Apostlenes-gjerninge 4

1 Men mens de talte til folket, kom prestene og høvedsmannen for tempelvakten og sadduseerne over dem;

یَسْمِنْ سَمَیے پِتَرَیوہَنَو لوکانْ اُپَدِشَتَسْتَسْمِنْ سَمَیے یاجَکا مَنْدِرَسْیَ سیناپَتَیَح سِدُوکِیگَنَشْچَ

2 de harmedes over at de lærte folket og forkynte i Jesus opstandelsen fra de døde,

تَیورْ اُپَدیشَکَرَنے کھْرِیشْٹَسْیوتّھانَمْ اُپَلَکْشْیَ سَرْوّیشاں مرِتانامْ اُتّھانَپْرَسْتاوے چَ وْیَگْراح سَنْتَسْتاوُپاگَمَنْ۔

3 og de la hånd på dem og satte dem i fengsel til den næste dag; for det var alt aften.

تَو دھرِتْوا دِناوَسانَکارَناتْ پَرَدِنَپَرْیَّنَنْتَں رُدّھوا سْتھاپِتَوَنْتَح۔

4 Men mange av dem som hadde hørt ordet, kom til troen, og tallet på mennene blev omkring fem tusen.

تَتھاپِ یے لوکاسْتَیورُپَدیشَمْ اَشرِنْوَنْ تیشاں پْرایینَ پَنْچَسَہَسْرانِ جَنا وْیَشْوَسَنْ۔

5 Dagen efter skjedde det da at deres rådsherrer og eldste og skriftlærde samlet sig i Jerusalem,

پَرےہَنِ اَدھِپَتَیَح پْراچِینا اَدھْیاپَکاشْچَ ہانَنَناما مَہایاجَکَح

6 og med dem ypperstepresten Annas og Kaifas og Johannes og Aleksander og så mange som var av yppersteprestelig ætt,

کِیَپھا یوہَنْ سِکَنْدَرَ اِتْیادَیو مَہایاجَکَسْیَ جْناتَیَح سَرْوّے یِرُوشالَمْنَگَرے مِلِتاح۔

7 og de stilte dem frem midt iblandt sig og spurte dem: Ved hvilken kraft eller ved hvilket navn gjorde I dette?

اَنَنْتَرَں پْریرِتَو مَدھْیے سْتھاپَیِتْواپرِچّھَنْ یُواں کَیا شَکْتَیا وا کینَ نامْنا کَرْمّانْییتانِ کُرُتھَح؟

8 Da sa Peter til dem, fylt av den Hellige Ånd: I folkets rådsherrer og Israels eldste!

تَدا پِتَرَح پَوِتْریناتْمَنا پَرِپُورْنَح سَنْ پْرَتْیَوادِیتْ، ہے لوکانامْ اَدھِپَتِگَنَ ہے اِسْراییلِییَپْراچِیناح،

9 Når vi idag blir tatt i forhør for en velgjerning mot et sykt menneske, om hvad han er helbredet ved,

ایتَسْیَ دُرْبَّلَمانُشَسْیَ ہِتَں یَتْ کَرْمّاکْرِیَتَ، اَرْتھاتْ، سَ یینَ پْرَکارینَ سْوَسْتھوبھَوَتْ تَچّیدْ اَدْیاواں پرِچّھَتھَ،

10 da være det vitterlig for eder alle og for hele Israels folk at ved Jesu Kristi, nasareerens navn, han som I korsfestet, han som Gud opvakte fra de døde, ved ham står denne helbredet for eders øine.

تَرْہِ سَرْوَّ اِسْرایےلِییَلوکا یُویَں جانِیتَ ناسَرَتِییو یو یِیشُکھْرِیشْٹَح کْرُشے یُشْمابھِرَوِدھْیَتَ یَشْچیشْوَرینَ شْمَشانادْ اُتّھاپِتَح، تَسْیَ نامْنا جَنویَں سْوَسْتھَح سَنْ یُشْماکَں سَمُّکھے پْروتِّشْٹھَتِ۔

11 Han er den sten som blev forkastet av eder, I bygningsmenn, men som er blitt hjørnesten.

نِچیترِبھِ رْیُشْمابھِرَیَں یَح پْرَسْتَرووَجْناتوبھَوَتْ سَ پْرَدھانَکونَسْیَ پْرَسْتَروبھَوَتْ۔

12 Og det er ikke frelse i nogen annen; for det er heller ikke noget annet navn under himmelen, gitt blandt mennesker, ved hvilket vi skal bli frelst.

