2 Mosebok 11

1 Herren hadde sagt til Moses: Ennu én plage vil jeg la komme over Farao og over Egypten, så skal han la eder fare herfra; ja, når han lar eder fare, skal han endog drive eder herfra med alt det I har.

Na LEUM GOD El fahk nu sel Moses, “Mwe ongoiya sefanna lula nga fah sang nu sel Tokosra Egypt ac mwet lal. Tukun ma sacn el ac filikowosla in som. Aok, el ac sap ku nu suwos nukewa in som liki acn se inge.

2 Si nu så folket hører det at hver mann skal be sin granne og hver kvinne sin grannekvinne om smykker av sølv og gull.

Inge kaskas nu sin mwet Israel ac fahk nu selos nukewa, mukul ac mutan, in ngisre sin mwet tulan lalos ke mwe naweyuk gold ac silver.”

3 Og Herren gav folket yndest hos egypterne; og så var også Moses en meget stor mann i Egypten, både for Faraos tjenere og for folket.

LEUM GOD El oru tuh mwet Egypt uh in akfulatye mwet Israel. In nunak lun mwet fulat ac mwet Egypt nukewa, Moses el sie mwet kol na fulat.

4 Og Moses sa: Så sier Herren: Ved midnatts tid vil jeg gå midt gjennem Egypten.

Na Moses el fahk nu sel tokosra, “LEUM GOD El fahk, ‘Ke infulwen fong uh, nga ac fahsr sasla facl Egypt,

5 og alle førstefødte i Egyptens land skal dø, fra den førstefødte sønn av Farao, som sitter på sin trone, til den førstefødte sønn av trælkvinnen, som står bak håndkvernen, og alt førstefødt blandt buskapen.

ac wounse mukul nukewa in Egypt fah misa, mutawauk sin wounse natul tokosra, su ac fah tokosra tukum, nwe ke wounse mukul nutin mutan kulansap se su muta ke nien itat wheat. Wounse mukul nutin cow nukewa fah misa pac.

6 Og det skal i hele Egyptens land bli et stort skrik som det ikke har vært maken til og heller ikke mere skal bli.

Ac fah oasr tung lulap ngisyak fin acn Egypt nufon, ma tia lohngyuk emeet me, ac ac fah tia pac sifil lohngyuk tok.

7 Men ikke en hund skal gjø mot nogen av Israels barn, hverken mot folk eller fe, så I skal kjenne at Herren gjør forskjell på egypterne og Israel.

A wangin sokofanna kosro ngalngul ac woi mwet Israel ku kosro natulos. Na kowos fah etu lah nga, LEUM GOD, pa sraclik mwet Egypt ac mwet Israel.’”

8 Da skal alle disse dine tjenere komme ned til mig og bøie sig for mig og si: Dra ut, både du og hele det folk som følger dig! Og så skal jeg dra ut. Og han gikk bort fra Farao i brennende harme.

Moses el aksafyela sramsram lal ke el fahk mu, “Mwet fulat lom nukewa ac fah tuku nu yuruk ac faksufi ye mutuk, ac elos ac fah kwafe sik in us mwet luk nukewa som. Toko, nga fah som.” Na Moses el som lukel tokosra ke kasrkusrak lulap.

9 Som Herren hadde sagt til Moses og Aron: Farao skal ikke høre på eder, så jeg kan få gjort mange under i Egyptens land,

LEUM GOD El tuh fahk nu sel Moses, “Tokosra el ac tiana lohng kom, tuh nga fah ku in akpusye mwenmen luk in facl Egypt.”

10 så gjorde Moses og Aron alle disse under for Farao; men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke lot Israels barn dra bort fra sitt land.

Moses ac Aaron orala mwenmen inge nukewa ye mutal tokosra, tusruktu LEUM GOD El akupaye nankal, elan tia fuhlela mwet Israel in som liki facl sel.