Apostlenes-gjerninge 7
1 Ypperstepresten sa da: Er dette sant?
Ugosi we shibhanza waga,”ezi enongwa zye lyoli”?
2 Han svarte: Brødre og fedre! Hør på mig: Herlighetens Gud åpenbarte sig for vår far Abraham mens han var i Mesopotamia, før han hadde bosatt sig i Karan,
U Stefano wagamula waga, “Bhaholo bhane na bhaise bhane ntejelezi zyeyanga: Ungulubhi yabhunishie uise wetu u Ibulahimu nahali hu Mesopotamia, sasele asamile ensi ene eye hu Harani,'
3 og sa til ham: Dra ut fra ditt land og fra din slekt, og gå til det land som jeg vil vise dig!
Ungulubhi ahabhuula ahagu epa awe munsi ene usame ubhale hunsi yembahulanje'.
4 Så drog han ut fra kaldeernes land og bosatte sig i Karan. Og derfra lot Gud ham efter farens død flytte til dette land som I nu bor i;
Wasogola wasama hunsi ya Hukardayo wakhala hu Harani, afume epo, uise wakwe nawafwiwa, Ungulubhi waleta munsi ene yabhakhala eshi.
5 men han gav ham ikke arvelodd der, enn ikke en fotsbredd; og han lovte å gi ham det til eie, og hans ætt efter ham, enda han ikke hadde barn.
Sigapiya nahamo ahagale, siga alinapo ata pibhishe eshinama. Lelo Ungulubhi alaginye u Ibulahimu sasele apate umwana huje aipelwa ensi ene aje aiigala nabhana bhakwe.
6 Og Gud talte således: Hans ætt skal bo i utlendighet i et fremmed land, og de skal holde den i trældom og mishandle den i fire hundre år;
Ungulubhi ayanjile nawo eshi abhana bhaho hunsi eyeshijinyi na akhaya bhaibhabhiha bhaboyi bhabho(bhafubhilwa) nantele bhaibhabhomba embibhi humahaemia zine 400.
7 og det folk som de skal træle under, vil jeg dømme, sa Gud, og derefter skal de dra ut derfra og tjene mig på dette sted.
Ungulubhi ahaga naibhalonga abhantu bhabhaibhabhombela embibhi abhe ensi eyo, abhantu bhane naibhagalusya bhayenza ampuute ane munsi ene.'
8 Og han gav ham omskjærelsens pakt; og så fikk han sønnen Isak, og omskar ham på den åttende dag, og Isak fikk sønnen Jakob, og Jakob blev far til de tolv patriarker.
Wapela uIbulahimu ilagano lye tohara, u Ibulahimu wabha ise wa Isaka watahiri isiku elya nane; u Isaka wabha ise wa Yakobo, uYakobo wabha yise wa yise bhetu ilongo na bhabhili.
9 Og patriarkene bar avind mot Josef og solgte ham til Egypten; og Gud var med ham
Aise bhetu bhalolela ukero(umwone) uYusufu bhakazya hu Misri, Ungulubhi ali pandwimo nawo,
10 og fridde ham ut av alle hans trengsler, og gav ham nåde og visdom for Faraos, egypterkongens øine; og han satte ham til høvding over Egypten og hele sitt hus.
ungulubhi aponizye na malabha gonti, Ungulubhi wapela ineema, ne hekima hwa Farao, uFarao wabhiha aje abhe gosi munsi yonti na munyumba yakwe.
11 Så kom det hungersnød over hele Egyptens land og Kana'an, og stor trengsel, og våre fedre fant ikke føde.
Enzala ihagwiye hunsi yonti eya hu Misri ba hu Kanani, abhantu bhapiite amalabha sana abhaise bhetu sebhali neshalye.
12 Men da Jakob fikk høre at det var korn i Egypten, sendte han våre fedre dit første gang;
U Yakobo nawumvwa huje hu Misri, hulineshalye, abhatumile aise bhetu ulwahwande.
13 og annen gang blev Josef gjenkjent av sine brødre, og Josefs byrd kom til Faraos kunnskap.
Nabhabhalile ulwabhili uYusufu ahwibhonisizya hwa holo bhake aholo bha Yusufu bhamanyiha hwa Farao.
14 Da sendte Josef bud og kalte til sig sin far Jakob og hele sin slekt, fem og sytti sjeler.
O Yusufu wabhatuma aholo bhakwe bhabhale humweje uise wabho na bhanji bhakhalaga nabho bhonti bhaali amalongo saba na bhasanu 75.
