Apostlenes-gjerninge 8
1 Og Saulus samtykte i mordet på ham. Men på den dag blev det en stor forfølgelse mot menigheten i Jerusalem, og de blev alle adspredt over Judeas og Samarias land, undtagen apostlene.
Hat hnin roeroe vah Jerusalem e kawhmoun thungvah rektapnae a tâco. Gunceinaw hoeh e pueng teh Judah ram hoi Samaria ram lah koung a kampek awh.
2 Men nogen gudfryktige menn begravde Stefanus og holdt en stor veklage over ham.
Cathutlae taminaw ni Stiven e a ro teh kahawicalah a kuem awh teh puenghoi a khuikakhai awh.
3 Men Saulus herjet menigheten, og gikk inn i hus efter hus og drog ut både menn og kvinner og lot dem kaste i fengsel.
Sawl ni im buet touh hnukkhu buet touh a luen teh, ka yuem e napui tongpanaw hah a man teh thongim a paung teh kawhmoun hah a raphoe.
4 De som nu var adspredt, drog omkring og forkynte evangeliets ord.
Voivang lah kâkapek e naw ni lawkkatang teh yuengyoe a pâpho awh.
5 Filip kom da ned til en by i Samaria og forkynte Kristus for dem.
Filip hai Samaria ram e kho buet touh dawk a cei teh Khrih e kong hah a pâpho van.
6 Og folket gav samdrektig akt på det som blev sagt av Filip, idet de hørte og så de tegn som han gjorde.
Tami pueng ni Filip ni a sak e kângairuhnonaw hah a hmu awh navah ahnie a pâpho e naw hah rip a thai awh.
7 For det var mange som hadde urene ånder, og de fór ut av dem med høie skrik, og mange verkbrudne og vanføre blev helbredet.
Bangkongtetpawiteh tami moikapap koe kaawm e kakhine muithanaw teh hramki laihoi a tâco awh. Kamkhuen e hoi khokkhemnaw hai moikapap a dam awh.
8 Og det blev stor glede der i byen.
Hatdawkvah, hote kho thungvah lunghawinae kalenpoung a tawn awh.
9 Men der var en mann ved navn Simon, som før hadde gitt sig av med trolldom i byen og satt folket i Samaria i den største forundring, for han sa sig selv å være stor;
Hote kho dawk Simon tie tami buet touh ao. Ahni teh camthoum e lahoi yah. Samaria taminaw koe kângairu ka sak thai e tami doeh telah a mahoima ouk a kâdei.
10 ham gav de akt på, både små og store, de sa: Han er Guds kraft som kalles den store.
Camo matawng pueng ni hete tami teh ka lentoe Cathut e bahu doeh ati awh.
11 Men de gav akt på ham fordi han i lang tid hadde satt dem i forundring ved sine trolldomskunster.
Ahnimouh ni bangkongmaw a yuem awh, tetpawiteh cam thoum e lahoi kumtha moi kasawlah ahnimouh koe kângairunae a sak dawk doeh.
12 Men da de nu trodde Filip, som forkynte dem evangeliet om Guds rike og Jesu Kristi navn, så lot de sig døpe, både menn og kvinner.
Hatei, Filip ni Cathut uknaeram hoi Jisuh Khrih e min hah a pâpho navah taminaw ni a yuem awh teh, tongpanaw dueng laipalah napuinaw hai tui baptisma a coe awh.
13 Og Simon tok ved troen han også, og da han var blitt døpt, holdt han sig nær til Filip, og da han så de kraftige gjerninger og tegn som blev gjort, blev han ute av sig selv av forundring.
Simon ama hai a yuem dawkvah tui baptisma a coe teh Filip koe a kâbang. Mitnoutnae hoi kângairuhnonaw hah a hmu awh teh kângairu laihoi hmawn a ngam awh.
14 Da nu apostlene i Jerusalem fikk høre at Samaria hadde tatt imot Guds ord, sendte de Peter og Johannes til dem;
Samaria taminaw ni Cathut a yuem awh toe tie hah Jerusalem khopui kaawm e gunceinaw ni a thai awh navah, Piter hoi Jawhan teh ahnimouh koe a patoun awh.