تَدْبھِنّادَپَراتْ کَسْمادَپِ پَرِتْرانَں بھَوِتُں نَ شَکْنوتِ، یینَ تْرانَں پْراپْییتَ بھُومَنْڈَلَسْیَلوکاناں مَدھْیے تادرِشَں کِمَپِ نامَ ناسْتِ۔

13 Men da de så Peters og Johannes' frimodighet og fikk vite at de var ulærde og lege menn, undret de sig, og de kjente dem igjen, at de hadde vært med Jesus;

تَدا پِتَرَیوہَنوریتادرِشِیمْ اَکْشیبھَتاں درِشْٹْوا تاوَوِدْواںسَو نِیچَلوکاوِتِ بُدّھوا آشْچَرْیَّمْ اَمَنْیَنْتَ تَو چَ یِیشوح سَنْگِنَو جاتاوِتِ جْناتُمْ اَشَکْنُوَنْ۔

14 og da de så mannen stå ved deres side, han som var blitt helbredet, kunde de ikke si imot.

کِنْتُ تابھْیاں سارْدّھَں تَں سْوَسْتھَمانُشَں تِشْٹھَنْتَں درِشْٹْوا تے کامَپْیَپَرامْ آپَتِّں کَرْتَّں ناشَکْنُنْ۔

15 De bød dem da gå ut fra rådet, og de rådførte sig med hverandre og sa:

تَدا تے سَبھاتَح سْتھانانْتَرَں گَنْتُں تانْ آجْناپْیَ سْوَیَں پَرَسْپَرَمْ اِتِ مَنْتْرَنامَکُرْوَّنْ

16 Hvad skal vi gjøre med disse mennesker? for at et vitterlig tegn er gjort ved dem, det er åpenbart for alle som bor i Jerusalem, og det kan vi ikke nekte.

تَو مانَوَو پْرَتِ کِں کَرْتَّوْیَں؟ تاویکَں پْرَسِدّھَمْ آشْچَرْیَّں کَرْمَّ کرِتَوَنْتَو تَدْ یِرُوشالَمْنِواسِناں سَرْوّیشاں لوکاناں سَمِیپے پْراکاشَتَ تَچَّ وَیَمَپَہْنوتُں نَ شَکْنُمَح۔

17 Men forat det ikke skal utbrede sig mere blandt folket, så la oss alvorlig true dem til ikke mere å tale i dette navn til noget menneske!

کِنْتُ لوکاناں مَدھْیَمْ ایتَدْ یَتھا نَ وْیاپْنوتِ تَدَرْتھَں تَو بھَیَں پْرَدَرْشْیَ تینَ نامْنا کَمَپِ مَنُشْیَں نوپَدِشَتَمْ اِتِ درِڈھَں نِشیدھامَح۔

18 Så kalte de dem inn og bød dem at de aldeles ikke skulde tale eller lære i Jesu navn.

تَتَسْتے پْریرِتاواہُویَ ایتَداجْناپَیَنْ اِتَح پَرَں یِیشو رْنامْنا کَداپِ کامَپِ کَتھاں ما کَتھَیَتَں کِمَپِ نوپَدِشَنْچَ۔

19 Men Peter og Johannes svarte dem: Døm selv om det er rett i Guds øine å lyde eder mere enn Gud!

تَتَح پِتَرَیوہَنَو پْرَتْیَوَدَتامْ اِیشْوَرَسْیاجْناگْرَہَنَں وا یُشْماکَمْ آجْناگْرَہَنَمْ ایتَیو رْمَدھْیے اِیشْوَرَسْیَ گوچَرے کِں وِہِتَں؟ یُویَں تَسْیَ وِویچَناں کُرُتَ۔

20 for vi kan ikke la være å tale om det som vi har sett og hørt.

