< 5 Mosebok 31 >
1 Og Moses gikk frem og talte disse ord til hele Israel -
Mosese'a mago'ene Israeli vahera nanekea zamasmino,
2 han sa til dem: Jeg er idag hundre og tyve år gammel, jeg kan ikke mere gå ut og inn som før, og Herren har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan her.
Nagra 120'a kafu hu'na ozafaroanki'na mago'enena vugota hu'na tamavre'na vugara osugeno, Ra Anumzamo'a huno, Jodani tina takahenka kantu kaziga ovugosane huno nasami'ne.
3 Herren din Gud vil selv dra frem foran dig, han vil utrydde disse folk for dig, så du kan ta deres land i eie; Josva han skal dra frem foran dig, således som Herren har sagt.
Hianagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a Agra'a vugota huramanteno tina takaheno kantu kaziga nevuno, maka ana mopafima mani'nea vahe'tamina zamahe hana hanigeta, ana mopazmia erigahaze. Hagi Rana tamagri Anumzamo'ma hu'nea kante Josua'a vugota hurmanteno, tamavreno tina takaheno vugahie.
4 Og Herren skal gjøre med dem som han gjorde med Sihon og Og, amorittenes konger, dengang han gjorde ende på dem og ødela deres land.
Hagi Amori vahe kini ne'tre Sihonine Oginema hu'neaza huno Rana tamagri Anumzamo'a ana mopafi vahera zamahehna hugahie.
5 Og Herren skal gi dem i eders vold; og I skal gjøre med dem aldeles som jeg har befalt eder.
Hagi ana mopafi vahera Ramo'a tamazampi zamavarente'na, hihoma hu'na tamasamua zana ana vahera huzamantegahaze.
6 Vær frimodige og sterke, frykt ikke og reddes ikke for dem! For Herren din Gud går selv med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlate dig.
Hagi oti hankavetita mani'neta ana vahetminkura korora huta tamagogogura osiho. Na'ankure Rana tamagri Anumzamo'a, tamagrane nevuno vugota huramanteno vugahie. Hagi Agra amefira huoramige, tamatrege osugahie.
7 Og Moses kalte Josva til sig og sa til ham så hele Israel hørte det: Vær frimodig og sterk! For du skal dra inn med dette folk i det land som Herren tilsvor deres fedre å ville gi dem; og du skal skifte det ut til arv mellem dem.
Hagi anante Mosese'a Israeli vahe'mokizimi zamavufi Josuana kehuno amanage huno asami'ne, Josuaga korora osunka oti hankavetio. Na'ankure ama vahera zamavarenka Ramo'ma zamigahue huno'ma zamagehe'ima huhampri zamante'nea mopafi vunka ana mopa omeri zamisanke'za erisantiharegahaze.
8 Og Herren, han som drar foran dig, han skal være med dig - han skal ikke slippe dig og ikke forlate dig; du skal ikke frykte og ikke reddes.
Hagi korora huge, kahirahikura osuo. Na'ankure Ra Anumzamo'a ogatregosianki, kagri'ene mani'neno vugota huganteno vugahie.
9 Så skrev Moses op denne lov og overgav den til prestene, Levis sønner, som bar Herrens pakts-ark, og til alle de eldste i Israel.
Anante Mosese'a ana kasege kreno Ra Anumzamofo huhagerafi huvempa kema me'nea vogisima eneriza Livae pristi vahetamine, Israeli ranra kva vahe'taminena zami'ne.
10 Og Moses bød dem og sa: Hvert syvende år, i eftergivelsesåret, på løvsalenes høitid,
Ana nehuno Mosese'a zamasmino, Mika namba 7 kafumofo atumparega vahe'mofo zama eri'nesia zama eteno nemino, seli nompima manita e'naza zamofo antahimita musenkasema hu knarera,
11 når hele Israel møter frem for å vise sig for Herrens, din Guds åsyn på det sted han utvelger, da skal du lese op denne lov for hele Israel så de hører på det.
Rana tamagri Anumzamofo avugama mono hunantegahazema hania kumapima maka Israeli vahe'tmima etruma hanaza knare ama ana avontafera nentahisageta hampriho.
