Apostlenes-gjerninge 5
1 Men en mann ved navn Ananias og hans hustru Saffira solgte en eiendom,
| تَدا اَنانِیَنامَکَ ایکو جَنو یَسْیَ بھارْیّایا نامَ سَپھِیرا سَ سْوادھِکارَں وِکْرِییَ |
2 og han stakk til side noget av pengene med sin hustrus vitende, og bar frem en del og la det for apostlenes føtter.
| سْوَبھارْیّاں جْناپَیِتْوا تَنْمُولْیَسْیَیکاںشَں سَنْگوپْیَ سْتھاپَیِتْوا تَدَنْیاںشَماتْرَمانِییَ پْریرِتاناں چَرَنیشُ سَمَرْپِتَوانْ۔ |
3 Da sa Peter: Ananias! hvorfor har Satan fylt ditt hjerte, så du skulde lyve for den Hellige Ånd og stikke til side noget av pengene for akeren?
| تَسْماتْ پِتَروکَتھَیَتْ ہے اَنانِیَ بھُومے رْمُولْیَں کِنْچِتْ سَنْگوپْیَ سْتھاپَیِتُں پَوِتْرَسْیاتْمَنَح سَنِّدھَو مرِشاواکْیَں کَتھَیِتُنْچَ شَیتانْ کُتَسْتَوانْتَحکَرَنے پْرَورِتِّمَجَنَیَتْ؟ |
4 Var den ikke din så lenge du hadde den, og var den ikke i din makt da den blev solgt? Hvorfor har du satt dig denne gjerning fore i ditt hjerte? Du har ikke løiet for mennesker, men for Gud.
| سا بھُومِ رْیَدا تَوَ ہَسْتَگَتا تَدا کِں تَوَ سْوِییا ناسِیتْ؟ تَرْہِ سْوانْتَحکَرَنے کُتَ ایتادرِشِی کُکَلْپَنا تْوَیا کرِتا؟ تْوَں کیوَلَمَنُشْیَسْیَ نِکَٹے مرِشاواکْیَں ناوادِیح کِنْتْوِیشْوَرَسْیَ نِکَٹےپِ۔ |
5 Men da Ananias hørte disse ord, falt han om og opgav ånden. Og stor frykt kom over alle som hørte det;
| ایتاں کَتھاں شْرُتْوَیوَ سونانِیو بھُومَو پَتَنْ پْرانانْ اَتْیَجَتْ، تَدْورِتّانْتَں یاوَنْتو لوکا اَشرِنْوَنْ تیشاں سَرْوّیشاں مَہابھَیَمْ اَجایَتْ۔ |
6 og de unge menn stod op og la ham til rette og bar ham ut og begravde ham.
| تَدا یُوَلوکاسْتَں وَسْتْریناچّھادْیَ بَہِ رْنِیتْوا شْمَشانےسْتھاپَیَنْ۔ |
7 Så gikk det omkring tre timer; da trådte hans hustru inn, uten å vite hvad som var skjedd.
| تَتَح پْرَہَرَیکانَنْتَرَں کِں ورِتَّں تَنّاوَگَتْیَ تَسْیَ بھارْیّاپِ تَتْرَ سَمُپَسْتھِتا۔ |
8 Peter tok da til orde og sa til henne: Si mig: Var det for denne pris I solgte akeren? Hun sa: Ja, for denne pris.
| تَتَح پِتَرَسْتامْ اَپرِچّھَتْ، یُوابھْیامْ ایتاوَنْمُدْرابھْیو بھُومِ رْوِکْرِیتا نَ وا؟ ایتَتْوَں وَدَ؛ تَدا سا پْرَتْیَوادِیتْ سَتْیَمْ ایتاوَدْبھْیو مُدْرابھْیَ ایوَ۔ |
9 Da sa Peter til henne: Hvorfor er I dog blitt enige om å friste Herrens Ånd? Se, deres føtter som har begravet din mann, er for døren, og de skal bære dig ut.
