5 Mosebok 14

1 I er Herrens, eders Guds barn; I skal ikke skjære eder i eders kjøtt og ikke rake eder skallet over pannen av sorg over en avdød;

HERREN eders Guds Børn er I, derfor maa I ikke indridse Mærker paa eder eller afrage Haaret over Panden for de dødes Skyld.

2 for et hellig folk er du for Herren din Gud, og dig har Herren utvalgt av alle de folk som er på jorden, til å være ham et eiendomsfolk.

Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud, og dig har HERREN udvalgt til at være hans Ejendomsfolk blandt alle Folk paa Jorden.

3 Du skal ikke ete noget som er en vederstyggelighet.

Du maa ikke spise noget, som er en Vederstyggelighed.

4 Dette er de firføtte dyr som I kan ete: oksen, fåret og gjeten,

De Dyr, I maa spise, er følgende: Okser, Faar og Geder,

5 hjorten og rådyret og dådyret og stenbukken og fjellgjeten og villoksen og villgjeten.

Hjorte, Gazeller, Antiloper, Stenbukke, Disjonantiloper, Oryksantiloper og Vildgeder.

6 Alle de firføtte dyr som har klover og har dem tvekløvd helt igjennem, og som tygger drøv, dem kan I ete.

Og alt det Kvæg, som har spaltede Klove, begge Klove helt spaltede, og tygger Drøv, det Kvæg maa I spise.

7 Det er bare disse I ikke skal ete blandt dem som tygger drøv, og blandt dem som har klover som er kløvd helt igjennem: kamelen og haren og fjellgrevlingen, for de tygger vel drøv, men har ikke klover, de skal være urene for eder,

Men følgende maa I ikke spise af dem, der tygger Drøv, og af dem, der har Klovene helt spaltede: Kamelen, Haren og Klippegrævlingen, thi de tygger vel Drøv, men har ikke Klove; de skal være eder urene;

8 og svinet, for det har vel klover, men tygger ikke drøv, det skal være urent for eder. Av disse dyrs kjøtt skal I ikke ete, og ved deres døde kropper skal I ikke røre.

ej heller Svinet, thi det har vel Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent. Deres Kød maa I ikke spise, og ved deres Aadsler maa I ikke røre.

9 Dette kan I ete av alt det som er i vannet: Alt det som har finner og skjell, kan I ete;

Af alt, hvad der lever i Vandet, maa I spise følgende: Alt, hvad der har Finner og Skæl, maa I spise.

10 men alt det som ikke har finner og skjell, skal I ikke ete, det skal være urent for eder.

Men intet, der ikke har Finner og Skæl, maa I spise; det skal være eder urent.

11 Alle rene fugler kan I ete;

Alle rene Fugle maa I spise.

12 men disse fugler skal I ikke ete: landørnen og havørnen og fiskeørnen

Men følgende Fugle maa I ikke spise: Ørnen, Lammegribben, Havørnen,

13 og kråken og falken, og glenten efter sine arter,

Glenten, de forskellige Arter af Falke,

14 og alle ravnene efter sine arter,

alle de forskellige Arter af Ravne,

15 og strutsen og gjøken og måken, og høken efter sine arter,

Strudsen, Takmasfuglen, Maagen, de forskellige Arter af Høge,

16 kattuglen og hubroen og nattravnen

Uglen, Hornuglen, Tinsjemetfuglen,

17 og pelikanen og gribben og dykkeren

Pelikanen, Aadselgribben, Fiskepelikanen,

18 og storken, og heiren efter sine arter, og hærfuglen og flaggermusen.

Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen.

19 Alt kryp som har vinger, skal være urent for eder, det skal I ikke ete.

Alt vinget Kryb skal være eder urent og maa ikke spises.

20 Men alt flyvende som er rent, kan I ete.

Men alle rene Fugle maa I spise.

21 I skal ikke ete noget selvdødt dyr; du kan gi det til den fremmede som bor hos dig, forat han kan ete det, eller du kan selge det til en utlending; for et hellig folk er du for Herren din Gud. Du skal ikke koke et kje i dets mors melk.

I maa ikke spise noget selvdødt Dyr. Du kan give det til den fremmede inden dine Porte, at han kan spise det, eller du kan sælge det til en Udlænding. Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud. Du maa ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

22 Du skal gi tiende av all din avgrøde, av sæden som vokser på marken år for år.

Du skal give Tiende af al din Afgrøde, der vokser paa Marken, Aar for Aar;

23 Og for Herrens, din Guds åsyn, på det sted han utvelger til å la sitt navn bo der, skal du ete tienden av ditt korn og din most og din olje og det førstefødte av ditt storfe og av ditt småfe, forat du kan lære å frykte Herren din Gud alle dager.

og for HERREN din Guds Aasyn, paa det Sted, han udvælger til Bolig for sit Navn, skal du nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie og de førstefødte af dit Hornkvæg og Smaakvæg, for at du kan lære at frygte HERREN din Gud alle Dage.

24 Men hvis veien er dig for lang, så du ikke makter å føre det dit, fordi det sted Herren din Gud utvelger til å la sitt navn bo der, er for langt borte fra dig, og har Herren din Gud velsignet dig rikelig,

Men naar Vejen er dig for lang, saa du ikke kan bringe det derhen, eftersom det Sted, HERREN din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger for langt borte fra dig, fordi HERREN din Gud velsigner dig,

25 så kan du selge det for penger, og pengene skal du knytte inn i et plagg og ta dem med dig til det sted som Herren din Gud utvelger.

saa skal du gøre det i Penge og pakke Pengene ind og tage dem med og drage til det Sted, HERREN din Gud udvælger,

26 For disse penger skal du så kjøpe alt hvad du har lyst til, storfe og småfe og vin og sterk drikk - alt det ditt hjerte attrår - og du skal ete det der for Herrens, din Guds åsyn og være glad, du og ditt hus.

og du skal for Pengene købe alt, hvad dit Hjerte begærer, Hornkvæg og Smaakvæg, Vin og stærk Drik og alt, hvad du har Lyst til, og nyde det der for HERREN din Guds Aasyn og være glad sammen med din Husstand.

27 Og levitten som bor hos dig, må du ikke glemme; for han har ingen del eller arv med dig.

Og Leviten inden dine Porte maa du ikke glemme; thi han har ikke Arvelod og Del som du.

28 Hvert tredje år skal du legge til side hele tienden av din avling i det år og opsamle den i dine byer,

Men hver Gang der er gaaet tre Aar, skal du tage al Tienden af din Afgrøde i det Aar og samle den inden dine Porte,

29 og så skal levitten komme - for han har ingen del eller arv med dig - og den fremmede og den farløse og enken som bor hos dig, og de skal ete og bli mette, forat Herren din Gud må velsigne dig i alt det arbeid du tar dig fore.

saa at Leviten, der jo ikke har Arvelod og Del som du, og den fremmede, den faderløse og Enken inden dine Porte kan komme og spise sig mæt deraf; det skal du gøre, for at HERREN din Gud maa velsigne dig i al den Gerning, du tager dig for.