Apostlenes-gjerninge 4
1 Men mens de talte til folket, kom prestene og høvedsmannen for tempelvakten og sadduseerne over dem;
P'et'rosnat Yohansn ash ashosh keewoke bobefere kahniwotsnat Ik'i maa kotfuwotsatsi naashosh aaninuwere Seduk'awiwots bomaants waat
2 de harmedes over at de lærte folket og forkynte i Jesus opstandelsen fra de døde,
Wosheets gitetsúwots Iyesus k'irotse b́ tuwo ash ashosh bodanitsonat k'irtsuwots k'irotse botwitwok'owo kish bokeewutsotse bofayi.
3 og de la hånd på dem og satte dem i fengsel til den næste dag; for det var alt aften.
Mansh boon dets bodek'iyakon datso ilat b́teshtsotse yaatsish b́ borfetsosh tipimoots boteshetuwk'o bok'ali.
4 Men mange av dem som hadde hørt ordet, kom til troen, og tallet på mennene blev omkring fem tusen.
Ernmó bokeewuts keewo k'ebts ashuwotsitse ayuwots amanerno, amants ashuwots taawonwere úts kumo maants dambaan b́ t'iini.
5 Dagen efter skjedde det da at deres rådsherrer og eldste og skriftlærde samlet sig i Jerusalem,
Yaats guurok'on Ayhudi naashuwotsnat eenashuwotsn, Muse nemo danifwotswere Iyerusalemits kakuwe bowutsi.
6 og med dem ypperstepresten Annas og Kaifas og Johannes og Aleksander og så mange som var av yppersteprestelig ætt,
Kahniwots naasho Hananat K'eyafn, Yohansnat Indriyasn, Kahni maa naashwotsatsi k'aabo jag jamwots fa'ano,
7 og de stilte dem frem midt iblandt sig og spurte dem: Ved hvilken kraft eller ved hvilket navn gjorde I dette?
Bowere wosheets gitetsuwotsi botaalotse need'idek't, «Han it k'al eegi angoneyamó kon shútsoneya?» ett boon boaati.
8 Da sa Peter til dem, fylt av den Hellige Ånd: I folkets rådsherrer og Israels eldste!
Manoor P'et'ros S'ayin shayiron s'eent hank'o ett boosh bíaaniy, «It ash ashaatse naashtswotsonat eenashwotso!
9 Når vi idag blir tatt i forhør for en velgjerning mot et sykt menneske, om hvad han er helbredet ved,
Noo hambets no aateyirwo ash dúr ikosh k'aleets sheeng keewonat awuk'on b́ kashtsok'oniyee.
10 da være det vitterlig for eder alle og for hele Israels folk at ved Jesu Kristi, nasareerens navn, han som I korsfestet, han som Gud opvakte fra de døde, ved ham står denne helbredet for eders øine.
Ashaan kashat it shinatse b́ need'ir, it it jiire Ik'onmó k'irotse b́ tuuztso Nazrettso Iyesus Krstos shútson b́ wottsok'o it únetsnat Israe'el ash jamo dane.
11 Han er den sten som blev forkastet av eder, I bygningsmenn, men som er blitt hjørnesten.
It gimbi agfwots gac'at it juuts shútso bí nee, ernmó bí gimbiman tungúshatse shútswotsi kaatsde detset shúts eeno wotere.
12 Og det er ikke frelse i nogen annen; for det er heller ikke noget annet navn under himmelen, gitt blandt mennesker, ved hvilket vi skal bli frelst.
Mansha kasho bína bako k'oshon konnor aaliye, noo bín nokashish geyitso Ik'o ashuwotssh b́ imts shútso bíyere okoon dats jamatse konwor aaliye.»
13 Men da de så Peters og Johannes' frimodighet og fikk vite at de var ulærde og lege menn, undret de sig, og de kjente dem igjen, at de hadde vært med Jesus;
P'et'rosnat Yohansn aawshuk'on bokeewtsok'o moosh mooshiyruwots bos'iltsok'on danaawonat daneraw ash bowoto bo dantsotse bo'adi, Iyesusntonwere bo teshtsok'o danbodek'i.
14 og da de så mannen stå ved deres side, han som var blitt helbredet, kunde de ikke si imot.
Kashts ashonwere bonton b́ned'efere bo bek'tsosh boatsats bokeewituwo bot'ut'i.
15 De bød dem da gå ut fra rådet, og de rådførte sig med hverandre og sa:
Mansha moosh mooshifwotsoke úromaants bokeshetwok'o azazat muk'i boteshiyakon hank'o ett boshiyeyi.
16 Hvad skal vi gjøre med disse mennesker? for at et vitterlig tegn er gjort ved dem, det er åpenbart for alle som bor i Jerusalem, og det kan vi ikke nekte.
«Eshe ashaanotsatse eeg k'aluwono? Adits keewi enan bo kishon b́ fiinetsotse Iyerusalemitse beyiru jamwotsoke danere, mansh keewan haalo falatsonee.
17 Men forat det ikke skal utbrede sig mere blandt folket, så la oss alvorlig true dem til ikke mere å tale i dette navn til noget menneske!
Ernmó ash jamoke ayefere bíamawok'o hanyahak Iyesus shúútso s'eer konshor bo keewurawok'o ‹it atso korde'ere› erone.»
18 Så kalte de dem inn og bød dem at de aldeles ikke skulde tale eller lære i Jesu navn.
Manihak s'eegdek't Iyesus shúútso s'eer b́ jamon bodanirawok' kup'idek't boon boazazi.
19 Men Peter og Johannes svarte dem: Døm selv om det er rett i Guds øine å lyde eder mere enn Gud!
P'et'rosnat Yohansnmó hank'o et boosh boaaniyi, «Ik'osh aleyoniyere itsh aleyo Ik'i shinatse wotituwaa? Aab it it tookonor angshwere.
