< Apostlenes-gjerninge 24 >

1 Fem dager efter kom ypperstepresten Ananias der ned med nogen av de eldste og en taler, Tertullus; disse fremførte sin klage imot Paulus for landshøvdingen.
Ie lime andro añe, nizotso mb’e Kaisaria mb’eo t’i Ananiasy mpisorom-bey naho ty ila’ o roaeo vaho ty ondati-aivo atao Tertilo, le nasesek’ amy Ragovay ty sisì’ iareo amy Paoly.
2 Han blev da kalt frem, og Tertullus begynte på klagen imot ham og sa:
Ie tinoka, le niorote’ i Tertilo seseke, ami’ty hoe: Oniñe te ihe ro ierañeraña’ay an-kanintsiñe, naho mihafonitse ty fañavaoañe ty fifeheañe toy ty amo falalà’oo,
3 Da vi har dig å takke for megen fred, og da ved din omsorg forbedringer i alle måter og på alle steder blir dette folk til del, så skjønner vi på dette, mektigste Feliks, med all takksigelse.
le no’ay an-tsata’e iaby sikal’aia sikal’aia, ry Feliksa, am-pañandriañañe mandigiligy.
4 Men forat jeg ikke skal hefte dig for lenge, ber jeg dig at du efter din mildhet vil høre på nogen få ord av oss.
Fe tsy mone hahamokorako, le ihalaliako ty hiferenaiña’o hijanjiñe o enta’ay tsy ampeo.
5 For vi har funnet at denne mann er en pest og en opvigler blandt alle jøder rundt om i verden og en leder for nasareernes sekt;
Rendre’ay t’ie mpitrobo o lahilahio naho mampiola ze fonga Jiosy an-tane atoy, mbore mpifehe amy firimboñan-te-Nazaretay;
6 han har endog søkt å vanhellige templet. Vi grep ham derfor og vilde dømme ham efter vår lov;
aa ie nimane haniva i anjomban’ Añaharey, le tsinepa’ay ie ho nizaka aze amy lili’aiy.
7 men Lysias, den øverste høvedsmann, kom til og tok ham med makt og vold ut av våre hender,
Fe nivotrak’eo t’i Lisiose mpizaka, le am-piaroteñe ty nitavana’e an-taña’ay, naho nampihitrife’e mb’ama’o atoy,
8 og han bød hans anklagere å komme til dig; og av ham kan du selv, om du gransker saken, få kunnskap om alt det som vi fører klagemål imot ham for.
vaho linili’e hiatrek’azo o mpanesek’ azeo. Ie mahatsikarake irehe, le ho oni’o ty hatò’ o anesefa’ay azeo.
9 Men også jødene holdt med ham og sa at så var det.
Ninò’ o Tehodao i taroñe zay le sinaontsi’ iereo te hene to.
10 Men Paulus svarte, da landshøvdingen gav ham et tegn at han kunde tale: Da jeg vet at du i mange år har vært dommer for dette folk, fører jeg frimodig mitt forsvar,
Ie tinondro’ i Ragovay t’i Paoly hisaontsy, le hoe ty natoi’e: Fohiñe te maro taoñe ty nizakà’o ami’ty fifeheañe toy le mahaehak’ ahy ty manoiñe ty amako.
11 eftersom du kan få visshet for at det ikke er mere enn tolv dager siden jeg drog op til Jerusalem for å tilbede.
Mora ho azo ty hahaoniñe te folo-ro’amby andro izay ty nionjonako mb’e Ierosaleme mb’eo hitalaho.
12 Og hverken i templet eller i synagogene eller omkring i byen har de funnet at jeg talte til nogen eller opviglet folket;
Toe tsy nioni’ iereo nifandietse aman-dra iaia iraho, tsy nitrobo i màroy ndra añ’ anjomban’ Añahare, ndra am-pitontonañ’ ao ndra an-drova ao.
13 heller ikke kan de godtgjøre for dig disse sine klager imot mig.
Tsy eo ka ty hamenteañe o tiñe anisìa’ iareo ahy henaneo.
