Apostlenes-gjerninge 4
1 Men mens de talte til folket, kom prestene og høvedsmannen for tempelvakten og sadduseerne over dem;
ⲁ̅ⲉⲩϣⲁϫⲉ ⲇⲉ ⲙⲛ ⲡⲙⲏⲏϣⲉ ⲁⲩⲉⲓ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱⲟⲩⲛϭⲓ ⲛⲟⲩⲏⲏⲃ ⲙⲛ ⲡⲉⲥⲧⲣⲁⲧⲏⲅⲟⲥ ⲛⲧⲉ ⲡⲣⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲥⲁⲇⲇⲟⲩⲕⲁⲓⲟⲥ
2 de harmedes over at de lærte folket og forkynte i Jesus opstandelsen fra de døde,
ⲃ̅ⲉⲩⲙⲟⲕϩ ⲛϩⲏⲧ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲛⲉⲩϯ ⲥⲃⲱ ⲙⲡⲗⲁⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩⲧⲁϣⲉⲟⲓϣ ϩⲛ ⲓⲥ ⲛⲧⲁⲛⲁⲥⲧⲁⲥⲓⲥ ⲛⲛⲉⲧⲙⲟⲟⲩⲧ
3 og de la hånd på dem og satte dem i fengsel til den næste dag; for det var alt aften.
ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲉⲓⲛⲉ ⲛⲛⲉⲩϭⲓϫ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱⲟⲩ ⲁⲩⲛⲟϫⲟⲩ ⲉⲡⲉϣⲧⲉⲕⲟ ϣⲁ ⲡⲉϥⲣⲁⲥⲧⲉ ⲛⲉⲁⲣⲟⲩϩⲉ ⲅⲁⲣ ϣⲱⲡⲉ ⲡⲉ
4 Men mange av dem som hadde hørt ordet, kom til troen, og tallet på mennene blev omkring fem tusen.
ⲇ̅ϩⲁϩ ⲇⲉ ⲛⲛⲉⲛⲧⲁⲩⲥⲱⲧⲙ ⲉⲡϣⲁϫⲉ ⲁⲩⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲁⲩⲱ ⲁⲧⲉⲩⲏⲡⲉ ⲁⲥⲣ ⲁϯⲟⲩ ⲛϣⲟ ⲛⲣⲱⲙⲉ
5 Dagen efter skjedde det da at deres rådsherrer og eldste og skriftlærde samlet sig i Jerusalem,
ⲉ̅ⲁⲥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲙⲡⲉϥⲣⲁⲥⲧⲉ ⲉⲧⲣⲉⲩⲥⲱⲟⲩϩ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲩⲁⲣⲭⲱⲛ ⲙⲛ ⲛⲉⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲅⲣⲁⲙⲙⲁⲧⲉⲩⲥ ϩⲛ ⲑⲓⲗⲏⲙ
6 og med dem ypperstepresten Annas og Kaifas og Johannes og Aleksander og så mange som var av yppersteprestelig ætt,
ⲋ̅ⲙⲛ ⲁⲛⲛⲁⲥ ⲡⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲁⲩⲱ ⲕⲁⲓⲫⲁⲥ ⲙⲛ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲙⲛ ⲁⲗⲉⲝⲁⲛⲇⲣⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲧϣⲟⲟⲡ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲅⲉⲛⲟⲥ ⲛⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ
7 og de stilte dem frem midt iblandt sig og spurte dem: Ved hvilken kraft eller ved hvilket navn gjorde I dette?
