Apostlenes-gjerninge 4
1 Men mens de talte til folket, kom prestene og høvedsmannen for tempelvakten og sadduseerne over dem;
Ie mbe nisaontsy am’ondatio, le nivotrak’ am’iereo o mpisoroñeo naho ty beim-pigari’ i anjomban’ Añaharey naho o Tsadokeo,
2 de harmedes over at de lærte folket og forkynte i Jesus opstandelsen fra de døde,
nitsimboetse te nañoke ondatio naho t’ie nitaroñe ty fivañonan-ko veloñe amy Iesoà.
3 og de la hånd på dem og satte dem i fengsel til den næste dag; for det var alt aften.
Nipao-pitañe ama’e iereo le najoñe am-pandrohizañ’ ao ampara’ ty loak’ andro amy te nihaleñe.
4 Men mange av dem som hadde hørt ordet, kom til troen, og tallet på mennene blev omkring fem tusen.
Fe maro amo nahajanjiñe i tsaraio ty niantoke; va’e lime arivo ty ia’indaty rezay.
5 Dagen efter skjedde det da at deres rådsherrer og eldste og skriftlærde samlet sig i Jerusalem,
Ie amy loak’ àndroy, nivory e Ierosaleme ao o mpifeleke naho roandriañe naho mpanoki-dili’ iareoo
6 og med dem ypperstepresten Annas og Kaifas og Johannes og Aleksander og så mange som var av yppersteprestelig ætt,
naho i Anasy talèm-pisoroñe naho i Kaiafa naho i Jaona naho i Aleksandro vaho ze hene longo’ i talèm-pisoroñey.
7 og de stilte dem frem midt iblandt sig og spurte dem: Ved hvilken kraft eller ved hvilket navn gjorde I dette?
Aa ie fa nadoke añivo eo, le hoe ty nañontaneañe: ami’ty lili’ ia ndra ami’ty tahina’ ia ty nanoe’ areo o raha zao?
8 Da sa Peter til dem, fylt av den Hellige Ånd: I folkets rådsherrer og Israels eldste!
Lifotse i Arofo Masiñey t’i Petera nanao ty hoe: O ry mpifehe naho roandria’ ondatio:
9 Når vi idag blir tatt i forhør for en velgjerning mot et sykt menneske, om hvad han er helbredet ved,
Naho ty hasoa nanoe’ay amy lahilahy nideme’e nijanganeñey ty añotsohotsoa’ areo anay androany,
10 da være det vitterlig for eder alle og for hele Israels folk at ved Jesu Kristi, nasareerens navn, han som I korsfestet, han som Gud opvakte fra de døde, ved ham står denne helbredet for eders øine.
le hampahafohine’ay ama’areo naho amo nte Israele iabio te i tahina’ Iesoà nte Nazareta Norizañey, i naradorado’ areo fe natroan’ Añahare amy havilasiiy, ty ijohaña’ t’indaty jangañe toy añatrefa’areo etoa,
11 Han er den sten som blev forkastet av eder, I bygningsmenn, men som er blitt hjørnesten.
Ie i vato nadò’ areo mpandrafitsey, naho fa vato-lahi’e henaneo.
12 Og det er ikke frelse i nogen annen; for det er heller ikke noget annet navn under himmelen, gitt blandt mennesker, ved hvilket vi skal bli frelst.
Le tsy aman’ iaia ila’e ty fandrombahañe, amy te tsy nitolorañe tahinañe ila’e ambane’ i likerañey ondatio, ze maharombak’ antika.
13 Men da de så Peters og Johannes' frimodighet og fikk vite at de var ulærde og lege menn, undret de sig, og de kjente dem igjen, at de hadde vært med Jesus;
Ie nahaisake ty fahasibeha’ i Petera naho i Jaona, naho nahaoniñe te ondaty tsy nianatse naho tsy nioke, le nilatsa vaho nahatiahy t’ie mpiam’ Iesoà.
14 og da de så mannen stå ved deres side, han som var blitt helbredet, kunde de ikke si imot.
Aa kanao niisake te nindre nijohañe am’iereo i lahilahy nijanganeñey, le tsy nahatìñe aze iereo,
15 De bød dem da gå ut fra rådet, og de rådførte sig med hverandre og sa:
f’ie nanitak’iareo mb’alafem-pivory ao vaho nisafiry
16 Hvad skal vi gjøre med disse mennesker? for at et vitterlig tegn er gjort ved dem, det er åpenbart for alle som bor i Jerusalem, og det kan vi ikke nekte.
ty hoe: Hataon-tika akore i lahilahy rey? Ie midodea amo hene mpimoneñe e Ierosalemeo t’ie ro nanoañe raha tsitantane, tsy lefe-tika liereñe.
17 Men forat det ikke skal utbrede sig mere blandt folket, så la oss alvorlig true dem til ikke mere å tale i dette navn til noget menneske!
Aa, tsy mone ho losotse ty fiboelea’e am’ondatio, antao hañatahata iareo tsy hivolañe i añarañey ama’ ondaty ndra iaia.
18 Så kalte de dem inn og bød dem at de aldeles ikke skulde tale eller lære i Jesu navn.
Le nikanjiañe vaho nililieñe t’ie tsy hivolañe naho tsy hañoke ami’ty tahina’ Iesoà ka.
19 Men Peter og Johannes svarte dem: Døm selv om det er rett i Guds øine å lyde eder mere enn Gud!
Fe hoe ty natoi’ i Petera naho i Jaona: Tsakoreo hera ho to am-pivazohoan’ Añahare, t’ie hañaoñe anahareo ambone’ i Andrianañahare?
