Apostlenes-gjerninge 25
1 Da nu Festus hadde tiltrådt landshøvding-embedet, drog han tre dager derefter op til Jerusalem fra Cesarea.
Festus siangpahrang teh, hote ram dawk a pha teh hnin thum touh ao hnukkhu Kaisarea khopui hoi Jerusalem kho lah a luen takhang.
2 Yppersteprestene og jødenes første menn førte da klage hos ham mot Paulus og kom frem med en bønn til ham;
Hahoi vaihma kacue hoi Judahnaw thung dawk e a lungkahanaw ni Pawl teh a toe awh.
3 med ondt i sinne mot Paulus utbad de sig den nåde at han vilde la ham hente til Jerusalem; for de lå på lur for å slå ham ihjel på veien.
Ahnimouh ni kaimouh na pahrennae lah, Pawl hah Jerusalem lah na thak pouh loe telah a kâhei awh. Bangkongtetpawiteh, Pawl hah lam vah pawp vaiteh thei awh han telah sut a kâcai awh dawk doeh.
4 Men Festus svarte da at Paulus blev holdt i varetekt i Cesarea, og at han selv snart vilde dra dit;
Hatnavah Festus siangpahrang ni Pawl hateh, Kaisarea khovah thongim thung ao. Hote kho dawk nâsittouh o hoehnahlan, kama roeroe ka cei han.
5 de altså av eder, sa han, som har myndighet til det, kan jo dra ned med mig, om det er noget i veien med denne mann, og fremføre sin klage imot ham.
Hatdawkvah nangmouh thung dawk, kâtawnnae ka tawn e taminaw hah kai koe kâbang awh nateh, ahni yon pen hane awm pawiteh pen awh atipouh.
6 Efterat han nu hadde vært bare åtte eller ti dager hos dem, drog han ned til Cesarea; dagen efter satte han sig på sitt dommersete og bød at Paulus skulde føres frem.
Hahoi hnin taroe, hnin hra touh ao hnukkhu vah Kaisarea kho a cei teh, lawkcengnae tungkhung dawk a tahung teh Pawl hah kaw hanelah kâ a poe.
7 Da han var kommet, stilte de jøder som var kommet fra Jerusalem, sig rundt omkring ham og førte mange svære klager imot ham; men de var ikke i stand til å bevise dem,
Pawl a tho torei teh Jerusalem lahoi ka tho e Judahnaw ni Pawl hah khik a ven awh. Yon a pen awh e pueng a tang e buet touh hai awmhoeh.
8 da Paulus forsvarte sig og sa: Hverken mot jødenes lov eller mot templet eller mot keiseren har jeg syndet i noget stykke.
Pawl ni vah Judah phung thoseh, bawkim thoseh, Sizar siangpahrang thoseh, ka payon hoeh telah a pathung.
9 Men da Festus gjerne vilde vinne takk av jødene, svarte han Paulus og sa: Er du villig til å dra op til Jerusalem og der få dom av mig i denne sak?
Festus siangpahrang ni Judahnaw hah tang sak a ngai dawkvah Pawl hanelah, nang heh Jerusalem cei vaiteh kaie hmalah hete lai heh akungkhei hane na ngai maw telah a pacei.
10 Da sa Paulus: Jeg står for keiserens domstol, og der er det min rett å dømmes. Mot jødene har jeg ingen urett gjort, som også du godt vet.
Hatei Pawl ni kai heh Sizar siangpahrang e lawkcengnae tungkhung hmalah ka kangdue dawkvah, hote hmuen koe kai heh akung na khei pawiteh a kamcu doeh. Nang ni kacailah na panue e patetlah Judahnaw koe yonnae khoeroe ka sak hoeh.
11 Har jeg urett, og har jeg gjort noget som fortjener døden, da ber jeg mig ikke fri for å dø; men er det ikke noget i det som disse fører klagemål imot mig for, da kan ingen overgi mig til dem bare for å gjøre dem til lags; jeg innanker min sak for keiseren.
Koe ka payon boilah duekhai kawi yonnae buetbuet touh koe ka sak pawiteh, due hane kangek hoeh. Hateiteh ahnimouh ni yonpen awh e naw heh buet touh hai tueng hoehpawiteh apinihai ahnimae kut dawk na phat sak mahoeh. Sizar siangpahrang koe doeh nganga ka cei han atipouh.
12 Festus talte da med sitt råd, og sa så: For keiseren har du innanket din sak; til keiseren skal du fare.
Hattoteh Festus siangpahrang teh thaw rei ka tawk huinaw hoi a kâpan awh teh, nang teh Sizar siangpahrang koe nganga ka cei han na ti dawkvah Siangpahrang Sizar koe na cei han atipouh awh.
13 Men da nogen dager var til ende, kom kong Agrippa og Berenike til Cesarea for å hilse på Festus.
Hathnukkhu hnin youn touh ao hoiyah Agrippa siangpahrang hoi a yu Bernike teh, Festus hoi kâhmo hanelah, Kaisarea kho a tho roi.
14 Da de nu hadde vært der i flere dager, fortalte Festus kongen om Paulus og sa: Her er en mann, efterlatt av Feliks som fange;
Hnin hni, hnin thum ao roi hoiyah, Festus ni Pawl e lai hah siangpahrang koe hettelah be a dei pouh. Hivah Felik ni thongim a pabo e tami buet touh ao.