ⲍ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲧⲁϩⲟⲟⲩ ⲉⲣⲁⲧⲟⲩ ϩⲛ ⲧⲉⲩⲙⲏⲧⲉ ⲁⲩϫⲛⲟⲩⲟⲩ ϫⲉ ⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲣ ⲡⲁⲓ ϩⲛ ⲁϣ ⲛϭⲟⲙⲏ ϩⲛ ⲁϣ ⲛⲣⲁⲛ
8 Da sa Peter til dem, fylt av den Hellige Ånd: I folkets rådsherrer og Israels eldste!
ⲏ̅ⲧⲟⲧⲉ ⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲁϥⲙⲟⲩϩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲛⲁⲣⲭⲱⲛ ⲙⲡⲗⲁⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ
9 Når vi idag blir tatt i forhør for en velgjerning mot et sykt menneske, om hvad han er helbredet ved,
ⲑ̅ⲉϣϫⲉ ⲁⲛⲟⲛ ⲙⲡⲟⲟⲩ ⲥⲉⲁⲛⲁⲕⲣⲓⲛⲉ ⲙⲙⲟⲛ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲟⲩϫⲁⲓ ⲛⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲛϭⲱⲃ ϫⲉ ⲛⲧⲁϥⲟⲩϫⲁⲓ ϩⲛ ⲛⲓⲙ
10 da være det vitterlig for eder alle og for hele Israels folk at ved Jesu Kristi, nasareerens navn, han som I korsfestet, han som Gud opvakte fra de døde, ved ham står denne helbredet for eders øine.
ⲓ̅ⲙⲁⲣⲉϥⲟⲩⲱⲛϩ ⲛⲏⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ⲧⲏⲣⲧⲛ ⲁⲩⲱ ⲡⲗⲁⲟⲥ ⲧⲏⲣϥ ⲙⲡⲓⲏⲗ ϫⲉ ϩⲙ ⲡⲣⲁⲛ ⲛⲓⲥ ⲡⲉⲭⲥ ⲡⲛⲁⲍⲱⲣⲁⲓⲟⲥ ⲡⲁⲓ ⲙⲉⲛ ⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲥⳁⲟⲩ ⲙⲙⲟϥ ⲁⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲇⲉ ⲧⲟⲩⲛⲟⲥϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉⲧⲙⲟⲟⲩⲧ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧϥ ⲉⲣⲉⲡⲁⲓ ⲁϩⲉⲣⲁⲧϥ ⲙⲡⲉⲧⲛⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲉϥⲟⲩⲟϫ
11 Han er den sten som blev forkastet av eder, I bygningsmenn, men som er blitt hjørnesten.
ⲓ̅ⲁ̅ⲡⲁⲓ ⲡⲉ ⲡⲱⲛⲉ ⲛⲧⲁⲩⲥⲧⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲉⲧⲕⲱⲧ ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲉⲩⲁⲡⲉ ⲛⲕⲟⲟϩ
12 Og det er ikke frelse i nogen annen; for det er heller ikke noget annet navn under himmelen, gitt blandt mennesker, ved hvilket vi skal bli frelst.
ⲓ̅ⲃ̅ⲁⲩⲱ ⲙⲛ ⲟⲩϫⲁⲓ ϣⲟⲟⲡ ϩⲛ ⲕⲉⲟⲩⲁ ⲟⲩⲇⲉ ⲅⲁⲣ ⲙⲛ ⲕⲉⲣⲁⲛ ϩⲁ ⲡⲉⲥⲏⲧ ⲛⲧⲡⲉ ⲉⲁⲩⲧⲁⲁϥ ⲛⲛⲣⲱⲙⲉ ⲉⲛⲛⲁϣⲟⲩϫⲁⲓ ⲛϩⲏⲧϥ
13 Men da de så Peters og Johannes' frimodighet og fikk vite at de var ulærde og lege menn, undret de sig, og de kjente dem igjen, at de hadde vært med Jesus;
ⲓ̅ⲅ̅ⲉⲩⲛⲁⲩ ⲇⲉ ⲉⲧⲡⲁⲣⲣⲟⲩⲥⲓⲁ ⲙⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲙⲛ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲁⲩⲉⲓⲙⲉ ϫⲉ ϩⲉⲛⲣⲱⲙⲉ ⲛⲉ ⲛϩⲏⲇⲓⲱⲧⲏⲥ ⲛⲥⲉⲥⲟⲟⲩⲛ ⲁⲛ ⲛⲥϩⲁⲓ ⲁⲩⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲁⲩⲥⲟⲩⲱⲛⲟⲩ ⲇⲉ ϫⲉ ⲛⲉⲩϣⲟⲟⲡ ⲡⲉ ⲙⲛ ⲓⲥ
14 og da de så mannen stå ved deres side, han som var blitt helbredet, kunde de ikke si imot.
