< Apostlenes-gjerninge 8 >

1 Og Saulus samtykte i mordet på ham. Men på den dag blev det en stor forfølgelse mot menigheten i Jerusalem, og de blev alle adspredt over Judeas og Samarias land, undtagen apostlene.
Saa7oli Isxifaanose hayquwan ufayttis. He gallas Yerusalaamen de7iya woosa keethan gita goodi denddis. Hawaareti attin ammaneyssati ubbay Yihuda biittaninne Samaare biittan laalettidosona.
2 Men nogen gudfryktige menn begravde Stefanus og holdt en stor veklage over ham.
Issi issi Xoossaa asati Isxifaanose moogidosona; qassi iyaw daro yeekkidosona.
3 Men Saulus herjet menigheten, og gikk inn i hus efter hus og drog ut både menn og kvinner og lot dem kaste i fengsel.
Shin Saa7oli woosa keethaa dhayssanaw koyees. Soo soo yuuyi gelidi, ammaniyaa addetanne maccasata goochchi goochchi kessidi qasho keethi gelssees.
4 De som nu var adspredt, drog omkring og forkynte evangeliets ord.
Laalettida ammaneyssati bida bessa ubban qaala odidosona.
5 Filip kom da ned til en by i Samaria og forkynte Kristus for dem.
Filiphphoosi Samaare katamaa bidi Kiristtoosabaa asaas odis.
6 Og folket gav samdrektig akt på det som blev sagt av Filip, idet de hørte og så de tegn som han gjorde.
Daro asay Filiphphoosi gidayssa si7ida wodenne I oothiya malaatata be7ida wode iya akeekidi si7idosona.
7 For det var mange som hadde urene ånder, og de fór ut av dem med høie skrik, og mange verkbrudne og vanføre blev helbredet.
Tuna ayyaanati waassidi daro asaappe keyidosona; qassi daro gunddatinne wobbeti bilettidosona.
8 Og det blev stor glede der i byen.
He kataman de7iya asay daro ufayttidosona.
9 Men der var en mann ved navn Simon, som før hadde gitt sig av med trolldom i byen og satt folket i Samaria i den største forundring, for han sa sig selv å være stor;
Shin Simoona giya issi uray he kataman de7ees. I, ‘Bana gita’ gidi Samaare asaa marotethan malaalisishe gam77is.
10 ham gav de akt på, både små og store, de sa: Han er Guds kraft som kalles den store.
Guuthafe gita gakkanaw de7iya asay ubbay, “Gita Xoossaa wolqqay hayssa” gidi iyabaa si77oosona.
11 Men de gav akt på ham fordi han i lang tid hadde satt dem i forundring ved sine trolldomskunster.
Daro wodeppe doomidi marotishe Samaare asaa malaalisida gisho asay iyabaa si7oosona.
12 Men da de nu trodde Filip, som forkynte dem evangeliet om Guds rike og Jesu Kristi navn, så lot de sig døpe, både menn og kvinner.
Shin Filiphphoosi Xoossaa kawotethaabaanne Yesuus Kiristtoosa sunthabaa addetasinne maccatas odin, entti iyabaa ammanidi xammaqettidosona.
13 Og Simon tok ved troen han også, og da han var blitt døpt, holdt han sig nær til Filip, og da han så de kraftige gjerninger og tegn som blev gjort, blev han ute av sig selv av forundring.
Qassi Simoonikka ba huu7en ammanidi xammaqettis. Filiphphoosara issife bida bessa ubban oosettiya gita malaatata be7idi malaalettis.
14 Da nu apostlene i Jerusalem fikk høre at Samaria hadde tatt imot Guds ord, sendte de Peter og Johannes til dem;
Yerusalaamen de7iya hawaareti Samaare asay Xoossaa qaala ekkidayssa si7ida wode Phexiroosanne Yohaannisa enttako yeddidosona.