| تَتَح پِتَروکَتھَیَتْ یُواں کَتھَں پَرَمیشْوَرَسْیاتْمانَں پَرِیکْشِتُمْ ایکَمَنْتْرَناوَبھَوَتاں؟ پَشْیَ یے تَوَ پَتِں شْمَشانے سْتھاپِتَوَنْتَسْتے دْوارَسْیَ سَمِیپے سَمُپَتِشْٹھَنْتِ تْوامَپِ بَہِرْنیشْیَنْتِ۔ |
10 Og straks falt hun om for hans føtter og opgav ånden, og da de unge menn kom inn, fant de henne død; og de bar henne ut og begravde henne hos hennes mann.
| تَتَح ساپِ تَسْیَ چَرَنَسَنِّدھَو پَتِتْوا پْرانانْ اَتْیاکْشِیتْ۔ پَشْچاتْ تے یُوانوبھْیَنْتَرَمْ آگَتْیَ تامَپِ مرِتاں درِشْٹْوا بَہِ رْنِیتْوا تَسْیاح پَتْیُح پارْشْوے شْمَشانے سْتھاپِتَوَنْتَح۔ |
11 Og stor frykt kom over hele menigheten og over alle som hørte dette.
| تَسْماتْ مَنْڈَلْیاح سَرْوّے لوکا اَنْیَلوکاشْچَ تاں وارْتّاں شْرُتْوا سادھْوَسَں گَتاح۔ |
12 Men det blev gjort mange tegn og undergjerninger blandt folket ved apostlenes hender, og de holdt alle samdrektig til i Salomos buegang.
| تَتَح پَرَں پْریرِتاناں ہَسْتَے رْلوکاناں مَدھْیے بَہْواشْچَرْیّانْیَدْبھُتانِ کَرْمّانْیَکْرِیَنْتَ؛ تَدا شِشْیاح سَرْوَّ ایکَچِتِّیبھُویَ سُلیمانو لِنْدے سَمْبھُویاسَنْ۔ |
13 Av de andre vågde ingen å holde sig til dem; men folket priste dem;
| تیشاں سَنْگھانْتَرْگو بھَوِتُں کوپِ پْرَگَلْبھَتاں ناگَمَتْ کِنْتُ لوکاسْتانْ سَمادْرِیَنْتَ۔ |
14 og dess flere troende blev vunnet for Herren, menn og kvinner i hopetall,
| سْتْرِیَح پُرُشاشْچَ بَہَوو لوکا وِشْواسْیَ پْرَبھُں شَرَنَماپَنّاح۔ |
15 så de endog bar de syke ut på gatene og la dem på senger og benker, forat endog bare skyggen av Peter kunde overskygge nogen av dem når han kom.
| پِتَرَسْیَ گَمَناگَمَنابھْیاں کیناپِ پْرَکارینَ تَسْیَ چھایا کَسْمِںشْچِجَّنے لَگِشْیَتِیتْیاشَیا لوکا روگِنَح شِوِکَیا کھَٹْوَیا چانِییَ پَتھِ پَتھِ سْتھاپِتَوَنْتَح۔ |
16 Ja, også fra de omliggende byer kom de sammen i mengde til Jerusalem og førte med sig syke og folk som var plaget av urene ånder, og de blev alle helbredet.
| چَتُرْدِکْسْتھَنَگَریبھْیو بَہَوو لوکاح سَمْبھُویَ روگِنوپَوِتْرَبھُتَگْرَسْتاںشْچَ یِرُوشالَمَمْ آنَیَنْ تَتَح سَرْوّے سْوَسْتھا اَکْرِیَنْتَ۔ |
17 Da stod ypperstepresten op og alle de som holdt med ham, det var sadduseernes parti, og de blev fulle av nidkjærhet
| اَنَنْتَرَں مَہایاجَکَح سِدُوکِناں مَتَگْراہِنَسْتیشاں سَہَچَراشْچَ |
18 og la hånd på apostlene og kastet dem i det offentlige fengsel.