وَیَں یَدْ اَپَشْیامَ یَدَشرِنُمَ چَ تَنَّ پْرَچارَیِشْیامَ ایتَتْ کَداپِ بھَوِتُں نَ شَکْنوتِ۔

21 De truet dem da enn mere, og så lot de dem gå, da de for folkets skyld ikke fant nogen råd til å straffe dem; for alle priste Gud for det som var skjedd;

یَدَگھَٹَتَ تَدْ درِشْٹا سَرْوّے لوکا اِیشْوَرَسْیَ گُنانْ اَنْوَوَدَنْ تَسْماتْ لوکَبھَیاتْ تَو دَنْڈَیِتُں کَمَپْیُپایَں نَ پْراپْیَ تے پُنَرَپِ تَرْجَیِتْوا تاوَتْیَجَنْ۔

22 for han var mere enn firti år gammel den mann som dette helbredelsestegn hadde hendt med.

یَسْیَ مانُشَسْیَیتَتْ سْواسْتھْیَکَرَنَمْ آشْچَرْیَّں کَرْمّاکْرِیَتَ تَسْیَ وَیَشْچَتْوارِںشَدْوَتْسَرا وْیَتِیتاح۔

23 Da de nu var løslatt, kom de til sine egne og fortalte dem alt det yppersteprestene og de eldste hadde sagt til dem.

تَتَح پَرَں تَو وِسرِشْٹَو سَنْتَو سْوَسَنْگِناں سَنِّدھِں گَتْوا پْرَدھانَیاجَکَیح پْراچِینَلوکَیشْچَ پْروکْتاح سَرْوّاح کَتھا جْناپِتَوَنْتَو۔

24 Da de hørte det, løftet de samdrektig sin røst til Gud og sa: Herre! du som gjorde himmelen og jorden og havet og alt det som i dem er,

تَچّھرُتْوا سَرْوَّ ایکَچِتِّیبھُویَ اِیشْوَرَمُدِّشْیَ پْروچَّیریتَتْ پْرارْتھَیَنْتَ، ہے پْرَبھو گَگَنَپرِتھِوِیپَیودھِیناں تیشُ چَ یَدْیَدْ آسْتے تیشاں سْرَشْٹیشْوَرَسْتْوَں۔

25 du som ved din tjener Davids munn sa: Hvorfor fnyste hedningene og grundet folkene på det som fåfengt er?

تْوَں نِجَسیوَکینَ دایُودا واکْیَمِدَمْ اُوَچِتھَ، مَنُشْیا اَنْیَدیشِییاح کُرْوَّنْتِ کَلَہَں کُتَح۔ لوکاح سَرْوّے کِمَرْتھَں وا چِنْتاں کُرْوَّنْتِ نِشْپھَلاں۔

26 Jordens konger steg frem, og høvdingene samlet sig sammen mot Herren og mot hans salvede -

پَرَمیشَسْیَ تینَیوابھِشِکْتَسْیَ جَنَسْیَ چَ۔ وِرُدّھَمَبھِتِشْٹھَنْتِ پرِتھِوْیاح پَتَیَح کُتَح۔۔

27 ja i sannhet, i denne by samlet de sig mot din hellige tjener Jesus, som du salvet, både Herodes og Pontius Pilatus med hedningene og Israels folk,

پھَلَتَسْتَوَ ہَسْتینَ مَنْتْرَنَیا چَ پُورْوَّ یَدْیَتْ سْتھِرِیکرِتَں تَدْ یَتھا سِدّھَں بھَوَتِ تَدَرْتھَں تْوَں یَمْ اَتھِشِکْتَوانْ سَ ایوَ پَوِتْرو یِیشُسْتَسْیَ پْراتِکُولْیینَ ہیرودْ پَنْتِییَپِیلاتو

28 for å gjøre det som din hånd og ditt råd forut hadde besluttet skulde skje.

