5 Mosebok 1
1 Dette er de ord Moses talte til hele Israel i ørkenen på hin side Jordan, i ødemarken, midt imot Suf, mellem Paran og Tofel og Laban og Haserot og Di-Sahab,
以下所記的是摩西在約旦河東的曠野、疏弗對面的亞拉巴－就是巴蘭、陀弗、拉班、哈洗錄、底撒哈中間－向以色列眾人所說的話。（
2 elleve dagsreiser fra Horeb efter den vei som fører til Se'ir-fjellene, til Kades-Barnea.
從何烈山經過西珥山到加低斯‧巴尼亞有十一天的路程。）
3 Det var i det firtiende år, i den ellevte måned, på den første dag i måneden Moses talte til Israels barn og bar frem alt det Herren hadde befalt ham å tale til dem,
出埃及第四十年十一月初一日，摩西照耶和華藉着他所吩咐以色列人的話都曉諭他們。
4 efterat han hadde slått Sihon, amorittenes konge, som bodde i Hesbon, og ved Edre'i hadde slått Og, kongen i Basan, som bodde i Astarot.
那時，他已經擊殺了住希實本的亞摩利王西宏和住以得來、亞斯他錄的巴珊王噩。
5 På hin side Jordan, i Moabs land, tok Moses sig fore å utlegge denne lov og sa:
摩西在約旦河東的摩押地講律法說：
6 Herren vår Gud talte til oss ved Horeb og sa: Lenge nok har I opholdt eder ved dette fjell.
「耶和華－我們的上帝在何烈山曉諭我們說：你們在這山上住的日子夠了；
7 Bryt nu op og gi eder på veien til amoritter-fjellene og til alle de folk som bor deromkring, i ødemarken, i fjellbygdene og i lavlandet og i sydlandet og ved havstranden, til kana'anittenes land og til Libanon, helt til den store elv, elven Frat.
要起行轉到亞摩利人的山地和靠近這山地的各處，就是亞拉巴、山地、高原、南地，沿海一帶迦南人的地，並黎巴嫩山又到幼發拉底大河。
8 Se, jeg har gitt landet i eders vold; dra avsted og innta det land som Herren har tilsvoret eders fedre Abraham, Isak og Jakob å ville gi dem og deres ætt efter dem!
如今我將這地擺在你們面前；你們要進去得這地，就是耶和華向你們列祖亞伯拉罕、以撒、雅各起誓應許賜給他們和他們後裔為業之地。」
9 Dengang sa jeg til eder: Jeg makter ikke alene å bære eder.
「那時，我對你們說：『管理你們的重任，我獨自擔當不起。
10 Herren eders Gud har gjort eder tallrike, så I idag er som stjernene på himmelen i mengde;
耶和華－你們的上帝使你們多起來。看哪，你們今日像天上的星那樣多。
11 og måtte bare Herren, eders fedres Gud, gjøre eder tusen ganger flere enn I er, og velsigne eder, som han har tilsagt eder!
惟願耶和華－你們列祖的上帝使你們比如今更多千倍，照他所應許你們的話賜福與你們。
12 Men hvorledes kan jeg alene bære strevet og møien med eder og alle eders tretter?
但你們的麻煩，和管理你們的重任，並你們的爭訟，我獨自一人怎能擔當得起呢？
13 Kom med nogen vise og forstandige og prøvede menn fra hver av eders stammer! Så vil jeg sette dem til høvdinger over eder.
你們要按着各支派選舉有智慧、有見識、為眾人所認識的，我立他們為你們的首領。』
14 Da svarte I mig: Det er både rett og godt det du sier.
你們回答我說：『照你所說的行了為妙。』
15 Så tok jeg høvdingene for eders stammer, vise og prøvede menn, og satte dem til høvdinger over eder, nogen over tusen og nogen over hundre og nogen over femti og nogen over ti, og jeg gjorde dem til tilsynsmenn over eders stammer.
我便將你們各支派的首領，有智慧、為眾人所認識的，照你們的支派，立他們為官長、千夫長、百夫長、五十夫長、十夫長，管理你們。
16 Dengang bød jeg også eders dommere og sa: Hør på de saker som eders brødre har sig imellem, og døm med rettferdighet mellem en mann og hans bror eller en fremmed som bor hos ham!