| مَہاکْرودھانْتْوِتاح سَنْتَح پْریرِتانْ دھرِتْوا نِیچَلوکاناں کارایاں بَدّھوا سْتھاپِتَوَنْتَح۔ |
19 Men en Herrens engel åpnet om natten fengslets dører og førte dem ut og sa:
| کِنْتُ راتْرَو پَرَمیشْوَرَسْیَ دُوتَح کارایا دْوارَں موچَیِتْوا تانْ بَہِرانِییاکَتھَیَتْ، |
20 Gå avsted, og stå frem og tal i templet alle dette livs ord for folket!
| یُویَں گَتْوا مَنْدِرے دَنْڈایَماناح سَنْتو لوکانْ پْرَتِیماں جِیوَنَدایِکاں سَرْوّاں کَتھاں پْرَچارَیَتَ۔ |
21 Da de hørte dette, gikk de mot dagningen inn i templet og lærte. Da nu ypperstepresten og hans følge kom, kalte de sammen rådet og alle Israels barns eldste, og sendte bud til fengslet for å hente dem.
| اِتِ شْرُتْوا تے پْرَتْیُوشے مَنْدِرَ اُپَسْتھایَ اُپَدِشْٹَوَنْتَح۔ تَدا سَہَچَرَگَنینَ سَہِتو مَہایاجَکَ آگَتْیَ مَنْتْرِگَنَمْ اِسْراییلْوَںشَسْیَ سَرْوّانْ راجَسَبھاسَدَح سَبھاسْتھانْ کرِتْوا کارایاسْتانْ آپَیِتُں پَداتِگَنَں پْریرِتَوانْ۔ |
22 Men de tjenere som kom dit, fant dem ikke i fengslet; de kom da tilbake og meldte:
| تَتَسْتے گَتْوا کارایاں تانْ اَپْراپْیَ پْرَتْیاگَتْیَ اِتِ وارْتّامْ اَوادِشُح، |
23 Fengslet fant vi pålitelig lukket, og vaktmennene stod ved døren; men da vi lukket op, fant vi ingen der inne.
| وَیَں تَتْرَ گَتْوا نِرْوِّگھْنَں کارایا دْوارَں رُدّھَں رَکْشَکاںشْچَ دْوارَسْیَ بَہِرْدَنْڈایَمانانْ اَدَرْشامَ ایوَ کِنْتُ دْوارَں موچَیِتْوا تَنْمَدھْیے کَمَپِ دْرَشْٹُں نَ پْراپْتاح۔ |
24 Da høvedsmannen for tempelvakten og yppersteprestene hørte disse ord, visste de ikke hvad de skulde tenke om dem, og hvad dette skulde bli til.
| ایتاں کَتھاں شْرُتْوا مَہایاجَکو مَنْدِرَسْیَ سیناپَتِح پْرَدھانَیاجَکاشْچَ، اِتَ پَرَں کِمَپَرَں بھَوِشْیَتِیتِ چِنْتَیِتْوا سَنْدِگْدھَچِتّا اَبھَوَنْ۔ |
25 Da kom det en og meldte dem: Se, de menn som I kastet i fengsel, står i templet og lærer folket.
| ایتَسْمِنّیوَ سَمَیے کَشْچِتْ جَنَ آگَتْیَ وارْتّامیتامْ اَوَدَتْ پَشْیَتَ یُویَں یانْ مانَوانْ کارایامْ اَسْتھاپَیَتَ تے مَنْدِرے تِشْٹھَنْتو لوکانْ اُپَدِشَنْتِ۔ |
26 Da gikk høvedsmannen avsted med tjenerne og hentet dem, dog ikke med vold; for de fryktet for folket, at de skulde bli stenet.