15 disse kom ned og bad for dem, forat de skulde få den Hellige Ånd;
Phexiroosinne Yohaannisi bidi, ammaneyssati Geeshsha Ayyaana ekkana mela enttaw Xoossaa woossidosona.
16 for Ånden var ennu ikke falt på nogen av dem, de var bare døpt til den Herre Jesu navn.
Ays giikko, Samaare asati Godaa Yesuusa sunthaa xalaalan xammaqettidosonappe attin enttafe issuwa bollaka Geeshsha Ayyaanay wodhdhibeenna.
17 De la da sine hender på dem, og de fikk den Hellige Ånd.
He wode Phexiroosinne Yohaannisi bantta kushiya entta bolla wothin, entti Geeshsha Ayyaana ekkidosona.
18 Men da Simon så at Ånden blev gitt ved apostlenes håndspåleggelse, kom han til dem med penger og sa:
Hawaareti bantta kushiya entta bolla wothin, enttaw Geeshsha Ayyaanay imettidayssa Simooni be7ida wode Phexiroosasinne Yohaannisas miishe ehidi,
19 Gi også mig denne makt at den som jeg legger mine hender på, må få den Hellige Ånd!
“Taanikka ta kushiya wothiya ubbay Geeshsha Ayyaana ekkana mela ha maata tawukka immerkketi” yaagis.
20 Men Peter sa til ham: Ditt sølv være forbannet, både det og du selv, fordi du tenkte å kjøpe Guds gave for penger!
Shin Phexiroosi iyaakko, “Neeni Xoossaa imotaa miishen shammanaw qoppida gisho ne miishey neera dhayo.
21 Du har ikke del eller lodd i dette ord; for ditt hjerte er ikke rett for Gud.
Ne wozanay Xoossaa sinthan suure gidonna gisho new hayssan gishoy woykko qaadi baawa.
22 Omvend dig derfor fra denne din ondskap, og bed Herren om måskje ditt hjertes tanke måtte forlates dig!
Hiza, ha ne wozanaa iitatethaa gisho nagaraappe simma. Ne wozanan de7iya iita qofaa Xoossay atto gaana mela Xoossaa woossa.
23 For jeg ser at du ligger i bitterhets galle og urettferdighets bånd.
Gaasoykka, neeni iita qanaateninne nagara qashuwan de7eyssa taani be7ays” yaagis.
24 Da svarte Simon: Bed I for mig til Herren, forat ikke noget av det I har sagt, skal komme over mig!
Simooni zaaridi, “Hintte gidayssafe issoykka tana gakkonna mela taw Xoossaa woossite” yaagis.
25 Efterat de nu hadde vidnet og talt Herrens ord, vendte de tilbake til Jerusalem, og de forkynte evangeliet i mange av samaritanenes byer.
Phexiroosinne Yohaannisi markkattidaappenne Godaa qaala odidaappe guye Yerusalaame simmidosona. Samaaren de7iya daro gutatan Wonggelaa odidosona.
26 Men en Herrens engel talte til Filip og sa: Stå op og gå mot syd, på den vei som går ned fra Jerusalem til Gasa! Denne vei er øde.
Godaa kiitanchchoy Filiphphoosakko, “Denddada Yerusalaameppe Gaaza efiya bazzo biitta ogiyakko ba. He ogey dugeha baggara de7ees” yaagis.
27 Han stod da op og gikk dit; og se, der var en etioper, en hoffmann, en høi embedsmann hos Kandake, etiopernes dronning, en som var satt over hele hennes skatt; han var kommet til Jerusalem for å tilbede,
Filiphphoosi denddidi bis. Hinddeke giya Tophphiya kawees I miishe ubbaa naagiya Tophphiya asi de7ees. Ikka goynnanaw Yerusalaame bis.
28 og han var nu på hjemveien, og satt på sin vogn og leste profeten Esaias.
Para gaariyan uttidi, Yerusalaameppe ba biittaa simmishe nabiya Isayaasa maxaafaa nabbabees.
29 Og Ånden sa til Filip: Gå bort til denne vogn og hold dig nær ved den!
Geeshsha Ayyaanay Filiphphoosakko, “He gaariyakko bada iya mati shiiqa” yaagis.
30 Filip løp da til, og hørte at han leste profeten Esaias, og sa: Skjønner du det du leser?
Yaatin Filiphphoosi woxxi bidi gakkiya wode moorinnay nabiya Isayaasa maxaafappe nabbabishin si7idi, “Ne nabbabeyassi new geli?” yaagis.
31 Han svarte: Hvorledes skulde jeg vel kunne det uten at nogen veileder mig? Og han bad Filip stige op og sette sig hos ham.
Moorinnay, “Taw odi gelssiya asi baynna waanidi gelanee?” yaagis. Baara gaariyan keyidi uttana mela Filiphphoosa woossis.
32 Men det stykke av Skriften som han leste, var dette: Som et får blev han ført bort for å slaktes, og lik et lam som er stumt for den som klipper det, således åpner han ikke sin munn;
Moorinnay nabbabiya maxaafaa kifiley, “I dorssada shukettanaw laagettis; Dorssa maray ba ikisiya meedeyssata sinthan si7i geyssada, ikka ba doona dooyibeena.
33 i hans fornedrelse blev dommen over ham borttatt, og hvem kan fortelle om hans ætt? for hans liv blir tatt bort fra jorden.
I kawuyis; iyaw xillo pirddi dhays. iya de7oy ha sa7aappe qanxettida gisho, iya sheeshaabaa oone odanay?” yaagees.
34 Hoffmannen tok da til orde og sa til Filip: Jeg ber dig: om hvem sier profeten dette? om sig selv eller om nogen annen?
Moorinnay zaaridi Filiphphoosakko, “Nabey odebaa odi? Babaa odiyye woykko hara asabaa odi? Taw odarkkii” yaagis.
35 Da oplot Filip sin munn, og idet han gikk ut fra dette skriftsted, forkynte han ham evangeliet om Jesus.
Filiphphoosi zaaridi, Xoossaa qaala he bessaafe doomidi, Yesuusabaa odiya Wonggelaa iyaw odis.
36 Og som de drog frem på veien, kom de til et sted hvor det var vann, og hoffmannen sa: Se, her er vann; hvad er til hinder for at jeg blir døpt?
Entti bishe haathi de7iyaso gakkidosona. Moorinnay, “Haathe hayssa be7a; ta xammaqettonna mela aybi diggii?” yaagis.
37 Og Filip sa: Tror du av hele ditt hjerte, så kan det skje. Men han svarte og sa: Jeg tror at Jesus Kristus er Guds Sønn.
Filiphphoosi iyaakko, “Neeni ne kumetha wozanaappe ammanikko dandda7aasa” yaagis. I zaaridi, “Yesuus Kiristtoosi Xoossaa Na7aa gideyssa taani ammanays” yaagis.
38 Og han bød vognen holde, og de steg ned i vannet, både Filip og hoffmannen, og han døpte ham.
Gaarey eqqana mela moorinnay kiittin, nam77ay wodhdhidi haathan gelidosona; Filiphphoosi iya xammaqis.
39 Men da de steg op av vannet, rykte Herrens Ånd Filip bort, og hoffmannen så ham ikke lenger; for han drog sin vei med glede.
Entti haathaafe gaxa keyida wode Godaa ayyaanay Filiphphoosa qopponna ekkis. Nam77antho moorinnay Filiphphoosa be7ibeenna, shin ba ogiya ufayttishe bis.
40 Men Filip blev funnet i Asdod, og han drog omkring og forkynte evangeliet i alle byene, inntil han kom til Cesarea.
Filiphphoosi Azaaxonan bana demmis. Qassi Qisaariya yaana gakkanaw katamatan yuuyidi Wonggelaa markkattis.

< Apostlenes-gjerninge 8 >