12 Kall folket sammen, mennene og kvinnene og barna og de fremmede som bor i dine byer, så de kan høre det og lære å frykte Herren eders Gud og akte vel på å holde alle ordene i denne lov,
Hagi maka vene'nema, a'ne'ma mofavreramima, ruregati'ma tamagri kumapima emani'naza vahe'taminena kehutru huta ama avontafepima me'nea kasegea hamprinke'za nentahi'za, Rana tamagri Anumzamofona korora hunente'za maka tra kea kva hune'za avaririho.
13 og deres barn som ikke kjenner den, kan få høre den og lære å frykte Herren eders Gud alle de dager I lever i det land som I nu drar til over Jordan og skal ta i eie.
Ana huta nehamprinke'za ontahi'ne'naza mofavretamimo'za nentahi'za Rana tamagri Anumzamofona korora huntegahaze. Hagi Jodani tima takaheta kantu kazigama umani'naza mopafina, ama ana zana huvava hiho.
14 Og Herren sa til Moses: Se, nu lider det mot den dag du skal dø; kall på Josva og still eder frem ved sammenkomstens telt, forat jeg kan gi ham mine befalinger. Og Moses og Josva gikk frem og stilte sig ved sammenkomstens telt.
Anante Ra Anumzamo'a Mosesena amanage huno asmi'ne, Kagrama fri'nana knamo'a hago kofta hianki, Josuana kehunka atruhu seli mono nompi vuge'na eri'zana ami'neno. Anagema higekea Mosese'ene Josuakea atruhu seli mono nontega vu'na'e.
15 Da åpenbarte Herren sig ved teltet i en skystøtte, og skystøtten stod ved inngangen til teltet.
Anama vakeno'a Ra Anumzamo'a vimago hampompi eramino atruhu seli mono nompi emanigeno, ana hampomo'a kafante atrureno me'ne.
16 Og Herren sa til Moses: Når du hviler hos dine fedre, da vil dette folk komme til å holde sig med de fremmede guder i det land de kommer inn i, og de vil forlate mig og bryte min pakt, som jeg har gjort med dem.
Hagi Ramo'a amanage huno Mosesena asami'ne, menina frinka kagehe'mo'zane manigasa hugahane. E'i anama hanankeno'a ama vahe'mo'za natre'za amama unefraza mopafi, ru anumzantminte monora ome huntegahaze. Hagi Nagrira zamagena hunenami'za zamagranema huhagerafi huvempa kema hu'noana rutagregahaze.
17 Den dag skal min vrede optendes mot dem, og jeg vil forlate dem og skjule mitt åsyn for dem, så de går til grunne, og mangfoldige ulykker og trengsler kommer over dem. Og de skal si på den dag: Er det ikke fordi min Gud ikke er med mig at disse ulykker er kommet over mig?
E'i ana'ma hanageno'a, Nagrira tusi narimpa ahenke'na zamatre'na namefi hunezami'na ozamagesuge'za havizantfa hugahaze. Hagi rama'a havi zamo'ene hazenke zamo'ene zamagritera e'nige'za amanage hugahaze, Anumzana amu'nontifina omaninegeno hazenke zamo'a tavatera ne-efi? hu'za hugahaze.
18 Men jeg vil på den dag skjule mitt åsyn for dem, fordi de har gjort så meget ondt og vendt sig til andre guder.
Hagi tamage hu'na e'i ana knarera rukrahe hu'na ozamagegahue. Na'ankure zamagra maka havi avu'ava nehu'za ru anumzantaminte monora ome hunte'naze.
19 Så skriv nu op for eder denne sang og lær Israels barn den, legg den i deres munn, så den kan være et vidne for mig mot Israels barn.
E'ina hu'negu amama kasamisua zagamemofo nanekea krenka Israeli vahera rempi huzamio. Henka ama ana zagame'mo me'neno keaga huzamantegahie.
20 For jeg vil føre dem inn i det land som jeg har tilsvoret deres fedre, et land som flyter med melk og honning, og når de har ett og er blitt mette og fete, da skal de vende sig til andre guder og dyrke dem og forakte mig og bryte min pakt.
Na'ankure tumerimo'ene amirimo'enema avite'nea mopama zamagehe'ima zamigahue hu'nama huhampri zamante'noa mopafina Nagra zamavare'na vugahue. E'ina mopafi zamavare'na vanuge'za maka zampina knare nehu'za, ne'zana ne'zamu hugahazanagi, Nagrira zamefi hunenami'za ru anumzantami monora ome hunente'za, zamagranema huhagerafi huvempa kema hu'noana ruhantagigahaze.
