Apostlenes-gjerninge 28

1 Da vi nu hadde berget oss, fikk vi vite at øen hette Malta.

Ie nihaha amy varatay, le naharendreke te atao Melita i tokonosey.

2 De innfødte viste ikke liten menneskekjærlighet mot oss; de tendte op en ild og tok sig av oss alle sammen, da det hadde begynt å regne og var koldt.

Nisoa ty fitretreza’ o tompo-taneo: ie namiañe afo naho nanao an-traño anay, amy te niavy ty orañe vaho nangoratsake.

3 Men da Paulus sanket sammen en hop tørre kvister og kastet dem på ilden, krøp en orm ut på grunn av heten og bet sig fast i hans hånd.

Nanontoñe fehen-katae t’i Paoly naho napo’e añ’afo ao, fe nakare’ i hafanañey ty mereñe nipitek’ am-pità’e eo.

4 Da nu de innfødte så dyret henge ved hans hånd, sa de til hverandre: Dette menneske er visselig en morder, som den hevnende rettferdighet ikke gir lov til å leve, skjønt han er berget fra havet.

Ie niisa’ o tompo-taneo i mereñe niradorado am-pità’ey, le hoe ty vesoveso’ iareo: Tsy mete tsy mpamono, ondatio, le ndra t’ie nivotso­tse amy riakey tsy nenga’ ty toly ho veloñe.

5 Han rystet da dyret av sig inn i ilden, og hadde intet mén av det;

Fe nahifi’e añ’afo ao i mereñey, le tsy niore.

6 men de ventet på at han skulde hovne eller falle død om med det samme. Da de nu ventet lenge, og så at han ikke hadde noget ondt av det, kom de på andre tanker, og sa at han var en gud.

Nitokoe’ iereo ke hiboenatse hera hikorovoke hikenkañe aniany, f’ie nandiñe ela naho tsy nahaoniñan-joy, le nibalintoa ty fivetsevetse’ iareo vaho ndrañahare ka ty nanoeñ’ aze.

7 Men nær ved dette sted hadde den første mann på øen, ved navn Publius, en gård; han tok imot oss og viste oss vennlig gjestfrihet i tre dager.

Marine eo ty tane’ i mpiaolo i tokonoseiy, Poplio ty tahina’e. Nandrambe anay antalatala-saba re naho nanoe’e añ’ anjomba’e telo andro.

8 Og det traff sig så at Publius' far lå meget syk av feber og blodgang; Paulus gikk da inn til ham og bad og la hendene på ham og helbredet ham.

Ie amy zao, natindry ty hamae-sandriñe naho niazo’ ty tsora-dio ty rae’ i Poplio. Nimoak’ ama’e ao t’i Paoly, le nihalaly naho nampitongoa’e fitàñe, nampi­jangañ’ aze.

9 Men da dette hadde hendt, kom også de andre der på øen som hadde sykdommer, og blev helbredet.

Heneke izay, le songa nipoteake eo ze narare ila’e amy tokonosey vaho nijanganeñe.

10 De viste oss også stor ære, og da vi fór derfra, førte de ombord i skibet det vi kunde ha bruk for.

Nanoly fiasiañe ama’ay iereo, le ie ho nionjoñe, natoro’ iereo ze he’e pinai’ay.

11 Da nu tre måneder var gått, fór vi derfra på et skib fra Aleksandria som hadde hatt vinterleie ved øen og hadde tvillingene til merke;

Ie nahamodo telo volañe, le nionjoñe ami’ty lakañe niasotry amy tokonosey. Nte-Aleksandria i lakañey le i Mpihambañe rey ro viloñe andoha’e eo.

12 og vi løp inn til Syrakus og blev der i tre dager;

Ie nitoly e Sirakosa, le nitofa telo andro.

13 og efterat vi derfra hadde seilt rundt kysten, kom vi til Regium. Dagen efter blev det sønnenvind, så vi efter to dagers fart kom til Puteoli.

Boak’ ao, nañariary naho nivotrake e Regioma, aa ie nahamodo andro raike, le namaoke ty tiok’ atimo, vaho nipotìtse e Potioly añe amy loak’ àndroy;

14 Der fant vi brødre, og de bad oss bli syv dager hos dem; og så kom vi til Rom.

Nanjo roahalahy eo zahay, naho nampihovae’ iereo hañialo ao fito andro; izay vaho nionjoñe mb’e Roma mb’eo.

15 Og da brødrene der fikk høre om oss, gikk de oss i møte derfra til Forum Appii og Tres Tabernæ; da Paulus så dem, takket han Gud og fattet mot.

Aa ie nahajanjiñe ty ama’ay o roahalahy añeo, le nihitrike naho nifanalaka ama’ay an-Tsenan’ Apio, amy Hotely Teloy; aa ie tendreke i roahalahy rey t’i Paoly le nañandriañe an’ Andrianañahare vaho nirearea an-troke.

16 Da vi nu var kommet til Rom, overgav høvedsmannen fangene til høvdingen for livvakten; men Paulus fikk lov til å bo for sig selv sammen med den stridsmann som holdt vakt over ham.

Ie nandoake e Roma ao, le nengañe hiambesatse ie raike t’i Paoly mindre amy lahin-defoñe mpiambeñe azey.

