5 Mosebok 22
1 Dersom du ser din brors okse eller lam fare vill, skal du ikke dra dig unda; du skal føre dem tilbake til din bror.
Na manuca kah vaito khaw, a tu khaw a tloeng te na hmuh vaengah thuh pah boeh. Na manuca taengah thak rhoe la thak.
2 Men dersom din bror ikke bor i nærheten av dig, eller du ikke vet hvem det er, da skal du ta dem hjem til dig, og de skal være hos dig, til din bror spør efter dem; da skal du gi ham dem tilbake.
Te dongah nang te na manuca neh na yoei pawt tih anih te na ming pawt atah namah im khui la khuen lamtah na manuca loh han tlap tih anih taengla na bal hil namah taengah om saeh.
3 Det samme skal du gjøre med hans asen og med hans klær og med alt hvad din bror har tapt - det som er kommet bort for ham, og som du finner; du har ikke lov til å dra dig unda.
Te vanbangla a laak khaw saii pah lamtah a himbai khaw saii pah. Te phoeiah na manuca kah hnohma boeih khaw te tlam te saii pah. Anih taengkah aka hma te na hmuh atah om vapsa hamla ngaih boeh.
4 Dersom du ser din brors asen eller okse ligge over ende på veien, skal du ikke dra dig unda; du skal hjelpe ham med å reise dem op.
Na manuca kah laak khaw, a vaito khaw long ah a cungku te na hmuh lalah te lamkah te thuh uh boeh. Anih te thoh rhoela thoh puei.
5 En kvinne skal ikke ha mannsklær på sig, og en mann skal ikke klæ sig i kvinneklær; hver den som gjør så, er en vederstyggelighet for Herren din Gud.
Tongpa kah hnopai te huta pum dongla om boel saeh lamtah huta himbai te tongpa loh bai boel saeh. Te tla aka saii boeih te BOEIPA na Pathen kah a tueilaehkoi ni.
6 Når du på veien treffer på et fuglerede i et tre eller på jorden, med unger eller egg i, og moren ligger på ungene eller på eggene, da skal du ikke ta både moren og ungene;
Na mikhmuh kah long taengah thing boeih dongah khaw, diklai dongah vaa bu khaw, vapuel neh a duei khaw a tong mai ni. Tedae vapuel so neh a duei soah aka oi a manu khaw a manu te a ca neh lo boeh.
7 du skal la moren flyve, men ungene kan du ta; da skal det gå dig vel, og du skal leve lenge.
Vapuel te namah ham na lo mai cakhaw a manu tah hlah rhoe hlah. Te daengah ni namah ham khaw then vetih na hinglung a vang eh.
8 Når du bygger et nytt hus, så skal du gjøre et rekkverk om taket, forat du ikke skal føre blodskyld over ditt hus om nogen faller ned derfra.
Im thai na sak atah na imphu ah longkhawn na saii ni. Te daengah ni te lamkah aka cungku loh cungku cakhaw na imphu kah hlang thii na yook pawt eh.
9 Du skal ikke så noget i din vingård, forat ikke hele avlingen, både det du har sådd, og frukten av vingården, skal hjemfalle til helligdommen.
Na misur aka coom te tue boeh. Cangtii na tuh kah a thaihhmin neh misur thaih te na poeih ve.
10 Du skal ikke pløie med en okse og et asen for samme plog.
Vaito neh laak te hmaih bok boeh.
11 Du skal ikke gå med klær av ulikt tøi, ull og lin sammen.
Tumul neh hlamik a yaep te hmaih bai boeh.
12 Du skal gjøre dig dusker på de fire kanter av din kappe, som du dekker dig med.
Na himbai dongkah a hmoi pali dongah namah loh sihno bang lamtah bai.
13 Når en mann tar sig en hustru og går inn til henne, men siden får uvilje mot henne
Hlang pakhat loh yuu a loh tih a kun thil coeng dae a hmuhuet dongah,
14 og skylder henne for skammelige ting og fører ondt rykte ut om henne og sier: Denne kvinne tok jeg til ekte og holdt mig nær til henne, men fant at hun ikke var jomfru,
a olka, a khoboe khaw a yuu taengah a tloe la vik a khueh mai ni. Te phoeiah anih te ming thae phueih sak ham a ngaih tih, “Hekah huta he ka loh tih a taengla ka kun vaengah anih he a cuemnah ka hmuh moenih,” a ti thai.
15 da skal pikens far og mor ta tegnet på hennes jomfrudom og ha med sig ut til porten, til byens eldste.
Te vaengah hula te hula amah kah a napa neh a manu loh lo saeh. Te phoeiah hula te hula kah cuemnah neh khopuei vongka kah patong rhoek taengah thak saeh.
16 Og pikens far skal si til de eldste: Jeg gav denne mann min datter til hustru, men nu har han fått uvilje mot henne,
Te vaengah hula kah a napa loh patong rhoek taengah, “Hekah hlang taengah a yuu la ka canu ka paek dae vik a hnoel.