14 Men det vedgår jeg for dig at efter den Guds vei som de kaller en sekt-lære, tjener jeg så mine fedres Gud at jeg tror alt det som er skrevet i loven og i profetene,
Fe zao ty talilako ama’o te i Làlañe atao’ iereo firimboñañey ro itoroñako an’ Andrianañaharen-droae’ay am-patokisako ze hene milahatse amy Hake naho misokitse amo Mpitokio,
15 og har det håp til Gud, som også disse selv venter på, at en opstandelse forestår både av rettferdige og av urettferdige.
le mitamà an’ Andrianañahare, ze toe salalae’ iareo ka, te toe eo ty fivañonañe amy havilasiy ho a o vañoñeo naho ho a o tsereheñeo.
16 Derfor legger jeg selv vinn på alltid å ha en uskadd samvittighet for Gud og mennesker.
Le izay ty imaneako lomoñandro t’ie ho aman-troke mazava tsy aman-dilatse aman’ Añahare naho ama’ ondaty.
17 Da nu flere år var gått, kom jeg for å føre milde gaver til mitt folk og for å ofre,
Ie naha-ritse taoñe maromaro añe, le nibalike mb’etoa iraho ninday falalàñe ho an-drofokoko naho hañenga.
18 og under dette fant de mig i templet, efterat jeg hadde renset mig, uten opløp og uten opstyr; men det var nogen jøder fra Asia,
Izay ty nanoeko amy anjomban’ Añaharey te nizoe’ iereo, ie fa nañefe-batañe, tsy an-dahialeñe tsy an-kotakotake, fe teo o Jiosy nte-Asiao;
19 og disse burde trede frem for dig og komme med sin klage om de hadde noget å si på mig.
nisoa t’ie niatrek’ azo etoañe, haneseke, naho toe anaña’e hakeo.
20 Eller la disse selv si hvad skyld de fant hos mig dengang jeg stod for rådet,
Naho tsy izay, ee te ho talilie’ ondaty retiañe ze hakeo nioni’ iereo amako amy nijohañako añatrefa’ i Sinedrionaiy,
21 uten det skulde være for dette ene ord som jeg ropte da jeg stod iblandt dem: For de dødes opstandelse står jeg idag for retten iblandt eder.
naho tsy i raha raike nikoiheko te nijohañ’ añ´atrefa’ey ami’ty hoe: Ty fitroaran-kavilasy ro izakañe ahy miatrek’ anahareo henaneo.
22 Men Feliks utsatte saken, da han hadde nøiere kjennskap til Guds vei, og han sa: Når høvedsmannen Lysias kommer her ned, skal jeg prøve eders sak.
Fe i Feliksa, ie nahafohiñe soa o raha mioza amy Làlañey ro nampandiñe iereo ami’ty hoe: Ie mizotso mb’etoa t’i Lisia, talè, le ho rendreko soa ty ama’o.
23 Og han bød høvedsmannen at han skulde holdes i varetekt og ha ro, og at ingen av hans egne skulde hindres fra å være ham til tjeneste.
Le linili’e ty mpifehe zato ty hiambeñe aze fe nado’e hidada, mbore tsy nirarà’e hiatrak’ aze o rañe’eo.
24 Da nogen dager var gått, kom Feliks med sin hustru Drusilla, som var en jødinne, og han sendte bud efter Paulus og hørte ham om troen på Kristus.
Ie añe ty andro tsy ampeampe, le totsak’eo ty Feliksa naho i Drosilae vali’e, Jiosy. Nampikanjieñe t’i Paoly vaho nijanjiña’ iereo ty fatokisañe Iesoà Norizañeiy.
25 Men da han talte om rettferd og avhold og den kommende dom, blev Feliks forferdet og sa: Gå bort for denne gang! når jeg får god tid, vil jeg kalle dig til mig igjen.
Aa ie nañoke ty havantañañe naho ty filieram-batañe naho ty zaka ho avy le nihondrahondra t’i Feliksa nanao ty hoe: Akia hey irehe, le ho tokaveko an-tsa mete.
26 Han håpet også på at han skulde få penger av Paulus; derfor sendte han også oftere bud efter ham og talte med ham.
Nitamà’e ka te ho mea’ i Paoly drala, aa le nipaia’e beteke hifanaontsia’e.
27 Da to år var omme, fikk Feliks til eftermann Porcius Festus, og da Feliks gjerne vilde vinne takk av jødene, lot han Paulus bundet efter sig.
Ie re nitampetse ty roe taoñe, le nandimbe i Feliksa t’i Porsio Festosy, fa te hañosikosike o Tehodao ty Feliksa, le nenga’e mirohy ao t’i Paoly.

< Apostlenes-gjerninge 24 >