ⲓ̅ⲇ̅ⲁⲩⲱ ⲟⲛ ⲛⲉⲩⲛⲁⲩ ⲉⲡⲣⲱⲙⲉ ⲛⲧⲁⲩⲧⲁⲗϭⲟϥ ⲉϥⲁϩⲉⲣⲁⲧϥ ⲛⲙⲙⲁⲩ ⲙⲡⲟⲩϭⲛϣⲁϫⲉ ⲉϫⲱ
15 De bød dem da gå ut fra rådet, og de rådførte sig med hverandre og sa:
ⲓ̅ⲉ̅ⲁϥⲟⲩⲉϩ ⲥⲁϩⲛⲉ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ⲉⲧⲣⲉⲩⲣ ⲡⲃⲟⲗ ⲙⲡⲥⲩⲛϩⲉⲇⲣⲓⲟⲛ ⲁⲩϣⲁϫⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲩⲉⲣⲏⲩ
16 Hvad skal vi gjøre med disse mennesker? for at et vitterlig tegn er gjort ved dem, det er åpenbart for alle som bor i Jerusalem, og det kan vi ikke nekte.
ⲓ̅ⲋ̅ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲟⲩ ⲡⲉⲧⲛⲛⲁⲁⲁϥ ⲛⲛⲉⲓⲣⲱⲙⲉ ϩⲟⲧⲓ ⲙⲉⲛ ⲅⲁⲣ ⲁⲩⲙⲁⲉⲓⲛ ⲉϥⲟⲩⲟⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ϣⲱⲡⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ϥⲟⲩⲟⲛϩ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲟⲩⲏϩ ϩⲛ ⲑⲓⲗⲏⲙ ⲁⲩⲱ ⲙⲛϣϭⲟⲙ ⲙⲙⲟⲛ ⲉⲁⲣⲛⲁ
17 Men forat det ikke skal utbrede sig mere blandt folket, så la oss alvorlig true dem til ikke mere å tale i dette navn til noget menneske!
ⲓ̅ⲍ̅ⲁⲗⲗⲁ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲛⲛⲉⲡϣⲁϫⲉ ⲙⲟⲟϣⲉ ⲉⲡⲉϩⲟⲩⲟ ϩⲙ ⲡⲗⲁⲟⲥ ⲙⲁⲣⲛⲡⲁⲣⲁⲅⲅⲓⲗⲉ ⲛⲁⲩ ⲉⲧⲙϣⲁϫⲉ ϭⲉ ϫⲓⲛ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲙ ⲡⲉⲓⲣⲁⲛ ⲙⲛⲗⲁⲁⲩ ⲛⲣⲱⲙⲉ
18 Så kalte de dem inn og bød dem at de aldeles ikke skulde tale eller lære i Jesu navn.
ⲓ̅ⲏ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲁⲩⲡⲁⲣⲁⲅⲅⲓⲗⲉ ⲛⲁⲩ ⲉⲧⲙϣⲁϫⲉ ⲗⲁⲁⲩ ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲙϯ ⲥⲃⲱ ϩⲙ ⲡⲣⲁⲛ ⲛⲓⲥ
19 Men Peter og Johannes svarte dem: Døm selv om det er rett i Guds øine å lyde eder mere enn Gud!
ⲓ̅ⲑ̅ⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲇⲉ ⲙⲛ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲁⲩⲟⲩⲱϣⲃ ⲡⲉϫⲁⲩ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲕⲣⲓⲛⲉ ϫⲉ ⲟⲩⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲛ ⲡⲉ ⲙⲡⲉⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲥⲱⲧⲙ ⲛⲥⲁ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉϩⲟⲩⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
20 for vi kan ikke la være å tale om det som vi har sett og hørt.