نْیَدیشِییَلوکا اِسْراییلّوکاشْچَ سَرْوَّ ایتے سَبھایامْ اَتِشْٹھَنْ۔

29 Og nu, Herre! hold øie med deres trusler, og gi dine tjenere å tale ditt ord med all frimodighet,

ہے پَرَمیشْوَرَ اَدھُنا تیشاں تَرْجَنَں گَرْجَنَنْچَ شرِنُ؛

30 idet du rekker din hånd ut til helbredelse og til tegn og undergjerninger ved din hellige tjener Jesu navn.

تَتھا سْواسْتھْیَکَرَنَکَرْمَّنا تَوَ باہُبَلَپْرَکاشَپُورْوَّکَں تَوَ سیوَکانْ نِرْبھَیینَ تَوَ واکْیَں پْرَچارَیِتُں تَوَ پَوِتْرَپُتْرَسْیَ یِیشو رْنامْنا آشْچَرْیّانْیَسَمْبھَوانِ چَ کَرْمّانِ کَرْتُّنْچاجْناپَیَ۔

31 Og da de hadde bedt, skalv det sted hvor de var samlet, og de blev alle fylt med den Hellige And, og de talte Guds ord med frimodighet.

اِتّھَں پْرارْتھَنَیا یَتْرَ سْتھانے تے سَبھایامْ آسَنْ تَتْ سْتھانَں پْراکَمْپَتَ؛ تَتَح سَرْوّے پَوِتْریناتْمَنا پَرِپُورْناح سَنْتَ اِیشْوَرَسْیَ کَتھامْ اَکْشوبھینَ پْراچارَیَنْ۔

32 Men hele flokken av dem som var kommet til troen, hadde ett hjerte og en sjel, og ikke en sa om noget av sitt gods at det var hans eget de hadde alt felles.

اَپَرَنْچَ پْرَتْیَیَکارِلوکَسَمُوہا ایکَمَنَسَ ایکَچِتِّیبھُویَ سْتھِتاح۔ تیشاں کیپِ نِجَسَمْپَتِّں سْوِییاں ناجانَنْ کِنْتُ تیشاں سَرْوّاح سَمْپَتّیَح سادھارَنْیینَ سْتھِتاح۔

33 Og med stor kraft bar apostlene frem vidnesbyrdet om den Herre Jesu opstandelse, og det var stor nåde over dem alle.

اَنْیَچَّ پْریرِتا مَہاشَکْتِپْرَکاشَپُورْوَّکَں پْرَبھو رْیِیشورُتّھانے ساکْشْیَمْ اَدَدُح، تیشُ سَرْوّیشُ مَہانُگْرَہوبھَوَچَّ۔

34 For det var heller ikke nogen trengende iblandt dem; for alle som eide akrer eller hus, solgte dem og bar frem verdien av det de hadde solgt,

تیشاں مَدھْیے کَسْیاپِ دْرَوْیَنْیُونَتا نابھَوَدْ یَتَسْتیشاں گرِہَبھُومْیادْیا یاح سَمْپَتَّیَ آسَنْ تا وِکْرِییَ

35 og la det for apostlenes føtter, og det blev delt ut til enhver efter som han hadde trang til.

تَنْمُولْیَمانِییَ پْریرِتاناں چَرَنیشُ تَیح سْتھاپِتَں؛ تَتَح پْرَتْییکَشَح پْرَیوجَنانُسارینَ دَتَّمَبھَوَتْ۔

36 Og Josef, som av apostlene hadde fått tilnavnet Barnabas, det er utlagt: formaningens sønn, en levitt, født på Kypern,

وِشیشَتَح کُپْروپَدْوِیپِییو یوسِنامَکو لیوِوَںشَجاتَ ایکو جَنو بھُومْیَدھِکارِی، یَں پْریرِتا بَرْنَبّا اَرْتھاتْ سانْتْوَنادایَکَ اِتْیُکْتْوا سَماہُویَنْ،

37 som eide en aker, solgte den og bar frem pengene og la dem for apostlenes føtter.

سَ جَنو نِجَبھُومِں وِکْرِییَ تَنْمُولْیَمانِییَ پْریرِتاناں چَرَنیشُ سْتھاپِتَوانْ۔