「當時，我囑咐你們的審判官說：『你們聽訟，無論是弟兄彼此爭訟，是與同居的外人爭訟，都要按公義判斷。
17 I skal ikke gjøre forskjell på folk når I dømmer; den minste som den største skal I høre på. I skal ikke være redde for nogen, for dommen hører Gud til. Men om nogen sak er for vanskelig for eder, skal I føre den frem for mig; så vil jeg høre på den.
審判的時候，不可看人的外貌；聽訟不可分貴賤，不可懼怕人，因為審判是屬乎上帝的。若有難斷的案件，可以呈到我這裏，我就判斷。』
18 Og på samme tid bød jeg eder alt det I skulde gjøre.
那時，我將你們所當行的事都吩咐你們了。」
19 Så brøt vi op fra Horeb og drog gjennem hele den store og forferdelige ørken som I har sett, på veien til amoritter-fjellene, således som Herren vår Gud bød oss; og vi kom til Kades-Barnea.
「我們照着耶和華－我們上帝所吩咐的從何烈山起行，經過你們所看見那大而可怕的曠野，往亞摩利人的山地去，到了加低斯‧巴尼亞。
20 Da sa jeg til eder: Nu er I kommet til amoritter-fjellene, som Herren vår Gud vil gi oss.
我對你們說：『你們已經到了耶和華－我們上帝所賜給我們的亞摩利人之山地。
21 Se, Herren din Gud har gitt landet i din vold; dra op og innta det, som Herren, dine fedres Gud, har tilsagt dig! Frykt ikke og vær ikke redd!
看哪，耶和華－你的上帝已將那地擺在你面前，你要照耶和華－你列祖的上帝所說的上去得那地為業；不要懼怕，也不要驚惶。』
22 Da kom I til mig alle sammen og sa: La oss sende folk i forveien for oss, så de kan utspeide landet for oss og gi oss beskjed om hvad vei vi skal dra dit op, og hvad byer vi kommer til!
你們都就近我來說：『我們要先打發人去，為我們窺探那地，將我們上去該走何道，必進何城，都回報我們。』
23 Dette syntes jeg godt om, og jeg tok ut blandt eder tolv menn, én mann for hver stamme.
這話我以為美，就從你們中間選了十二個人，每支派一人。
24 Og de tok avsted og drog op i fjellene og kom til Eskol-dalen; og de utspeidet landet.
於是他們起身上山地去，到以實各谷，窺探那地。
25 Og de tok med sig av landets frukter ned til oss, og de gav oss beskjed tilbake og sa: Det land som Herren vår Gud vil gi oss, er et godt land.
他們手裏拿着那地的果子下來，到我們那裏，回報說：『耶和華－我們的上帝所賜給我們的是美地。』
26 Men I vilde ikke dra dit op; I var gjenstridige mot Herrens, eders Guds ord.
「你們卻不肯上去，竟違背了耶和華－你們上帝的命令，
27 Og I knurret i eders telter og sa: Herren hater oss; derfor har han ført oss ut av Egyptens land og vil gi oss i amorittenes hånd og ødelegge oss.
在帳棚內發怨言說：『耶和華因為恨我們，所以將我們從埃及地領出來，要交在亞摩利人手中，除滅我們。
28 Hvad er det for et land vi skal dra op til! Våre brødre har gjort vårt hjerte mistrøstig ved å si: Det er et folk som er større og høiere enn vi, og de har store byer med murer som når til himmelen; og der så vi også anakittenes barn.
我們上哪裏去呢？我們的弟兄使我們的心消化，說那地的民比我們又大又高，城邑又廣大又堅固，高得頂天，並且我們在那裏看見亞衲族的人。』
29 Da sa jeg til eder: I skal ikke forferdes og ikke være redde for dem;
我就對你們說：『不要驚恐，也不要怕他們。
30 Herren eders Gud, som går foran eder, han skal stride for eder, således som I så han gjorde for eder i Egypten
在你們前面行的耶和華－你們的上帝必為你們爭戰，正如他在埃及和曠野，在你們眼前所行的一樣。
31 og i ørkenen du har sett, der hvor Herren din Gud bar dig som en mann bærer sitt barn, på hele den vei I har vandret til I kom til dette sted.