ⲕ̅ⲁⲛⲟⲛ ⲅⲁⲣ ⲛⲉⲛⲧⲁⲛⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲛⲥⲟⲧⲙⲟⲩ ⲙⲛϭⲟⲙ ⲙⲙⲟⲛ ⲉⲧⲙϫⲟⲟⲩ
21 De truet dem da enn mere, og så lot de dem gå, da de for folkets skyld ikke fant nogen råd til å straffe dem; for alle priste Gud for det som var skjedd;
ⲕ̅ⲁ̅ⲛⲧⲟⲟⲩ ϭⲉ ⲁⲩⲁⲡⲓⲗⲏ ⲛⲁⲩ ⲁⲩⲕⲁⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲟⲩϭⲛ ⲑⲉⲛⲕⲟⲗⲁⲍⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲗⲁⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲉⲩϯ ⲉⲟⲟⲩ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉϫⲙ ⲡⲉⲛⲧⲁϥϣⲱⲡⲉ
22 for han var mere enn firti år gammel den mann som dette helbredelsestegn hadde hendt med.
ⲕ̅ⲃ̅ⲛⲉϥϩⲛ ϩⲟⲩⲟ ⲅⲁⲣ ⲉϩⲙⲉ ⲛⲣⲟⲙⲡⲉ ⲛϭⲓ ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲛⲧⲁⲡⲉⲓⲙⲁⲉⲓⲛ ⲛⲧⲉ ⲡⲧⲁⲗϭⲟ ϣⲱⲡⲉⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱϥ
23 Da de nu var løslatt, kom de til sine egne og fortalte dem alt det yppersteprestene og de eldste hadde sagt til dem.
ⲕ̅ⲅ̅ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲕⲁⲁⲩ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲩⲉⲓ ϣⲁ ⲛⲉⲧⲉ ⲛⲟⲩⲟⲩ ⲛⲉ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲧⲁⲙⲟⲟⲩ ⲉⲛⲉⲛⲧⲁⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲙⲛ ⲛⲉⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ ϫⲟⲟⲩ ⲛⲁⲩ
24 Da de hørte det, løftet de samdrektig sin røst til Gud og sa: Herre! du som gjorde himmelen og jorden og havet og alt det som i dem er,
ⲕ̅ⲇ̅ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲥⲱⲧⲙ ⲁⲩϥⲓ ⲛⲧⲉⲩⲥⲙⲏ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲓ ⲟⲩⲥⲟⲡ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲛⲧⲟⲕ ⲡⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛⲧⲁⲕⲧⲁⲙⲓⲉ ⲧⲡⲉ ⲙⲛ ⲡⲕⲁϩ ⲁⲩⲱ ⲑⲁⲗⲁⲥⲥⲁ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛϩⲏⲧⲟⲩ ⲧⲏⲣⲟⲩ
25 du som ved din tjener Davids munn sa: Hvorfor fnyste hedningene og grundet folkene på det som fåfengt er?