15 Så drog Jakob ned til Egypten, og han døde, han og våre fedre,
U Yakobo wiha hunsi ya hu Misri, umwene wafwa naise bhetu bonti.
16 og de blev ført til Sikem og lagt i den grav som Abraham kjøpte for en kjøpesum i sølv av Hemors barn i Sikem.
Bhabhega mpaka hushekemu bhasyelwa munkungwa yakalile uIburahimu ne hela hwa bhana bha Hamori hula hu Shekemu.
17 Efter som nu tiden nærmet sig da det løfte skulde opfylles som Gud hadde gitt Abraham, tok folket til og blev mannsterkt i Egypten,
Ululagano lula Ungulubhi lwalaginne nu Ibulahimu na lwapalamila, abhantu nabhonjelela uwinji hula hu Misri,
18 inntil det fremstod en annen konge over Egypten, som ikke kjente Josef;
aheenza umfumu uwamwabho hu Misri, abhasuliha abhantu aje bhabhavitwe abha Israeli, nabude abhaana adodo aje bhasahonjelele apapane.
19 han fór med svik mot vårt folk, og ved mishandling tvang han våre fedre til å sette sine nyfødte barn ut, så de ikke skulde holdes i live.
Umfumu uyo abhakhopela abhantu nabhasulishe, bhabhabhombile embibhi aise bhetu nataje abhana bhabho aje bhasahabhe bhoomi.
20 På den tid blev Moses født, og han var fager for Gud; han blev i tre måneder fostret i sin fars hus,
Ulwo uMusa aapepwe; ali mwinza hwa Ngulubhi, walelwa amezi gatatu muntumba ya ise.
21 og da han var blitt utsatt, tok Faraos datter ham op, og fostret ham og tok ham i sønns sted.
Unyina watabhila ahatundu wazyema ne lami wabhala wataga umwale wa Farao wabhala watola walela neshi unyina.
22 Og Moses blev oplært i all egypternes visdom, og han var mektig i ord og gjerninger.
U Musa wafundiziwa enfunizyo zyonti ezyeshi Misri; ali nikhone munongwa na bhombe.
23 Men da han var blitt firti år gammel, fikk han i sinne å se til sine brødre, Israels barn,
Nawafisya amaha amalongo gane, wasiibha humwoyo aje ashuule hwa holo bhakwe abhana bha Israeli.
24 og da han så en lide urett, kom han ham til hjelp og hevnet den som blev mishandlet, og slo egypteren ihjel.
Walola uholo wakwe abhone lwa nu Mmisri watanjila wakhoma ula Umsri wabuda:
25 Han tenkte da at hans brødre skulde forstå at Gud gav dem frelse ved hans hånd; men de forstod det ikke.
umwene asibhile huje aholo bhakwe bhabhaje ayinzele atokole Ungulubhi atumile fwanii aholo bhakwe sebhasibhile isho.
26 Den næste dag kom han til dem mens de trettet, og han formante dem til å holde fred, han sa: I menn! I er brødre; hvorfor gjør I hverandre urett?
Isiku ilya mwabho wabhaga abha Israeli bhalwa bheene; walenga abhamulanye waga amwe mulibhaholo yeenu mulwa mubhene?
27 Men han som gjorde sin næste urett, støtte ham fra sig og sa: Hvem har satt dig til høvding og dommer over oss?
Ulayalwanga nuwamwabho wabunshila hula wabhuula waga wenu yabhishile awe aje ubhe tanzanyi wetu?
28 Vil du kanskje slå mig ihjel, som du igår slo ihjel egypteren?
Uhwanzaje ungoje neshi uhagojile Ummisri ula igamo?”
29 Men Moses flyktet for dette ords skyld, og blev en utlending i Midians land og fikk der to sønner.
U Musa washimbila ahwumvwe isho; wabhala hu Midiani, uhwo wabha yise wa bhana bhabhili.
30 Og da firti år var til ende, åpenbarte en engel sig for ham i berget Sinais ørken i en brennende tornebusk.
Amaha amalongo gane nagashila, umalaika ahajendela hwijangwa mwatatango hahahaga umwoto.
