Apostlenes-gjerninge 5
1 Men en mann ved navn Ananias og hans hustru Saffira solgte en eiendom,
Issi Hananiya giya addey ba machche Saphphiirira gade bayzis.
2 og han stakk til side noget av pengene med sin hustrus vitende, og bar frem en del og la det for apostlenes føtter.
He bayzida miishiyappe ba machchiya erishin baggaa ashshidi, attidayssa ehidi hawaaretas immis.
3 Da sa Peter: Ananias! hvorfor har Satan fylt ditt hjerte, så du skulde lyve for den Hellige Ånd og stikke til side noget av pengene for akeren?
Shin Phexiroosi Hananiyakko, “Neeni Geeshsha Ayyaana cimmana melanne gadiya bayzida miishiyappe shaakkada ashshana mela Xalahey ne wozanan ays gelidee?
4 Var den ikke din så lenge du hadde den, og var den ikke i din makt da den blev solgt? Hvorfor har du satt dig denne gjerning fore i ditt hjerte? Du har ikke løiet for mennesker, men for Gud.
Neeni bayzanaappe kase gadey nebaa gidenneyye? Qassi neeni bayza simminkka miishey nebaa gidenneyye? Yaatin, hessa melabaa oothanaw ays ne wozanan qoppadii? Neeni Xoossaa bolla worddotadasappe attin asa bolla worddotabaakka” yaagis.
5 Men da Ananias hørte disse ord, falt han om og opgav ånden. Og stor frykt kom over alle som hørte det;
Hananey he qaala si7ida mela kunddidi hayqqis; hessa si7ida ubbay daro yayyis.
6 og de unge menn stod op og la ham til rette og bar ham ut og begravde ham.
Naatethaa asati soo gelidi iya ahaa xaaxidi efidi moogidosona.
7 Så gikk det omkring tre timer; da trådte hans hustru inn, uten å vite hvad som var skjedd.
Heedzu saateppe guye Hananiya machchiya hessa eronna de7ashe Phexiroosi de7iyasuwa gelasu.
8 Peter tok da til orde og sa til henne: Si mig: Var det for denne pris I solgte akeren? Hun sa: Ja, for denne pris.
Phexiroosi iikko, “Hintte gadiya hayssa mela miishes bayzideti? Ane taw oda” yaagis. Iyakka, “Ee, hayssa mela miishes bayzida” yaagasu.
9 Da sa Peter til henne: Hvorfor er I dog blitt enige om å friste Herrens Ånd? Se, deres føtter som har begravet din mann, er for døren, og de skal bære dig ut.
Phexiroosi maccasiw, “Neeranne ne azinaara Godaa Ayyaana paaccanaw ays zorettidetii? Hekko, ne azina moogida asati karen de7oosona; nenakka entti kare kessana” yaagis.
10 Og straks falt hun om for hans føtter og opgav ånden, og da de unge menn kom inn, fant de henne død; og de bar henne ut og begravde henne hos hennes mann.
Maccasiya iirakka Phexiroosa tohuwa matan kunddada hayqqa aggasu; na7atethati geliya wode hayqqidaaro demmidi kare kessidi, I azina matan moogidosona.
11 Og stor frykt kom over hele menigheten og over alle som hørte dette.
Kumetha woosa keethaynne hessa si7ida hara asay ubbay daro yayyidosona.
12 Men det blev gjort mange tegn og undergjerninger blandt folket ved apostlenes hender, og de holdt alle samdrektig til i Salomos buegang.
Hawaareti daro malaatatanne oorathabata asaa giddon oothoosona. Ammaniya ubbay Solomone baaranddan issife shiiqosona.
13 Av de andre vågde ingen å holde sig til dem; men folket priste dem;
Hara asappe enttara gayttanaw issi asikka minnibeenna, shin asay entta bonchchees.
14 og dess flere troende blev vunnet for Herren, menn og kvinner i hopetall,
Ammaniya addetanne maccasata tayboy kaseyssafe darishe bis.
15 så de endog bar de syke ut på gatene og la dem på senger og benker, forat endog bare skyggen av Peter kunde overskygge nogen av dem når han kom.
Hessa gisho, asay hargganchchota halaninne alggan tookkidi Phexiroosi aadhdhiya wode iya kuyay enttafe issota issota bolla shemppana mela oge doonan kessidi wothoosona.