你們在曠野所行的路上，也曾見耶和華－你們的上帝撫養你們，如同人撫養兒子一般，直等你們來到這地方。』
32 Men allikevel trodde I ikke på Herren eders Gud,
你們在這事上卻不信耶和華－你們的上帝。
33 han som gikk foran eder på veien for å søke ut leirplass for eder, om natten i en ild, så I kunde se den vei I skulde gå, og om dagen i en sky.
他在路上，在你們前面行，為你們找安營的地方；夜間在火柱裏，日間在雲柱裏，指示你們所當行的路。」
34 Da Herren hørte eders tale, blev han vred og svor:
「耶和華聽見你們這話，就發怒，起誓說：
35 Sannelig, ikke nogen av disse menn, av denne onde slekt, skal se det gode land jeg har svoret å ville gi eders fedre -
『這惡世代的人，連一個也不得見我起誓應許賜給你們列祖的美地；
36 ingen uten Kaleb, Jefunnes sønn; han skal få se det; ham og hans barn vil jeg gi det land han har trådt på med sin fot, for han har trolig fulgt Herren.
惟有耶孚尼的兒子迦勒必得看見，並且我要將他所踏過的地賜給他和他的子孫，因為他專心跟從我。』
37 Også mig blev Herren vred på for eders skyld og sa: Heller ikke du skal komme der inn.
耶和華為你的緣故也向我發怒，說：『你必不得進入那地。
38 Josva, Nuns sønn, som går dig til hånde, han skal komme der inn; styrk ham, for han skal skifte det ut til arv blandt Israel.
伺候你、嫩的兒子約書亞，他必得進入那地；你要勉勵他，因為他要使以色列人承受那地為業。
39 Og eders barn, som I sa vilde bli til rov, og eders sønner, som ennu ikke kan skille godt fra ondt, de skal komme der inn, dem vil jeg gi det, og de skal ta det i eie.
並且你們的婦人孩子，就是你們所說、必被擄掠的，和今日不知善惡的兒女，必進入那地。我要將那地賜給他們，他們必得為業。
40 Men vend I om og ta ut i ørkenen, på veien til det Røde Hav!
至於你們，要轉回，從紅海的路往曠野去。』
41 Da svarte I og sa til mig: Vi har syndet mot Herren; nu vil vi dra op og stride, således som Herren vår Gud har befalt oss. Og I omgjordet eder med eders stridsvåben hver og en, og I holdt det for en lett sak å dra op i fjellene.
「那時，你們回答我說：『我們得罪了耶和華，情願照耶和華－我們上帝一切所吩咐的上去爭戰。』於是你們各人帶着兵器，爭先上山地去了。
42 Da sa Herren til mig: Si til dem: I skal ikke dra op, og I skal ikke stride; for jeg er ikke med eder; I kommer bare til å bli slått av eders fiender.
耶和華吩咐我說：『你對他們說：不要上去，也不要爭戰；因我不在你們中間，恐怕你們被仇敵殺敗了。』
43 Og jeg talte til eder, men I hørte ikke på mig; I var gjenstridige mot Herrens ord og dristet eder til å dra op i fjellene.
我就告訴了你們，你們卻不聽從，竟違背耶和華的命令，擅自上山地去了。
44 Da drog amorittene, som bodde der i fjellene, ut mot eder, og de forfulgte eder likesom en bisverm, og de slo eder sønder og sammen i Se'ir og drev eder like til Horma.
住那山地的亞摩利人就出來攻擊你們，追趕你們，如蜂擁一般，在西珥殺退你們，直到何珥瑪。
45 Og I vendte tilbake og gråt for Herrens åsyn; men Herren hørte ikke på eders klager og vendte ikke sitt øre til eder.
你們便回來，在耶和華面前哭號；耶和華卻不聽你們的聲音，也不向你們側耳。
46 Og I måtte bli i Kades i lang tid, hele den tid I var der.
於是你們在加低斯住了許多日子。」
