Predikerens 10
1 Giftige fluer får salvelagerens salve til å lukte ille og gjære; endog et lite grand dårskap ødelegger en mann som utmerker sig ved visdom eller ære.
Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.
2 Den vises hu er vendt til høire, men dårens hu til venstre.
Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
3 Og hvor som helst dåren ferdes, fattes det ham forstand, og han lar alle merke at han er en dåre.
Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.
4 Reiser herskerens vrede sig mot dig, så forlat ikke din post! For saktmodighet holder store synder nede.
Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.
5 Der er et onde som jeg har sett under solen - et misgrep som utgår fra makthaveren:
Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:
6 Dårskapen sitter i høie stillinger, mens fornemme folk må sitte lavt.
Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.
7 Jeg har sett tjenere ride på hester og fyrster gå til fots som tjenere.
Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.
8 Den som graver en grav, kan falle i den, og den som river et gjerde, kan bli bitt av en orm.
Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.
9 Den som bryter sten, kan få en skade av det; den som hugger ved, kan komme i fare ved det.
Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.
10 Når øksen er sløv, og han ikke har slipt eggen, så må han bruke dess større kraft; men visdom har den fordel at den gjør alt på rette måte.
Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.
11 Når ormen biter uten besvergelse, har tungens eier ingen nytte av den.
Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.
12 Ord fra den vises munn er liflige, men dårens leber ødelegger ham selv.
Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.
13 De første ord av hans munn er dårskap, og enden på hans tale er farlig galskap.
Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.
14 Dåren taler mange ord, enda mennesket ikke vet hvad som skal hende, og hvem sier ham hvad som skal hende efter hans tid?
Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.
15 Dårens strev tretter ham, han som ikke engang vet veien til byen.
Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.
16 Ve dig, du land som har et barn til konge, og hvis fyrster holder måltid om morgenen!
Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.
17 Lykkelige land som har en konge av edel ætt, og hvis fyrster holder måltid i sømmelig tid, som menn og ikke som drankere!
Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.
18 Når latheten råder, synker bjelkene sammen, og lar en hendene henge, så drypper det inn i huset.
Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.
19 For å more sig holder de gjestebud, og vinen legger glede over livet; alt sammen fås for penger.
Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.
20 Ikke engang i dine tanker må du banne kongen, og ikke engang i ditt sengkammer må du banne den rike; for himmelens fugler bærer lyden avsted, og de vingede skapninger melder dine ord.
Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.