31 Da Moses så det, undret han sig over synet; men da han gikk bort for å se på det, kom en røst fra Herren:
U Musa ahaswiga ajawalola atatango hahwaha umwoto, lelo sehalungulila, nawalinga ahazubhilile, wumvwa izu liyanga,
32 Jeg er dine fedres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud. Men Moses skalv av redsel, og vågde ikke å se på det.
'Ane ne Ngulubhi wa yise bhaho, uIbulahimu, nu Isaka, nu Yakobo'. U Musa wogopa nayinje se hwenye.
33 Og Herren sa til ham: Løs skoene av dine føtter! for det sted du står på, er hellig jord.
Ungulubhi wabhuula waga satula evilato vyaho, puyimiliye epa nsintuntumu.
34 Jeg har grant sett hvor mitt folk blir mishandlet i Egypten, og deres sukk har jeg hørt, og jeg er steget ned for å utfri dem. Og nu, kom, la mig sende dig til Egypten!
Engalolile amalabha gabhantu bhane na mayemba gabhali nago hu Misri; Ane enishile abhavwe; eshi enza etume, ubhale hu Misri.'
35 Denne Moses som de fornektet, idet de sa: Hvem har satt dig til høvding og dommer? ham sendte Gud til å være både høvding og redningsmann ved den engels hånd som åpenbarte sig for ham i tornebusken.
Unu uMusa yabhakhine yabhajile wenu yabhishile awe ubhe gamulanyi wetu?'- Ungulubhi yatumile abhookole afumiye mumwoto atatango nahahahaga.
36 Han var den som førte dem ut, idet han gjorde undergjerninger og tegn i Egyptens land og i det Røde Hav og i ørkenen i firti år.
U Musa abhalongozizye afume hu Misri ashilile hwijangwa Ungulubhi abhombile amambo minji agaswijizye hu Misri ashilile hwa Musa bhalobhoshe ebahari abhalongozizye humaha amalongo nane'.
37 Han er den Moses som sa til Israels barn: En profet, likesom mig, skal Gud opreise eder av eders brødre.
Yu Musa yunu yabhabhuulile abhantu huje Ungulubhi aibhaletela ukuwe yali neshane afume hulimwe'.
38 Han er den som i menigheten i ørkenen var med den engel som talte til ham på Sinai berg, og med våre fedre, han som mottok levende ord for å gi oss dem.
Unu muntu yaali hubhungano, hula hwijangwa nu malaika yayanjile nawo hwigamba lya Sinai. Unu yayula yaali na ise bhetu, unu yayula ahe eleye izu elyomi natipele ate.
39 Ham vilde våre fedre ikke være lydige, de støtte ham fra sig, og vendte sig i sitt hjerte til Egypten, og de sa til Aron:
Unu yayula aise bhetu bhahakhanile, bhabunshiye uhutali na humoyo gabho bhagalushe hu Misri.
40 Gjør oss guder som kan dra foran oss! for denne Moses som førte oss ut av Egyptens land vi vet ikke hvad det er blitt av ham.
Eshipindi esho bhahabhuula u Haruni.'bhahaga tilenganyizye ungulubhi(mangulubhi) atilongozye uMusa manyi zyazimwajile uhwo.
41 Og de gjorde en kalv i hine dager og bar frem offer til avgudsbilledet, og de gledet sig over sine henders verk.
Bhagomba(bhalinganya) endama hunsiku izyo bhafumyia ne sadaka hundama bhaisungwa embombo ye makhono gabho.
42 Men Gud vendte sig bort, og overgav dem til å dyrke himmelens hær, som skrevet er i profetenes bok: Israels hus! gav I mig vel slaktoffer og andre offer i firti år i ørkenen?
Ungulubhi ahavitwa ahabhaleha bhapuute entondwe sazyasimbilwe eshakuwe aje mwamfumizizye ane esadaka ezyevyuma hwijangwa humaha amalongo gane amwe bha Israeli?
43 Nei, I bar med eder Moloks telt og guden Remfans stjerne, de billeder som I gjorde for å tilbede dem, og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.
Muyetesha ihema elyatanganile elya Moleki ne ntondwa ya Ungulubhi refani, ne shifwani shamulingenye na puute hwa bhene: eshi embabhabhenje embabhatwale ohutali ashile hu Babeli.'
44 Våre fedre hadde i ørkenen vidnesbyrdets telt, således som den som talte til Moses, bød ham å gjøre det efter det forbillede han hadde sett;
Aise bhetu bhaali ni hema elyatanganile, Ungulubhi shayanjile nu Musa huje alenganye neshi lila shalilolile.
45 dette tok våre fedre i arv, og førte det med Josva inn i de hedningers eiendomsland som Gud drev bort for våre fedre, inntil Davids dager.
Eli lihema aise bhetu, ojoshwa pabhaletaga ensi ene Ungulubhi pabhabhenjele akhaya aise bhetu sabhasile ahwinze ensi ene ezi zya esho mpaka ensiku ezya Daudi,
46 Han fant nåde hos Gud, og bad om at han måtte finne et bosted for Jakobs Gud.
umwene ahetehwe nu Ngulubhi,' na alabhile ahwanze ukkhalo hwa Ngulubhi wa Yakobo.
47 Men Salomo bygget ham et hus.
Lelo u Sulemani azenjeye Ungulubhi enyumba.
48 Men den Høieste bor ikke i hus som er gjort med hender, således som profeten sier:
Eshi umwene Ungulubhi sigaakha munyumba zyazizengwilwe namakhono neshi ukuwezya yanjile,
49 Himmelen er min trone, og jorden en skammel for mine føtter; hvad hus vil I bygge mig, sier Herren, eller hvor er det sted jeg skal hvile på?
Emwanya litengo lyane elye ufumu na ensi pabhishe amanama gane. Mubhanzenjele nyumba wili?, ayanga Ungulubhi: na apatuye ane paposhi?'
50 Har ikke min hånd gjort alt dette?
Ukhono gwane segwagwogu gwabhombile ezi zyonti?'
51 I hårde halser og uomskårne på hjerte og ører! I står alltid den Hellige Ånd imot, som eders fedre, således også I.
Amwe mubhensingo ehome mwasigamtahiliwe amoyo na makutu, mwamuhupinga Umpepo Ufinjile,' mubhomba neshi shabhabhombaga aise benyu.
52 Hvem av profetene forfulgte ikke eders fedre? De drepte dem som forut forkynte at den rettferdige skulde komme, han som I nu har forrådt og myrdet,
Kuwe wili hwa kuwe bhonti aise bhenyu bhasiga bhabhatesile? Bhabhabudile akuwe bhonti bhabhakuwaga ahwenze hwa ula Umuntu Umwinza,'neshi mulumenye na hubude,
53 I som mottok loven gitt ved engler og ikke har holdt den!
amwe mwamwaposhiye esheria ela yamwalajiziwe nantele semwahanzaga aikhate.”
54 Men da de hørte dette, stakk det dem i deres hjerter, og de skar tenner mot ham.
Ajumbe nabhonvwa enongwa ezyo zyabhavwalazya humwoyo bhamwenya eshibhibhi e Stefano.
55 Men han var full av den Hellige Ånd og skuet ufravendt op mot himmelen, og han så Guds herlighet, og Jesus stå ved Guds høire hånd,
Lelo umwene, uStefano abhe amemile Umpepo Ufinjile wenya amaso gakwe humwanya waulola utuntumu wa Ngulubhi,' nu Yesu akhiye hukhono ulilo gwa Ngulubhi.
56 og han sa: Nu ser jeg himlene åpne, og Menneskesønnen stå ved Guds høire hånd!
U Stefano waga, “Enzilola emwanya zigushe nu Yesu ayimiliye hukhono ulilo gwa Ngulubhi.”
57 Da skrek de med høi røst og holdt for sine ører, og stormet alle som en inn på ham
Lelo abhantu abhi baraza bhabwaga ibwago, igosi bhadinda amakutu gabho bhashimbilila bhakhata,
58 og drev ham ut av byen og stenet ham; og vidnene la sine klær av sig ved en ung manns føtter som hette Saulus.
bhapanya hwunzi ye khaya bhakhoma na mawe” naketi bhasatula amenda gabho bhabhiha pamanama gasahala umo itawa yu Sauli.
59 Og de stenet Stefanus, mens han bad og sa: Herre Jesus, ta imot min ånd!
Nabhahwendelela ahupuule na mawe umwene wenya amaso gakwe humwanya waga Yesu, ejelela eroho yane,'.
60 Og han falt på kne og ropte med høi røst: Herre, tilregn dem ikke denne synd! Og som han hadde sagt dette, sov han inn.
Wafugamila wakwizya hwizu igosi waga gosi wane Yesu usabhabhazizye embibhi ezi zyabhabhomba. “Nawayanga isho wapuma wafwa.
