< Daniel 3 >

1 Kong Nebukadnesar gjorde et billede av gull, seksti alen høit og seks alen bredt, og stilte det op i Duradalen i landskapet Babel.
Nanao saren-draha volamena t’i Nebokadnetsare mpanjaka, kiho enem-polo ty haabo’e, le kiho eneñe ty am-pohe’e; natroa’e ami’ty monto’ i Dorà, am-paritane’ i Bavele ao.
2 Og kong Nebukadnesar sendte ut folk som skulde stevne sammen satrapene, stattholderne og landshøvdingene, overdommerne, skattmesterne, de lovkyndige, dommerne og alle landskapenes embedsmenn og byde dem å komme til innvielsen av det billede kong Nebukadnesar hadde stilt op.
Le nirahe’ i Nebokadnetsare ty koike hanontoñe o beio, naho o sorotà’eo, naho o fiaoloo, o mpizakao, o mpamandroñeo, o kominteo, o prejidào, vaho o mpifehe faritaneo hiatreke ty fañorizañe i sare nampitroare’ i Nebokadnetsare mpanjakay.
3 Da kom satrapene, stattholderne og landshøvdingene, overdommerne, skattmesterne, de lovkyndige, dommerne og alle landskapenes embedsmenn sammen til innvielsen av det billede kong Nebukadnesar hadde stilt op, og de trådte frem foran det billede Nebukadnesar hadde stilt op.
Aa le natontoñe amy fañorizañe i sare nampitroare’ i Nebokadnetsare mpanjakaiy o beio, naho o sorotà’eo, naho o fiaoloo, o mpizakao, o mpamandroñeo, o kominteo, o prejidào, vaho o fonga mpifehe faritaneo. Aa ie nijohañe añ’atrefa’ i sare nampitroare’ i Nebokadnetsare mpanjakaiy ey, le
4 Og herolden ropte med høi røst: Det være eder sagt, I folk, ætter og tungemål:
hoe ty tsinei’ i mpikoikey: Andili­añe ama’ areo ry ondaty, ry fifeheañe naho ry fisaontsy,
5 Så snart I hører lyden av horn, fløite, citar, harpe, lutt og sekkepipe og alle andre slags strengelek, skal I falle ned og tilbede det gullbillede kong Nebukadnesar har stilt op.
te ie mahajanjiñe ty feon’ antsiva naho soly naho marovany naho jejobory naho kantsàñe naho mandalina vaho ze hene raha mañomey feo, le hiba­boke naho hitalaho amy sare volamena natroa’ i Nebokadnetsare mpanjakaiy;
6 Og den som ikke faller ned og tilbeder, skal i samme stund kastes i den brennende ildovn.
fe havokovoko am-po’ toñake misolebatse ao amy oray avao ze tsy mibaboke naho mitalaho ama’e.
7 Så snart nu alle folkene hørte lyden av horn, fløite, citar, harpe, lutt og alle andre slags strengelek, falt alle folk, ætter og tungemål ned og tilbad det gullbillede kong Nebukadnesar hadde stilt op.
Aa ie nahajanjiñe ty feo’ i antsivay naho i soliy naho i marovaniy naho i jejoboriy naho i kantsàñey naho i mandalinay vaho o mpañomey feo iabio, le hene nibaboke ze ondaty, fifeheañe naho fameleke niambane amy sare volamena natroa’ i Nebokadnetsare mpanjakay.
8 Men straks efter stod nogen kaldeiske menn frem og klaget på jødene.
Ie añe, le nitotoke eo ty nte-Kasdy ila’e nanisý o nte-Iehodào
9 De tok til orde og sa til kong Nebukadnesar: Kongen leve evindelig!
nisaontsy amy Nebokadnetsare mpanjaka ty hoe, Ry mpanjaka, lava ohatse.
10 Konge, du har gitt befaling om at hvert menneske som hørte lyden av horn, fløite, citar, harpe, lutt, sekkepipe og alle andre slags strengelek, skulde falle ned og tilbede gullbilledet,
Fa nandily irehe, ry mpanjaka, te ze ondaty mahajanjiñe ty feo’ i antsivay naho i soliy naho i marovaniy naho i jejoboriy naho i kantsàñey naho i mandalinay vaho o mpañomey feo iabio, ty hibaboke naho hitalaho amy sare volamenay;
11 og den som ikke falt ned og tilbad, skulde kastes i den brennende ildovn.
vaho ze tsy mibaboke, tsy mitalaho, ro hafetsak’ an-toñake mirebareba ao.
12 Men nu er her nogen jødiske menn som du har satt til å styre landskapet Babel, Sadrak, Mesak og Abed-Nego; disse menn har ikke aktet på ditt bud, konge! De dyrker ikke dine guder, og det gullbillede du har stilt op, tilbeder de ikke.
Eo o nte-Iehodà ila’e nampamandroñe’o o raham-paritane’ i Baveleoo: toe i Sadrake naho i Mesake vaho i Abednegò; tsy mañaoñe azo indaty rey ry mpanjaka; tsy miambane amo ndrahare’oo, naho tsy mita­laho amy sare volamena natroa’oy.
13 Da blev Nebukadnesar vred og harm og bød at Sadrak, Mesak og Abed-Nego skulde føres frem; så blev disse menn ført frem for kongen.
Aa le niviñetse am-poroforo t’i Nebokadnetsare vaho linili’e te hasese mb’eo t’i Sadrake naho i Mesake vaho i Abednegò. Aa le nase­se mb’ añatrefa’ i mpanjakay mb’ eo indaty rey.
14 Nebukadnesar tok til orde og sa til dem: Er det med forsett, Sadrak, Mesak og Abed-Nego, at I ikke dyrker min gud og ikke tilbeder det gullbillede jeg har stilt op?
Nanao ty hoe am’ iereo t’i Nebokadnetsare: O ry Sadrake naho i Mesake vaho i Abednegò, to hao t’ie tsy miasy o ‘ndraharekoo, naho tsy mitalaho amy sare volamena natroakoy?
15 Nuvel, hvis I, når I hører lyden av horn, fløite, citar, harpe, lutt, sekkepipe og alle andre slags strengelek, er rede til å falle ned og tilbede det billede jeg har gjort, så er det godt og vel; men hvis I ikke tilbeder det, så skal I i samme stund kastes i den brennende ildovn, og hvem er den gud som kan frelse eder av min hånd?
Aa ie mahajanjiñe ty feo’ i antsivay naho i soliy naho i marovaniy naho i jejoboriy naho i kantsàñey naho i mandalinay miharo amo mpañomey feo iabio, ho veka’e hibaboke naho hitalaho amy sare volamenay vi’ nahareo henane zay? Fa naho tsy italahoa’ areo, le havokovoko an-toñake misolebatse ao amy oray avao. Andrianañahare aia ty hahahaha anahareo an-tañako?
16 Sadrak, Mesak og Abed-Nego svarte kongen: Nebukadnesar! Vi har ikke nødig å svare dig et ord på dette.
Aa hoe ty natoi’ i Sadrake naho i Mesake vaho i Abednegò amy Nebokadnetsare mpanjakay: Ry Nebokadnetsare, tsy anay ty hamale azo amy ontane zay.
17 Vår Gud, som vi dyrker, er mektig til å frelse oss; av den brennende ildovn og av din hånd, konge, vil han frelse.
Mahaoniña, te mahahaha anay amy toñake mibelañey t’i Andrianañahare toroñe’ay, vaho mahafipoliora’e am-pità’o zahay ry mpanjaka.
18 Men hvis ikke, da skal du vite, konge, at vi ikke vil dyrke dine guder eller tilbede det gullbillede du har stilt op.
Fa naho tsie, ehe mahafohina, ry mpanjaka, t’ie tsy hitalaho amy ‘ndrahare’oy, ndra hiasy i sare volamena natroa’oy.
19 Da blev Nebukadnesar full av harme, og uttrykket i hans ansikt forandret sig, idet han så på Sadrak, Mesak og Abed-Nego. Han tok til orde og sa at ovnen skulde gjøres syv ganger hetere enn de hadde funnet for godt å ophete den.
Nilifom-piforoforoañe amy zao t’i Nebokadnetsare le niloroloro amy Sadrake naho i Mesake vaho i Abednegò ty lahara’e, le nanoiñe, naho nandily te hanoeñe im-pito ty hamae’ i toñakey.
20 Og han bød nogen sterke menn i hans hær å binde Sadrak, Mesak og Abed-Nego og kaste dem i den brennende ildovn.
Linili’e amy zao o fanalolahy am-pirimboñan-dahindefo’eo ty handrohy i Sadrake naho i Mesake naho i Abednegò, vaho hamokovoko iareo amy toñake milebalebay ao.
21 Da blev disse menn med sine skjorter, kjortler og kapper og sine andre klær bundet og kastet i den brennende ildovn.
Rinohy reketse saroñe naho sikiñe naho sabaka naho ze lamba ila’e am’ ondaty rey vaho nafe­tsak’ an-teñateña’ i toñake misolebatsey ao.
22 Såsom nu kongens ord var så strengt, og ovnen var blitt så overmåte sterkt ophetet, drepte ildsluen de menn som hadde ført Sadrak, Mesak og Abed-Nego dit op.
Aa kanao am-bodongero’e ty nandilia’ i mpanjakay, ie niloho mae i toñakey, le navetran-del’afo ondaty nandrambe i Sadrake naho i Mesake vaho i Abednegòo.
23 Men disse tre menn, Sadrak, Mesak og Abed-Nego, blev kastet bundet ned i den brennende ildovn.
Aa le nihotrak’ an-drohy an-toñake nibebañ’ ao indaty telo rey: i Sadrake naho i Mesake vaho i Abednegò.
24 Da forferdedes kong Nebukadnesar og reiste sig hastig op. Han tok til orde og sa til sine rådsherrer: Kastet vi ikke tre menn bundet i ilden? De svarte kongen: Jo visselig, konge!
Nilatsa t’i Nebo­kad­netsare, mpanjaka, le niongak’ amy zao nisaontsy amo mpanolo-keve’eo ty hoe: Tsy telo hao t’indaty nafetsan-tika an-drohy amo afoo? Hoe ty natoi’ iareo amy mpanjakay; Eka ‘nio, ry mpanjaka.
25 Han tok atter til orde og sa: Men jeg ser fire menn som går løse omkring inne i ilden, og det er ingen skade å se på dem, og den fjerde ser ut som en gudesønn.
Hoe ty natoi’e: Heheke, mahatrea ondaty efatse midada ao iraho, songa midraidraitse amy afoy ao, tsy ama’e ty mianto, vaho manahake t’i Anak’ Andrianañahare ty vinta’ o fahefatseo.
26 Da gikk Nebukadnesar bort til døren på den brennende ildovn. Han tok til orde og sa: Sadrak, Mesak og Abed-Nego, I den høieste guds tjenere! Kom hit ut! Da gikk Sadrak, Mesak og Abed-Nego ut av ilden.
Nitotok’ am-bava’ i toñake misolebatsey t’i Nebokadnetsare, nanao ty hoe: o ry Sadrake naho i Mesake vaho i Abednegò, ry mpitoron’ Añahare Andindimoneñeo, miakara mb’etoy. Aa le nienga boak’ an-teñateña’ i afoy t’i Sadrake naho i Mesake vaho i Abednegò.
27 Og satrapene, stattholderne, landshøvdingene og kongens rådsherrer kom sammen; de så at ilden ikke hadde hatt nogen makt over disse menns legemer, og at håret på deres hoder ikke var svidd, og at deres skjorter ikke hadde lidt nogen skade; det kunde ikke engang kjennes lukt av noget brent på dem.
Le nihimpoke eo o beio naho o sorotà’eo naho o fiaoloo, o mpizakao, o mpitàm-bolao, o kominteo, o prejidào vaho o mpifehe faritaneo hisamba ondaty tsy nanaña’ i afoy lilio, leo raik’ amo maròy añambone’ iareoo tsy nimae, tsy niova ka o sarimbo’ iereoo, vaho tsy nipitek’ am’ iereo ty imbon’ afo.
28 Da tok Nebukadnesar til orde og sa: Lovet være Sadraks, Mesaks og Abed-Negos gud, som sendte sin engel og frelste sine tjenere, som satte sin lit til ham og gjorde mot kongens ord og vågde sitt liv for ikke å dyrke eller tilbede nogen gud uten sin gud.
Le hoe ty saontsi’ i Nebokadnetsare: Andriañeñe t’i Andrianañahare’ i Sadrake naho i Mesake vaho i Abednegò, ie nañirake i anjeli’ey hañaha o mpitoro’e mpiato ama’eo mbore nifotetse amy saontsim-panjakay, namoe ay tsy hitoroñe ndra hitalaho ami’ty ndrahare ila’e naho tsy t’i Andrianañahare’ iareo avao.
29 Så gir jeg da nu det bud at den som i sine ord forser sig mot Sadraks, Mesaks og Abed-Negos gud, hvad folk eller ætt eller tungemål han så hører til, han skal hugges i stykker, og hans hus gjøres til en møkkdynge; for det er ingen annen gud som makter å frelse således.
Aa le mitsey iraho, te ho fonga tseratseraheñe ze mitera­tera an’ Andrianañahare’ i Sadrake naho i Mesake naho i Abednegò, vaho hatao vongan-deotse ty akiba’e, amy te tsy eo ty drahare ila’e mahahaha manahake zao.
30 Så ophøiet kongen Sadrak, Mesak og Abed-Nego til ære og verdighet i landskapet Babel.
Aa le nonjone’ i mpanjakay am-paritane’ i Bavele t’i Sadrake naho i Mesake vaho i Abednegò.

< Daniel 3 >