17 Og da tre dager var gått, skjedde det at han kalte sammen de første menn blandt jødene der i byen, og da de var kommet sammen, sa han til dem: Mine brødre! jeg som ikke har gjort noget imot vårt folk eller våre fedres skikker, blev fra Jerusalem av overgitt som fange i romernes hender;

Ie nimodo ty telo andro le kinai’ i Paoly o mpiaolo’ o Jiosio, aa naho nifanontoñe, le nanoa’e ty hoe: Ry roahalahy, ndra te tsy nandilatse am’ondatio ndra amo satan-droaen-tikañeo iraho, le nasese an-drohy boak’ Ierosaleme ao mb’am-pità’ o nte-Romao.

18 da de hadde forhørt mig, vilde de late mig løs, fordi det ikke var nogen døds-sak mot mig.

Nalohi’ iareo, le ho hinaha amy te tsy aman-taly hamonoañe ahy.

19 Men da jødene satte sig imot det, blev jeg nødt til å innanke min sak for keiseren, men ikke som om jeg hadde noget klagemål imot mitt folk.

Fe nanjehatse o Tehodao, le nazitse iraho hipay to amy Kaisara—tsy t’ie hanese sisý amy tanekoy.

20 Av denne årsak har jeg da bedt eder hit for å få se eder og tale med eder; for det er for Israels håps skyld jeg bærer denne lenke.

Izay ty nikanjiako anahareo hifankaoniñe naho hifanaontsy. Fa ty fitamàko Israele ty nandrohizañe ahy amo silisilio.

21 De sa da til ham: Hverken har vi fått noget brev om dig fra Judea, heller ikke er nogen av brødrene kommet og har meldt eller sagt noget ondt om dig.

Hoe iareo tama’e: Mbe tsy nandrambe taratasy boake Iehodà ty ama’o zahay, vaho tsy amo roa­halahy boak’ añeo ty nitalily ndra nisaontsy raha tsy mete ty ama’o,

22 Men vi vil gjerne få høre av dig hvad du mener; for om denne sekt er det oss vitterlig at den allesteds finner motsigelse.

f’ie te hijanjiñe azo, o fivetsevetse’oo, fa i firimboñañe zay, fohi’ay te mavoeñe tok’aia tok’aia.

23 Efterat de da hadde avtalt en dag med ham, kom de i større mengde til ham i hans herberge; han la da ut for dem, idet han vidnet om Guds rike og søkte å overbevise dem om Jesus ut av Mose lov og profetene, fra årle morgen til aften silde.

Ie nifamantañe andro, le maro ty niheo mb’añ’akiba’e mb’eo, le nampalangese’e am’iereo an-taroñe i Fifehean’ Añaharey, le nima­nea’e osike ty amy Iesoà boak’ amy Hà’ i Mosè naho hirik’ amo Mpitokio handro pak’ amy hàleñey.

24 Og nogen blev overbevist ved det han sa, men andre var vantro.

Niantoke i enta’ey ty ila’e; tsy nipaoke ka ty ila’e.

25 De gikk da fra hverandre i uenighet, idet Paulus sa det ene ord: Rettelig talte den Hellige Ånd ved profeten Esaias til eders fedre da han sa:

Ie nifanao lie-drokoñe, naho ho niavotse, le nagado’ i Paoly ami’ty saontsy zao: To ty nisaontsie’ i Arofo Masiñey añam’ Isaia mpitoky aman-droae’ areo, ty hoe:

26 Gå til dette folk og si: I skal høre og høre og ikke forstå, og se og se og ikke skjelne;

Akia am’ondaty retiañe naho taroño ty hoe: Hijanjiñe nainai’e nahareo fe tsy hahafohiñe, vaho hitolom-pañisake f’ie tsy hahaoniñe.

27 for dette folks hjerte er sløvet, og med ørene hører de tungt, og sine øine lukker de, forat de ikke skal se med øinene og høre med ørene og forstå med hjertet og omvende sig, så jeg kunde få læge dem.

Fa gàñe ty arofo’ ondaty retiañe; le mivalagìñe o ravembia’eo, mbore nakipe’e o fihaino’eo. Tsy mone hahaoniñe am-pihaino, naho hahajanjiñe an-dravembia, naho hahafohiñe añ’arofo, naho hibalintoa, vaho ho jangañeko iereo.

28 Så være det eder da vitterlig at denne Guds frelse er blitt utsendt til hedningene; hos dem skal den også finne øre.

Mahafohina arè, te nafantoke ho amo kilakila’ ndatio o fandrombahan’ Añahareo, ie ro hijanjiñe!

29 Og da han hadde sagt dette, gikk jødene bort og hadde et skarpt ordskifte innbyrdes.

30 Han blev da to fulle år i sitt leide herberge, og tok imot alle som kom til ham,

Nimoneñe roe taoñe garagadìñe añ’anjomba nafondro’e ao re vaho nampihovà’e iaby ze niheo mb’ama’e,

31 og han forkynte Guds rike og lærte om den Herre Jesus med all frimodighet, uten hindring.

nitaroñe i Fifehean’ Añaharey naho nañoke i Talè Iesoà Norizañey am-pidadàñe vaho tsy nisebañeñe.