2 Mosebok 10
1 Og Herren sa til Moses: Gå inn til Farao! For det er jeg som har forherdet hans hjerte og hans tjeneres hjerte, forat jeg kan gjøre disse mine tegn midt iblandt dem,
Chuin Pakaiyin Mose heng'a asei jin, “Pharaoh heng'a che kit inlang, ga seikit tan. Keiman ama leh a sohte ho lungthim ka suhtah ahin, melchihna hicheng jouse hi ka kilah sah ding ahi,” ati.
2 og forat du skal fortelle din sønn og din sønnesønn hvad jeg har gjort mot egypterne, og hvad tegn jeg har gjort iblandt dem, så I skal kjenne at jeg er Herren.
“Chule nangman jong na chapate leh natupa te jah'a ichan geija ka gimsah uva chule melchihna tampi ka musah uve ti na jahsah thei na diuva kasei ahiye. Nangho jeng in jong keima hi Pakai kitipa chu kahi ti na hetdoh jeng diu ahi,” ati.
3 Så gikk Moses og Aron inn til Farao og sa til ham: Så sier Herren, hebreernes Gud: Hvor lenge vil du la være å ydmyke dig for mig? La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
Mose leh Aaron jong Pharaoh heng'a achie lhonin asei lhon tai, “Hebrew mite Pakai, Pathen'in hitihin aseiye: Itih chan ka-angsung'a kunding da nahitam? Keima kin agabol na ding uvin, kamite soldoh tan.
4 For dersom du nekter å la mitt folk fare, da vil jeg imorgen la gresshopper komme over ditt land.
Nanop louva ahile, vetan! Jing nikho teng le na gamsung'a khaokho te kahin lansah ding ahi.
5 Og de skal dekke landet, så ingen kan se jorden, og de skal ete op hvert eneste grand av det som blev tilovers for eder efter haglet, og de skal avete hvert tre som vokser på eders marker.
Gam pumpi a lodim soh uva tol lham jong na muthei louding ahi. Gilchang'in akheh lih lou amoh chengse khaokho ten aneh gam hel diu, loujaova keh thingphung hojouse jong anehchai kei ding'u ahiye.
6 Og de skal fylle dine hus og alle dine tjeneres hus og alle egypternes hus, så hverken dine fedre eller dine fedres fedre har sett noget slikt fra den tid de blev til på jorden, og til denne dag. Dermed vendte han sig om og gikk ut fra Farao.
Nangma insung hinhen nasohte insung hi jong leh Egypt gam insung jouse ahin lodim soh hel jeng diu, hiche tabang thilsoh gimnei hi napu napateo khang'a pat na gamsung uva anaum khalou lai ahi, tin ahenga agasei lhon tai, chuin Mose jong Pharaoh angsung'a kon in a potdoh tan ahi.
7 Da sa Faraos tjenere til ham: Hvor lenge skal denne mann være en snare for oss? La mennene fare, så de kan tjene Herren sin Gud! Ser du ikke ennu at Egypten blir ødelagt?
Pharaoh sohte hojong ahung uvin Pharaoh heng'a asei tauve. “amapa hi itih chan lom lom eiho ding'a hahsatna a lhunsah ding hitam? Mipi hohi chie uva a Pathen kin abolna diuvin soltan! Egypt mite pihi jou le nal'a mangthah gamding ahitauve ti na hetdoh hih laiyem?”
8 Så blev Moses og Aron hentet tilbake til Farao, og han sa til dem: Gå avsted, tjen Herren eders Gud! Men hvem er det som skal fare?
Chuin Mose leh Aaron chu Pharaoh heng'a ding in ahin puilut kit tauvin. Pharaoh in jong amani jah'a aseiyin,”che uvin lang na-Pakaiju leh Na-Pathen kin gabol taovin. Ahile koipen mong hi nahiuvem ache ding? tin amani chu adong tan, ahi.
9 Moses svarte: Vi vil fare alle, både unge og gamle; både våre sønner og våre døtre vil vi ha med, både vårt småfe og vårt storfe; for vi skal holde høitid for Herren.