15 da jeg kom til Jerusalem, førte yppersteprestene og jødenes eldste klage imot ham og bad om straff over ham.
Jerusalem ka pha navah, vaihma bawinaw hoi Judah kacuenaw ni ahni hah a toe awh teh rek hanelah a kâhei awh.
16 Jeg svarte dem da at det ikke er sedvane hos romerne å utlevere et menneske for å gjøre nogen til lags; men den som klagen gjelder, må først stilles frem for sine anklagere og få adgang til å forsvare sig mot klagemålet.
Hatei, yon pen lah kaawm e tami buet touh heh, yon kapenkung hoi minhmai kâhmo teh yon kâpen e hoi kâkuen lah, bout pathungnae ao hoehnahlan ahni hah alouklah thak pawiteh Romnaw e phung nahoeh telah Judahnaw koe ka dei pouh.
17 Da de så var kommet sammen her, utsatte jeg ikke saken, men satte mig næste dag på dommersetet og bød at mannen skulde føres frem.
Hatdawkvah, ahnimouh teh hete khopui dawk a pha awh toteh, pouk laipalah atangtho vah lawkcengnae tungkhung dawk ka tahung teh, ahni hah kaw hanlah kâ ka poe.
18 Men da anklagerne stod omkring ham, fremførte de ikke nogen klage for slikt som jeg hadde tenkt;
Pawl yon ka pen e naw a kangdue awh toteh, ka pouk e patetlah kathoute yonnae hah pen awh hoeh.
19 men de hadde nogen stridsspørsmål med ham om sin egen gudsdyrkelse og om en ved navn Jesus, som var død, men som Paulus sa var i live.
Ahnimae kamcan teh amamae phung lawk hoi ka kâkuen e hoi, yo kadout tangcoung e Jisuh teh bout a hring telah Pawl ni a dei e patetnaw hah doeh.
20 Da jeg nu var rådvill og ikke visste hvorledes denne sak burde undersøkes, spurte jeg om han vilde reise til Jerusalem og der få dom i saken.
Kai teh het patetlah e kâounkhai e naw heh ka pouk panuek lounglang hoeh dawkvah, Pawl hah Jerusalem vah cei vaiteh hawvah, hete lai heh akungkhei hanelah na ngai ou telah ka pacei.
21 Men da Paulus innanket sin sak for å bli holdt i varetekt til keiserens dom, bød jeg at han skulde holdes i varetekt inntil jeg kan sende ham til keiseren.
Hatei Pawl ni siangpahrang ni lawkceng e totouh na hrueng awh ei telah a kâhei dawkvah, Sizar Siangpahrang koe thak hoehroukrak paung hanelah kâ ka poe toe telah a dei.
22 Agrippa sa da til Festus: Jeg vilde også gjerne høre denne mann. Han svarte: Imorgen skal du få høre ham.
Agrippa bawi ni Festus bawi hanlah kama roeroe ni a lawk thai han ka ngai atipouh teh Festus ni tangtho to thai lawih atipouh.
23 Dagen efter kom da Agrippa og Berenike med stor prakt og gikk inn i salen sammen med de øverste høvedsmenn og de gjæveste menn i byen, og på Festus' bud blev Paulus ført frem.
A tangtho vah Agrippa siangpahrang hoi a yu Bernike teh puenghoi a kamthoup teh, ransa bawinaw, hote khothung e alawkpui lah kaawm e taminaw hoi rei a tho awh teh, impui thung a kâen awh. Hatnavah Festus siangpahrang ni kâ a poe teh Pawl hah a hrawi pouh awh.
24 Festus sier da: Kong Agrippa og alle I menn som her er samlet med oss! Her ser I den om hvem hele jødenes hop søkte mig både i Jerusalem og her, og ropte på at han ikke burde få leve lenger.
Festus siangpahrang ni, Agrippa siangpahrang hoi hie kaawm tongpanaw, nangmouh ni na hmu awh e hete tami hoi kâkuen lah, Judahnaw pueng niyah, hete tami heh hring sak kawi nahoeh telah a hramki awh teh, Jerusalem kho thung hai thoseh, hi khothung hai thoseh, kai koe a kâhei awh.
25 Men da jeg kom efter at han ikke har gjort noget som fortjener døden, og da han også selv innanket sin sak for keiseren, satte jeg mig fore å sende ham dit.
Hateiteh, ahni ni duekhai kawi bang buet touh boehai sak hoeh tie hah ka panue. Hatei, ama ni Sizar bawi koe nganga ka cei han ati dawkvah, hawvah thak hanelah ka kâcai toe.
26 Noget pålitelig å skrive til min herre om ham har jeg ikke; derfor førte jeg ham frem for eder, og mest for dig, kong Agrippa, forat jeg kan ha noget å skrive når han er blitt forhørt.
Ahnie a kong teh thut vaiteh siangpahrang nang koe poe hanelah kamceng e a kong buet touh boehai yah kai dawkvah awmhoeh. Hatdawkvah yon pennae buetbuet touh ka thut hane ao nahanelah, nang ni ahni hah akungkhei thai nahan nang na hmalah ka tâcokhai.
27 For det tykkes mig meningsløst, når jeg sender en fange, da ikke å gi oplysning om klagene mot ham.
Bangkongtetpawiteh, thongkabawt e tami buet touh heh a yonnae panuek laipalah patoun pawiteh kamcu mahoeh atipouh.