ⲕ̅ⲉ̅ⲡⲉⲛⲧⲁϥϫⲟⲟⲥ ⲛϭⲓ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ⲧⲧⲁⲡⲣⲟ ⲙⲡⲉⲛⲉⲓⲱⲧ ⲇⲁⲩⲉⲓⲇ ⲡⲉⲕϩⲙϩⲁⲗⲉⲕϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲉⲧⲃⲉ ⲟⲩ ⲁⲛϩⲉⲑⲛⲟⲥ ϫⲓⲥⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲛⲗⲁⲟⲥ ⲙⲉⲗⲉⲧⲁ ⲛϩⲉⲛⲡⲉⲧϣⲟⲩⲉⲓⲧ
26 Jordens konger steg frem, og høvdingene samlet sig sammen mot Herren og mot hans salvede -
ⲕ̅ⲋ̅ⲁⲩⲁϩⲉⲣⲁⲧⲟⲩ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲣⲣⲱⲟⲩ ⲙⲡⲕⲁϩ ⲁⲩⲱ ⲛⲁⲣⲭⲱⲛ ⲁⲩⲥⲱⲟⲩϩ ⲉⲛⲉⲩⲉⲣⲏⲩ ⲉϯ ⲟⲩⲃⲉ ⲡϫⲟⲓⲥ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲃⲉ ⲡⲉϥⲭⲥ
27 ja i sannhet, i denne by samlet de sig mot din hellige tjener Jesus, som du salvet, både Herodes og Pontius Pilatus med hedningene og Israels folk,
ⲕ̅ⲍ̅ⲁⲩⲥⲱⲟⲩϩ ⲅⲁⲣ ⲛⲁⲙⲉ ϩⲛ ⲧⲉⲓⲡⲟⲗⲓⲥ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲉⲕϣⲏⲣⲉ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲓⲥ ⲡⲉⲛⲧⲁⲕⲧⲁϩⲥϥ ⲛϭⲓ ϩⲏⲣⲱⲇⲏⲥ ⲙⲛ ⲡⲟⲛⲧⲓⲟⲥ ⲡⲓⲗⲁⲧⲟⲥ ⲙⲛ ⲛϩⲉⲑⲛⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲡⲗⲁⲟⲥ ⲙⲡⲓⲏⲗⲏ
28 for å gjøre det som din hånd og ditt råd forut hadde besluttet skulde skje.
ⲕ̅ⲏ̅ⲉⲉⲓⲣⲉ ⲛⲛⲉⲛⲧⲁⲧⲉⲕϭⲓϫ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲕϣⲟϫⲛⲉ ⲧⲟϣⲟⲩ ϫⲓⲛ ⲛϣⲟⲣⲡ ⲉⲧⲣⲉⲩϣⲱⲡⲉ
29 Og nu, Herre! hold øie med deres trusler, og gi dine tjenere å tale ditt ord med all frimodighet,
ⲕ̅ⲑ̅ⲧⲉⲛⲟⲩ ϭⲉ ⲡϫⲟⲓⲥ ϭⲱϣⲧ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲛ ⲛⲉⲩϭⲱⲛⲧ ⲁⲩⲱ ⲛⲅϯ ⲑⲉ ⲛⲛⲉⲕϩⲙϩⲁⲗ ϩⲙ ⲡⲁⲣⲣⲏⲥⲓⲁ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲁϣⲉⲟⲉⲓϣ ⲙⲡⲉⲕϣⲁϫⲉ
30 idet du rekker din hånd ut til helbredelse og til tegn og undergjerninger ved din hellige tjener Jesu navn.
ⲗ̅ϩⲙ ⲡⲧⲣⲉⲕⲥⲟⲟⲩⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲧⲉⲕϭⲓϫ ⲉϩⲉⲛⲧⲁⲗϭⲟ ⲁⲩⲱ ϩⲉⲛⲙⲁⲉⲓⲛ ⲙⲛ ϩⲉⲛϣⲡⲏⲣⲉ ⲉⲧⲣⲉⲩϣⲱⲡⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ ⲡⲣⲁⲛ ⲙⲡⲉⲕϣⲏⲣⲉ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲓⲥ
31 Og da de hadde bedt, skalv det sted hvor de var samlet, og de blev alle fylt med den Hellige And, og de talte Guds ord med frimodighet.
ⲗ̅ⲁ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲥⲟⲡⲥ ⲁⲡⲙⲁ ⲕⲓⲙ ⲉⲛⲉⲩⲥⲟⲟⲩϩ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧϥ ⲁⲩⲙⲟⲩϩ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩⲧⲁϣⲉ ⲟⲉⲓϣ ⲙⲡϣⲁϫⲉ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲙ ⲡⲁⲣⲣⲏⲥⲓⲁ ⲛⲓⲙ
32 Men hele flokken av dem som var kommet til troen, hadde ett hjerte og en sjel, og ikke en sa om noget av sitt gods at det var hans eget de hadde alt felles.