16 Ja, også fra de omliggende byer kom de sammen i mengde til Jerusalem og førte med sig syke og folk som var plaget av urene ånder, og de blev alle helbredet.
Qassi daro asay Yerusalaame matan de7iya katamatappe hargganchchotanne tuna ayyaanay waaysiya asata ekkidi yoosona; ubbayka paxidosona.
17 Da stod ypperstepresten op og alle de som holdt med ham, det var sadduseernes parti, og de blev fulle av nidkjærhet
Kahine halaqaynne iyara de7iya Saduqaaweti ubbay qanaaten kumidi hawaareta bolla denddidosona.
18 og la hånd på apostlene og kastet dem i det offentlige fengsel.
Hawaareta oykkidi deriya qasho keethan yeggidosona.
19 Men en Herrens engel åpnet om natten fengslets dører og førte dem ut og sa:
Shin Godaa kiitanchchoy qamma qasho keethaa penggiya dooyidi hawaareta kare kessidi,
20 Gå avsted, og stå frem og tal i templet alle dette livs ord for folket!
“Bidi, Xoossa Keethan eqqidi ha ooratha de7o qaala asa ubbaa odite” yaagis.
21 Da de hørte dette, gikk de mot dagningen inn i templet og lærte. Da nu ypperstepresten og hans følge kom, kalte de sammen rådet og alle Israels barns eldste, og sendte bud til fengslet for å hente dem.
Hawaareti hessa si7ida wode wontta guura Xoossa Keethi gelidi tamaarsso doomidosona. Kahineta halaqaynne iyara de7eyssati yidi, Isra7eele cimata ubbaa xeegi shiishidi hawaareta bantta sinthe ehana mela wotaaddareta qasho keethi kiittidosona.
22 Men de tjenere som kom dit, fant dem ikke i fengslet; de kom da tilbake og meldte:
Shin wotaaddareti qasho keethi bidi hawaareta demmibookkona. Guye simmi yidi deriyas,
23 Fengslet fant vi pålitelig lukket, og vaktmennene stod ved døren; men da vi lukket op, fant vi ingen der inne.
“Nuuni biya wode qasho keetha penggey minthi gorddettin, naageyssati penggen eqqidayssata demmida. Shin nuuni kariya dooyiya wode giddon hari attoshin issi asikka baawa” yaagidosona.
24 Da høvedsmannen for tempelvakten og yppersteprestene hørte disse ord, visste de ikke hvad de skulde tenke om dem, og hvad dette skulde bli til.
Hessa gisho, Xoossa Keethaa wotaaddareta kiitteysinne kahine halaqati hessa si7ida wode, “Hawaareta bolla aybi haanidee?” yaagidi hirggidosona.
25 Da kom det en og meldte dem: Se, de menn som I kastet i fengsel, står i templet og lærer folket.
He wode issi addey enttako yidi, “Hekko, qasho keethi hintte gelssida asati Xoossa Keethan eqqidi asaa tamaarssoosona” yaagidi enttaw odis.
26 Da gikk høvedsmannen avsted med tjenerne og hentet dem, dog ikke med vold; for de fryktet for folket, at de skulde bli stenet.
Xoossa Keethaa wotaaddareta kiitteyssi ba wotaaddaretara bidi hawaareta ehis. Shin entti bantana asay shuchchan caddana gidi yayyida gisho entta aaddashidi ehidosona.
27 Og da de hadde hentet dem, stilte de dem for rådet, og ypperstepresten spurte dem og sa:
Entti hawaareta ehidi, shiiqida shangguwa sinthan essin kahine halaqay enttako,
28 Vi bød eder strengt at I ikke skulde lære i dette navn, og nu har I fylt Jerusalem med eders lære og vil føre dette menneskes blod over oss!
“Hinttena nuuni he uraa sunthan tamaarssonna mela minthidi kiittibookko? Hekko, hintte timirttiya Yerusalaame katamaa ubbaa gathideta. He uraa shemppuwas nuna oythanaw qoppeeti?” yaagidi oychchis.
29 Da svarte Peter og apostlene: En skal lyde Gud mere enn mennesker.
Phexiroosaranne hankko hawaaretara enttaw zaarishe, “Nuuni asas kiitettanaappe Xoossas kiitettanaw bessees.