Mose'n a donbut'in, “ateh-akhang, kacha pate hou ahin ka chanu teho'u jaona khatcha kidalha lou ding ka hiuve. Ka kelngoi jouseo leh gancha jouse aboncha ka puisoh kei diu, chule keihon kut chu alouthei louva ka gabol teitei ding'u ahi,” ati.
10 Da sa han til dem: Herren være med eder, så visst som jeg lar eder og eders små barn fare! Se der om I ikke har ondt i sinne!
Pharaoh'in jong asei jin, “kei man nangho nacha sen gei uva kasol doh tha ngei ngeija ahile Pakai umpi nachu chang un! Na lungthim sung lhonna lungthim phalou na keng lhon'e.
11 Nei, ikke så! I menn kan fare og tjene Herren! For det var jo det I bad om. Dermed drev de dem ut fra Farao.
“Hiche vang chu hithei louhel ding ahi! Nangho lah'a Pasal chengse che uvin lang na Pakai ju kin gabol tauvin, hichu natup tenten uva hilou ham? Hiche phat chun Pharaoh angsung'a kon in a soldoh tauvin ahi.”
12 Da sa Herren til Moses: Rekk ut din hånd over Egyptens land, så skal gresshoppene komme inn over Egyptens land og ete op alle urter i landet, alt det haglet har levnet.
Chuin Pakaiyin Mose heng'a aseijin, “Egypt gamsung pumpia khaokhopite alan na ding in na khut jah doh jeng tan. Egypt gamsung'a hamphung gilchang in a khehlih moh chengse aboncha aneh gamset diu ahi,” ati.
13 Så rakte Moses ut sin stav over Egyptens land, og Herren lot en østenvind komme over landet hele den dag og hele natten; da det blev morgen, førte østenvinden gresshoppene med sig.
Mose’ atenggol chu Egypt gamsung pumpi chungvum a ajahdoh jeng tan ahile, hiche nikho chun Pakaiyin Egypt gamsung pumpi nilhum keileh khovah hel'in huiphalou solama kon'in tanglou vin anun sah tai. Jingkah in solam akon hui jin khaokhote ahon hon'in ahinpolut taovin ahi.
14 Og gresshoppene kom inn over hele Egyptens land og slo sig ned i hele Egypten i store mengder; aldri hadde det før vært en slik gresshoppesverm, og aldri vil det komme nogen slik mere.
Chule Egypt gam pumpi chu khaokhoten alosoh hel jeng tan, hi tabang'a gamsunga khaokhote chu imatih channa ana um kha loulai ahiye.
15 De dekket hele landet, så landet blev mørkt, og de åt op alle urter i landet og all frukt på trærne som haglet hadde levnet, og det blev intet grønt tilbake på trærne eller på markens urter i hele Egyptens land.
Khaokhoten gamsung pumpi alodim lhatau vin ahile mu athim lha jeng tai. Gelchang in akheh moh chengse gam leiset'a thing phung jouse jong anemang hel taovin, Egypt gamsung pumpi thingphung chule hamphung abonchan ana do khat jeng cha jong jong umlou vin khaokho ten anechai hel jeng taove.
16 Da skyndte Farao sig og sendte bud efter Moses og Aron og sa: Jeg har syndet mot Herren eders Gud og mot eder.
Chuphat in Pharaoh in jong asohte ho asol loiyin, Mose leh Aaron agakousah un, hiti hin aseiye. “Keiman na Pakai leh nangni chung'a chonset phat louna kabol kha tai,” ati.
17 Men forlat mig nu min synd denne ene gang, og bed til Herren eders Gud at han bare vil avvende denne død fra mig!
“Ka chonset na nei ngaidam lhon'in, Pakai heng'a neitao peh teitei lhon tan, hiche thi gamna huise hi keima angsung'a kon in tolmang jeng lhon tan,” ati.
18 Og han gikk ut igjen fra Farao og bad til Herren.
Mose jong Pharaoh angsung'a kon in a kondoh in Pakai heng'a aga tao tai,
19 Og Herren vendte vinden, så det blev en meget sterk vestenvind, og den førte gresshoppene bort og kastet dem ned i det Røde Hav; det blev ikke én gresshoppe tilbake i hele Egyptens land.
