Efeserne 4

1 Jeg formaner eder altså, jeg, den fangne i Herren, at I vandrer så som verdig er for det kall som I er kalt med,

Opominjam vas torej jaz, jetnik v Gospodu, da se vedete spodobno poklicu, v katerega ste poklicani,

2 med all ydmykhet og saktmodighet, med langmodighet, så I tåler hverandre i kjærlighet,

Z vso ponižnostjo in krotkostjo, s potrpežljivostjo prenašajoč se med seboj v ljubezni,

3 idet I legger vinn på å bevare Åndens enhet i fredens sambånd.

Skrbno prizadevajoč si ohraniti edinost Duha v vezí mirú.

4 Ett legeme og én Ånd, likesom I og er kalt med ett håp i eders kall;

Eno telo in en Duh, kakor ste tudi poklicani v enem upanji poklica svojega;

5 én Herre, én tro, én dåp,

En Gospod, ena vera, en krst;

6 én Gud og alles Fader, han som er over alle og gjennem alle og i alle.

En Bog in oče vseh, ki je nad vsemi in po vseh in v vseh vas.

7 Men hver og en av oss er nåden gitt efter det mål som Kristi gave tilmåles med.

Vsakemu pa izmed nas dala se je milost po meri darú Kristusovega.

8 Derfor sier Skriften: Han fór op i det høie og bortførte fanger, han gav menneskene gaver.

Zato pravi: "Šel je kvišku ter pripeljal vjetnike, in dal je dar ljudém."

9 Men dette: Han fór op, hvad er det uten at han først fór ned til jordens lavere deler?

(Tisto pa: "šel je kvišku", kaj je druzega, nego da je tudi šel prej dol v spodnje dele zemlje?

10 Han som fór ned, er den samme som fór op over alle himler for å fylle alt.

On, ki je šel dol, je tisti, ki je šel tudi gor nad vsa nebesa, da bi vse izpolnil.)

11 Og det er han som gav oss nogen til apostler, nogen til profeter, nogen til evangelister, nogen til hyrder og lærere,

In on je dal ene za aposteljne, ene za preroke, ene za evangeliste, ene za pastirje in učenike,

12 forat de hellige kunde bli fullkommengjort til tjenestegjerning, til Kristi legemes opbyggelse,

V pripravo svetih, za delo službe, za zdelovanje telesa Kristusovega;

13 inntil vi alle når frem til enhet i tro på Guds Sønn og i kjennskap til ham, til manns modenhet, til aldersmålet for Kristi fylde,

Dokler dospemo vsi do edinosti vere in spoznanja sinú Božjega, do moža doraslega, do mere starosti polnosti Kristusove;

14 forat vi ikke lenger skal være umyndige og la oss kaste og drive om av ethvert lærdoms vær ved menneskenes spill, ved kløkt i villfarelsens kunster,

Da ne bodemo več deca, in nas ne bode sem ter tja metala in gonila vsaka sapa nauka v zvijačnosti človeški, v prekanjenosti do zvitosti zmote;

15 men at vi, sannheten tro i kjærlighet, i alle måter skal vokse op til ham som er hovedet, Kristus,

Nego da po resničnosti v ljubezni rastemo v vsem do njega, ki je glava, Kristus,

16 av hvem hele legemet sammenføies og sammenknyttes ved hvert bånd som han gir, og vokser sin vekst som legeme til sin opbyggelse i kjærlighet, alt efter den virksomhet som er tilmålt hver del især.

Iz katerega vse telo združeno in zedinjeno po slehernem členovji podajanja, po kreposti v meri vsakega dela rast telesa vrši v izpodbujo svojo v ljubezni.

17 Dette sier jeg da og vidner i Herren at I ikke lenger skal vandre som hedningene vandrer i sitt sinns tomhet,

To torej pravim in pričam v Gospodu, da ne hodite dalje, kakor tudi drugi pogani hodijo v ničemurnosti srca svojega,

18 formørket i sin tanke, fremmedgjort for Guds liv ved den vankundighet som er i dem på grunn av deres hjertes forherdelse,

Otemnjeni v razumu, odtujeni življenju Božjemu, zaradi nevednosti bivajoče v njih, zaradi otrpnenosti srca svojega;

19 de som følelsesløse har overgitt sig til skamløshet, så de driver all urenhet tillikemed havesyke.

Kateri so otrpneni vdali se razuzdanosti v doprinašanje sleherne nečistosti v lakomnosti.

20 Men I har ikke lært Kristus således å kjenne,

Vi pa se niste tako učil Kristusa,

21 om I ellers har hørt om ham og er blitt oplært i ham, således som sannhet er i Jesus,

Ako ste ga slišali in ste bili poučeni v njem, kakor je resnica v Jezusu;

22 at I efter eders forrige ferd skal avlegge det gamle menneske, som forderves ved de dårende lyster,

Da slečete, po prejnšjem življenji, starega človeka, ki se kvari po sljah prevare;

23 men fornyes i eders sinns ånd

In se ponovite po duhu srca svojega,

24 og iklæ eder det nye menneske, som er skapt efter Gud i sannhetens rettferdighet og hellighet.

In oblečete novega človeka, vstvarjenega po Bogu, v pravičnosti in svetosti resnice.

25 Derfor, avlegg løgnen og tal sannhet, enhver med sin næste, fordi vi er hverandres lemmer!

Zato iznebivši se laži govorite resnico vsak z bližnjim svojim, ker smo udje med seboj;

26 Om I vredes, da synd ikke; la ikke solen gå ned over eders vrede,

"Jezite se, in ne grešite!" Solnce naj ne zaide nad jezo vašo,

27 og gi ikke djevelen rum!

In ne dajajte prostora hudiču.

28 Den som stjal, stjele ikke lenger, men arbeide heller, idet han gjør noget godt med sine hender, forat han kan ha noget å gi til den som trenger.

Kdor krade, ne kradi več, temuč trúdi se, delajoč dobro z rokami, da ima kaj podeliti potrebnemu.

29 Ingen råtten tale gå ut av eders munn, men sådan tale som er god til nødvendig opbyggelse, så den kan være til gagn for dem som hører på;

Nobena gnjila beseda ne izidi iz vaših ust, nego če je katera dobra za izpodbujo po potrebi, da dá milost poslušajočim.

30 og gjør ikke Guds Hellige Ånd sorg, han som I har fått til innsegl til forløsningens dag!

In ne žalite svetega Duha Božjega, v katerem ste zapečateni za rešenja dan.

31 Allslags bitterhet og hissighet og vrede og skrik og spott være langt borte fra eder, likesom all ondskap;

Vsaka bridkost in srd in jeza in vpitje in preklinjanje izgini od vas z vso hudobijo;

32 men vær gode mot hverandre, barmhjertige, så I tilgir hverandre, likesom Gud har tilgitt eder i Kristus!

Bodite pa med seboj blagi, usmiljeni, odpuščajoč si, kakor je tudi Bog v Kristusu vam odpustil.