Apostlenes-gjerninge 7
1 Ypperstepresten sa da: Er dette sant?
Kahineta halaqay Isxifaanosekko, “Hayssi tumee?” yaagidi oychchis.
2 Han svarte: Brødre og fedre! Hør på mig: Herlighetens Gud åpenbarte sig for vår far Abraham mens han var i Mesopotamia, før han hadde bosatt sig i Karan,
Isxifaanosey, “Ta ishato, ta aawato, si7ite! Nu aawa Abrahamey Kaaranen daanaw baanappe sinthe Masephexoomiyan de7ishin, bonchcho Xoossay iyaw qonccidi,
3 og sa til ham: Dra ut fra ditt land og fra din slekt, og gå til det land som jeg vil vise dig!
‘Ne biittaafenne ne dabbotappe shaakettada taani nena bessiya biittaa ba’ yaagis.
4 Så drog han ut fra kaldeernes land og bosatte sig i Karan. Og derfra lot Gud ham efter farens død flytte til dette land som I nu bor i;
He wode Abrahamey Kalddaweta biittaafe keyidi Kaaranen daanaw bis. Iya aaway hayqqidaappe guye Xoossay iya ha biittaa ha77i hintte de7iya bessaa ehis.
5 men han gav ham ikke arvelodd der, enn ikke en fotsbredd; og han lovte å gi ham det til eie, og hans ætt efter ham, enda han ikke hadde barn.
I ha biittaafe hari attoshin tohoy yedhdhiya bessika Abrahames immibeenna. Shin na7i iyaw baynna wode Xoossay ha biittaa iyawunne iya sheeshaas laata oothidi immanayssa qaala gelis.
6 Og Gud talte således: Hans ætt skal bo i utlendighet i et fremmed land, og de skal holde den i trældom og mishandle den i fire hundre år;
Xoossay Abrahamekko, ‘Ne sheeshay hara biittan imathatethan daana; yan oyddu xeetu laythi entti aylletethan haarettana.
7 og det folk som de skal træle under, vil jeg dømme, sa Gud, og derefter skal de dra ut derfra og tjene mig på dette sted.
Shin taani ne sheeshaa haariya deriya bolla pirddana. Hessafe guye, entti he biittaafe keyidi hayssan taw goynnana’ yaagis.
8 Og han gav ham omskjærelsens pakt; og så fikk han sønnen Isak, og omskar ham på den åttende dag, og Isak fikk sønnen Jakob, og Jakob blev far til de tolv patriarker.
Xoossay Abrahaame sheeshay qaxxarettana mela iyara caaqqin, Yisaaqi yelettida hosppuntha gallasan qaxxaris. Yisaaqi Yayqooba qaxxaris; qassi Yayqoobi tammanne nam77u ba nayta, nu aawata mayzata qaxxaris.
9 Og patriarkene bar avind mot Josef og solgte ham til Egypten; og Gud var med ham
“Yayqooba nayti Yoosefa qanaattidi Gibxe biittan aylletethas bayzidosona, shin Xoossay iyara de7ees.
10 og fridde ham ut av alle hans trengsler, og gav ham nåde og visdom for Faraos, egypterkongens øine; og han satte ham til høvding over Egypten og hele sitt hus.
Iya, iya waaye ubbaafe kessis. Gibxe kawuwa sinthan sabanne cinccatethi iyaw immis. Gibxe kawoy Yoosefas Gibxe biittaanne ba keetha ubbaa aysanaada halaqatethi immis.
11 Så kom det hungersnød over hele Egyptens land og Kana'an, og stor trengsel, og våre fedre fant ikke føde.
“Gibxe biittaninne Kanaane biittan ubban koshi gelidi daro asaa un77ethis. He wode nu mayzati kathi demmanaw dandda7ibookkona.
12 Men da Jakob fikk høre at det var korn i Egypten, sendte han våre fedre dit første gang;
Yayqoobi Gibxe biittan kathi de7eyssa si7idi nu aawata koyro yaa yeddis.
13 og annen gang blev Josef gjenkjent av sine brødre, og Josefs byrd kom til Faraos kunnskap.
Nam77antho buussan Yoosefi ba ishatas banatethaa erisis. Gibxe kawoykka Yoosefa sheeshaa eris.
14 Da sendte Josef bud og kalte til sig sin far Jakob og hele sin slekt, fem og sytti sjeler.
Yoosefi ba aawa Yayqoobanne ba dabbo ubbaa, laappun tammanne ichchashu asaa baakko yaana mela kiittidi ehisis.
15 Så drog Jakob ned til Egypten, og han døde, han og våre fedre,
Yayqoobi Gibxe biittaa wodhdhis; inne iya nayti yan hayqqidosona.
16 og de blev ført til Sikem og lagt i den grav som Abraham kjøpte for en kjøpesum i sølv av Hemors barn i Sikem.
Entta ahay he bessaafe Seekeme giya biittaa tookettidi bidi, yan Abrahamey Hamoore naytappe daro biran shammida duufon moogettis.
17 Efter som nu tiden nærmet sig da det løfte skulde opfylles som Gud hadde gitt Abraham, tok folket til og blev mannsterkt i Egypten,
“Shin Xoossay Abrahames immana gidayssa poliya wodey gakkanaw matida wode Gibxe biittan de7iya nu asay dari dari bis.
18 inntil det fremstod en annen konge over Egypten, som ikke kjente Josef;
Hessafe guye, Yoosefa eronna hara kawoy Gibxe biittan kawotis.
19 han fór med svik mot vårt folk, og ved mishandling tvang han våre fedre til å sette sine nyfødte barn ut, så de ikke skulde holdes i live.
He kawoy nu zerethaa genidi guutha nayti hayqqana mela entta kare kessi yeggana mela nu aawata un77ethis.
20 På den tid blev Moses født, og han var fager for Gud; han blev i tre måneder fostret i sin fars hus,
“He wode Musey yelettis; I Xoossaa sinthan daro lo77o na7a. Ba aawa keethan heedzu ageena gakkanaw diccis.
21 og da han var blitt utsatt, tok Faraos datter ham op, og fostret ham og tok ham i sønns sted.
Musey wora holettida wode Gibxe kawuwa na7iya demma ekkada ba na7a oothada iya dichchasu.
22 Og Moses blev oplært i all egypternes visdom, og han var mektig i ord og gjerninger.
Musey Gibxeta cinccatetha ubbaa tamaaridi odaninne ooson mino asi gidis.
23 Men da han var blitt firti år gammel, fikk han i sinne å se til sine brødre, Israels barn,
“Muses laythay oytama kumida wode ba ishata, Isra7eeleta be7anaw ba wozanan qoppis.
24 og da han så en lide urett, kom han ham til hjelp og hevnet den som blev mishandlet, og slo egypteren ihjel.
Isra7eelatappe issuwa Gibxe issoy qohishin be7idi he Isra7eele uraa maaddidi, he qohida Gibxe uraa wodhidi kushe zaaris.
25 Han tenkte da at hans brødre skulde forstå at Gud gav dem frelse ved hans hånd; men de forstod det ikke.
Musey ba ishata ba baggara Xoossay ashshanaw haneyssa entti akeekana gidi qoppis, shin entti akeekibookkona.
26 Den næste dag kom han til dem mens de trettet, og han formante dem til å holde fred, han sa: I menn! I er brødre; hvorfor gjør I hverandre urett?
“Wonttetha gallas nam77u Isra7eele asati issoy issuwara wadhettishin demmidi entta sigethanaw koyidi, ‘Asato, hintte ishantta; ays issoy issuwa qohetii?’ yaagis.
27 Men han som gjorde sin næste urett, støtte ham fra sig og sa: Hvem har satt dig til høvding og dommer over oss?
“Shin ba laggiya qoheyssi Musekko, ‘Nena nu bolla haareyssanne daynna oothiday oonee?
28 Vil du kanskje slå mig ihjel, som du igår slo ihjel egypteren?
Neeni zine Gibxe uraa wodhidayssada tana wodhanaw koyay?’ yaagidi Muse sugi yeddis.
29 Men Moses flyktet for dette ords skyld, og blev en utlending i Midians land og fikk der to sønner.
Musey hessa si7ida wode Gibxefe betidi Miidiyaame biittan bete asi gididi de7ishe nam77u adde nayta yelis.
30 Og da firti år var til ende, åpenbarte en engel sig for ham i berget Sinais ørken i en brennende tornebusk.
“Godaa kiitanchchoy oytamu laythafe guye, Siina Deriya matan de7iya bazzo tushiya giddon eexiya tama laco giddon Muses benttis.
31 Da Moses så det, undret han sig over synet; men da han gikk bort for å se på det, kom en røst fra Herren:
Musey ba be7idayssan malaalettidi, loythi be7anaw tushiya mati shiiqidi de7ishin, Godaa qaalay,
32 Jeg er dine fedres Gud, Abrahams og Isaks og Jakobs Gud. Men Moses skalv av redsel, og vågde ikke å se på det.
‘Taani ne aawata, Abrahame Xoossaa, Yisaaqa Xoossaa, Yayqooba Xoossaa’ yaagishe Musekko yis. Musey yashshan kokkoridi xeellanaw dandda7ibeenna.
33 Og Herren sa til ham: Løs skoene av dine føtter! for det sted du står på, er hellig jord.
“Goday Musekko, ‘Neeni eqqida biittay geeshshi gidiya gisho ne tohuwan de7iya caammaa kessa.
34 Jeg har grant sett hvor mitt folk blir mishandlet i Egypten, og deres sukk har jeg hørt, og jeg er steget ned for å utfri dem. Og nu, kom, la mig sende dig til Egypten!
Taani Gibxen de7iya ta asaa un77etethaa be7as. Entta waasuwa si7ada entta ashshanaw wodhdhas. Ha77i haaya! Taani nena Gibxe kiittana’ yaagis.
35 Denne Moses som de fornektet, idet de sa: Hvem har satt dig til høvding og dommer? ham sendte Gud til å være både høvding og redningsmann ved den engels hånd som åpenbarte sig for ham i tornebusken.
“Isra7eeleti Muse, ‘Nena nuna haareyssanne daynna oothiday oonee?’ yaagidi ixxidayssa tushiya giddon iyaw benttida kiitanchchuwa baggara haareyssanne ashsheyssa oothidi Xoossay kiittis.
36 Han var den som førte dem ut, idet han gjorde undergjerninger og tegn i Egyptens land og i det Røde Hav og i ørkenen i firti år.
He Musey Isra7eeleta Gibxefe kessidi malaalisiyabatanne oorathabata Gibxe biittaninne Zo7o Abban oothidi entta oytamu laythi bazzo biittan kaalethis.
37 Han er den Moses som sa til Israels barn: En profet, likesom mig, skal Gud opreise eder av eders brødre.
“Isra7eele asaakko, ‘Xoossay tana denthidayssada hintte sheeshaa giddofe ta mela nabe hinttew denthana’ yaagiday he Muse.
38 Han er den som i menigheten i ørkenen var med den engel som talte til ham på Sinai berg, og med våre fedre, han som mottok levende ord for å gi oss dem.
Bazzo biittan shiiqida Isra7eele asaara de7idayssi, nu aawataranne Siina Deriya bolla iyaw odida kiitanchchuwara de7ida Musey iya. Yaatidi, Xoossaa de7o qaala nuus immanaw ekkis.
39 Ham vilde våre fedre ikke være lydige, de støtte ham fra sig, og vendte sig i sitt hjerte til Egypten, og de sa til Aron:
“Shin nu mayzati Muses kiitettanaw dosibookkona; iya ixxidi guye Gibxe simmanaw amottidosona.
40 Gjør oss guder som kan dra foran oss! for denne Moses som førte oss ut av Egyptens land vi vet ikke hvad det er blitt av ham.
Qassi Aaronakko, ‘Nuna kaalethiya xoossata nuus ootha. Ays giikko, hayssi nuna Gibxefe ehida Musey, waanidaakko nuuni erokko’ yaagidosona.
41 Og de gjorde en kalv i hine dager og bar frem offer til avgudsbilledet, og de gledet sig over sine henders verk.
He wode mari daanisidi eeqa oothidosona. He eeqaas yarshsho yarshshidi bantta kushen oothida oosuwan ufayttidosona.
42 Men Gud vendte sig bort, og overgav dem til å dyrke himmelens hær, som skrevet er i profetenes bok: Israels hus! gav I mig vel slaktoffer og andre offer i firti år i ørkenen?
Shin Xoossay enttaw zokko zaaris. Entti saluwa xoolinttotas goynnana mela entta yeggi aggis. Nabeta maxaafan, ‘Isra7eele asato oytamu laythi kumethi bazzo biittan shukkida mehiyanne yarshshida yarshshuwa taw yarshshidetii?
43 Nei, I bar med eder Moloks telt og guden Remfans stjerne, de billeder som I gjorde for å tilbede dem, og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon.
Hinttee, hinttew goynnanaw kessida eeqaanne Molooke dunkkaaniya Refaana giya hintte xoossaa xoolintto misiliya tookkideta. Taani hinttena Babilooneppe hini bagga yeddana’ geetettidi xaafettis.
44 Våre fedre hadde i ørkenen vidnesbyrdets telt, således som den som talte til Moses, bød ham å gjøre det efter det forbillede han hadde sett;
“Nu aawatas bazzo biittan markka dunkkaaney de7ees. Iyakka Xoossay Muse kiittidayssadanne iya bessidayssada oothis.
45 dette tok våre fedre i arv, og førte det med Josva inn i de hedningers eiendomsland som Gud drev bort for våre fedre, inntil Davids dager.
Qassi nu aawati he dunkkaaniya bantta aawatappe ekkidi Xoossay kase yedethida Ayhude gidonna asaa biittaa oykkida wode Iyaasura yaa ekkidi gelidosona. He dunkkaaney Dawite wode gakkanawukka he bessan de7is.
46 Han fant nåde hos Gud, og bad om at han måtte finne et bosted for Jakobs Gud.
Dawitey Xoossan sabettis. Qassi Yayqooba Goday de7ana keethaa keexanaw Xoossaa woossis.
47 Men Salomo bygget ham et hus.
Shin iyaw keethaa keexiday Solomone.
48 Men den Høieste bor ikke i hus som er gjort med hender, således som profeten sier:
“Hanoshin, Ubbaafe Bolla Xoossay asi keexida keethan deenna. Nabey gidayssa mela,
49 Himmelen er min trone, og jorden en skammel for mine føtter; hvad hus vil I bygge mig, sier Herren, eller hvor er det sted jeg skal hvile på?
‘Saloy ta araata, sa7aykka ta tohoy yedhdhiyaso. Yaatin, taw hintte ay mela keethi keexanee? Woykko taani shemppiyasoy awunee?
50 Har ikke min hånd gjort alt dette?
Ha ubbaa ta kushiyan oothabiikkinaa?’ yaagees Goday.
51 I hårde halser og uomskårne på hjerte og ører! I står alltid den Hellige Ånd imot, som eders fedre, således også I.
“Hintte waanida si7onna asee? Hintte wozanay Xoossaa qaala ekkanaw ays ixxide? Hintte haythay ays tullidee? Hinttee, hintte aawatatho ubba wode Geeshsha Ayyaanaara eqetteeta.
52 Hvem av profetene forfulgte ikke eders fedre? De drepte dem som forut forkynte at den rettferdige skulde komme, han som I nu har forrådt og myrdet,
Nabeta giddofe hintte aawati gooddonnay oonee? Xoossaa Na7ay, Xilloy yaanayssa kasetidi odidayssata wodhidosona. Ha77i hintte iya aathi immidi wodhideta.
53 I som mottok loven gitt ved engler og ikke har holdt den!
Hintte kiitanchchuwa kusheppe Xoossaa higgiya ekkideta, shin kiitettibeekketa” yaagis.
54 Men da de hørte dette, stakk det dem i deres hjerter, og de skar tenner mot ham.
Entti hessa si7ida wode bantta wozanan Isxifaanose bolla daro yilottidi, bantta mettershshaa saxxidi manddidosona.
55 Men han var full av den Hellige Ånd og skuet ufravendt op mot himmelen, og han så Guds herlighet, og Jesus stå ved Guds høire hånd,
Shin Isxifaanosey Geeshsha Ayyaanan kumidi, salo pude xeellidi, Xoossaa bonchchuwanne Yesuusa Xoossaa ushachcha baggan eqqidayssa be7is.
56 og han sa: Nu ser jeg himlene åpne, og Menneskesønnen stå ved Guds høire hånd!
“Hekko, taani saloy dooyettin, Asa Na7ay, Xoossaa ushachcha baggan eqqidayssa be7ays” yaagis.
57 Da skrek de med høi røst og holdt for sine ører, og stormet alle som en inn på ham
Qaalaa dhoqqu oothidi waassishe, bantta haythaa oykkidi issife iyaakko woxxidosona
58 og drev ham ut av byen og stenet ham; og vidnene la sine klær av sig ved en ung manns føtter som hette Saulus.
Katamaappe gaxa iya kessidi, shuchchan caddidosona. Markkati bantta ma7uwa issi Saa7ola giya na7atethaa matan wothidosona.
59 Og de stenet Stefanus, mens han bad og sa: Herre Jesus, ta imot min ånd!
Isxifaanosey, “Ta Godaa Yesuusaa, ta shemppuwa ekka” yaagidi xeegishin entti iya shuchchan caddoosona.
60 Og han falt på kne og ropte med høi røst: Herre, tilregn dem ikke denne synd! Og som han hadde sagt dette, sov han inn.
Gulbbatidi, ba qaala dhoqqu oothidi, “Ta Godaw, ha nagaraa enttaw atto ga” yaagis. Hessa yaagidi simmida mela hayqqi aggis.