17 og så skylder han henne for skammelige ting og sier: Jeg fant at din datter ikke var jomfru; men her er tegnet på min datters jomfrudom. Så skal de bre ut klædet for de eldste i byen.
Te dongah a khoboe neh ol a saii tih, “Na canu te a cuemnah ka hmu pawh,” a ti tarha. Tedae ka canu kah a cuemnah tah he pawn ni,” ti saeh lamtah khopuei patong rhoek kah mikhmuh ah himbai te phaih uh saeh.
18 Og de eldste i byen skal ta mannen og gi ham hugg
Te vaengah tekah hlang te khopuei patong rhoek loh lo uh saeh lamtah toel uh saeh.
19 og ilegge ham en bot på hundre sekel sølv og gi dem til pikens far, fordi han førte ondt rykte ut om en jomfru i Israel, og hun skal være hans hustru; han må ikke skille sig fra henne så lenge han lever.
Anih loh Israel oila te ming thae a phueih sak dongah tangka yakhat neh sah sak uh saeh lamtah hula kah a napa te pae uh saeh. Te daengah anih yuu la om vetih a hing tue khuiah anih te tueih hamla a noeng pawt eh.
20 Men var det sant, var piken ikke jomfru,
Tedae olka he oltak la om tih hula kah hula a cuemnah te a hmuh uh pawt mai ni.
21 da skal de føre henne ut foran døren til hennes fars hus, og mennene i hennes by skal stene henne til døde, fordi hun har gjort en skammelig gjerning i Israel og drevet hor i sin fars hus; således skal du rydde det onde bort av din midte.
Te vaengah hula te a napa im kah thohka taengla khuen uh saeh. Te phoeiah anih te khopuei kah tongpa rhoek loh lungto neh dae uh saeh lamtah duek saeh. A napa im kah a cukhalh neh Israel khuiah boethae halang a saii. Te dongah boethae na khui lamloh khoe.
22 Når en mann gripes i å ligge hos en gift kvinne, så skal de begge dø, både mannen som lå hos kvinnen, og kvinnen selv; således skal du rydde det onde bort av Israel.
Va loh a yuunah tangtae huta te tongpa loh a yalh puei vaengah a uum atah hlang yuu taengah aka yalh tongpa khaw huta khaw a boktlap la duek saeh. Te dongah boethae tah Israel khui lamloh khoe.
23 Når en pike som er jomfru, er trolovet med en mann, og en annen mann treffer henne i byen og ligger hos henne,
Hula tanu oila te tongpa ham a bae pah coeng dae khopuei khuikah tongpa pakhat loh a hmuh tih a yalh puei mai ni.
24 så skal I føre dem begge ut til byens port og stene dem til døde, piken fordi hun ikke skrek om hjelp i byen, og mannen fordi han krenket sin næstes hustru; således skal du rydde det onde bort av din midte.
Te vaengah amih rhoi te khopuei vongka la khuen uh. Tekah dumlai dongah hula tanu long khaw khopuei khuiah pang kangna boel saeh. Tongpa khaw a hui kah a yuu te dumlai la a puei dongah lungto neh dae uh lamtah duek saeh. Te dongah boethae tah na khui lamloh khoe uh.
25 Men dersom en mann treffer en trolovet pike ute på marken, og han holder fast på henne og ligger hos henne, da skal bare mannen som lå hos henne, dø.
Hlang loh a bae tangtae hula te tongpa pakhat loh kohong ah a uum mai ni. Te vaengah tongpa loh anih te a paco tih a yalh puei atah anih aka yalh puei tongpa amah bueng mah dawk duek saeh.
26 Men piken skal du ikke gjøre noget, hun har ingen dødsskyld; for med denne sak har det sig på samme måte som når en overfaller sin næste og slår ham ihjel;
Tedae hula taengah tah dumlai saii boeh. A duek ham tueng tholhnah khaw hula taengah a om moenih. Tongpa loh a hui a tlai thil tih a hinglu a ngawn pah vanbangla tahae kah dumlai he khaw om van.
27 han traff den trolovede pike ute på marken, hun skrek, men der var ingen til å hjelpe henne.
A bae tangtae hula tanu te kohong ah a uum tih tekah hula loh a pang thil lalah anih te a rhun moenih.
28 Når en mann treffer en pike som er jomfru og ikke trolovet, og tar fatt på henne og ligger hos henne, og nogen kommer over dem,
A bae hlan hula, tanu, oila te tongpa loh a uum tih a tuuk mai ni. Te vaengah anih a yalh puei a uum uh mai ni.
29 da skal den mann som lå hos henne, gi pikens far femti sekel sølv, og hun skal være hans hustru, fordi han krenket henne; han må ikke skille sig fra henne sa lenge han lever.
Te vaengah hula kah a napa te hula aka yalh puei tongpa loh tangka sawmnga neh sah saeh. Tedae anih te a puei coeng dongah anih yuu la om saeh. Amah tue khuiah tah anih te hlak hamla a coeng moenih.
30 Ingen må ekte sin stedmor eller søke seng med henne.
Tongpa loh a napa kah a yuu te rhawt boel saeh lamtah a napa kah a mul khaw nawn pah boel saeh.