30 Våre fedres Gud opvakte Jesus, som I drepte ved å henge ham på et tre;
Masqaliya bolla hintte kaqqidi wodhida Yesuusa nu aawata Xoossay hayqoppe denthis.
31 ham ophøiet Gud ved sin høire hånd til høvding og frelser, for å gi Israel omvendelse og syndenes forlatelse.
Isra7eeleti nagaraappe simmana melanne entta nagaray atto geetettana mela Xoossay Yesuusa haareyssanne ashsheyssa oothidi bonchchon baappe ushachcha baggan utisis.
32 Og vi er hans vidner om disse ting, og likeså den Hellige Ånd, som Gud gav dem som lyder ham.
Hessas nuuni markka; qassi Xoossay bana ammaneyssatas immida Geeshsha Ayyaanaykka markka” yaagidosona.
33 Da de hørte dette, skar det dem i hjertet, og de la råd op om å slå dem ihjel.
Shiiqida asay hessa si7ida wode daro yilottidi, hawaareta wodhanaw qoppidosona.
34 Men det stod op en fariseer i rådet ved navn Gamaliel, en lovlærer som var høit aktet av hele folket, og han bød å føre mennene ut et øieblikk,
Shin asa ubban daro bonchchettida Gamaaliyale geetetteyssi issi higge asttamaareynne Farisaawey denddi eqqidi hawaareta guutha wodes kare kessana mela kiittis.
35 og han sa til dem: Israelittiske menn! Se eder vel for hvad I gjør med disse mennesker!
Hessafe guye, shiiqida asaakko, “Isra7eele asato, ha asata bolla hintte oothanaw qoppiyabaappe naagettite.
36 For nogen tid siden fremstod Teudas, som sa sig å være noget, og omkring fire hundre menn slo sig sammen med ham; han blev drept, og alle de som lød ham, spredtes og blev til intet.
Ays giikko, hayssafe kase Tewodaasi bana, ‘Taani gita’ gidi denddin, oyddu xeetu gidiya asati iyara issifidosona. Shin iya wodhin iya kaallida ubbay laalettin pathonna asi gididi attidosona.
37 Efter ham fremstod Judas fra Galilea i skatteutskrivningens dager og forførte folket til å følge sig; også han omkom, og alle de som lød ham, blev spredt.
Hessafe guye, asay taybettiya wode Galiila Yihudi denddidi daro asa panggayidi kaalethis, shin iyakka wodhin iya kaallida asay ubbay laalettis.
38 Og nu sier jeg eder: Hold eder fra disse menn og la dem være i fred! for er dette råd eller dette verk av mennesker, da skal det gå til grunne,
Ha77ika ta hinttew odays; ha asatappe shaakettite; entta bochchofite. Ays giikko, ha qofaanne ha oosuwa asi oothiyabaa gidikko dhayana.
39 men er det av Gud, vil I ikke kunne ødelegge dem. Vokt eder at I ikke må finnes stridende mot Gud!
Shin ha qofaynne ha oosoy Xoossafe yidabaa gidikko, hintte entta dhayssanaw dandda7ekketa. Geellada yaanishe hintte Xoossaara kaccettana” yaagidi odis. Hessa gisho, shiiqida asay Gamaaliyale zoriya ekkidosona.
40 De lød ham da, og kalte apostlene inn igjen og lot dem hudstryke, og bød dem at de ikke skulde tale i Jesu navn, og så lot de dem gå.
Hawaareta soo xeegidi lisson garaafisis. Hessafe guye, enttako, “Yesuusa sunthaa nam77antho denthofite” gidi birshshi yeddidosona.
41 Så gikk de da bort fra rådet, glade over at de var aktet verdige til å vanæres for det navns skyld;
Yesuusa sunthaa gisho, entti kawuyanayssi bessiyabaa gideyssa erida gisho shangguwa sinthafe ufayttishe keyidosona.
42 og de holdt ikke op med å lære hver dag i templet og hjemme og å forkynne evangeliet om Kristus Jesus.
Entti ubba gallas Xoossa keethan asa son Yesuusi I Kiristtoosa gideyssa tamaarssonne sabbako aggibookona.