ⲗ̅ⲃ̅ⲡⲙⲏⲏϣⲉ ⲇⲉ ⲛⲧⲁⲩⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲛⲉⲩⲟ ⲛⲟⲩϩⲏⲧ ⲛⲟⲩⲱⲧ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲯⲩⲭⲏ ⲛⲟⲩⲱⲧ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲙⲛⲗⲁⲁⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲉⲛⲉⲧϣⲟⲟⲡ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲛⲟⲩⲓ ⲛⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲉⲣⲉⲛⲕⲁ ⲛⲓⲙ ϣⲟⲟⲡ ⲛⲁⲩ ϩⲓ ⲟⲩⲥⲟⲡ
33 Og med stor kraft bar apostlene frem vidnesbyrdet om den Herre Jesu opstandelse, og det var stor nåde over dem alle.
ⲗ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ϩⲛ ⲟⲩⲛⲟϭ ⲛϭⲟⲙ ⲛⲉⲣⲉⲛⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ ϯ ⲛⲧⲙⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲉ ⲛⲧⲁⲛⲁⲥⲧⲁⲥⲓⲥ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲓⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩⲛ ⲟⲩⲛⲟϭ ⲛⲭⲁⲣⲓⲥ ϣⲟⲟⲡ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱⲟⲩ ⲧⲏⲣⲟⲩ
34 For det var heller ikke nogen trengende iblandt dem; for alle som eide akrer eller hus, solgte dem og bar frem verdien av det de hadde solgt,
ⲗ̅ⲇ̅ⲛⲉⲙⲛⲗⲁⲁⲩ ⲅⲁⲣ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ϣⲁⲁⲧ ⲡⲉ ⲛⲉⲧⲉ ⲟⲩⲛⲧⲟⲩ ϭⲱⲙ ⲅⲁⲣ ⲙⲙⲁⲩ ϩⲓ ⲏⲓ ⲛⲉⲩϯ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲩⲉⲓⲛⲉ ⲛⲛⲉⲩⲁⲥⲟⲩ
35 og la det for apostlenes føtter, og det blev delt ut til enhver efter som han hadde trang til.
ⲗ̅ⲉ̅ⲉⲩⲕⲱ ⲙⲙⲟⲟⲩ ϩⲁⲣⲁⲧⲟⲩ ⲛⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩϯ ⲙⲡⲟⲩⲁ ⲡⲟⲩⲁ ⲡⲉⲧϥⲣⲭⲣⲓⲁ ⲛⲁϥ
36 Og Josef, som av apostlene hadde fått tilnavnet Barnabas, det er utlagt: formaningens sønn, en levitt, født på Kypern,
ⲗ̅ⲋ̅ⲓⲱⲥⲏⲥ ⲇⲉ ⲡⲉⲧⲟⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲃⲁⲣⲛⲁⲃⲁⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ⲛⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ ⲡⲁⲓ ⲉϣⲁⲩⲟⲩⲁϩⲙⲉϥ ϫⲉ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲡⲥⲟⲡⲥ ⲟⲩⲗⲉⲩⲉⲓⲧⲏⲥ ⲛⲕⲩⲡⲣⲓⲟⲥ ϩⲙ ⲡⲉϥⲅⲉⲛⲟⲥ
37 som eide en aker, solgte den og bar frem pengene og la dem for apostlenes føtter.
ⲗ̅ⲍ̅ⲉⲩⲛⲧϥ ⲟⲩⲉⲓⲱϩⲉ ⲙⲙⲁⲩ ⲁϥⲧⲁⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲁϥⲉⲓⲛⲉ ⲙⲡⲉⲭⲣⲏⲙⲁ ⲁϥⲕⲁⲁϥ ϩⲁⲣⲁⲧⲟⲩ ⲛⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ
