5 Mosebok 18
1 De levittiske prester, hele Levi stamme, skal ikke ha nogen del eller arv med Israel; av Herrens ildoffer og av hans arv skal de leve,
Tsy hanañ’anjara ndra lova am’ Israele ao o mpisoroñe nte-Levio ndra i hene fifokoa’ i Leviy. Fe ho kamae’ iereo ze soroñañe am’ Iehovà, naho ze mete ho anjara’e.
2 men nogen arv skal de ikke ha blandt sine brødre; Herren er deres arv, således som han har sagt til dem.
Tsy hanan-dova amo rolongo’eo iereo fa Iehovà ro lova’ iareo, amy nitsara’ey.
3 Og dette skal være prestenes rettighet av folket - av dem som ofrer et slaktoffer, enten av storfeet eller av småfeet: De skal gi presten bogen og kjevene og vommen.
Zao ty anjara’o mpisoroñeo boak’ am’ ondatio, hirik’ amo mañenga soroñeo ke bania ke añondry: hatolo’ iereo amy mpisoroñey ty sokataña’e, o valañorà’eo naho ty tsimarano’e.
4 Førstegrøden av ditt korn, av din most og av din olje og den første ull av dine får skal du gi ham.
Ty lengom-boa’ o mahakama’oo naho ty divai’o naho ty mena’o vaho ty valoham-bolo’ o añondri’oo ty hatolo’o aze.
5 For ham har Herren din Gud utvalgt av alle dine stammer, forat han skal stå og tjene i Herrens navn, han og hans sønner, alle dager.
Amy t’ie jinobo’ Iehovà Andrianañahare’o amo fifokoa’o iabio hijohaña’e hitoroñe nainai’e amy tahina’ Iehovày, ie naho o tarira’eo.
6 Når en levitt kommer fra en av dine byer rundt om i Israel, hvor han opholder sig, til det sted Herren utvelger - og komme kan han om han har lyst til det -
Aa naho miavotse an-drova’o ndra aia’aia e Israele ao amy nañialoa’ey, t’i nte-Levy, hionjomb’ amy toetse ho joboñe’ Iehovày mb’eo an-kaliforam-pisalalàn-tro’e;
7 og han så gjør tjeneste i Herrens, sin Guds navn, likesom alle hans brødre, de andre levitter som står der for Herrens åsyn,
le ie ro hitoroñe amy tahina’ Iehovà Andrianañahare’ey hambañe amo longo’e nte-Levy mpijohañe añatrefa’ Iehovào.
8 så skal de alle nyte like del av gavene, bortsett fra hvad han kan ha fått ved salg av sine fedrene eiendeler.
Hanañ’ anjara mahakama mira am’ iereo re, ho tovo’ ze rinambe’e ami’ty nandetaha’e i lovan-droae’ey.
9 Når du kommer til det land Herren din Gud gir dig, da skal du ikke ta efter disse folks vederstyggelige skikker.
Ie mivotrak’ an-tane’ atolo’ Iehovà Andrianañahare’o azo, ko tsikombe’o o sata mampangorì’ o fifeheañeoo.
10 Det skal ikke finnes hos dig nogen som lar sin sønn eller datter gå gjennem ilden, eller som gir sig av med spådomskunster, eller som spår av skyene eller tyder varsler eller er en trollmann,
Tsy ho oniñe ama’ areo ao ty mpampitoañ’ ana-dahy ndra anak’ ampela añ’afo ao, ndra ty mpisikily, ndra ty mpitoky vìlañe, ndra ty mpañori-binta ndra ty mpamoreke
11 ingen heksemester, ingen som spør en dødningemaner, ingen sannsiger, ingen som gjør spørsmål til de døde.
ndra ty jinilahy, ndra ty mpampizèke, ndra ty aman-kokolampa, ndra ty mpañontane lolo.
12 For enhver som gjør slikt, er en vederstyggelighet for Herren, og for disse vederstyggelige tings skyld er det Herren din Gud driver dem bort for dig.
Amy te tiva am’ Iehovà ze manao izay; le i sata tiva rey ty anoiha’ Iehovà Andrianañahare’o iareo aolo’o mb’eo.
13 Ustraffelig skal du være for Herren din Gud.
Mivañona am’ Iehovà Andrianañahare’o.
14 For disse folk som du skal drive ut, de hører på dem som spår av skyene, og på sannsigere; men dig har Herren din Gud ikke tillatt slikt.
Toe haoñe’ o rofoko ho tavane’o tane ty mpamoreke naho ty mpisikily, fa ihe, tsy hapo’ Iehovà Andrianañahare’o hanao izay.
15 En profet av din midte, av dine brødre, likesom mig, skal Herren din Gud opreise dig; på ham skal I høre -
Hampitroare’ Iehovà Andrianañahare’o ho azo ty mpitoky añivo’o ao, boak’ aman-drolongo’o, manahak’ ahy; ie ty ho haoñe’o;
16 aldeles som du bad Herren din Gud om ved Horeb den dag I var samlet der og du sa: Jeg kan ikke lenger høre på Herrens, min Guds røst, og denne store ild kan jeg ikke lenger se på, for da må jeg dø.
ty amo hene nihalalie’o am’ Iehovà Andrianañahare’o e Korebe añe amy andro i fivoribeiio ami’ty hoe: Ee tsy ho tsanoñeko ka ty fiarañanaña’ Iehovà Andrianañahareko ndra hahatrea o afo jabajaba roke, tsy hivetrahako.
17 Da sa Herren til mig: De har talt vel i det de har sagt.
Le inao ty natoi’ Iehovà ahy: Noko i entañe nitaroñe’ iereoy.
18 En profet vil jeg opreise for dem av deres brødres midte, likesom dig, og jeg vil legge mine ord i hans munn, og han skal tale til dem alt det jeg byder ham.
Aa le hatroako ho a’ iareo ty mpitoky hambañe ama’o boak’ amo longo’ iareoo; hajoko am-palie’e ao o fivolakoo le ho tsarae’e am’ iereo ze afantoko ama’e.
19 Og enhver som ikke hører på mine ord, som han skal tale i mitt navn, ham vil jeg kreve til regnskap for det.
Ie amy zao, hanañako kabò ze tsy mañaoñe o fivolako ho tsarae’e ami’ty añarakoo.
20 Men den profet som i overmot drister sig til å tale noget i mitt navn som jeg ikke har befalt ham å tale, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø.
Le ze mpitoky mieva misaontsy ami’ty añarako ie tsy nililiako hisaontsy; he hivolañe ami’ty añaran’ drahare ila’e, le havetrake i mpitoky zay.
21 Og om du sier ved dig selv: Hvad skal vi kjenne det ord på som Herren ikke har talt? -
Hera hatao’o ty hoe an-troke ao: Aia ty haharendreha’ay ty entañe tsy nisaontsie’ Iehovà?
22 (da skal du vite: ) Når det ord profeten taler i Herrens navn, ikke skjer og ikke går i opfyllelse, da er det et ord som Herren ikke har talt; det er et ord som profeten i overmot har dristet sig til å tale, og du skal ikke være redd ham.
Naho misaontsy amy tahina’ Iehovà ty mpitoky f’ie tsy pok’eo mbore tsy mifetsake, le tsy nitsarae’ Iehovà i entañe zay. Nanao ty nisatri’e avao i mpitokiy, ko ihembaña’o.
