5 Mosebok 1
1 Dette er de ord Moses talte til hele Israel i ørkenen på hin side Jordan, i ødemarken, midt imot Suf, mellem Paran og Tofel og Laban og Haserot og Di-Sahab,
以下所记的是摩西在约旦河东的旷野、疏弗对面的亚拉巴—就是巴兰、陀弗、拉班、哈洗录、底撒哈中间—向以色列众人所说的话。（
2 elleve dagsreiser fra Horeb efter den vei som fører til Se'ir-fjellene, til Kades-Barnea.
从何烈山经过西珥山到加低斯·巴尼亚有十一天的路程。）
3 Det var i det firtiende år, i den ellevte måned, på den første dag i måneden Moses talte til Israels barn og bar frem alt det Herren hadde befalt ham å tale til dem,
出埃及第四十年十一月初一日，摩西照耶和华借着他所吩咐以色列人的话都晓谕他们。
4 efterat han hadde slått Sihon, amorittenes konge, som bodde i Hesbon, og ved Edre'i hadde slått Og, kongen i Basan, som bodde i Astarot.
那时，他已经击杀了住希实本的亚摩利王西宏和住以得来、亚斯他录的巴珊王噩。
5 På hin side Jordan, i Moabs land, tok Moses sig fore å utlegge denne lov og sa:
摩西在约旦河东的摩押地讲律法说：
6 Herren vår Gud talte til oss ved Horeb og sa: Lenge nok har I opholdt eder ved dette fjell.
“耶和华—我们的 神在何烈山晓谕我们说：你们在这山上住的日子够了；
7 Bryt nu op og gi eder på veien til amoritter-fjellene og til alle de folk som bor deromkring, i ødemarken, i fjellbygdene og i lavlandet og i sydlandet og ved havstranden, til kana'anittenes land og til Libanon, helt til den store elv, elven Frat.
要起行转到亚摩利人的山地和靠近这山地的各处，就是亚拉巴、山地、高原、南地，沿海一带迦南人的地，并黎巴嫩山又到幼发拉底大河。
8 Se, jeg har gitt landet i eders vold; dra avsted og innta det land som Herren har tilsvoret eders fedre Abraham, Isak og Jakob å ville gi dem og deres ætt efter dem!
如今我将这地摆在你们面前；你们要进去得这地，就是耶和华向你们列祖亚伯拉罕、以撒、雅各起誓应许赐给他们和他们后裔为业之地。”
9 Dengang sa jeg til eder: Jeg makter ikke alene å bære eder.
“那时，我对你们说：‘管理你们的重任，我独自担当不起。
10 Herren eders Gud har gjort eder tallrike, så I idag er som stjernene på himmelen i mengde;
耶和华—你们的 神使你们多起来。看哪，你们今日像天上的星那样多。
11 og måtte bare Herren, eders fedres Gud, gjøre eder tusen ganger flere enn I er, og velsigne eder, som han har tilsagt eder!
惟愿耶和华—你们列祖的 神使你们比如今更多千倍，照他所应许你们的话赐福与你们。
12 Men hvorledes kan jeg alene bære strevet og møien med eder og alle eders tretter?
但你们的麻烦，和管理你们的重任，并你们的争讼，我独自一人怎能担当得起呢？
13 Kom med nogen vise og forstandige og prøvede menn fra hver av eders stammer! Så vil jeg sette dem til høvdinger over eder.
你们要按着各支派选举有智慧、有见识、为众人所认识的，我立他们为你们的首领。’
14 Da svarte I mig: Det er både rett og godt det du sier.
你们回答我说：‘照你所说的行了为妙。’
15 Så tok jeg høvdingene for eders stammer, vise og prøvede menn, og satte dem til høvdinger over eder, nogen over tusen og nogen over hundre og nogen over femti og nogen over ti, og jeg gjorde dem til tilsynsmenn over eders stammer.
我便将你们各支派的首领，有智慧、为众人所认识的，照你们的支派，立他们为官长、千夫长、百夫长、五十夫长、十夫长，管理你们。
16 Dengang bød jeg også eders dommere og sa: Hør på de saker som eders brødre har sig imellem, og døm med rettferdighet mellem en mann og hans bror eller en fremmed som bor hos ham!
“当时，我嘱咐你们的审判官说：‘你们听讼，无论是弟兄彼此争讼，是与同居的外人争讼，都要按公义判断。
17 I skal ikke gjøre forskjell på folk når I dømmer; den minste som den største skal I høre på. I skal ikke være redde for nogen, for dommen hører Gud til. Men om nogen sak er for vanskelig for eder, skal I føre den frem for mig; så vil jeg høre på den.
审判的时候，不可看人的外貌；听讼不可分贵贱，不可惧怕人，因为审判是属乎 神的。若有难断的案件，可以呈到我这里，我就判断。’
18 Og på samme tid bød jeg eder alt det I skulde gjøre.
那时，我将你们所当行的事都吩咐你们了。”
19 Så brøt vi op fra Horeb og drog gjennem hele den store og forferdelige ørken som I har sett, på veien til amoritter-fjellene, således som Herren vår Gud bød oss; og vi kom til Kades-Barnea.
“我们照着耶和华—我们 神所吩咐的从何烈山起行，经过你们所看见那大而可怕的旷野，往亚摩利人的山地去，到了加低斯·巴尼亚。
20 Da sa jeg til eder: Nu er I kommet til amoritter-fjellene, som Herren vår Gud vil gi oss.
我对你们说：‘你们已经到了耶和华—我们 神所赐给我们的亚摩利人之山地。
21 Se, Herren din Gud har gitt landet i din vold; dra op og innta det, som Herren, dine fedres Gud, har tilsagt dig! Frykt ikke og vær ikke redd!
看哪，耶和华—你的 神已将那地摆在你面前，你要照耶和华—你列祖的 神所说的上去得那地为业；不要惧怕，也不要惊惶。’
22 Da kom I til mig alle sammen og sa: La oss sende folk i forveien for oss, så de kan utspeide landet for oss og gi oss beskjed om hvad vei vi skal dra dit op, og hvad byer vi kommer til!
你们都就近我来说：‘我们要先打发人去，为我们窥探那地，将我们上去该走何道，必进何城，都回报我们。’
23 Dette syntes jeg godt om, og jeg tok ut blandt eder tolv menn, én mann for hver stamme.
这话我以为美，就从你们中间选了十二个人，每支派一人。
24 Og de tok avsted og drog op i fjellene og kom til Eskol-dalen; og de utspeidet landet.
于是他们起身上山地去，到以实各谷，窥探那地。
25 Og de tok med sig av landets frukter ned til oss, og de gav oss beskjed tilbake og sa: Det land som Herren vår Gud vil gi oss, er et godt land.
他们手里拿着那地的果子下来，到我们那里，回报说：‘耶和华—我们的 神所赐给我们的是美地。’
26 Men I vilde ikke dra dit op; I var gjenstridige mot Herrens, eders Guds ord.
“你们却不肯上去，竟违背了耶和华—你们 神的命令，
27 Og I knurret i eders telter og sa: Herren hater oss; derfor har han ført oss ut av Egyptens land og vil gi oss i amorittenes hånd og ødelegge oss.
在帐棚内发怨言说：‘耶和华因为恨我们，所以将我们从埃及地领出来，要交在亚摩利人手中，除灭我们。
28 Hvad er det for et land vi skal dra op til! Våre brødre har gjort vårt hjerte mistrøstig ved å si: Det er et folk som er større og høiere enn vi, og de har store byer med murer som når til himmelen; og der så vi også anakittenes barn.
我们上哪里去呢？我们的弟兄使我们的心消化，说那地的民比我们又大又高，城邑又广大又坚固，高得顶天，并且我们在那里看见亚衲族的人。’
29 Da sa jeg til eder: I skal ikke forferdes og ikke være redde for dem;
我就对你们说：‘不要惊恐，也不要怕他们。
30 Herren eders Gud, som går foran eder, han skal stride for eder, således som I så han gjorde for eder i Egypten
在你们前面行的耶和华—你们的 神必为你们争战，正如他在埃及和旷野，在你们眼前所行的一样。
31 og i ørkenen du har sett, der hvor Herren din Gud bar dig som en mann bærer sitt barn, på hele den vei I har vandret til I kom til dette sted.
你们在旷野所行的路上，也曾见耶和华—你们的 神抚养你们，如同人抚养儿子一般，直等你们来到这地方。’
32 Men allikevel trodde I ikke på Herren eders Gud,
你们在这事上却不信耶和华—你们的 神。
33 han som gikk foran eder på veien for å søke ut leirplass for eder, om natten i en ild, så I kunde se den vei I skulde gå, og om dagen i en sky.
他在路上，在你们前面行，为你们找安营的地方；夜间在火柱里，日间在云柱里，指示你们所当行的路。”
34 Da Herren hørte eders tale, blev han vred og svor:
“耶和华听见你们这话，就发怒，起誓说：
35 Sannelig, ikke nogen av disse menn, av denne onde slekt, skal se det gode land jeg har svoret å ville gi eders fedre -
‘这恶世代的人，连一个也不得见我起誓应许赐给你们列祖的美地；
36 ingen uten Kaleb, Jefunnes sønn; han skal få se det; ham og hans barn vil jeg gi det land han har trådt på med sin fot, for han har trolig fulgt Herren.
惟有耶孚尼的儿子迦勒必得看见，并且我要将他所踏过的地赐给他和他的子孙，因为他专心跟从我。’
37 Også mig blev Herren vred på for eders skyld og sa: Heller ikke du skal komme der inn.
耶和华为你的缘故也向我发怒，说：‘你必不得进入那地。
38 Josva, Nuns sønn, som går dig til hånde, han skal komme der inn; styrk ham, for han skal skifte det ut til arv blandt Israel.
伺候你、嫩的儿子约书亚，他必得进入那地；你要勉励他，因为他要使以色列人承受那地为业。
39 Og eders barn, som I sa vilde bli til rov, og eders sønner, som ennu ikke kan skille godt fra ondt, de skal komme der inn, dem vil jeg gi det, og de skal ta det i eie.
并且你们的妇人孩子，就是你们所说、必被掳掠的，和今日不知善恶的儿女，必进入那地。我要将那地赐给他们，他们必得为业。
40 Men vend I om og ta ut i ørkenen, på veien til det Røde Hav!
至于你们，要转回，从红海的路往旷野去。’
41 Da svarte I og sa til mig: Vi har syndet mot Herren; nu vil vi dra op og stride, således som Herren vår Gud har befalt oss. Og I omgjordet eder med eders stridsvåben hver og en, og I holdt det for en lett sak å dra op i fjellene.
“那时，你们回答我说：‘我们得罪了耶和华，情愿照耶和华—我们 神一切所吩咐的上去争战。’于是你们各人带着兵器，争先上山地去了。
42 Da sa Herren til mig: Si til dem: I skal ikke dra op, og I skal ikke stride; for jeg er ikke med eder; I kommer bare til å bli slått av eders fiender.
耶和华吩咐我说：‘你对他们说：不要上去，也不要争战；因我不在你们中间，恐怕你们被仇敌杀败了。’
43 Og jeg talte til eder, men I hørte ikke på mig; I var gjenstridige mot Herrens ord og dristet eder til å dra op i fjellene.
我就告诉了你们，你们却不听从，竟违背耶和华的命令，擅自上山地去了。
44 Da drog amorittene, som bodde der i fjellene, ut mot eder, og de forfulgte eder likesom en bisverm, og de slo eder sønder og sammen i Se'ir og drev eder like til Horma.
住那山地的亚摩利人就出来攻击你们，追赶你们，如蜂拥一般，在西珥杀退你们，直到何珥玛。
45 Og I vendte tilbake og gråt for Herrens åsyn; men Herren hørte ikke på eders klager og vendte ikke sitt øre til eder.
你们便回来，在耶和华面前哭号；耶和华却不听你们的声音，也不向你们侧耳。
46 Og I måtte bli i Kades i lang tid, hele den tid I var der.
于是你们在加低斯住了许多日子。”