20 for vi kan ikke la være å tale om det som vi har sett og hørt.
Nooyere nobek'tsonat noshishtson keewo fal k'ayatsone.»
21 De truet dem da enn mere, og så lot de dem gå, da de for folkets skyld ikke fant nogen råd til å straffe dem; for alle priste Gud for det som var skjedd;
Ash ashuwotsatsi naashwotsnat moosh mooshifwots P'et'rosnat Yohansn awuk'on bo fayitwok'o weero t'ut't, ashuwots boshattsotse aaniy sheefat faksh bok'ri, man bok'aluwere ashuwots wotts keewumantse tuutso Ik'o bo udtsosha b́tesh.
22 for han var mere enn firti år gammel den mann som dette helbredelsestegn hadde hendt med.
Adits keewann kashts ashman bí idmeyo hab natoniyere bogka b́ tesh.
23 Da de nu var løslatt, kom de til sine egne og fortalte dem alt det yppersteprestene og de eldste hadde sagt til dem.
P'et'rosnat Yohansn faksh k'rere bo toohuwotsok boaantsok'on kahniwotsatse naashuwotsnat eenashuwotsn boosh boetts jamo bokeewi.
24 Da de hørte det, løftet de samdrektig sin røst til Gud og sa: Herre! du som gjorde himmelen og jorden og havet og alt det som i dem er,
Bowre man boshishtsok'on, ik wotdek't bok'aaro eenshdek't Ik'o maants hank'o ett bokuhi, «Daro, datso, aatsk'aro, boyitse fa'a jamo aztso Doonz eenono!
25 du som ved din tjener Davids munn sa: Hvorfor fnyste hedningene og grundet folkene på det som fåfengt er?
S'ayin shayiron n guutso no nihi Dawit noonon hank'o etaat keewtso neene, ‹Ik' ash woterawwots eegishe bo shashiri? Ashuwots eegishe gond finosh datsmec'ron bo k'úmiri?
26 Jordens konger steg frem, og høvdingene samlet sig sammen mot Herren og mot hans salvede -
Datsatsi naashwots matseedekt, Dats k'ezirwots ik wotdek't ko'edek't, Doonzonat b́ Mesihiyo ats bo tuwi.›
27 ja i sannhet, i denne by samlet de sig mot din hellige tjener Jesus, som du salvet, både Herodes og Pontius Pilatus med hedningene og Israels folk,
«Aron Hirodisnat P'ent'os datsatsi asho P'ilat'os Ik' ash woterawwotsnat Israe'el ashuwotsn kitots ko'edek't nfuuttso S'ayin guutso Iyesus ats botuwi,
28 for å gjøre det som din hånd og ditt råd forut hadde besluttet skulde skje.
Hank'o b́ wotiye nee shino niangonat ntook shunon n beezts fino s'eetsoshe,
29 Og nu, Herre! hold øie med deres trusler, og gi dine tjenere å tale ditt ord med all frimodighet,
Doonzono!, andoor bo sheefirwan s'iile, n guutsuwots bosharaniye aawo shu'ude n aap'o bokewituwok'o woshuwe,
30 idet du rekker din hånd ut til helbredelse og til tegn og undergjerninger ved din hellige tjener Jesu navn.
N guuts S'ayino Iyesus shútson shodtswots bo kashitwok'onat adits, een een keewwots bo wotitwok'o n kisho jargwe.»
31 Og da de hadde bedt, skalv det sted hvor de var samlet, og de blev alle fylt med den Hellige And, og de talte Guds ord med frimodighet.
Ik' k'ono bo ishiyakon ko'edek't bo beyiruwok man shek'e b́wutsi, jamwotswere shayiri S'ayinon s'een bowutsi, Ik'i aap'onwre ááwu shuk'on keewo dek't botuwi.
32 Men hele flokken av dem som var kommet til troen, hadde ett hjerte og en sjel, og ikke en sa om noget av sitt gods at det var hans eget de hadde alt felles.
Amants jamwots ik nibonat ik maac'on detsfno bo tesh, konuworu ash iko, «Haniye tikee» bí eteet keewo deshatse b́ tesh, bo dagotsere jam keewo bo jamets shira b́ teshi,
33 Og med stor kraft bar apostlene frem vidnesbyrdet om den Herre Jesu opstandelse, og det var stor nåde over dem alle.
Woshetswotswere Doonzo Iyesus k'irotse tuwi jango angi eenona bogawefo, jametswotsatsno Ik' s'aati eeno fa'e b́tesh.
34 For det var heller ikke nogen trengende iblandt dem; for alle som eide akrer eller hus, solgte dem og bar frem verdien av det de hadde solgt,
Datso wee moowo detsts jamwotswere kem dek't b́ gizman dek't boweyiruwotse boyitse konworu t'ut'tso aali b́ tesh.
35 og la det for apostlenes føtter, og det blev delt ut til enhver efter som han hadde trang til.
Gizmano dek'wat woshetswotssh im bok'refoni. Bo ik iketssh boosh b́ geyitsok'owa kay bodek'foni.
36 Og Josef, som av apostlene hadde fått tilnavnet Barnabas, det er utlagt: formaningens sønn, en levitt, født på Kypern,
K'op'rsn shuwetso, Yosefi eteetso Lewawi iko fa'e b́ teshi, wosheetswotsu «Barnabasi» ett bo s'eegfoni, b́ bitsonuwere «Kup'shit na'a» etee.
37 som eide en aker, solgte den og bar frem pengene og la dem for apostlenes føtter.
Bíwere b́ datso kemt b́ gizo dek'wat woshetswotssh b́ imi.