| تَدا مَنْدِرَسْیَ سیناپَتِح پَداتَیَشْچَ تَتْرَ گَتْوا چیلّوکاح پاشانانْ نِکْشِپْیاسْمانْ مارَیَنْتِیتِ بھِیا وِنَتْیاچارَں تانْ آنَیَنْ۔ |
27 Og da de hadde hentet dem, stilte de dem for rådet, og ypperstepresten spurte dem og sa:
| تے مَہاسَبھایا مَدھْیے تانْ اَسْتھاپَیَنْ تَتَح پَرَں مَہایاجَکَسْتانْ اَپرِچّھَتْ، |
28 Vi bød eder strengt at I ikke skulde lære i dette navn, og nu har I fylt Jerusalem med eders lære og vil føre dette menneskes blod over oss!
| اَنینَ نامْنا سَمُپَدیشْٹُں وَیَں کِں درِڈھَں نَ نْیَشیدھامَ؟ تَتھاپِ پَشْیَتَ یُویَں سْویشاں تینوپَدیشینے یِرُوشالَمَں پَرِپُورْنَں کرِتْوا تَسْیَ جَنَسْیَ رَکْتَپاتَجَنِتاپَرادھَمْ اَسْمانْ پْرَتْیانیتُں چیشْٹَدھْوے۔ |
29 Da svarte Peter og apostlene: En skal lyde Gud mere enn mennesker.
| تَتَح پِتَرونْیَپْریرِتاشْچَ پْرَتْیَوَدَنْ مانُشَسْیاجْناگْرَہَنادْ اِیشْوَرَسْیاجْناگْرَہَنَمْ اَسْماکَمُچِتَمْ۔ |
30 Våre fedres Gud opvakte Jesus, som I drepte ved å henge ham på et tre;
| یَں یِیشُں یُویَں کْرُشے ویدھِتْواہَتَ تَمْ اَسْماکَں پَیترِکَ اِیشْوَرَ اُتّھاپْیَ |
31 ham ophøiet Gud ved sin høire hånd til høvding og frelser, for å gi Israel omvendelse og syndenes forlatelse.
| اِسْراییلْوَںشاناں مَنَحپَرِوَرْتَّنَں پاپَکْشَمانْچَ کَرْتُّں راجانَں پَرِتْراتارَنْچَ کرِتْوا سْوَدَکْشِنَپارْشْوے تَسْیانَّتِمْ اَکَروتْ۔ |
32 Og vi er hans vidner om disse ting, og likeså den Hellige Ånd, som Gud gav dem som lyder ham.
| ایتَسْمِنْ وَیَمَپِ ساکْشِنَ آسْمَہے، تَتْ کیوَلَں نَہِ، اِیشْوَرَ آجْناگْراہِبھْیو یَں پَوِتْرَمْ آتْمَنَں دَتَّوانْ سوپِ ساکْشْیَسْتِ۔ |
33 Da de hørte dette, skar det dem i hjertet, og de la råd op om å slå dem ihjel.
| ایتَدْواکْیے شْرُتے تیشاں ہرِدَیانِ وِدّھانْیَبھَوَنْ تَتَسْتے تانْ ہَنْتُں مَنْتْرِتَوَنْتَح۔ |
34 Men det stod op en fariseer i rådet ved navn Gamaliel, en lovlærer som var høit aktet av hele folket, og han bød å føre mennene ut et øieblikk,
| ایتَسْمِنّیوَ سَمَیے تَتْسَبھاسْتھاناں سَرْوَّلوکاناں مَدھْیے سُکھْیاتو گَمِلِیییلْنامَکَ ایکو جَنو وْیَوَسْتھاپَکَح پھِرُوشِلوکَ اُتّھایَ پْریرِتانْ کْشَنارْتھَں سْتھانانْتَرَں گَنْتُمْ آدِشْیَ کَتھِتَوانْ، |
35 og han sa til dem: Israelittiske menn! Se eder vel for hvad I gjør med disse mennesker!
| ہے اِسْراییلْوَںشِییاح سَرْوّے یُویَمْ ایتانْ مانُشانْ پْرَتِ یَتْ کَرْتُّمْ اُدْیَتاسْتَسْمِنْ ساوَدھانا بھَوَتَ۔ |
36 For nogen tid siden fremstod Teudas, som sa sig å være noget, og omkring fire hundre menn slo sig sammen med ham; han blev drept, og alle de som lød ham, spredtes og blev til intet.
| اِتَح پُورْوَّں تھُودانامَیکو جَنَ اُپَسْتھایَ سْوَں کَمَپِ مَہاپُرُشَمْ اَوَدَتْ، تَتَح پْرایینَ چَتُحشَتَلوکاسْتَسْیَ مَتَگْراہِنوبھَوَنْ پَشْچاتْ سَ ہَتوبھَوَتْ تَسْیاجْناگْراہِنو یاوَنْتو لوکاسْتے سَرْوّے وِرْکِیرْناح سَنْتو کرِتَکارْیّا اَبھَوَنْ۔ |
37 Efter ham fremstod Judas fra Galilea i skatteutskrivningens dager og forførte folket til å følge sig; også han omkom, og alle de som lød ham, blev spredt.
| تَسْماجَّناتْ پَرَں نامَلیکھَنَسَمَیے گالِیلِییَیِہُودانامَیکو جَنَ اُپَسْتھایَ بَہُولّوکانْ سْوَمَتَں گْراہِیتَوانْ تَتَح سوپِ وْیَنَشْیَتْ تَسْیاجْناگْراہِنو یاوَنْتو لوکا آسَنْ تے سَرْوّے وِکِیرْنا اَبھَوَنْ۔ |
38 Og nu sier jeg eder: Hold eder fra disse menn og la dem være i fred! for er dette råd eller dette verk av mennesker, da skal det gå til grunne,
| اَدھُنا وَدامِ، یُویَمْ ایتانْ مَنُشْیانْ پْرَتِ کِمَپِ نَ کرِتْوا کْشانْتا بھَوَتَ، یَتَ ایشَ سَنْکَلْپَ ایتَتْ کَرْمَّ چَ یَدِ مَنُشْیادَبھَوَتْ تَرْہِ وِپھَلَں بھَوِشْیَتِ۔ |
39 men er det av Gud, vil I ikke kunne ødelegge dem. Vokt eder at I ikke må finnes stridende mot Gud!
| یَدِیشْوَرادَبھَوَتْ تَرْہِ یُویَں تَسْیانْیَتھا کَرْتُّں نَ شَکْشْیَتھَ، وَرَمْ اِیشْوَرَرودھَکا بھَوِشْیَتھَ۔ |
40 De lød ham da, og kalte apostlene inn igjen og lot dem hudstryke, og bød dem at de ikke skulde tale i Jesu navn, og så lot de dem gå.
| تَدا تَسْیَ مَنْتْرَناں سْوِیکرِتْیَ تے پْریرِتانْ آہُویَ پْرَہرِتْیَ یِیشو رْنامْنا کامَپِ کَتھاں کَتھَیِتُں نِشِدھْیَ وْیَسَرْجَنْ۔ |
41 Så gikk de da bort fra rådet, glade over at de var aktet verdige til å vanæres for det navns skyld;
| کِنْتُ تَسْیَ نامارْتھَں وَیَں لَجّابھوگَسْیَ یوگْیَتْوینَ گَنِتا اِتْیَتْرَ تے سانَنْداح سَنْتَح سَبھاسْتھاناں ساکْشادْ اَگَچّھَنْ۔ |
42 og de holdt ikke op med å lære hver dag i templet og hjemme og å forkynne evangeliet om Kristus Jesus.
| تَتَح پَرَں پْرَتِدِنَں مَنْدِرے گرِہے گرِہے چاوِشْرامَمْ اُپَدِشْیَ یِیشُکھْرِیشْٹَسْیَ سُسَںوادَں پْرَچارِتَوَنْتَح۔ |
