Daniel 11

1 jeg stod også ved hans side som hjelper og som vern i mederen Darius' første år.

Aa ty amako, ie tan-taom-baloha’ i Dariavese nte-Madày le nitroatse hañosike naho hampaozatse aze.

2 Og nu vil jeg kunngjøre dig hvad som visst og sant vil hende: Ennu skal det opstå tre konger i Persia, og den fjerde skal samle større rikdom enn alle de andre, og når han har vunnet stor makt ved sin rikdom, skal han opbyde alt mot Grekenlands rike.

Ie henane zao le haboako ama’o ty hatò. Inay, fa ho mpanjaka telo ty e Parase ao, fa hanontoñe vara bey te amy telo rey iaby ty fah’efatse; le i hafatrara’ey añamo vara’eo ty hampitrobotroboe’e i màroy haname Iavane.

3 Så skal det opstå en veldig konge, og han skal herske med stor makt og gjøre som han vil.

Hiongak’ amy zao ty mpanjaka mahimbañe, le ho felehe’e ty fifeheañe jabajaba vaho hanoe’e ze satri’e.

4 Men aldri så snart er han stått frem, så skal hans rike brytes i stykker og deles efter de fire verdenshjørner; det skal ikke tilfalle hans efterkommere og ikke være så mektig som da han rådet; for hans rike skal omstyrtes og tilfalle andre enn dem.

Fa ie mifehe, le ho folaheñe i fifehea’ey vaho ho zaraeñe amo tiok’efa’ i likerañeio, fe tsy amo tarira’eo, ndra amy fifeheañe nifelehe’ey; fa hombotañe ho amo ila’e tsy a’ iareoo i fifehea’ey.

5 Og Sydens konge skal bli mektig, og en av hans fyrster skal bli mektigere enn han og råde over et eget rike; hans rike skal være et stort rike.

Le i mpanjaka’ i atimoiy, ty raik’ amo mpifele’eo ro hampifatra-batañe naho handikoatse aze vaho hihaozatse; ho bey henehene i fifehea’ey.

6 Og mange år efter skal de inngå forbund med hverandre; en datter av Sydens konge skal komme til Nordens konge for å skape vennskap mellem dem; men hun skal ikke lenge formå å utrette noget, og hverken han eller datteren som skulde hjelpe ham, skal holde stand, men hun og de som førte henne dit, og hennes far og han som tok imot henne, skal miste livet på den for hver av dem bestemte tid.

Fa ie migadoñe i sa zay, le hifampipiteke iereo; fa homb’ amy mpanjaka’ i avaratsey ty anak’ ampela’ i atimoy hifañina, fe tsy ho tana’e ty hafatraram-pità’e; tsy hahafitroatse ka i lahilahiy ndra i fità’ey, fa haitoañe rekets’ o nanese azeo naho i nisamak’ azey, vaho o mpañimb’ aze amy andro zaio.

7 Men et av skuddene fra hennes røtter skal trede op på hans plass; og han skal dra mot fiendens hær og trenge inn i Nordens konges festninger og gjøre med dem som han vil, og ha overmakt.

Fe boak’ ami’ty singam-baha’e ty hitroara’ ty raik’ amy fiambesa’ey naho hivotrak’ amy mpirai-lian-dahin­defoñey naho himoak’ an-kijoly fatra’ i mpanjaka avaratsey naho hanoe’e am’ iereo ze satri’e, vaho hahagioke;

8 Endog deres guder med deres støpte billeder, med deres kostbare kar av sølv og gull, skal han føre bort til Egypten; siden skal han i nogen år la Nordens konge få være i fred.

le fonga ho tavane’e naho hendese’e am-pandrohizañe mb’e Mitsraime añe o ndrahare’ iareoo, rekets’ o roandria’eo, naho o fanake volafoty naho volamena sa­rotseo, ie hahatam-bàtañe taoñe maromaro amy mpanjaka’ i avaratseiy.

9 Så skal Nordens konge dra mot Sydens konges rike, men måtte vende tilbake til sitt land igjen.

Izay ty himoaha’ i mpanjaka’ i atimoy i fifeheañey vaho himpoly an-tane’e añe.

10 Og hans sønner skal ruste sig til strid og samle en veldig krigshær, og den skal dra inn i landet og oversvømme og overskylle det; så skal den komme igjen, og krigen skal føres helt frem til hans festning.

Fe hitrobo-vatañe o ana’eo naho hatonto’ iareo ty hatozantozan-dian-dahindefoñe naho hiherereake mb’eo, le hisorotombake, naho hiranga, naho hitolike vaho haname i kijoli’e fatra­tsey an-kaviñerañe.

11 Da skal Sydens konge bli harm og dra ut og stride mot Nordens konge, og han skal stille op en stor hær, men den skal gis i hans hånd.

Aa le hiforoforo amy zao i mpanjaka’ i atimoy naho haname aze vaho hialy ama’e, amy mpanjaka’ i avaratseiy, aa ndra t’ie valobohòke ro havotra’e amy montoñey, toe hene hatolotse am-pità’e i valobohòkey.

12 Når denne hær er sprengt, skal han bli overmodig; han skal felle titusener, men allikevel ikke få overmakten.

Aa ie fa nasese’e i valobohòkey, le hirengevoke ty arofo’e, vaho añ’ ale añ’ ale ty hafetsa’e ambane, fe tsy hampanjofak’ aze.

13 Og Nordens konge skal komme igjen og stille op en hær som er ennu større enn den første; og når nogen år er gått til ende, skal han komme med en stor hær og store forråd.

Ie añe, le hatonto’ i mpanjaka avara­tsey ty lahi-ale mandikoatse i teoy, le ie am-pigadoñan-tsà naho taoñe ro hañoridañe mb’eo reketse lian-dahialen-defoñe mitozantozañe naho haraotse tsifotofoto.

14 Og i de tider skal mange reise sig mot Sydens konge, og voldsmenn av ditt eget folk skal også reise sig, så synet blir stadfestet; men de skal falle.

Fe maro ty hitroatse haname i mpanjaka’ i atimoy amy sa zay; o ana-piaroteñe am’ondati’oo ty hitroatse hañenefa’ iareo i aroñaroñey, fe hihotrake.

15 Og Nordens konge skal komme og opkaste en voll og innta en sterk festning, og Sydens makt skal ikke kunne holde stand, og enn ikke hans utvalgte mannskap har kraft til å holde stand.

Aa le homb’eo ty mpanjaka’ i avaratsey hamotry tamboho naho hitavañe ty rova maòzatse, le tsy hahatañ’ aze o fità’atimoo, ndra i lia-raike jinobo’ey, ie ho po-haozarañe tsy hahafitroatse.

16 Og den som rykker mot ham, skal gjøre som han vil, og ingen skal kunne stå sig mot ham; han skal feste fot i det fagre land og føre ødeleggelse med sig.

Hanao ze satri’e i haname azey, naho tsy eo ty hahafiatrek’ ama’e, ie hijohañe amy tane engeñey, vaho fanjamanañe ty ho am-pità’e.

17 Og han skal ta sig fore å komme med hele sitt rikes makt, men er villig til å inngå forlik, og det skal han også få i stand; og en kvinne, sin egen datter, skal han gi ham, forat hun skal volde ødeleggelse; men det skal ikke komme i stand og ikke lykkes for ham.

Hampiatrefe’e laharañe homba’e mb’eo reketse ze hene haozaram-pifehea’e naho hifañina’e: hatolo’e aze ty anak’ ampelan-drakemba, hampimomohañe aze; fe tsy hijohañe ho aze i ampelay vaho tsy ho tohaña’e.

18 Så skal han vende sig mot øene og innta mange, men en hærfører skal gjøre ende på hans hån og endog la hans hån falle tilbake på ham selv.

Aa le hampitolihe’e mb’amo tokonoseo ty lahara’e, le ho tavane’e ty maro, fe hampijihetse ty fañinjea’e ty roandriañe vaho hafote’e ama’e i fañinjea’ey.

19 Da skal han vende sig mot festningene i sitt eget land, men han snubler og faller og er ikke mere til.

Hampitolihe’e laharañe mb’ amo kijoly an-tane’eo, fe hitsikapy re toe hikoromake vaho tsy ho tendreke ka.

20 Og på hans plass skal det opstå en som skal la en skattekrever dra gjennem rikets pryd; og nogen dager efter skal han omkomme, men ikke ved vrede, heller ikke i krig.

Hitroatse handimbe aze ty hampiranga mpamori-haba ami’ty enge’ i fifeheañey; f’ie modo ty andro tsy ampe le ho folake tsy aman-kaboseke tsy aman-aly.

21 Og på hans plass skal det opstå et foraktelig menneske, som de ikke har overgitt kongedømmets herlighet; men han kommer uventende og tilegner sig kongedømmet ved list og svik.

Handimbe aze ty lo-tse­reke; tsy hatolotse ama’e ty asi’ i fifeheañey; f’ie hivotrake eo am-pilongoañe le ho azo’e an-kabeake i fifeheañey.

22 Og de oversvømmende hærer skal oversvømmes av ham og tilintetgjøres, og likeså forbundsfyrsten;

Lahindefo tsifotofoto ty hisaok’ añatrefa’e hoe sinaon-tsorotombake, vaho ho pozaheñe; eka, ndra i ana-dona’ i fañinaiy.

23 for efterat han har inngått forbund med ham, skal han fare frem med svik; han skal dra ut og få overmakten med få folk.

Ie nifandrimboñe, te mone hitolom-pamañahiañe, vaho hitroatse naho hihaozatse am-borizàñe kedekedeke.

24 Uventende skal han falle inn i landets fruktbareste bygder og gjøre ting som hans fedre og hans fedres fedre ikke har gjort; hærfang og rov og gods skal han strø ut til sine folk, og mot faste byer skal han legge op onde råd, og det vil vare en tid.

Hivotrak’ amo toetse vondrak’ amy faritaneio re an-tsam-pierañerañañe; vaho hanoe’e am’ iereo ty tsy nanoen-drae’e, ndra o roaen-drae’eo; ho zarae’e am’ iereo ty tsindroke, ty kopake, naho ty vara; eka hikinia ty fikililia’e amo rova fatra­tseo fe am-para’ i àndroy avao.

25 Han skal opbyde sin makt og sitt mot mot Sydens konge og komme med en stor hær; men Sydens konge skal også ruste sig til krig med en overmåte stor og sterk hær; men han skal ikke kunne holde stand; for det blir lagt op onde råd mot ham.

Ho trobotroboe’e ty hafatrara’e naho ty hahavania’e hiatreke i mpanjaka’ i atimoy ami’ty hatozantozan-dahin-defo’e; hihàroke hihotakotake ty mpanjaka’ i atimoy an-dia-rain-dahin-defo jabajaba naho maozatse; fe tsy hahafijohañe, amy t’ie hikinià’ iareo.

26 De som eter ved hans bord, skal felle ham; hans hær skal strømme frem, og det skal bli et stort mannefall.

Eka, o mitrao-pikama ama’eo ty handrotsak’ aze, naho hisaok’ añe i lia-rain-dahin-defo’ey, vaho lako ty hitsingoritritse am-pizamanañe.

27 Begge konger har ondt i sinne, og mens de sitter ved samme bord, skal de tale løgn; men det skal ikke lykkes, for ennu dryger det med enden, til den fastsatte tid kommer.

Le ty amy mpanjaka roroey, hifamañahy avao ty arofo’ iareo, vaho hifandañitse am-pandambañañe eo, fe tsy hiraorao; amy te i andro tinendrey avao ty higadoña’e.

28 Han skal vende tilbake til sitt land med meget gods, og han skal legge op råd mot den hellige pakt, og efterat han har utført dem, skal han vende tilbake til sitt land.

Ie mimpoly mb’an-tane’e mb’ eo, amam-bara tsifotofoto, le te hiatreatre i fañina miavakey ty tro’e, naho hanoe’e ze satri’e, vaho himpoly an-tane’e añe.

29 Til fastsatt tid skal han atter dra mot Syden; men den siste gang skal det ikke gå som første gang;

Ie añ’andro tinendre le hibalike, vaho hivotrak’ atimo ao; fe tsy ho hambañe amy taoloy i henane zay.

30 for skib fra Kittim skal komme imot ham, og han skal bli motfallen og vende om og la sin vrede gå ut over den hellige pakt; så skal han vende om og legge merke til dem som forlater den hellige pakt.

F’ie tamè o sambo’ i Kitìo le hanahelo naho himpoly vaho hatorifi’e i fañina miavakey; aa le hanoe’e ze satri’e naho hibalike vaho hitrao-kilily amo namo­rintseñe i fañina miavakeio.

31 Og hærer som han sender ut, skal komme og vanhellige helligdommen, den faste borg, og avskaffe det stadige offer og stille op den ødeleggende vederstyggelighet.

Hanontoñe lahin-defon-dre, le ho leore’ iareo i toetse miavakey naho i rova fatratsey, vaho hapitso’ iareo i fisoroñañe boak’ àndroy, handim­beza’ iareo fiterateràñe mampangoakoake.

32 Og dem som synder mot pakten, skal han gjøre til hedninger ved glatte ord; men de av folket som kjenner sin Gud, skal stå fast og holde ut.

Hanao kabeake re hampanan-kakeo o mifotetse amy fañinaio, fe hihaozatse ondaty mahafohiñe an’ Andria­nañahare’eo vaho hitoloñe.

33 Og de forstandige blandt folket skal lære mengden, og de skal falle ved sverd og bål og ved fangenskap og plyndring en tid lang.

Hampahilala i màroy o mahihitse am’ondatio, fe hampikorovohem-pibara naho afo, naho fandrohizañe, vaho fikopahañe andro maro.

34 Men mens de holder på å ligge under, skal de få en liten hjelp, og mange skal slå sig i lag med dem på skrømt.

Ie mikorovoke le holorañe fañolo­rañe kedeke, fe an-tsiriry ty hipiteha’ i màroy am’ iereo.

35 Og nogen av de forstandige skal falle, sa de kan bli prøvd og renset og tvettet til endens tid; for ennu dryger det med enden, til den fastsatte tid kommer.

Hitsikapy ka ty ila’ o mahihitse am’ iereoo, ho tranaheñe naho lioveñe naho fotieñe ampara’ ty sa honka’e, fa mbe añe i andro tinendrey.

36 Og kongen skal gjøre som han vil, og ophøie sig og heve sig over enhver gud, og mot gudenes Gud skal han tale forferdelige ord, og han skal ha fremgang, inntil vreden er til ende; for det som er fast besluttet, vil bli fullbyrdet.

Hanao ze satri’e i mpanjakay, hitoabotse naho hisenge ambone’ ze atao ndrahare naho hilañoñe hatera­teràñe mahatan­goangoa aman’ Andria­nañaharen-drahare vaho hiraorao am-para’ te heneke i hatorifihañey, fa ho henefeñe ze tinendre.

37 På sine fedres guder skal han ikke akte, heller ikke på kvinnenes lyst eller på nogen annen gud skal han akte; for han skal ophøie sig over alle.

Tsy hahoa’e t’i Andria­nañaharen-droae’e, ndra ty fikokoan-ampela, ndra ty fañisohan’ añahare ia’ia; fa hitoabotoabotse ambone’ ze kila raha.

38 Men festningenes gud skal han ære i stedet; en gud som hans fedre ikke har kjent, skal han ære med gull og sølv og dyre stener og andre kostelige ting;

Te mone hiasia’e ty ndraharen-toem-pàtratse, ndrahare tsy nifohin-droae’e; hiasie’e am-bolamena naho volafoty naho vato-soa vaho hareañe saro-bily.

39 og således skal han gjøre med de sterke festninger og med den fremmede gud: Dem som vedkjenner sig denne gud, skal han vise stor ære, og han skal sette dem til å råde over mange, og han skal dele ut jord til dem som lønn.

Hi­traok’ amo mpi­aman-drahare kihàfao re hamboatse fipalirañe maozatse, le hampi­toabore’e ty enge’ iareo naho hampi­felehe’e ty maro vaho ho zarae’e i taney hahazoa’e tombo’e.

40 Men i endens tid skal Sydens konge føre krig med ham, og Nordens konge skal storme frem mot ham med vogner og hestfolk og mange skib og falle inn i landene og oversvømme og overskylle dem.

Aa ie migadoñe i sa zay le hikapàke ama’e ty mpanjaka atimo, fe hampibobo tangololahy ama’e an-tsarete ty mpanjaka avaratse reketse soavala vaho sambo maro, hene hivotraha’e o taneo, ho sorotombahe’e ami’ty firanga’e mb’eo.

41 Han skal også falle inn i det fagre land, og store skarer skal falle; men disse skal slippe unda hans makt: Edom og Moab og de ypperste av Ammons barn.

Homb’ amy tane rengèñey re le hihotrake ty fifeheañe maro, fe iretoañe ty hipolatitse am-pità’e: i Edome naho i Moabe vaho ty talen’ ana’ i Amone.

42 Og han skal utstrekke sin hånd mot andre land, og Egyptens land skal ikke slippe unda.

Hatorakitsi’e amo taneo ty fità’e vaho tsy hahafandrifitse ama’e ty tane Mitsraime.

43 Han skal tilegne sig skattene av gull og av sølv og alle Egyptens kostelige ting, og libyere og etiopere skal være i hans følge.

Fonga ho fehè’e o vara volamena naho vola­fotio naho ze raha saro-bili’ i Mitsraime; le ho atimpahe’e o nte-Lobìo naho o nte-Kosio.

44 Men tidender fra Østen og fra Norden skal forferde ham, og han skal dra ut i stor harme for å ødelegge og tilintetgjøre mange.

Fe hitsobore aze ty talily boak’ atiñanañe naho avaratse añe; aa le hionjomb’eo re am-poroforo mandofiry handro­tsake naho hanja­mañe ty maro.

45 Og han skal slå op sine palasstelt mellem havet og helligdommens fagre berg; men så bærer det til enden med ham, og det er ingen som hjelper ham.

Hajado’e añivo’ o riakeo naho i vohitse miavake fanjàkay o sokemitrahan-drova’eo vaho higadoñe ty fiai’e, tsy amam-pañolotse.