Pakaiyin nisolam a kon in hui hattah ahin nunsah'in ahile, hiche huipi chun khaokhote jouse twikhanglen dung laiya alhoh lut soh hel jeng tai. Egypt gamsung pumpia khaokhote chu khat jeng cha jong aum ta hih hel jeng'in ahi.
20 Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke lot Israels barn fare.
Ahinlah Pakaiyin Pharaoh lungthim asutah jeng na laijin, Pharaoh in jong mipi ho chu asol doh hih laiye.
21 Og Herren sa til Moses: Rekk din hånd op mot himmelen, og det skal bli mørke over Egyptens land, et mørke så tykt at en kan ta på det.
Chuin Pakaiyin Mose heng'a aseijin, “Nakhut ban jah'in lang vanlam sang tem in, Egypt gamsung pumpi muthim'in alo soh hel jeng ding ahi,” ati.
22 Så rakte Moses sin hånd op mot himmelen, og det blev et tykt mørke i hele Egyptens land i tre dager.
Mose'n jong Pakaiyin athupeh bang'in vanlam asan jeng'a ahile, “Egypt gamsung pumpi nithum sung mu athim lha jeng tan, ahi.”
23 Den ene kunde ikke se den andre, og ingen torde flytte sig fra sin plass i tre dager; men hos alle Israels barn var det lyst der de bodde.
Hiche phatsung chun khat le khat akimu thei tapouvin, koimacha jeng jong pot le thei lou ahi tai. Ahinlah Israel chate chenna mun vang chu khovah'in aumpi jing uve.
24 Da kalte Farao Moses til sig og sa: Gå avsted, tjen Herren! Bare eders småfe og eders storfe skal bli tilbake; også eders små barn kan få dra med eder.
Ajonan Pharaoh in jong Mose a koukit tan, a heng'a aseije, “Cheuvin lang Pakai kin gabol tauvin,” nachate'u kipui jun lang, ahinlah na kelngoi hon teu vang na dalhah ding'u ahi,” ati.
25 Men Moses sa: Du må også la oss få slaktoffer og brennoffer med, så vi kan ofre til Herren vår Gud;
Mose'n adon but in, “hichu hithei him him ponte.” Ka gancha te'u chu nei puisah tei teiju angaije, ajeh chu ka Pakai u-leh ka Pathen angsung'a kilhaina a kaman chah ding'u ahi, ati.”
26 også vår buskap må være med oss, ikke en klov må bli igjen; for det er det vi må ta av når vi skal tjene Herren vår Gud, og vi vet ikke hvad vi skal ofre til Herren før vi kommer dit.
“Ka gancha teu aboncha, ka pui teitei diu ahiye; khat jeng cha jong ka dalhah thei louhel diu ahi. Ajeh chu ka ganchate'u lah a konna hi keihon Pakai angsung'a kilhaina'a kat doh ding'a ka lhen doh cheh cheh diu ahi. Chule amun ka lhun kahse uva itilam dol'a Pakai kin ka bol diu ham ti ka hechen nai pouve,” ati.
27 Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke vilde la dem fare.
Ahinlah Pakaiyin Pharaoh lungthim chu khatvei a sutah kit nalai jin, Pharaoh'in jong mipiho chu asol doh hih laiye.
28 Og Farao sa til Moses: Gå fra mig, vokt dig, kom ikke mere for mine øine! For på den dag du kommer for mine øine, skal du dø!
Chuin Pharaoh jong apeng jah jeng tan, “Mose henga aseiyin, ka- angsunga kon in potdoh jeng'in!” ati. “Keiman nangma ka gih nahiye. Avel'a nei hung kinung mupi kitthei lou hel ding ahi! Nei kimupi kit ngai ngaiya ahile hiche nikhoa chu nathi jeng ding ahi,” ati.
29 Moses svarte: Du har talt rett; jeg skal aldri mere komme for dine øine.
Mose'n a donbut in, “Apha jenge,” “Avella ka kimaito pi tah lou ding nahiye,” ati.