21 Når da mange ulykker og trengsler kommer over dem, da skal denne sang lyde for dem som et vidne - den skal ikke glemmes hos dem som kommer efter, og ikke dø i deres munn. For jeg kjenner de tanker som de går med allerede nu, før jeg fører dem inn i det land jeg har tilsvoret dem.
Hagi ana'ma hanageno'a havi zamo'ene, hazenke zamo'enema zamagrite'ma e'nigeno'a, ama zagame'mo avame'za me'nena ana zagamema nehanu'za zamagesa antahigahaze. Na'ankure fore hunante anante'ma hanaza vahe'mo'za ama ana zagamera zamagera okani huvava hugahaze. Na'ankure zamigahue hu'nama hu'noa mopafima ome hanaza zamavu'zamava zana Nagra menina ko antahi'na ke'na hu'noe.
22 Samme dag skrev Moses op denne sang og lærte Israels barn den.
Ana higeno Mosese'a ana knazupage ana zagamera kreno Israeli vahera rempi huzami'ne.
23 Og han bød Josva, Nuns sønn, og sa: Vær frimodig og sterk! For du skal føre Israels barn inn i det land jeg har tilsvoret dem, og jeg vil være med dig.
Hagi anante Ramo'a Nuni nemofo Josuana huhamprinenteno amanage huno eri'zana ami'ne, korera osunka oti hankavetio! Na'ankure Israeli vahe'ma zamigahue hu'nama huhampri zamante'noa mopafina, kagra Israeli vahera zamavarenka ufregahane. Anama nehananke'na Nagra kagrane manigahue.
24 Da Moses var ferdig med å skrive denne lovs ord i en bok helt til enden,
Hagi Mosese'ma ana kasegema avontafepima krente vagareteno'a,
25 bød han levittene, som bar Herrens pakts-ark, og sa:
huhagerafi huvempa kemofo vogisima zafama huno vu Livae nagara amanage huno huzmante'ne,
26 Ta denne lovens bok og legg den ved siden av Herrens, eders Guds pakts-ark! Der skal den ligge som et vidne mot dig.
Ama'i kasege avontafera erita Ra Anumzana tamagri Anumzamofo huhagerafi huvempa vogisimofo asoparega antenkeno me'neno, Israeli vahe'mokizmi kefo zamavu'zmava eriama hu'za meno.
27 For jeg kjenner din gjenstridighet og din stive nakke; se, ennu idag mens jeg lever og er iblandt eder, har I vært gjenstridige mot Herren; hvor meget mere da efter min død!
Na'ankure Nagra tamantahina ke'na hunoankita, keontahi hankave antahintahine vahe mani'naze. Hagi antahiho, meninena amama ofri'na mani'norera Ra Anumzamofona ha'renentazankita, fri'nugeta menima nehaza zana agatereta ha'rentegahaze.
28 Kall nu sammen til mig alle de eldste i eders stammer og eders tilsynsmenn, så vil jeg tale disse ord for dem og ta himmelen og jorden til vidne mot dem.
E'ina hu'negu mika Israeli ranra vahe'ene, vugota eri'za vahe'enena kehuta emetru hanage'na, monane mopanena keha'ne'na tamagri'ma tamavumro'ma antesua nanekea monane mopanemokea antahigaha'e.
29 For jeg vet at efter min død vil I forderve eders vei og vike av fra den vei jeg har befalt eder å vandre, og ulykken skal komme over eder i de siste dager, fordi I gjør det som er ondt i Herrens øine, og egger ham til vrede med eders henders verk.
Na'ankure Nagra tamantahina ke'na hu'noankita, nagrama fri'nugeta keontahi tamavutamava nehuta, nagrama avaririho hu'nama huramantoa kana atreta haviga avariri'nageno'a, havizamo tamagritera egahie. Na'ankure Ra Anumzamofo avufina havi avu'ava nehuta, havizama tro'ma hanaza zamo'a Ra Anumzamofona azeri arimpa ahegahie.
30 Derefter fremsa Moses denne sang, fra begynnelsen til enden, for hele Israels menighet.
Anante Mosese'a ama ana zagamera maka Israeli vahe'tmimo'za nentahizageno zamasami vagare'ne.