15 disse kom ned og bad for dem, forat de skulde få den Hellige Ånd;
Ahnimouh roi a pha toteh, Kathoung Muitha ahnimouh ni a coe thai awh nahanlah a ratoum pouh roi.
16 for Ånden var ennu ikke falt på nogen av dem, de var bare døpt til den Herre Jesu navn.
Bangkongtetpawiteh, ahnimouh teh Jisuh min lahoi tui baptisma dueng heh a coe awh rah dawkvah, ahnimouh thung dawk api koehai Kathoung Muitha a pha hoeh rah dawk doeh.
17 De la da sine hender på dem, og de fikk den Hellige Ånd.
Hahoi, Piter hoi Jawhan ni ahnimae van kut a toung hnukkhu ahnimouh teh Kathoung Muitha a coe awh.
18 Men da Simon så at Ånden blev gitt ved apostlenes håndspåleggelse, kom han til dem med penger og sa:
Gunceinaw ni kut toung sin e lahoi taminaw ni Kathoung Muitha a coe awh e heh, Simon ni a hmu navah, gunceinaw koe tangka a sin teh,
19 Gi også mig denne makt at den som jeg legger mine hender på, må få den Hellige Ånd!
kai ni kut ka toung sin e tami pueng ni Kathoung Muitha a coe awh nahanelah, het patetlah e hnosakthainae hah kai hai na poe haw atipouh.
20 Men Peter sa til ham: Ditt sølv være forbannet, både det og du selv, fordi du tenkte å kjøpe Guds gave for penger!
Hatnavah Piter ni nang ni Cathut e lungmanae hah tangka hoi ran thai telah na pouk dawkvah nama hoi na tangka teh mek kamko naseh.
21 Du har ikke del eller lodd i dette ord; for ditt hjerte er ikke rett for Gud.
Na lungthin teh Cathut hmalah a lan hoeh dawkvah hete thaw dawk nang teh na tawk thai hoeh, nange na ham hai awm hoeh.
22 Omvend dig derfor fra denne din ondskap, og bed Herren om måskje ditt hjertes tanke måtte forlates dig!
Hatdawkvah, na pouknae kahawihoehe hah pankângai nateh Bawipa koe ratoum haw. Hottelah na tetpawiteh na pouknae kahawihoehe naw Bawipa ni doum na ngaithoum yawkaw han doeh.
23 For jeg ser at du ligger i bitterhets galle og urettferdighets bånd.
Bangkongtetpawiteh nang teh utnae hoi na kawi teh yon thongkabawt e lah na o e hah ka hmu telah atipouh.
24 Da svarte Simon: Bed I for mig til Herren, forat ikke noget av det I har sagt, skal komme over mig!
Simon ni, nangmouh ni na dei e buet touh boehai kai koe a pha hoeh nahanlah Bawipa koe na ratoum pouh awh telah bout a dei pouh.
25 Efterat de nu hadde vidnet og talt Herrens ord, vendte de tilbake til Jerusalem, og de forkynte evangeliet i mange av samaritanenes byer.
Piter hoi Jawhan teh Bawipa e lawkkatang a kampang laihoi a pâpho roi hnukkhu, Samaria ram thung e khonaw koe kamthang kahawi a pâpho roi teh Jerusalem lah bout a ban roi.
26 Men en Herrens engel talte til Filip og sa: Stå op og gå mot syd, på den vei som går ned fra Jerusalem til Gasa! Denne vei er øde.
Hahoi Cathut e kalvantami ni Filip koe thaw nateh Jerusalem hoi Gaza kho lah cathuknae lam dawk akalah cet loe atipouh. Hote lamthung teh thingyeiyawn lamthung lah ao.
27 Han stod da op og gikk dit; og se, der var en etioper, en hoffmann, en høi embedsmann hos Kandake, etiopernes dronning, en som var satt over hele hennes skatt; han var kommet til Jerusalem for å tilbede,
Hatdawkvah, Filip ni a thaw teh a cei. Hatnavah Ethiopia siangpahrangnu Kandeis e bawi lah kaawm ni teh siangpahrangnu e kâtawnnae kalen lah kaawm e Ethiopia tami buet touh teh,
28 og han var nu på hjemveien, og satt på sin vogn og leste profeten Esaias.
Jerusalem vah bawknae a sak hnukkhu a ban navah amae rangleng van hoi profet Isaiah e Cakathoung hah a touk.
29 Og Ånden sa til Filip: Gå bort til denne vogn og hold dig nær ved den!
Hatnavah Kathoung Muitha ni Filip koevah hote rangleng koe cet nateh hnai haw atipouh.
30 Filip løp da til, og hørte at han leste profeten Esaias, og sa: Skjønner du det du leser?
Filip ni hai rek a yawng sin. Ahni teh profet Isaiah ni a thut e heh vawtvawt a la touk. Filip ni, na touk e hah na thai panuek maw atipouh.
31 Han svarte: Hvorledes skulde jeg vel kunne det uten at nogen veileder mig? Og han bad Filip stige op og sette sig hos ham.
Hote bawi ni na ka dei pouh e awmhoeh pawiteh bangtelamaw ka thaipanuek han ati teh Filip heh ama koe reirei tahung hanelah a coun.
32 Men det stykke av Skriften som han leste, var dette: Som et får blev han ført bort for å slaktes, og lik et lam som er stumt for den som klipper det, således åpner han ikke sin munn;
Ahni ni a touk e teh, ahni teh thei hanlah sut hmoun e tu patetlah a hrawi awh. Tuca ni muen ngaw navah a hram hoeh e patetlah hram laipalah ao.
33 i hans fornedrelse blev dommen over ham borttatt, og hvem kan fortelle om hans ætt? for hans liv blir tatt bort fra jorden.
A dudam awh navah, ahni kampangkhai api awm hoeh. A hringnae teh talai van hoi takhoe lah ao dawkvah a catoun hah apinimaw bout a dei thai han va tie doeh.
34 Hoffmannen tok da til orde og sa til Filip: Jeg ber dig: om hvem sier profeten dette? om sig selv eller om nogen annen?
Hahoi bawi ni Filip hanelah na pacei haw nei, profet ni api e kong maw hettelah a dei aw. Ama e kong ma aw. Hoeh teh alouke buet buet touh e kong ma aw atipouh.
35 Da oplot Filip sin munn, og idet han gikk ut fra dette skriftsted, forkynte han ham evangeliet om Jesus.
Hatteh Filip ni hote kongnaw hno lahoi Jisuh e kamthang hah a dei pouh.
36 Og som de drog frem på veien, kom de til et sted hvor det var vann, og hoffmannen sa: Se, her er vann; hvad er til hinder for at jeg blir døpt?
Ahnimouh teh pou a cei awh navah tui koe a pha awh teh bawi ni tui baptisma ka hmu hoeh nahanelah bang ni maw kai na rakhan telah a ti.
37 Og Filip sa: Tror du av hele ditt hjerte, så kan det skje. Men han svarte og sa: Jeg tror at Jesus Kristus er Guds Sønn.
Filip ni, na lungthin abuemlahoi na yuem pawiteh tui baptisma na hmu han, telah atipouh. Jisuh Khrih teh Cathut capa doeh tie hah ka yuem telah a ti.
38 Og han bød vognen holde, og de steg ned i vannet, både Filip og hoffmannen, og han døpte ham.
Hahoi, bawi ni rangleng kâhat hanelah kâ a poe hnukkhu, tui dawk a cei roi teh, Filip ni tui baptisma a poe.
39 Men da de steg op av vannet, rykte Herrens Ånd Filip bort, og hoffmannen så ham ikke lenger; for han drog sin vei med glede.
Tui thung hoi bout a tâco roi toteh, Bawipa e Kathoung Muitha ni Filip teh oun a tawm teh, hote bawi ni hmawt hoeh toe. Hateiteh, lunghawi laihoi amae lamthung dawk pou a cei.
40 Men Filip blev funnet i Asdod, og han drog omkring og forkynte evangeliet i alle byene, inntil han kom til Cesarea.
Filip teh Azotus kho a tâco teh, Kaisarea ram totouh kho tangkuem Cathut e kamthang kahawi a pâpho.