20 for vi kan ikke la være å tale om det som vi har sett og hørt.
Amy te tsi-mahay tsy taroñe’ay o raha niisa’ay naho jinanji’aio.
21 De truet dem da enn mere, og så lot de dem gå, da de for folkets skyld ikke fant nogen råd til å straffe dem; for alle priste Gud for det som var skjedd;
Aa ie nendahañe indraike, le navotsotse, fa tsy eo ty handafàñe iareo ty am’ondatio, ie hene nandrenge an’ Andrianañahare ty amy nitafatendrekey.
22 for han var mere enn firti år gammel den mann som dette helbredelsestegn hadde hendt med.
Nilosotse ty efa-polo taoñe i lahilahy nampiboahañe i vilom-pijangañañeiy.
23 Da de nu var løslatt, kom de til sine egne og fortalte dem alt det yppersteprestene og de eldste hadde sagt til dem.
Ie nihaha le nimb’amo mpiama’ iareoo mb’eo nitalily i nisaontsia’ o mpisorom-beioy naho o roandriañeo.
24 Da de hørte det, løftet de samdrektig sin røst til Gud og sa: Herre! du som gjorde himmelen og jorden og havet og alt det som i dem er,
Ie nahajanjiñe, le nipoña-peo aman’ Añahare nanao kapindre ty hoe: Ry Iehovà, Ihe ro Andrianamboatse i likerañey naho ty tane toy naho i riakey vaho ze he’e am’iereo ao,
25 du som ved din tjener Davids munn sa: Hvorfor fnyste hedningene og grundet folkene på det som fåfengt er?
le nanoe’o am-palie’ i Davide mpitoro’oy, ty hoe: Ino ty mampidabadoa o kilakila ‘ndatio naho ty ikaboha’ondatio raha kafoake?
26 Jordens konger steg frem, og høvdingene samlet sig sammen mot Herren og mot hans salvede -
Miongake o mpanjaka’ ty tane toio, vaho mifanontoñe o mpifelekeo hiatreke Iehovà naho i Noriza’ey.’
27 ja i sannhet, i denne by samlet de sig mot din hellige tjener Jesus, som du salvet, både Herodes og Pontius Pilatus med hedningene og Israels folk,
Toe ami’ty rova toy ty nifanontona’ i Heroda naho i Pontio Pilato naho o kilakila ondatio mindre amo nte Israeleo, hañatreatre i Mpitoro’o masiñey, Iesoà Noriza’oy.
28 for å gjøre det som din hånd og ditt råd forut hadde besluttet skulde skje.
Nanoe’ iereo iaby ze sinafirim-pità’o naho nisatrien’ arofo’o taolo hanoeñe.
29 Og nu, Herre! hold øie med deres trusler, og gi dine tjenere å tale ditt ord med all frimodighet,
Aa ie henane zao, ry Iehovà, vazohò o hatahata’ iareoo, le toloro fahasibehañe o mpitoro’oo hahafitaroña’ iareo o tsara’oo,
30 idet du rekker din hånd ut til helbredelse og til tegn og undergjerninger ved din hellige tjener Jesu navn.
ie añitia’o fitàñe hampijangañe; vaho anoeñe an-tahina’ Iesoà mpitoro’o masiñey ty viloñe naho raha tsi-tantane.
31 Og da de hadde bedt, skalv det sted hvor de var samlet, og de blev alle fylt med den Hellige And, og de talte Guds ord med frimodighet.
Ie niloloke iereo, le niezeñezeñe i toetse nivoria’ iereoy; le fonga nilifotse i Arofo Masiñey vaho nahasibeke nisaontsy ty tsaran’ Añahare.
32 Men hele flokken av dem som var kommet til troen, hadde ett hjerte og en sjel, og ikke en sa om noget av sitt gods at det var hans eget de hadde alt felles.
Songa nitraok’ arofo naho havelo i valobohòm-piantokey, le tsy eo ty nanao te aze o vara’eo fa kila nitraofañe.
33 Og med stor kraft bar apostlene frem vidnesbyrdet om den Herre Jesu opstandelse, og det var stor nåde over dem alle.
Tan-kafatraram-bey ty nitalilia’ o Firàheñeo i fivañonam-belo’ Iesoà Talèy, vaho am’ iereo iaby ty hasoa mitoabotse.
34 For det var heller ikke nogen trengende iblandt dem; for alle som eide akrer eller hus, solgte dem og bar frem verdien av det de hadde solgt,
Tsy amam-pisotry iereo, fa ze aman-tane ndra anjomba ro nandeta naho ninday ty vili’ i naletakey,
35 og la det for apostlenes føtter, og det blev delt ut til enhver efter som han hadde trang til.
le nibanabana’e am-pandia’ o Firàheñeo vaho hene nitsahareñe am’ondatio songa ty amy paiañey.
36 Og Josef, som av apostlene hadde fått tilnavnet Barnabas, det er utlagt: formaningens sønn, en levitt, født på Kypern,
Teo t’i Josefe, nte-Levy boake Kiprosy, i natao’ o Firàheñeo Barnabasiy, (ze midika: Anam-pañohòañe).
37 som eide en aker, solgte den og bar frem pengene og la dem for apostlenes føtter.
Nanan-tane re, le naleta’e naho nendese’e i volay vaho nazotso’e am-pandia’ o Firàheñeo.
