’ iareo vaty.
40 Men den tid Israels barn hadde bodd i Egypten, var fire hundre og tretti år.
Ty fitaveaña’ o ana’ Israele nimoneñe e Mitsraimeo le efa-jato-tsi-telopolo taoñe.
41 På den dag de fire hundre og tretti år var til ende, da var det alle Herrens hærer drog ut av Egyptens land.
Ie nimodo i 430 taoñe rezay amy andro zay, le hene nienga an-tane Mitsraime o lahiale’ Iehovà o.
42 Denne natt tok Herren i akt for å føre dem ut av Egyptens land; den samme natt skal alle Israels barn ta i akt for Herren, slekt efter slekt.
Halem-pijilova’ Iehovà toy, i nampiengà’e iareo an-tane Mitsraimey, aa le ho fijilova’ o ana’ Israele iabio naho ze hene tarira’ iareo, am’ Iehovà ami’ ty haleñe toy.
43 Og Herren sa til Moses og Aron: Dette er forskriften om påskelammet: Ingen fremmed skal ete av det.
Hoe t’Iehovà amy Mosè naho i Aharone: Zao ty fañè’ i Fiariañ’ Amboney: Tsy ho kamae’ ty ambahiny,
44 Men enhver træl som er kjøpt for sølv, ham skal du omskjære; da kan han ete av det.
fe azo kamae’ ze ondevo vinily; o nisavare’oo ty hihinañe aze.
45 Ingen innerst eller dagarbeider skal ete av det.
Tsy ho kamae’ ty mpañialo ndra ty mpikarama.
46 I ett hus skal det etes; du skal ikke la noget av kjøttet komme utenfor huset, og I skal ikke bryte noget ben på det.
Añ’ anjomba raike ty ikamañe aze, tsy añakarañe amy anjombay i henay vaho tsy hapènkañe o taola’eo.
47 Således skal hele Israels menighet gjøre.
Hambena’ ty valobohò’ Israele izay.
48 Og når en fremmed opholder sig hos dig og vil holde påske for Herren, skal alt mannkjønn hos ham omskjæres, og da kan han få være med og holde den; han skal være som en innfødt i landet; men ingen uomskåret skal ete av det.
Aa naho te hitraok’ amy sabadidam-Pihelaña’ Iehovày ka ty renetane ama’ areo, le tsy mahay tsy ho savareñe hey ze fonga lahilahi’e; ie amy zay ro mete mitotoke mb’eo hañambeñe aze; hanahake t’ie nisamak’ amy taney. Fe tsy mete ikama ze ondaty tsy votso-boiñe;
49 Det skal være en og samme lov for den innfødte og for den fremmede som opholder sig hos eder.
raike ty fetse amo renetane mañialo ama’ areoo naho amo nisamak’ amy taneio.
50 Og alle Israels barn gjorde således; som Herren hadde befalt Moses og Aron, således gjorde de.
Le nanoe’ o ana’ Israeleo, nihenefa’ o ana’Israeleo ze nandilia’ Iehovà i Mosè naho i Aharoney.
51 På denne samme dag var det Herren førte Israels barn ut av Egyptens land, hær efter hær.
I àndroy avao ty nampiengà’ Iehovà an-tane Mitsraime ao o ana’ Israeleo am-poko am-poko.
